Surrealistisk rejse for Kruse

0

Torsdag klokken 18:30 i thansen Arena bliver scenen sat til en intens kamp, når FHK tager imod Ribe-Esbjerg i DM-semifinalen. For den 21-årige Jonas Kruse, som spiller en central rolle for FHK, er dette øjeblik en kulmination på en utrolig rejse gennem sæsonen.

Torsdag går det løs. thansen Arena bliver forvandlet til et sandt inferno, hvor der forventes røde lamper på tilskuerpladserne, hvor der kommer smæk på. Kampen er den første semifinale i en serie på bedst ud af tre kampe om at komme i DM-finalen.

– Det er klart det største, jeg har prøvet, og jeg synes ikke, at der er noget, som kan sammenlignes med det. Jeg var med til Final4, men jeg synes, at en DM-semifinale er større, siger Jonas Kruse.

Kruse har haft en fremragende sæson, hvor han har overgået både egne og andres forventninger.

– Det er fedt, og når jeg tænker tilbage på, hvordan sæsonen startede, og hvor jeg er nu, så er det surrealistisk. Jeg har fået så stor en rolle, jeg ikke havde regnet med, og det er superfedt, fortæller han.

På trods af sin unge alder har Kruse hurtigt tilpasset sig de krav og det pres, der følger med en vigtig rolle på holdet.

– Jeg har omstillet mig til, at jeg har en stor rolle, og det pres, jeg har på mig, har jeg vænnet mig lidt til, men det er der ikke helt endnu, synes jeg. Jeg kan stadig mærke nerver, når jeg spiller, forklarer han.

Kruse indrømmer, at nervøsiteten mest mærkes inden kampen.

– Det er mest inden kampen, at jeg kan mærke nerverne. Når jeg spiller håndbold, lukker jeg bare af og spiller, som jeg plejer at gøre,” siger han.

Den imponerende sejr over GOG i den afgørende slutspilskamp har givet holdet ekstra selvtillid.

– Det viser bare, at vi har en bred trup, og alle kom i spil. Vi ville det mere end GOG, siger Kruse.

Nu venter en ny udfordring i form af Ribe-Esbjerg, og Kruse er klar over, at de går ind til kampen som favoritter. Det står i stor kontrast til sidste års DM-semifinale, hvor FHK mødte Aalborg.

– Det er noget andet, ja. Folk vil nok sige, vi er favoritter, og det har vi ikke prøvet i en DM-semifinale før. Vi tager den kamp som alle andre kampe og satser på at afgøre den i to kampe, siger han.

For FHK er målet klart:

– Det vil være en skuffelse, hvis vi ikke kommer i finalen. Vi har hjemmebanefordelen i en tredje kamp, men vi satser på at afgøre det i to kampe, fastslår Kruse.

Hvis FHK får afgjort det over to kampe, venter der ekstra hviledage, og det betyder en del på det her tidspunkt af sæsonen.

– Det betyder rigtig meget med de ekstra dage. Der er mange med småskavanker, især dem der er oppe i årene, så en ekstra hviledag gør godt til dem, siger Kruse.

Med forventningen om en fuld hal og stor opbakning fra hjemmepublikummet ser Kruse frem til kampen.

– Det bliver helt sikkert fuld hal, det var der også mod GOG, og jeg regner med, det bliver samme opbakning igen. Jeg føler, at stemningen fik et ekstra nøk i vejret. Jeg tror, fansene kommer med et endnu højere niveau torsdag, siger han.

Ribe-Esbjerg er kommet fra baghjul. De endte grundspillet på en ottendeplads, men via en god afslutning på slutspillet kom de med i semfinalen.

– Ribe-Esbjerg er et godt hold, og de fortjener at være i semifinalen. Vi har selv haft problemer i år, og vi tabte hjemmekampen mod dem og vandt med en mod dem på udebane. Det er ikke et hold, som vi bare har slået ud af banen, og vi respekterer dem stadig meget, siger Kruse.

Afslutningsvis anerkender Kruse Ribe-Esbjergs præstationer i sæsonen:

– Man kan så sige, at de slog Mors-Thy, så selvom de har skader, så gjorde de det godt, og vi ser dem som en stærk modstander, som fortjener at være kommet til semifinalen ligesom os, slutter Jonas Kruse.

Torsdagens kamp i thansen Arena bliver en spændende affære, hvor begge hold vil kæmpe hårdt for en plads i finalen. For FHK og Jonas Kruse er det en chance for at skrive historie og spille med om DM-guldet, som Fredericia senest hjemtog i 1979 under det daværende navn, Fredericia KFUM.

Læs også

Live: FHK på finalejagt

0

Klokken 18:30 går det løs. FHK spiller den første DM-semifinale, hvor Ribe-Esbjerg gæster thansen Arena. Følg semifinalebraget her.

Knallertfører mistede herredømmet

0
(Foto: AVISEN)

På Strevelinsvej i Fredericia kom en fører af en knallert galt afsted onsdag.

Uheldet skete klokken 19:33, da knallerten kom kørende i nordlig retning og af ukendte årsager kom ud i græsrabatten.

Den 41-årige fører af knallerten mistede kontrollen og væltede, og fik i den forbindelse hudafskrabninger og lignende. For en sikkerheds skyld blev han kørt til tjek på skadestuen.

Cyklist påkørt på Vesterbrogade

0

I krydset ved Vesterbrogade – Indre Ringvej i Fredericia blev en cyklist påkørt onsdag.

Uheldet skete onsdag klokken 16:46. En 20-årig kvinde fra Middelfart kørte i vestlig retning på Vesterbrogade og skulle svinge til venstre ved Indre Ringvej, men overså cyklisten, der kom cyklende i østlig retning på Vesterbrogade, hvor cyklisten skulle ligeud.

I forbindelse med uheldet blev cyklisten, der er en 19-årig kvinde fra Fredericia, kørt til tjek på skadestuen.

Royal Run romkugler ser dagens lys i Fredericia

0

Solen skinner og Fredericia blomstrer, mens byen gør sig klar til mandagens store begivenhed: Royal Run med Kong Frederik i spidsen. Byen er pyntet op, og forventningerne er høje blandt byens borgere, der ser frem til dette megaevent på Pinsemandag. Hos den lokale vinhandel; Fredericia Vinhandel har man fået en ide: En særlig romkugle ser dagens lys.

Lokale erhvervsdrivende har taget initiativ til en række spændende koncepter for dagen. En af dem er Henrik Petersen fra Fredericia Vinhandel i Gothersgade. I samarbejde med Bak’s fra Nørre Aaby har han skabt en helt særlig delikatesse: Royal Run Romkugler. Disse lækkerier kan købes i butikken fra mandag og vil også være tilgængelige i boder rundt om indenfor Voldene.

– Vi glæder os til en fantastisk dag i Fredericia og til at vise vores flotte by frem for de mange løbere og gæster, der rammer vores by. Hvorfor ikke kombinere denne gode dag med lidt lækkerier? Det tænkte vi også, og selvom lækre vine, bobler og andre ting er gode ideer, så var en Royal Run Romkugle en unik mulighed, siger Henrik Petersen.

Mandagen bliver en festdag i Fredericia, hvor lokale og besøgende kan nyde en række aktiviteter og specialiteter, mens de hepper på løberne i det spændende Royal Run.

Læs også

Skolestruktur 2013 – Var det en god idé?

0

Liberal Alliance i Fredericia ved, at ungdommen er Danmarks fremtid og vores vigtigste ressource. 

Liberal Alliance i Fredericia vil prioritere uddannelsesområderne i samarbejdet med det kommende byråd i 2025.

Vi taler ikke om en ny skole, men at politikerne må tage ansvar for deres beslutninger og sikre, at valg omkring uddannelser baseres på fakta og faglig viden. Vores børn fortjener det bedste, og det kræver politisk vilje og handling. 

Her er vores forslag til forbedringer:

1. Gennemsigtighed i Beslutningsprocessen: Det er essentielt, at beregninger og analyser er tilgængelige for borgerne. Alle skal kunne forstå, hvordan og hvorfor beslutninger træffes.

2. Fokus på Kvalitet frem for Kvantitet: Besparelser må ikke gå ud over undervisningskvaliteten. Mindre klasser og flere lærere er nødvendige for at sikre, at eleverne får den bedste uddannelse.

3. Involvering af Fagfolk: Lærere og skoleledere skal inddrages i beslutningsprocessen. De har praktisk erfaring og viden, der kan sikre bedre løsninger.

4. Evaluering af Skolestrukturen: Det er tid til en grundig evaluering af skolestrukturen, med fokus på hvordan den påvirker elevernes trivsel og læring. Vi skal sikre, at strukturen understøtter en optimal læringsmiljø.

5. Fleksibilitet i Skolevalg: Øget fleksibilitet i skolevalg kan sikre, at eleverne får adgang til de bedste undervisningstilbud, der passer til deres individuelle behov.

Politikkerne skal tage de nødvendige skridt for at forbedre vores skoler og uddannelser generelt? 

Er Fredericias skoleelever, Danmarks fremtid; taberne grundet dårlige politiske beslutninger? Svaret ligger nok i fortiden, men løsningen skal findes her og nu. Det kan være svært at finde den sande historik, flere af de ansvarlige politikere fra ”dengang” er ikke ved roret mere, men vi skal lære af fortiden og tilpasse til nutiden.

I november 2011 besluttede byrådet i Fredericia Kommune at omlægge kommunens skoledistrikter. Beslutningen skulle give en besparelse på 29 millioner kroner, blandt andet ved at øge klassekvotienten fra 21,5 til 23,8. Af besparelsen skulle nogle af pengene gå til skoleudvikling, mens resten skulle dække kommunens budgetunderskud.

Daværende formand for børne- og ungdomsudvalget, Peder Hvejsel (V), udtalte, at modellen skulle sikre en bedre folkeskole ved at føre 12-15 millioner kroner tilbage til skoleudvikling. Men formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, var mindre optimistisk. Han påpegede, at omlægningen ville føre til mange lærerfyringer, idet der allerede var blevet 27 færre lærere i kommunen uden at elevtallet var faldet.

Per Breckling beskrev projektet som et stort eksperiment med folkeskolen, der ville påvirke 5.500 elever, hvoraf 2.000 skulle skifte skole, og de resterende 2.500 ville få deres klasse brudt op. Han understregede, at det psykiske arbejdsmiljø allerede var voldsomt presset.

Derudover havde Fredericia Kommune investeret 5 millioner kroner i en analyse af skolesystemet, som eksperter havde udarbejdet. Eksperterne fandt frem til ca. 20 besparelsesmodeller, men kommunen valgte at se bort fra denne omfattende rapport og i stedet iværksætte deres egen sparemodel. Borgerne havde ikke fået lov til at se beregningerne, og det blev påpeget, at de forventede besparelser var baseret på ukorrekte grundlagsberegninger.

Kommunens egne beregninger hævdede, at ved at lukke 3 skoler og ændre 4, kunne de spare yderligere 4 millioner kroner sammenlignet med eksperternes forslag, der kun kunne spare 25 millioner kroner ved at lukke 4 og ændre 5 skoler. Disse beregninger blev dog ikke præsenteret for borgerne, og spørgsmål omkring fakta som antal klasser og klassenormeringer blev besvaret med, at de endnu ikke var udregnet.

Var det så en god idé at omlægge skoledistrikterne på denne måde, når så mange spørgsmål forblev ubesvarede, og både elever, lærere og skoleledere ville blive påvirket?

I Liberal Alliance stiller vi derfor spørgsmålet?

Ny skolestruktur 2013: Var det det rigtige valg?

Den 31. juli 2013 blev kommunens 15 folkeskoler og specialskoler nedlagt, og i stedet opstod fire nye folkeskoler og en ny specialskole.

De fem distriktsskoler dækker over 2-4 afdelinger hver:

• Fjordbakkeskolen (elever fra Skærbæk, Herslev og Taulovområdet)

• Erritsø Fællesskole (elever fra Erritsøområdet)

• Ullerup Bæk Skolen (elever fra Bredstrup-Pjedstedområdet samt vestbyen)

• Kirstinebjergskolen (elever fra Bøgeskovområdet, midtbyen og nordbyen)

• Frederiksodde Skole (elever fra hele Fredericia med særlige behov)

Fredericia Kommune har også skullet tilpasse sig skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014. Reformen introducerede nye fag, mere bevægelse, lektiehjælp, engelsk fra 1. klasse og en længere skoledag, med målet om at udfordre alle elever og gøre dem så dygtige som muligt.

Men var det den rette beslutning at ændre skolestrukturen så radikalt i 2013?

Sammenfatning af Bilag til Vedtægt for Styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen, Juni 2013

1. Generelt

• Børne- og Ungepolitik for 2013-2016

• Skolestyrelsen følger folkeskoleloven og skolestyrelsesvedtægten.

• Skolebestyrelsernes beføjelser beskrevet i §15 og §16 i vedtægten.

• Forsøgsordning med repræsentation i skolebestyrelser godkendt af ministeriet, gældende til 2018.

2. Skoler og Skoledistrikter

• Ny skolestruktur fra 1. august 2013: fire distriktsskoler, en specialskole og et specialpædagogisk videns- og ressourcecenter.

10. klasse og ungdomsskolen ændres ikke.

• Hver skoleafdeling navngives efter vej, undtagen Fjordbakkeskolen.

• Rammer for frit skolevalg og klassedannelse beskrevet.

3. Undervisningens Ordning og Organisering

• Overgangsordning for budgetudlægning i skoleåret 2013/14.

• Budgetmodeller for normalområdet og specialområdet specificeret.

• Timefordelingsplanen angiver antal undervisningstimer pr. klassetrin.

• Elevplaner udviklet som dynamisk redskab til dialog og differentieret undervisning.

4. Skolefritidsordninger (SFO)

• SFO er for alle børn fra 0. til 2. klasse, med fritidsaktiviteter og pasning.

• Nogle skoler tilbyder SFO for 3. til 5. klasse.

• Budget og mål for SFO beskrevet, med mulighed for glidende overgang til 0. klasse.

5. Byrådets Beslutning om Vederlag

• Ingen vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser siden 1992.

Spørgsmål til Drøftelse

Var det en god idé at ændre skolestrukturen i Fredericia Kommune i 2013 ved at oprette fire distriktsskoler og en specialskole, når 10. klasse og ungdomsskolen forblev uændrede? Hvordan påvirkede denne omstrukturering de enkelte skoler, elever og lærere i kommunen?

Politiker kræver handling efter tre skolelederes exit, Men ligger de ikke som de har redt?

Fredericias skolestruktur er til debat efter flere skoleledere har forladt deres stillinger, og beslutninger om en eventuel ny skole skal træffes.

• Susanne Eilersen (DF) kræver en evaluering af skolestrukturen, da tre ud af fire distriktsskoler står uden ledere. Hun mener, det er på tide at vurdere, om strukturen, som har været i brug i over 10 år, stadig er den rette.

• De Konservative støtter også behovet for en evaluering i lyset af de nye beslutninger om fysiske rammer for skolerne.

• Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget, har ikke kommenteret situationen.

• Pernelle Jensen (V) afviser at diskutere skolestrukturen nu. Hun mener, fokus bør være på at løse problemer med indholdet i folkeskolen, som elevernes trivsel og faglige niveau, og at en debat om strukturen vil skabe unødvendig usikkerhed.

Der er en klar uenighed om, hvorvidt ændringer i skolestrukturen vil løse de aktuelle problemer eller blot skabe flere udfordringer. 

I Liberal Alliance spørger vi hvorfor overraskes politikerne altid? Især de der er i fagudvalgene? Sover de i timen?

I Liberal Alliance mener vi, at politiske beslutninger skal være langsigtede, gennemsigtige og velunderbyggede. De nuværende problemer tyder på, at omlægningen i 2013 måske ikke var det rette valg. 

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025

Lotte Hansen, Næstformand, ungeordfører og kandidat til kommunalvalget 2025

FHK’s stjerneskud klarmelder sig

0

Jonas Kruse er klar til at spille DM-semifinale for FHK på torsdag. Det slår det unge stjerneskud fast efter, at han ellers udgik med store smerter, som nærmest blev skreget ud.

Det lignede en alvorlig skade, og der gik et gisp igennem publikum, da FHK mødte GOG. 20 minutter inde i opgøret kom Jonas Kruse galt afsted, da han efter et mål måtte blive båret fra banen og videre ud i omklædningsrummet. På tv-billederne af episoden kunne man se Kruse i store smerter. Den unge stjerneskud, der har slået sit navn fast på FHK’s ligahold med den ene flotte præstation efter den anden, træner fuldt med, selvom der gik en periode efter GOG-kampen, hvor han ikke var på toppen.

– Jeg spiller på torsdag, det er helt sikkert, slår Jonas Kruse fast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Det er dog ikke uden smerter. Den 21-årige playmaker må bide det i sig, da nogle bestemte bevægelser stadig gør ondt.

– Jeg kan godt mærke det lidt, men jeg er begyndt at træne med igen og er 100 procent klar til at spille, siger Jonas Kruse og uddyber, hvad det er han kan mærke:

– Det går fremad, der er stadig noget væske inde i den, som generer mig, når jeg løber og især når jeg springer. Jeg har trænet fuldt med, og det er ikke noget problem i forhold til kampen mod Ribe-Esbjerg, fortæller Kruse.

Den unge playmaker fortæller om, hvad der præcist skete i episoden mod GOG, hvor han fik scoret, men efterfølgende måtte blive hjulpet fra banen.

– Mit ben sad fast, og så vred jeg om på det, så mit skinneben og ankel røg ud til siden, forklarer Kruse.

Jonas Kruse lignede en ung mand i store smerter og en, der virkelig frygtede det værste, og det bekræfter han selv.

– Til at starte med var jeg bange for knæet, da jeg fik et vrid i det også, men der er ikke sket noget med det, siger Jonas Kruse.

adp-as.dk

Jonas Kruse har været denne sæsons helt store åbenbaring for FHK. I sidste sæson forlængede han kontrakten med en enkelt sæson, da parterne lige skulle se hinanden an efter, at Kruse havde været ude det meste af sæsonen med en skulderskade. I efteråret storspillede Jonas Kruse på 2. divisionsholdet og fik flere indhop for ligaholdet, hvilket blev belønnet med en kontraktforlængelse.

Siden har Jonas Kruse ikke set sig tilbage og har fået lavet 41 mål og 22 assists. Ikke mindst har han spillet sig ind i en rolle, hvor han pt. er den foretrukne playmaker for Gudmundur Gudmundsson, når han starter kampene. Torsdag får Kruse endnu en mulighed for at folde talentet ud, når FHK spiller deres første DM-semifinale i thansen Arena mod Ribe-Esbjerg klokken 18:30.

21-årig mand efterlyses i alvorlig voldssag

0

Sydøstjyllands Politi efterlyser 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Det sker, fordi politiet mistænker ham for at have begået kvalificeret vold i Horsens den 22. april 2024.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Han er mistænkt for at have begået kvalificeret vold i forening med flere personer i Horsens den 22. april 2024.

To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag. De er begge sigtet for at have udøvet kvalificeret vold ved at have stukket en 23-årig mand med en kniv i Samsøgade i Horsens.

Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.

Hvis man ser Ali Ismail Abdul Saheb, skal man ikke kontakte ham. Man bør i stedet ringe til politiet hurtigst muligt på telefon 1-1-4.

Trafikkaos og kæmpe kø

0
Den Gamle Lillebæltsbro
Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Der er lige nu op mod 45 minutters kø mod Fyn fra Fredericia. Vejarbejde og uheld er grunden til den kilometer lange kø på flere veje.

Et tidligere uheld ved afkørsel 59 i Fredericia i retningen mod Middelfart skaber sammen med det asfaltarbejde, der er i gang på Den Ny Lillebæltsbro lige nu en større kø i retningen mod Fyn.

Det samme gør sig gældende ved Den Gamle Lillebælts Bro, hvor der også pågår vejarbejde i disse uger. Begge steder meldes om 45 minutters kø.

Der er ryddet op efter ulykken, men køen fra ulykken er stadig lang.

Wiggers & Klement vinder CSR-pris

0

Den 15. maj dannede Business Fredericia og Fredericia Kommune rammen om den årlige uddeling af CSR-prisen i Fredericia, hvor lokale virksomheder blev anerkendt for deres ekstraordinære sociale ansvar. Arrangementet fandt sted i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter, og bød på inspirerende taler og networking.

Sanne Kjær fra Business Fredericia bød velkommen til de godt 80 fremmødte, og de seks nominerede virksomheder blev præsenteret: SuperBrugsen Nymarksvej, 365 Discount, Randal Beton, CJ a/s, Wiggers & Klement og P. Fournaise. Henriette Gravesen fra Fredericia Kommune og Randi Mørk Lildballe leverede derefter oplæg om henholdsvis kommunens indsats og ‘Megatrends & Diversitet’.

Daniel Diness Andersen fra Temashop, sidste års vinder af CSR-prisen, delte sine erfaringer og understregede vigtigheden af CSR-ansvar:

– Det er vigtigt at tage et CSR-ansvar. Vi leverer til en række virksomheder, der alle også stiller krav til vores CSR. Vi har været i gang i over et årti, og vi fortsætter. Det er den eneste vej i dag. Vi var stolte over prisen, der gav et maleri, massevis af omtale, og da jeg skulle på messe i år, var der mange af vores udenlandske leverandører, der havde lagt mærke til, at vi havde fået prisen og omtalen. De sagde: Det er fedt, hvad I gør, det begynder vi også på. Det er altså gået ud over Danmarks grænser. Dansk Erhverv skrev også en artikel om det med at indbyde til at ansætte borgere med særlige behov. Vi har gjort, hvad vi kunne for både at se på, hvad vi kan samfundsmæssigt, men også ved at tage steppet videre ved at vise andre, hvad man kan gøre. Den første er måske den sværeste, men lykkes det, så bliver det nemmere i step to, tre og fire, sagde Daniel Diness Andersen.

På grund af borgmester Christian Bros afbud, blev erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ansvarlig for den endelige prisuddeling sammen med Temashops Daniel Diness Andersen. Kristian Bendix Drejer fremhævede vinderen, inden han sagde navnet:

– Gennem årene har virksomheden taget flere borgere i praktik. Flere er blevet ansat eller sendt videre til andre virksomheder. Virksomhedens ledelse deltager i CSR-området i Fredericia. Virksomheden har en politik om at være tydelige på CSR-prisen, og har også tidligere været nomineret, sagde direktøren.

Wiggers & Klement blev årets vinder af CSR-prisen, og det var med stolthed i stemmen, at Lennert Klement takkede for prisen.

– Det var et stærkt felt, vi stod i, og at gå hele vejen er stort. Det giver glæde hos de ansatte, at man giver dem chancer, vores virksomhed prioriterer det her. Der skal være plads til unge og ældre, dem med udfordringer. Vi engagerer os i debatten. Det er på sin plads, at alle folk får en chance. Det er inspirerende og lærerigt at være med i, særligt når vi ser de her mennesker lykkes. Vi uddanner nye smede, vi har fleksjobbere, vi har pensionister, og de er alle en del af vores virksomhed. Vi føler, vi er meget inkluderende over for dem. Tusinde tak for prisen.

Lennerts tale blev mødt med klapsalver, inden arrangementet blev afsluttet med networking. Læs mere om Wiggers & Klement her:

Brand i Neumünster lammer al togtrafik mellem Danmark og Tyskland

Brand i Neumünster lammer al togtrafik mellem Danmark og Tyskland

0
TRAFIK. Al togtrafik mellem Danmark og Tyskland er aflyst resten af dagen efter en større brand i Neumünster i Slesvig-Holsten. Det skriver DSB. Branden opstod...