6.9 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025

Højesteret dømmer Alka for vildledende markedsføring

0
(Foto: AVISEN)

Højesteret har dømt forsikringsselskabet Alka for vildledende reklamer for bilforsikringer på tv og på Alkas YouTube-kanal. Bøden er på 16,9 millioner kroner.

Forsikringsselskabet Alka har overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og skal betale en bøde på 16,9 millioner kroner kroner. Det har Højesteret afgjort. Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2018 Alka.

Under sagens behandling fusionerede Alka med Tryg Forsikring.

Alka markedsførte i 2016 og 2017 bilforsikringer som prisfaste, hvis bilen fik en skade, selv om det fremgik af forsikringsbetingelserne, at prisen kunne ændres.

I betingelserne stod blandt andet: ”Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade”. Desuden fremgik det, at forbrugere, der havde haft en skade, ville få udsat en ellers planmæssig årlig præmienedsættelse og forhøjet deres selvrisiko med 4.000 kr. i det efterfølgende år.

Alka markedsførte sine bilforsikringer i en reklamefilm på en lang række tv-kanaler og på YouTube. Her blev det blandt andet sagt: ”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op.”

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var reklamefilmen vildledende, da Alka havde en generel ændringsadgang i sine vilkår i tilfælde af skader, ligesom vilkårene gav visse andre prismæssige ulemper i tilfælde af en skade.

Højesteret skriver i dommen:

-Ts reklameudsagn er egnet til at give gennemsnitsforbrugeren indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at T dermed bl.a. ikke ville have mulighed for at forhøje præmien i tilfælde af en skade. Imidlertid havde T ifølge forsikringsvilkårene mulighed for at sætte præmien op efter en skade, og Højesteret finder derfor, at udsagnet i Ts reklamefilm om, at prisen ikke sættes op, hvis kunden får en skade, var vildledende, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1. Hertil kommer, at en skade ifølge forsikringsvilkårene i visse tilfælde ville medføre udsættelse af præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko. Højesteret finder, at reklamen i den foreliggende sammenhæng også for så vidt angår disse forhold er vildledende, og at der er tale om udeladelser af væsentlige oplysninger efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.

-Det er efter det, der er anført ovenfor, uden betydning, om T efterfølgende undlod at bruge sin mulighed i forsikringsvilkårene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade eller udsætte den årlige præmienedsættelse.

Byretten fandt i marts 2021, at Alka havde overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og idømte selskabet en bøde på 16,9 millioner kroner. I juni 2022 frifandt Østre Landsret forsikringsselskabet i samme sag. Efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden ankede Rigsadvokaten dommen til Højesteret.

Fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, siger:

-Højesterets dom er vigtig for forsikringsaftaler, men vil også kunne få betydning for andre løbende forbrugeraftaler, for eksempel låneaftaler og abonnementsaftaler. Den understøtter vores opfattelse af, at markedsføringen af et produkt skal stemme overens med aftalevilkårene, fordi det er aftalevilkårene, som fastlægger produktets egenskaber. Man kan altså ikke markedsføre sine aftaler som prisfaste, hvis man i vilkårene har mulighed for at ændre prisen.

Lovgrundlag
Markedsføringslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Markedsføringslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:

-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

SMUK Nytårskoncert med Slesvigske Musikkorps

0

Torsdag den 18. januar 2024 kl. 20.00 i Eksercerhuset, Fredericia. Solist er Birthe Kjær

Efter en forrygende start sidste år på nytårskoncerter i Fæstningsbyen, hvor Slesvigske Musikkorps på slap linje var i topform i et udsolgt Eksercerhuset, også solisten Dorthe Gerlach strålede, vender Fæstningsbyen Fredericias Venner nu tilbage med næste års nytårskoncert.

Slesvigske Musikkorps kommer denne gang med ingen ringere end vores allesammens folkekære Birthe Kjær, der her i september kunne fejre sin 75-års fødselsdag. Sammen er de garant for en aften med underholdning, sang og musik vi alle kender og elsker. Koncerten I Fredericia er en ud af ni nytårskoncerter som SMUK og Birte Kjær giver over hele landet i januar 2024.

Nyt – pre-sale billetter for medlemmer 4. oktober.
Foreningen tilbyder i år som noget nyt, sine medlemmer at købe billetter før alle andre. Der sendes et link til køb af billetter ved pre-sale den 4. oktober kl. 10.00 hvor billetter kan købes online af foreningens medlemmer.

Danske kommuner sætter ambitiøse klimamål som bidrag til den nationale målsætning

0
Foto: AVISEN

De danske kommuner står til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling, viser en ny analyse af 92 kommuners klimahandlingsplaner. Kommunerne sigter efter at reducere udledningen af drivhusgasser med 76% i 2030.

En ny analyse udarbejdet af Ea Energianalyse kortlægger nu CO2-reduktionsindsatserne for 92 af de kommuner, som har udarbejdet klimahandlingsplaner efter standarder og værktøjer af det internationale bynetværk C40 gennem DK2020-projektet.

Analysen viser, at kommunernes klimahandlingsplaner sigter efter et samlet mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 76% i 2030 i forhold til 1990. Næsten alle kommunerne arbejder med tiltag indenfor transport, landbrug, indkøb og energi – tiltag, som skal nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra i alt 48,5 mio. ton (i basisåret 2018-2019) til 18,3 mio. ton i 2030.

-Analysen viser tydeligt, hvad det er, kommunerne kan bidrage med i forhold til den nationale klimaindsats. Det er unikt i international sammenhæng, at landets kommuner i samlet flok går mod klimaneutralitet inden 2050. Nu står kommunerne foran det helt afgørende arbejde med at omsætte de ambitiøse planer til konkret handling, så de bidrager til den fælles opgave med at reducere CO2-udledningen, siger Jesper Nygård, adm. direktør i den filantropiske forening Realdania, der i 2019 startede DK2020 med ambitionen om at sætte skub i indsatsen for at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau og understøtte sparring og samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet.

I dag har ca. 90 kommuner en politisk godkendt klimahandlingsplan, og de sidste forventes at komme i mål i løbet af 2023 og 2024. Danmark er det eneste land i verden, der er nået så langt på kommunalt niveau i arbejdet med at formulere målsætninger for at reducere drivhusgasudledningen.

Vigtigt bidrag til den fælles indsats
Kommunernes reduktioner skal blive til virkelighed ved en kombination af de nationale tiltag, der er sat i søen, særligt ift. dekarbonisering af elsystemet og udbredelse af elbiler, og de konkrete indsatser, kommunerne gennemfører f.eks. udrulning af fjernvarme, opstilling af ladestandere, omstilling af busser til el og udtagning af lavbundsjorde.

Kommunerne forventer at nå længst i omstillingen af energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg. I landbrugs- og arealanvendelsessektoren fokuserer kommunerne især på udtag af lavbundsjorde og skovrejsning. På transportområdet arbejder kommunerne især med at elektrificere den offentlige transport, ændret transportadfærd som f.eks. fremme af cyklisme og offentlig transport, samt fremme elbilisme gennem opstilling af ladestandere og køb af grønne køretøjer til kommunen.

Afhængig af national lovgivning
For at kunne indfri deres mål, er kommunerne afhængige af ændringer i de nationale rammer, der understøtter de lokale tiltag. Forbedrede nationale rammevilkår kan altså gøre det muligt for kommunerne at opnå endnu større reduktioner inden for fx transport- og landbrugsområdet. Netop her er kommunerne såvel som regionerne særligt afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for klimaindsatsen. Dermed er der et behov for et styrket og tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at gennemføre klimaomstillingen.

-Den grønne omstilling kræver både en hurtig dekarbonisering af alle sektorer, og samtidig en dyb transformation af samfundet. Denne analyse viser, at kommunerne spiller en vigtig rolle i både at udmønte og udvikle klimaindsatser og accelerere omstillingen. Den rolle spiller de bedst, hvis sker i et tæt samarbejde med regioner og staten, hvor alle yder deres bidrag til den nødvendige omstilling, siger Christian Ibsen, direktør i CONCITO – Danmarks grønne tænketank.

Alliance skal sikre handling
KL, Realdania og de fem regioner lancerede tidligere på året partnerskabet Klimaalliancen, der er et fælles og visionært fundament for klimahandling i Danmark. Klimaalliancen skal hjælpe kommunerne med at nå i mål med klimahandlingsplanerne og fremme det tværgående klimasamarbejde mellem kommuner og regioner, der kan bidrage til de danske klimamål. Parterne i Klimaalliancen skal danne rammen om et udviklingsrum for kommunernes og regionernes klimaarbejde og tilføre ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres arbejde.

-Analysen viser klokkeklart, at kommunernes indsats er afgørende for, at vi når regeringens klimamål. Vores tårnhøje ambitionsniveau for den grønne omstilling har betydning for hele landets klimaindsats, og den store klimaeffekt vi i fællesskab med regioner, stat og borgere kan levere, siger Frank Schmidt-Hansen, formand for Kommunernes Klimahandlingsudvalg og borgmester i Vejen Kommune.

-Klimahandleplaner er en effektiv vej til grøn omstilling. Via Klimalliancen samarbejder kommuner og regioner om at få eksisterende og nye klimaindsatser op i højeste gear. For der er brug for hurtig handling. Samtidigt skal vi blive klogere på, hvad der virker. Og vi skal have borgerne med, når vi går fra plan til handling for klimaet i alle dele af landet. Borgerne skal med i dialogen, uanset om det gælder energiomstilling, forbrug, transport eller landbrug, siger Mads Duedahl, formand for udvalget for miljø og klima i Danske Regioner og næstformand i Klimaalliancens forretningsudvalg.

Sille Trolle med band

0

Sille Trolle er en ny, spirende dansk kunstner, hvis sound leder tankerne hen på Billie Holiday og Sandy Denny.

Sangskrivning er for Sille Trolle et frirum, hvor der er plads til at kunne begrave sig i en tanke, historie eller følelse, og hun synger om længsel, frihed, tab, venskab og kolossal kærlighed. Med sin karakteristiske og personlige vokal fører hun publikum ind i sit drømmende jazz-pop univers.

Hun optræder med sit formidable band der består af

Line up:
Sille Trolle: vokal
Lasse Lyngbo guitar
Casper Henning Hansen: trommer
Tobias Kaastrup Nielsen: bas
Amanda Glindvad: kor, keyboard

Koncerten er en del af projektet Tiny City Jazz, som er støttet af Jazz I Trekanten og Region Syddanmarks Kulturpulje.

Se video

https://m.facebook.com/TROLLESILLE/videos/sille-trolle-live-session-of-backwards/912844122746548/

Brenderup Højskole, Stationsvej 54, Brenderup

Pris:

Medlemmer 140 kr

Ikke medlemmer 180 kr

Studerende 90 kr

Billetter kan købes i Brenderuphus Middelfartvej 217, Brenderup,

eller her https://v2.billetten.dk/search/brenderup

samt ved indgangen

Se evt. Musikforeningens prispolitik under fanen ” Om Musikforeningen”

Strib Vinter Festival 2024 – De billige kampagnebilletter revet væk

0

Allerede nu kan Strib Vinter Festival, kun en lille måned efter at salget blev skudt i gang den 1. september, melde udsolgt af de billige kampagnebilletter med rabat.

-Det er med tilfredshed at vi konstaterer, at interessen er stor, selvom vi indtil nu kun har offentliggjort ca. halvdelen af festivalens artistnavne, udtaler festivalledelsen.

I skrivende stund er sløret løftet for endnu nogle navne, så listen nu omfatter Lars Lilholt, Sko/Torp, Katinka Band, H.P. Lange & Paul Banks, Kajsa Vala Band, Laura Oakes, Phønix, Mallemuk, Mads Toghøj Band og Naja Storebjerg. Flere, herunder ét par af de største, følger inden længe.

Salget af partout billetter til normalpris fortsætter naturligvis frem imod den endelige startdato for salg af alle andre billettyper, som er fredag den 24. november.

Festivalen løber af stabelen den 8. – 11. februar 2024 på Strib Skole.

FCF-målscorer: Det er surrealistisk.

0
Foto: Mphoto

I sidste sæson spillede han i 3. division. Op til denne sæson skiftede Tobias Bach VSK Aarhus ud med FC Fredericia, og tirsdag aften blev han en af målscorerne, da fredericianerne sendte AaB ud af Oddset Pokalen.

Der blev råbt højt i omklædningsrummet på den lange gang under Aalborg Portland Park. FC Fredericia var ikke blevet levnet mange chancer for at gå videre, men de leverede overraskelsen og snød AaB, der i sidste sæson var i pokalfinalen.

https://kaiserkaffe.dk/

Tobias Bach satte målet ind til 2-1 i sejren, der endte 3-2. Bach blev skiftet ind i det 59. minut ved stillingen 1-1, og han nåede derfor at spille en hovedrolle.

– Det var vildt lækkert og surrealistisk. Det er noget af det vildeste, jeg har oplevet, nemlig at score foran så mange tilskuere på sådan et stadion her, siger Tobias Bach, inden keeper Frederik Mehder kom forbi og klappede ham på skulderen.

Beskeden var klar, da Bach kom på banen sammen med Mikkel Juel: “Fortsæt med at klø på.”

– Vi havde spillet godt og fik besked på bare at fortsætte med at være kyniske, og det må man sige, lykkedes, siger Tobias Bach.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Efter Tobias Bachs mål til 2-1 kom AaB dog tilbage og udlignede til 2-2.

– AaB havde inden kampen ikke tabt i denne sæson, og på forhånd var de blevet udnævnt som den værst mulige modstander for FC Fredericia.

– Det gør det ekstra fedt, og det giver os et kæmpe boost og et skub frem mod de kommende spændende kampe, siger Tobias Bach.

På torsdag trækkes der lod til fjerde runde, og Bachs ønske er klart:

– Det ville være fedt med FCK eller AGF, slutter Tobias Bach.

Næste gang FC Fredericia skal i kamp, er på søndag på hjemmebane i NordicBet Ligaen mod Næstved.

FC Fredericia skabte pokaloverraskelsen

0

AaB ligger på en suveræn førsteplads i NordicBet Ligaen, og var i sidste sæsons pokalfinale. FC Fredericia havde dermed ikke fået den optimale lodtrækning i Oddset Pokalen, men med kynisme lykkedes det fredericianerne at skabe overraskelsen og vinde 3-2.

Med en betydelig svækkelse af holdet drog FC Fredericia til Aalborg Portland Park. Mod Kolding IF, hvor FC Fredericia vandt 2-1 i fredags, blev keeper Valdemar Birksø skadet. Det har vist sig at være en skade, der kan holde ham ude længe. Derfor blev reservekeeper Frederik Mehder sat til at vogte målet, og med på bænken var U19-keeperen Lukas Døssing, som er reserve, indtil FC Fredericia har fået hentet en erstatning.

Resten af FC Fredericias hold lignede nogenlunde sig selv. Kun Tobias Bach, foruden Birksø, var gledet ud af opstillingen i forhold til kampen mod Kolding. Bach blev erstattet af Emilio Simonsen, som har været en af de helt store profiler i FC Fredericia i denne sæson.

https://kaiserkaffe.dk/

AaB på den anden side kom også med et slagkraftigt mandskab. Et par af deres ændringer var, at Rody de Boer startede på mål, og at Lucas Andersen også startede på bænken. Ellers var det et AaB-hold med blandt andre Lars Kramer, Malthe Højholt og Nicklas Helenius fra start. Men det var ikke til at se, da de var tamme i det meste af første halvleg.

FC Fredericia spillede afventende, klogt og disciplineret. De gav ikke mange millimeter væk til AaB’s offensiv, som ikke fik mange chancer. Efter ni minutter var der lidt ridser i lakken, da et indlæg fra AaB’s højre side ikke blev clearet og strøg ind i feltet, men ingen af hjemmeholdets spillere var i position til at udnytte det.

I det 20. minut fik AaB en mulighed. Den tilfaldt den offensive højre back, Kasper Jørgensen, men han mistimede sit skud. Fire minutter senere forsøgte en AaB’er sig fra kanten af feltet, men uden held.

Efter 25 minutter slog FC Fredericia til. På holdets første chance kom bolden i kassen, da et indlæg ramte AaB’s Pedro Ferreira og strøg ind i AaB’s mål, hvilket bragte FC Fredericia i front og efterlod Aalborg Portland Park i chok.

I det 36. minut kunne det være blevet værre for hjemmepublikummet. Nicklas Røjkjær drev bolden frem i en omstilling, men han spillede bolden videre for sent, og så blev muligheden for at fordoble føringen forspildt.

Stillingen efter de første 45 minutter var 1-0 til FC Fredericia, men kort tid inde i anden halvleg blev der lavet om på det. AaB kom med fornyet energi, hvilket blev eksemplificeret af Melker Widell, som tog bolden til sig, driblede, og med et præcist, hårdt spark sendte bolden ind bag Mehder til 1-1.

AaB fortsatte presset, men efterhånden ebbede det ud, og FC Fredericia fik igen muligheden for at byde sig til. Efter knap en time spillede Emilio Simonsen Adam Jakobsen fri i dybden, og han afdriblede en AaB’er og fik skudt på kassen, men forsøget gik akkurat forbi.

FC Fredericia fortsatte med at lure på omstillinger. Tobias Bach fik bolden midt på AaB’s banehalvdel i en overtalssituation. Han driblede mod mål, trak ind i banen og skød på mål fra kanten af feltet. Bolden strøg ind bag en chanceløs de Boer i AaB-målet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

AaB’s energi udeblev. Energien, som de havde haft i starten af anden halvleg, var forsvundet. Men i det 80. minut udlignede AaB til 2-2, da Diego Cabello skød på kassen efter et hjørnespark. Skuddet blev rettet af og gik i mål. AaB pressede for sejren og havde kort tid efter et hovedstød, der gik lige over mål.

Men FC Fredericia slog til igen. Indskiftede Mikkel Juel sendte en perfekt bold til Adam Jakobsen, som scorede til 3-2. AaB kastede alt frem, men det lykkedes ikke for dem at score. FC Fredericia trak sig sejrrigt ud af kampen, sendte sidste års pokalfinalister ud i 3. runde og påførte dem samtidig sæsonens første nederlag.

Live: FHK jagter point

0

Fredericia Håndboldklub har tabt to kampe i træk. I dag møder de SønderjyskE på udebane klokken 20:00, og efter fredagens skuffelse, er der mulighed for revanche. Vi er til stede i Sønderborg og liveopdaterer fra kampen.

Live: FC Fredericia møder AaB i pokalturneringen

0

FC Fredericia fik den på papiret værste modstander i pokalturneringen, da AaB på udebane blev trukket. Klokken 18:00 spilles kampen, og der vil svaret komme, om fredericianerne kan levere overraskelsen. Lykkes det? Følg med og få svaret.

Hærværk mod personbil i Jernbanegade i Middelfart

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag morgen modtog Middelfart Politi en anmeldelse om hærværk begået i Jernbanegade. Mellem den 22. september kl. 11:00 og mandag morgen havde en bil været udsat for hærværk. En tredelt rude i bilens højre side forrest var blevet knust, og bilens dør var blevet åbnet.

Mærkværdigt nok var intet blevet stjålet fra bilen, og der var heller ikke tegn på, at der havde været forsøg på at stjæle selve køretøjet.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

0
SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter...