Ældrepleje er ikke et metervaresystem – Fem liberale nøgleprincipper for en bedre ældrepleje

0

“Jeg vil ikke have, at mine forældre ender på et plejehjem.” Et udsagn der ofte stammer fra skræmmende dokumentarer, der afslører uacceptable forhold, billeder af uappetitlig mad på sociale medier, eller personlige besøg, der afslører, at den kommunale ældrepleje falder kort i forhold til de forventninger, vi bør have i et samfund med så høje sundhedsudgifter. En grundlæggende reform af ældreplejen er nødvendig.

Liberal Alliance er klar til at indføre en omfattende reform af ældreplejen i Danmark, baseret på fem grundprincipper, som vores folkevalgte tager med til forhandlingsbordet, når regeringen igen åbner op for diskussion om ældreplejens fremtid:

  • Selvstændighed for plejehjem: Et offentlige plejehjem løsrevet fra kommunal styring og drevet af professionelle bestyrelser.
  • Selvbestemmelse for de ældre: Alle ældre bør have retten til at vælge alternativer til det offentlige tilbud.
  • Fremme af konkurrence: For at sikre innovation og forbedret pleje, er det essentielt med øget konkurrence på lige vilkår, ikke baseret på kommunens nedjusteret tal.
  • Reduceret bureaukrati: Ingen unødvendigt papirarbejde og administration.
  • Mulighed for tilvalg af ydelser: Ældre skal kunne tilkøbe ekstra ydelser.

Ældreplejen i Danmark er ensartet, men ældre mennesker er forskellige som alle andre, og de fortjener et bredt udvalg af valgmuligheder. Dette opnås kun ved at bryde med den kommunale ensretning og give mere plads til civilsamfundet og private initiativer.

I Liberal Alliance forslår vi, at ansvaret for drift af plejehjem flyttes fra kommunerne til de enkelte institutioner, som skal være selvejende med professionelle bestyrelser og gennemsigtig økonomi. Dette vil sikre, at plejehjem drives mere effektivt og med større fokus på den enkeltes behov.

For at sikre kvalitet og valgfrihed, skal offentlige plejehjem kunne konkurrere på lige fod med private, og betalingen for disse ydelser skal afspejle de mest effektive kommuners udgifter til plejehjem uden skjulte omkostninger på anden konti. Der skal der være et reelt valg for ældre, hvilket kræver tilgængeligheden af forskellige plejetilbud, herunder alternativer til kommunale madordninger.

I Liberal Alliance vil vi tage skridtet fuldt ud og reformerer ældreplejen i Danmark. Ved at følge disse principper kan vi sikre en fremtid, hvor ældrepleje er præget af værdighed, valgfrihed, og kvalitet. Det er ikke kun en investering i vores ældre borgere, men i fundamentet for vores samfund.

I Liberal Alliance anser vi tiden er inde til et grundlæggende nyt system, det ser ud til, at danskerne er enige med os. Utilfredsheden med ældreplejen er stor, og flere foretrækker et privat plejehjem frem for et offentligt. Flere og flere tilkøber private sundhedsforsikringer og ønsker anderledes velfærdstilbud end det, den kommunale ældrepleje kan tilbyde.

Liberal Alliance foreslår: Der skal være et privat plejehjem i alle kommuner. Kommuner, som ikke tilbyder et ikke-offentligt alternativt fra 2030, skal have reduceret deres bloktilskud. Der skal indføres en national målsætning om 20 pct. private plejehjemspladser i 2030, som vil være et markant løft fra de ca. 5 pct. i dag. Der skal etableres en national fast-trackordning for private plejehjem i kommunerne, der kan sætte turbo på etableringen af flere private plejehjem.

Det frie valg skal udvides til også at omfatte genoptræning, rehabilitering og hjemmesygepleje og de 24 kommuner, som i dag ikke har en privat leverandør, skal have det. Der iværksættes en oplysningskampagne, så flere får kendskab til friheden til at vælge mellem plejeleverandører. Kvaliteten af ældreplejen skal i centrum og det sikres bedst ved at skabe konkurrence om at levere den bedste ydelse.

Konkurrencen er i dag kraftigt svækket, da der er få valgmuligheder, et dårligt oplysningsgrundlag og problemer med kommuner, der opgør egne priser på uigennemskuelige måder. I dag er det svært at finde ud af, hvor mange penge kommunerne egentligt bruger på at drive deres plejehjem.

Der er store problemer med, at kommuner glemmer at opgøre og medregne udgifter til gartneren, til regnskab, til lønstyring og til alt muligt andet. Alt skal tælles med, ikke gemmes på andre konti. Der skal være et gennemsigtigt og rimeligt grundlag for, hvad konkurrerende leverandører skal have i betaling. Men man kan ikke have konkurrence, hvis ”forbrugeren” ikke har den nødvendige viden om valgmulighederne. Derfor er det også nødvendigt, at den ældre og de pårørende har adgang til information om kvaliteten og profilen på det plejetilbud, de overvejer.

Der skal styr på økonomien, kommunale plejehjem skal opgøre deres udgifter på en gennemskuelig måde, og der skal være kontrol- og klagemuligheder, der kan styrke retssikkerheden for leverandører på tværs af hele ældre- og socialområdet ved at afgøre eventuelle uenigheder. Den ældre skal sikres en uvildig oplysning og vejledning om både kommunale leverandører og fritvalgsleverandører.

En god og velfungerende ældrepleje opnås ikke, hvis de ansatte skal bruge deres arbejdstid med næsen i papirerne. Det er ikke en nem opgave at løse fuldstændigt, fordi bureaukratiet både skyldes central lovgivning, kommunale regler, kultur på den enkelte arbejdsplads og problemer med teknik, der ikke taler sammen.

Der findes dog nødvendige dokumentationskrav f.eks. i forhold til medicinhåndtering. Borgerne skal være tilfredse frem for, at en række unødvendige proceskrav er overholdt.

En tilfredshedsundersøgelser på områder, hvor man har med svage borgere at gøre, er ikke nemt, slet ikke på plejeboligområdet. Centrale kvalitetsparametre bør derfor suppleres med objektive informationer, såsom hvordan den enkelte plejebolig klarer sig i forhold til andre målt på antallet af forebyggende genindlæggelser, levetid, nedbringelse af medicin, sygefravær, skiftende personale eller andre relevante parametre. Der kan løbende måles på, hvor stor en andel tiden, medarbejdere bruger på de ældre, men igen kommer dette an på plejebehovet hos den ældre og hvor social afsondret personen er.

Kvalitetsindikatorer kan være de ældres og pårørendes tilfredshed med forholdene, medicinforbrug, nærhed og generel omsorg, ensartethed i personale gruppen og dens sygefravær. Ældrepleje er ikke et metervaresystem.

Liberal Alliance forventer at offentlige plejehjem skal have lov til at kræve betaling for ekstraydelser, så de kan konkurrere med de private.

Ensartet visitation skal også sikres i hele ældreplejen, så kalibreringskurser for alle visitatorer skal etableres.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Utilbørlig opførsel

0
Foto: Søren Malmose

Provokerende grænseoverskridende, utilstedelig morsom, overraskende rørende og monster tankevækkende. EMINENT! Topkarakter? Ja! Hvorfor? Læs videre.

”Der burde laves en lov mod denne uforskammede opførelse – AvenueQ – fyldt med utilbørlig opførsel. Sex på scenen, anvendelse af n-ord og b-ord og f-ord, og hvad ved jeg af upassende og uopdragne indslag og replikker! – Hvad skal det dog ikke udvikle sig til, når fremtidens scenekunstnere som børn bliver influeret og forpestet af Tiktok, John Dillermand og Onkel Reje! Fy pøj”

Dette kan man mene, hvis man er forstokket, humorforladt og krænkelsesparat.

Det viser sig i nye undersøgelser, at vi danskere har forskellige holdninger til MeToo og det at være woke. Kammer det over, er det for meget? Alder, erfaringer og grad af rigiditet spiller ind.

Men vi må rykke os, udvikle os – og i det mindste indse, at man skal have respekt for og give plads til/for andre. For ingen er uden fejl og uden gedulgte særheder. Jeg håber ikke, at en liste over mine googlesøgninger vil blive offentliggjort!

Under forestillingen var jeg af og til bange for, at sidemandens – undskyld sidepersonens (!) – spiddende blik gennemskuede mig.

Foto: Søren Malmose

Handling

Den unge universitetsnyuddannede Princeton uden penge forsøger at finde en mening med livet og møder den søde single Kate Monster, sære Trekkie Monster, bofællerne Rod og Nicky, viceværten Gary Coleman (virkelig barnestjerne, som gik bankerot) og arbejdsløse Brian med sin asiatisk-amerikanske kæreste Christmas Eve (glædelig jul!).

Temaerne: hjemløshed, racisme, homoseksualitet og meningen med livet er stadig yderst aktuelle. I dag anderledes, har udviklet sig og flere er kommet til.

Oplevelse

For uindviede skal man lige tunes ind på konceptet.

En scenografi, der får tankerne hen på West Side Story. Men vi befinder os på AvenueQ: en landsby dog i New York. Som Fredericia er en landsby i kæmpemæssige Danmark…

Dukker. Er det her Sesam Street eller Muppet Show? Nej, det er bedre.

Her ser man dukkeførerne. Umiddelbart sært, men dukker og performerne indgår i en symbiose, så følelser, temperament, bevægelser og mimik giver en ekstra samhørighed og sjælelig og ægte dimension. Fokus retter man mod dukkerne, men man kan ikke lade være med, at blikket flakker mellem de siamesiske tvillinger. Derfor er det SÅ veludført.

Udførelsen

Balancen mellem musik og sang skulle lige findes, så jeg kunne opfatte teksten. For det er dejligt, at Fredericia Musicalteater gør det på dansk. – ikke sandt Simon Kvam? – Engelsk har sine lyriske og musikalske kvaliteter, men jeg fatter det altså bedre på dansk. Og når tekst og musik er en enhed er det forløsende. Der er nok af sær konstrueret musik…

Musikkerne gennemfører de forskellig genrer professionelt og perfekt.

Trods musikken og sangene ikke er decideret kendte, er det medrivende og FEDT.

De væsentlige

De fremragende performere med hænderne op i r…. på dukkerne må have gennemgået hård fitnesstræning, så mullerne i kroppen kunne holde til to timers optræden. For de skifter, farer ud og ind, op og ned, foran og bag scenen, og hjernen skal også være med, for stemmerne og toneleje og udtryk ændres hyppigt, da de har flere roller. Hvilken simultan kapacitet – også hos mændene!!!

Heldigvis blev de gamle, ildelugtende og porøse dukker restaureret inden genforeningen.

Men hold nu op.

Diluckshan Jeyaratnam, (Prinsen af Egypten), Kathrine Lemmeke Madsen (Henriette fra Charles Tante), Oliver J.B. Aagaard-Williams (var med i 2011), Cecillie Thiim (Ingvar og Charles Tante) og Magnus Bruno (Ingvar og Charles Tante) er uddannede fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia – Linda Arunee Olofsson (Kim i Miss Saigon) og Mark Winther (showartist og her debutant) er alle charmerende og enestående.

Skrøbelige følsomme Kathrine/Kate Monster fik i slutningen af første akt mig til at knibe en tåre. ”Tag dig sammen mand. Det er dukker!” Ikke så sært at Kathrine skal synge solo!

Foto: Søren Malmose

Vokalerne er som altid rene og klare, og jeg undrer mig over, at der ikke er nogle mislyde med al den fysiske aktivitet.

Hvor har vi også glæde af den tekniske visuelle, men ikke mindst lydmæssige udvikling.

Hele holdet bag produktion og design skal hyldes for velforberedt planlægning, træning og udførelse.

Det væsentlige

I FCF og FHK, som klarer sig imponerende, har vi nok ikke de bedst kendte tilkøbte (sports-)stjerner, men i min romantiske hedengangne lokalpatriotisme glæder jeg mig over, at Fredericia Musicalteater har lokale eller uddannede netop herfra og ligger i topklassen.

Her har alle en holdfølelse og et sammenhold, som kan overgå selv ”de stærkeste”. Fra scene til garderobe er alle væsentlige for resultatet! God holdånd giver resultater.

Fredericia og AvenueQ

Foto: Søren Malmose

Broadwaymusicalen AvenueQ er fra 2003 – sjovt nok samme år som Wicked. Interessant at denne respektløse dukkemusical vandt Tony-prisen i 2004 netop over Wicked! Wicked har dog senere modtaget talrige priser og er blandt de populæreste musicals i verden.

I 2011 havde AvenueQ første gang premiere på Fredericia Teater. Dengang tog Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Maria Skuladottir, Thomas Jensen mfl. dukkerne på. Her fik den sidenhen dobbelte Reumertvinder, Lars Mølsted, sin debut på scenen som Princeton og Rod. Men i 2024-udgaven er han den indlysende og fremragende instruktør.

Successen i 2011 blev definerende for Fredericia som landets musicalhovedstad. For da en anmeldelse blev bragt over there spærredes Disney-øjnene op. De henvendte sig her (og ikke omvendt!): Kunne I ikke lige lave en Europapremiere på en af vore Disney-musicals?!!!

Og så kørte succes-toget ellers fra de ti spor fra Fredericia, og byen fik tilført endnu en status som knudepunkt!

I denne sammenhæng en upassende vittighed fra min barndom, som AvenueQ er skyld i:

Scene: Fredericia Banegård. Perronerne 1-5 var fyldte med brune tog – alle beværtninger var også brune dengang, fyldte med røg. En sælger gik rundt med en vogn og råbte: NEGER-BOLLER. En dengang sjælden set mørk mand rullede vinduet i toget ned – det kunne man både på gangen og i kupeerne – og replicerede: DET GØR DE HVIDE DA OS’!

Plat og non-woke. Tiden har ændret sig…

Foto: Søren Malmose

Formål

AvenueQ har et FORMÅL. Kom, oplev og find det! Her får man et spark i røven og ens selvfedme bliver udfordret med humor, musikalitet, skønsang og charme.

Tænk og kom videre! Livet er udviklende, problemfyldt og uperfekt.

Det leves ”Kun lige nu” sammen med andre!

Jeg fik noget med hjem at tænke over… Hvornår gik jeg f.eks. i en lang bue udenom for at undgå den irriterende hjemløse foran supermarkedet. Eller da jeg for en gang skyld købte et blad og bagefter følte mig som verdens bedste menneske, inden jeg spildte penge på 20 røde Cecil?

Måske forkæles Fredericia Musicalteater hver gang herfra af topkarakterer. Ja, men her er igen ingen men-er, uanset hvem jeg spurgte bagefter. Alt er gennemført. Sådan!

Seks stjerner!

En god bilvurdering i 2024

0

En god bilvurdering er essentiel for både købere og sælgere i bilmarkedet. Den giver en objektiv vurdering af bilens tilstand, historik, og markedsværdi, hvilket kan hjælpe med at sikre en retfærdig handel. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvad der udgør en god bilvurdering, og hvordan man sikrer, at man får den mest præcise vurdering af et køretøj.

Forståelse af bilvurderingsprocessen

En bilvurdering indebærer en grundig gennemgang af bilens fysiske og mekaniske tilstand samt en analyse af dens historik og markedsværdi. Dette kan omfatte inspektion af karosseri og lak for skader, tjek af motor og transmissionens tilstand, gennemgang af servicehistorik, og sammenligning af bilens data med markedsværdier for lignende modeller.

Faktorer der påvirker bilens vurdering

  1. Kilometerstand: Generelt set, jo færre kilometer en bil har kørt, desto højere er dens værdi.
  2. Tilstand: Både bilens mekaniske og kosmetiske tilstand spiller en stor rolle i vurderingen. En velholdt bil med få eller ingen defekter vil typisk vurderes højere.
  3. Servicehistorik: En komplet og velholdt servicebog kan øge en bils værdi, da det indikerer regelmæssig vedligeholdelse.
  4. Udstyr og ekstraudstyr: Specielle funktioner eller eftermonteret udstyr kan også påvirke bilens værdi, både positivt og negativt.
  5. Markedssituation: Udbud og efterspørgsel på markedet, samt bilens popularitet, kan påvirke vurderingen.

Hvordan udføres en god bilvurdering?

For at sikre en god bilvurdering er det vigtigt at følge en systematisk tilgang:

  1. Professionel Inspektion: En detaljeret inspektion af en kvalificeret mekaniker eller en professionel bilinspektør er afgørende. Dette sikrer en objektiv vurdering af bilens mekaniske tilstand.
  2. Historisk Kontrol: En grundig kontrol af bilens historik, herunder tidligere skader, ejerskab, og servicehistorik, giver vigtig kontekst for vurderingen.
  3. Markedsanalyse: Sammenligning af bilen med lignende modeller på markedet kan hjælpe med at fastslå en fair markedsværdi. Dette indebærer at kigge på priser, kilometerstand, og tilstand for sammenlignelige biler.
  4. Certificering: Overvej at få en certificeret vurdering fra en anerkendt organisation. Dette kan tilføje et ekstra lag af troværdighed til vurderingen.

Tips til købere og sælgere

  • Sælgere: Sørg for at have alle relevante dokumenter, herunder servicebog og rapporter fra tidligere inspektioner, klar til potentielle købere. En professionel vurdering kan også øge køberens tillid.
  • Købere: Anmod altid om en uafhængig vurdering før køb. Dette kan hjælpe med at identificere eventuelle skjulte problemer og sikre, at prisen er fair.

Opsummering – følg de simple retningslinjer

En god bilvurdering er uundværlig i processen med at købe eller sælge en brugt bil. Ved at følge de ovenstående retningslinjer kan både købere og sælgere sikre en mere gennemsigtig og retfærdig handel. Husk, at nøglen til en succesfuld biltransaktion er information og gennemsigtighed, og en grundig bilvurdering er fundamentet for begge dele.

Salmonella i hundefoder

0

Hvis du har en hund derhjemme, er det en god idé at dobbelttjekke, før du serverer dens næste måltid.

Maxi Zoo Danmark A/S har indkaldt visse typer hundemad på grund af opdagelsen af salmonella, ifølge en meddelelse fra Fødevarestyrelsen.

De pågældende produkter er ‘Happy Dog Sensible France’ og ‘Happy Dog Fit&Vital Puppy’.

Ejere opfordres til enten at kassere disse varer eller returnere dem til den forretning, hvor de blev købt.

Nyt rekordår for hastighed på motorvejene

0

Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at der er sat ny rekord for laveste hastighed på motorvejene.

Danskerne er blevet mere tilbageholdende med at sætte foden på speederen, når de kører på motorvej.

Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at den gennemsnitlige hastighed på motorvejene fortsætter med at falde, og at der for andet år i træk er sat ny rekord. Vejdirektoratet har ikke registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene, siden man begyndte at opgøre hastigheden på forskellige vejkategorier tilbage i 2002.

– Det er en smule overraskende, at hastigheden fortsætter med falde, når man tænker på, at det var inflationen og de stigende brændstofpriser, som satte gang i denne strømning. Mange sænkede farten for, at brændstoffet skulle række længere, men efterfølgende har samfundsøkonomien været i fremgang, og derfor kunne man tro, at der ville ske en stagnation. Men der bliver fortsat kørt 2-3 km/t langsommere end i årene før inflationen, så måske har de gode sparevaner simpelthen bidt sig fast. Der er nemme penge at spare, og for samfundet er der gevinster at hente for miljø og trafiksikkerhed, siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Så ”langsomt” kørte vi i 2023

Tallene viser, at der på motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 118,1 km/t, mens der på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 110,7 km/t.

Det er en smule langsommere end året før, hvor der blev kørt med henholdsvis 118,5 og 111,6 km/t – og hvor den hidtidige bundrekord blev sat.

Hastighedsbarometret viser, at tendensen med at køre langsommere for alvor begyndte i februar 2022, da priserne på benzin og diesel tog et ordentligt nøk opad. Mange fandt ud af, at de kunne spare lidt brændstof, hvis de sænkede farten, og nu ser hastighederne ud til at have stabiliseret sig på et generelt lavere niveau end før inflationen.

Tidligere beregninger fra Vejdirektoratet viser, at mange pendlere forholdsvist nemt vil kunne spare flere hundrede kroner om måneden ved at sænke hastigheden på motorvejene – hvis de da kan leve med, at de dermed kommer et par minutter senere frem.

Mange parametre i spil

Når mange bilister vælger at sænke farten, så er det klart, at brændstofpriserne og de gældende hastighedsgrænser spiller en væsentlig rolle. Men der er også andre parametre. Det kan være trængsel, vejret, omfanget af dagslys og bilisternes økonomi. Det tager Vejdirektoratet højde for ved kun at sammenligne de samme strækninger på den samme tid af året og i perioder uden trængsel.

I 2023 var der rekordmange nedbørsdage. Det er et eksempel på en parameter, som kan have fået os til at løfte foden lidt fra speederen. Vejdirektoratet kan dog ikke sige, hvor meget de store nedbørsmængder har påvirket hastighederne.

Endelig kan det stigende antal elbiler også have påvirket hastighederne i en nedadgående retning – for eksempel på grund af rækkeviddeangst.

Er du i øvrigt interesseret i gode råd til, hvordan du optimerer din brændstoføkonomi og kører længere på literen, så besøg Vejdirektoratets kampagne ”Spar penge på vejen” fra 2022. Den indeholder ti sparetips til bilister.

Crossbridge Energy renser og vedligeholder fra 28. februar   

0

Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia lukker fra den 28. februar 2024 flere af anlæggene i processen ned på grund af et planlagt rense- og vedligeholdelsesarbejde.

Dette betyder, at raffinaderiet vil køre med nedsat kapacitet. Der vil derfor forekomme mere flaring i perioder, som vil kunne ses som en større flamme fra flammetårnet, og der vil også kunne ses mere røg fra raffinaderiets skorstene end normalt.

Vedligeholdelsesarbejdet betyder også, at der dagligt vil være flere eksterne leverandører, som gæster raffinaderiet. Der vil være tale om mere end 125 håndværkere og specialister, som vil hjælpe til med de forskellige arbejdsopgaver. Dertil kommer omkring 130 af Crossbridge Energys egne medarbejdere, som i perioden er dedikerede til arbejdet.

Første skridt i vedligeholdelses- og rensearbejdet er at køle procesanlæggene ned og få dem tømt for produkter og klargjort til, at der kan udføres vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet vil foregå i døgndrift.

Potentielt vil der i perioden kunne opstå lugt. Raffinaderiet vil dog driftsmæssig forsøge at imødegå dette ved at omlægge produktionsprocedurer, mens rense- og vedligeholdelsesarbejdet står på.

Raffinaderiet beskæftiger ca. 270 faste medarbejdere og producerer omkring 35 procent af forbruget af flydende brændstoffer i Danmark.

Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia er verdens næst-mest energieffektive raffinaderi og nr. 1 i Europa. Blandt andet er raffinaderiet Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme og leverer hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme – og det er blandt andet også nogle af de store varmevekslere til denne overskudsvarme-udnyttelse, som skal renses.

Efter ni år: Tigerunge født i ZOO

0

For præcis tre uger siden blev en lille unge født i tigeranlægget i ZOO. Først nu kan ZOO melde ud, at alt går godt med den lille unge.

Både dyrlæger og dyrepassere havde faktisk opgivet håbet.

For han-og huntigeren havde gået sammen i udeanlægget siden 2022, hvor hannen ankom til ZOO. Dengang var forventningen, at der hurtigt ville komme unger.

Men intet skete.

Og da hunnen efterhånden var blevet 11 år, hvilket er gammelt i tigerår. Så tænkte man i tigerteamet, at løbet var kørt.

Dog blev der spottet en parring i slut oktober. Så da huntigeren pludselig ændrede adfærd præcis 3,5 måneder efter, hvilket er drægtighedsperioden for en tiger, kunne man alligevel tillade håbet at vende tilbage.

-Vi havde trænet hende gennem flere uger til at ligge ned og blive drægtighedsscannet, da vi havde en fornemmelse af, at der måske kunne være unger. Det er dog meget svært at se på et rovdyr, da fostret er meget småt. Men nærmest fra det ene øjeblik til det andet, ville hun slet ikke lege med og gøre det, vi havde øvet. Vi kender dyrene rigtig godt, så vi blev da ekstra opmærksomme, fortæller dyrepasser i rovdyrsafdelingen Zaco Sonne.

Små skrig fra hulen

Morgenen efter kunne dyrepasserne høre nogle anderledes lyde inde fra huntigeren.

Rent praktisk er den del af tigeranlægget, som er indenfor, indrettet sådan, at han- og huntigeren bor hver for sig. De har hver en slags ”privat hule” inde bag i anlægget, hvor de kan trække sig tilbage. Det var således inde fra hulen, at man kunne høre små skrig.

-Vi dyrepassere går jo ikke ind til tigrene og har kun adgang til deres anlæg, hvis dyrene befinder sig udenfor, siger Zaco Sonne og fortsætter: 

– Derfor kunne vi ikke komme til at se, hvad der skete derinde. En tigerunge vejer kun 700 gram og er helt hjælpeløs, når den bliver født. Der kan derfor ske meget i de første dage, hvis den ikke er stærk nok, eller moderen ikke er i stand til at tage sig af den. Desuden ville vi selvfølgelig også give mor og unge få ro til at vænne sig til hinanden, lyder det fra dyrepasseren, der har beskæftiget sig med rovdyr igennem de seneste 24 år.

Kort sundhedstjek

Der gik derfor nogle dage før rovdyrsteamet kunne få moderen lokket væk fra hulen et kort øjeblik.

-Der lå faktisk to unger og gemte sig i halmen. Den ene viste sig dog at være født med svær ganespalte og var død, fortæller Zaco Sonne.

På den raske unge kunne man lave et kort sundhedstjek. Det viste heldigvis, at ungen var sund og rask og i god trivsel. På nuværende tidspunkt vejer den omkring 2,5 kilo og kan forsigtigt møve sig lidt rundt.

– Vi ville gerne være helt sikre på, at ungen havde det godt, før vi meldte noget ud omkring den. Det er jo ni år siden, vi sidste havde en tigerunge i ZOO, så det er en stor ting for os. Derfor er vi virkelig glade for, at vi nu kan dele det med omverdenen, lyder det fra den erfarne dyrepasser.

Det er håbet, at ungen om et par uger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget. Dyrpasserteamet håber desuden, at det bliver muligt, at hele tigerfamilien kan samles i udendørsanlægget, når foråret nærmer sig.

-Vi håber at gæsterne vil væbne sig med tålmodighed på at se den lille unge udenfor i anlægget, da der formentlig vil gå et par måneder. Til gengæld bliver det et vidunderligt syn, når den kommer ud for første gang, slutter Zaco Sonne.

FAKTA:

Mor:

Huntigeren er født i ZOO 18. april 2013.

Far:

Hantigeren er fra Frankrig og kom til ZOO i marts 2022. Han er også fra 2013.

Avl:

Tigerungen vil blive en del af det Europæiske avlsprogram for den sjældne amurtiger. Det anslås, at der er færre end 500 af disse tigre tilbage i naturen. I avlsprogrammet er der lige nu 130 hantigre og 150 huntigre. Der er født 27 unger i avlsprogrammet indenfor de sidste 12 måneder.

Parring:

Tigre lever alene hele deres voksne liv og vil det meste af tiden befinde sig langt fra hinanden. Hantigere har typisk større territorier end huntigre og hannens område overlapper derfor typisk flere hunners. Når en hun er i brunst, markerer hun sit område med en anden duft, som hannen så reagerer på.

Også for huntigeren er urinens duft fuld af information, og hunnerne kan tilsyneladende ved at lugte til hannens duftmarkeringer vurdere om det er en han, der er værd at få unger med. Man har således set stor forskel i hunners adfærd alt efter hvem, de lugter tis fra. Hunnen kan agere parringsklar ved noget urin, og virke helt indifferent ved andet.

Ægløsningen sker -som hos andre kattedyr- først ved parringen, hvilket er praktisk, når man lever alene og ikke kan være sikker på, hvornår en partner dukker op.

52-årig kvinde kørte fuld under køretime

0

I en bemærkelsesværdig hændelse i Assens har Fyns Politi sigtet en 52-årig kvinde fra Middelfart Kommune for spirituskørsel under en køretime. Episoden fandt sted den 26. februar 2024 klokken 08:20 på Østergade i Assens.

Ifølge politirapporten blev kvinden stoppet af sin kørelærer efter 10-15 minutters kørsel, da kørelæreren formodede, at kvinden var påvirket af alkohol. Efter at have stoppet køretøjet tilkaldte kørelæren straks en politipatrulje til stedet.

Ved politiets ankomst blev den 52-årige kvinde anholdt og taget med til en nærmere undersøgelse, hvor hun skulle afgive en blodprøve for at fastslå hendes nøjagtige promille.

DF: Lav prøveperiode med sivegader

0

Dansk Folkeparti i Fredericia ser gerne, at man laver Danmarksgade og Vendersgade i Fredericia til sivegader. Samtidig vil partiet have, at man husker Gothersgade som helhed, og ikke kun har fokus på den sydlige del af gågaden.

Debatten om midtbystrategien er i fuld gang. Dansk Folkepartis byrådsgruppe bestående af Susanne Eilersen og Palle Dahl mener, at der er gået for lang tid uden handling med en midtbystrategi. De vil hellere have, at der tages en beslutning i dag end i morgen, da butikkerne i flere år har ventet på, at der skal ske noget.

En analyse af firmaet Grandville er blevet foretaget, og i den er der anbefalinger, som man arbejder med i Teknisk Udvalg. I den er der såkaldte udviklingszoner, der er Vendersgade, Danmarksgade og den nordlige del af Gothersgade. Dansk Folkeparti er enige i, at der skal udvikles i Danmarksgade og Vendersgade, men ikke i den nordlige del af Gothersgade.

– Det vil betyde, at der vil komme ledige butikslokaler i den del af gågaden, da butikkerne så vil flytte. Tilbage vil der stå tomme lejemål, og det skal der ikke. Der har været forslag om, at man kan lave beboelse i stueetagen i gågaden, men det synes vi ikke om. Hvem gider have, at man kan kigge lige ind i ens dagligstue fra gågaden? Det er vi imod. Vi ser Gothersgade som en helhed og én stor handelsgade, siger Palle Dahl, der sidder i Teknisk Udvalg, som behandler sagen med bymidtestrategi.

I dag er der pullerter, hvor Danmarksgade og Vendersgade mødes. De skal væk, hvis det står til Dansk Folkeparti, som gerne ser begge gader laves om til sivegader. Foto: AVISEN

Palle Dahl er til gengæld åben for at lave tiltag i både Danmarksgade og Vendersgade.

– Det ligger i ordet udvikling, at man kan prøve noget nyt. Vi synes derfor, at man i en to-årig periode kan prøve at lave Danmarksgade og -Vendersgade til sivegader. Det vil afhjælpe en problematik med, at trafikken ledes rundt om bymidten og væk fra butikkerne. Det vil også åbne op for, at man kan komme fra Riddergade og ind i Danmarksgade med bil, og dermed endnu tættere på butikkerne. Som det er lige nu, så skal man vide, hvor gågaderne er, hvis man kommer kørende ind til byen, da man kører væk fra dem og hen forbi politistationen, hvis man kommer den vej fra. Det er ikke særlig optimalt, siger Dahl og fortsætter:

– Samtidig med, at vi gør de to gader til sivegader, så kan man tage granitten op og lægge asfalt på, og lave 30 minutters parkeringsbåse ude i siden. Granitten kan man tage op og flytte ned til den sydlige del af Gothersgade eller bruge den til at fjerne randen på midten af gågaden. Randen er til gene for kørestolsbrugere og barnevogne, så kan man slå to fluer med et smæk. I forbindelse.

Noget af det, som butikkerne og borgerne flere gange har nævnt, er muligheden for gratis parkering tæt på butikkerne. Der ser Palle Dahl en mulighed bag rådhuset på den store parkeringsplads, der pt. er en betalingsparkering.

– Ofte er den ikke særlig benyttet, og det er ærgerligt. Det kunne gavne butikkerne, hvis man prøvede af at lave den til gratis parkering fra fredag klokken 12:00 og frem til mandag klokken 09:00. Det vil gøre, at man kan holde meget tæt på handelsgaden, når man skal ind og handle i vores butikker, siger Palle Dahl.

Middelfart Kommune køber en del af Middelfart Sygehus

0

Etableringen af et nærhospital i Middelfart er nu kommet et stort skridt nærmere. Middelfart Kommune har nemlig købt en del af sygehuset i Middelfart. Dermed ejes sygehuset både af region og kommune, som sammen vil indrette Middelfart Nærhospital i sygehusbygningerne.

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har de seneste år samarbejdet om at oprette et nærhospital i de bygninger, der indtil nu har rummet Middelfart Sygehus. Et nærhospital med fokus på sammenhæng i borgernes forløb – på tværs af fysiske såvel som psykiske sygdomme – og et nærhospital, der giver mere nærhed og mindre transporttid for borgerne.

Nu er realiseringen af nærhospitalet kommet et skridt nærmere. Både regionsrådet og byrådet har nemlig godkendt Middelfart Kommunes køb af godt og vel en fjerdedel af sygehusets bygninger svarende til godt 4.000 kvadratmeter. Prisen er cirka 23,3 millioner kroner, og region og kommune vil sammen eje og drive det fælles nærhospital.

Tilbud dør om dør styrker samarbejdet

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at handlen nu er faldet på plads:

– Vi glæder os til at komme i gang med at indrette nærhospitalet sammen med kommunen og til at bringe vores mange erfaringer med sundhedshuse i spil. Blandt andet ved vi, at det styrker samarbejdet om patienterne på tværs af fagene, når de forskellige sundhedstilbud bor dør om dør. Det ser vi frem til.

Også borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) glæder sig til, at nærhospitalet står klar til at modtage patienter og borgere:

– På Middelfart Nærhospital kan vi møde borgerne tidligere i deres sygdomsforløb, forebygge bedre og skabe tilbud, som er differentierede og fokuseret på de borgere, der har størst behov. Dermed er vi i Middelfart Kommune med til at tegne stregerne for fremtidens sundhedsvæsen med Danmarks første nærhospital, der ser dagens lys, og som vi er stolte af.

– Middelfart Nærhospital styrker tilbuddene til de mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Borgerne understøttes herudover i at mestre deres eget liv med en eller flere sygdomme og inddrages langt mere i eget forløb, mens behandlingen tilbydes tættere på hjemmet, siger borgmesteren.

Nogle funktioner bliver – andre kommer til

Nærhospitalet i Middelfart kommer blandt andet til at indeholde kommunale rehabiliteringspladser samt kommunal sundhedsklinik, akutsygepleje, kommunale akutpladser og sundhedspleje.

Regionale tilbud som røntgen, blodprøvetagning, høreklinik, jordemoderkonsultation, smerteklinik og lægevagt bliver boende og kommer til at indgå som en del af nærhospitalet. Med inspiration fra sundhedshuse som dem i Haderslev og Brørup er der derudover blandt andet planer om at oprette et regionalt daghospital, som via eksempelvis medicinske funktioner kan være med til at hjælpe og behandle nogle af de borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, der ellers har mange transporter til sygehuse længere væk.

På det psykiatriske område flytter både den regionale lokalpsykiatri og kommunale socialpsykiatriske tilbud ind på nærhospitalet, som derudover kommer til at rumme regionens Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som i dag har til huse i Vejle og Odense.

For at give plads til de mange sundhedstilbud flytter det regionale rygcenter fra Middelfart Sygehus ind i nye, moderne rammer på Kolding Sygehus. Det forventes at ske i juni 2024. Derefter kan ombygningen og klargøringen af lokalerne på sygehuset i Middelfart gå i gang.

Åbent hus i juni

Region og kommune planlægger at holde et åbent hus-arrangement i juni, hvor alle interesserede borgere kan kigge forbi og få en præsentation af de tilbud, nærhospitalet kommer til at rumme.

Det er forventningen, at nærhospitalet er klar til at åbne i efteråret 2024 – dog vil nogle af de nye funktioner først flytte ind i 2025. De funktioner, som allerede er på sygehuset, vil være åbne for borgerne i hele perioden – også under ombygningen.

Svensker spillede uvant hovedrolle for FHK

Svensker spillede uvant hovedrolle for FHK

0
Adam Ljungquist scorede fem mål på fem forsøg i FHK’s 28-23-sejr over GOG og spillede en hovedrolle som højrehåndet højre back i fredericianernes 7...