Kvinde med rollator fik stjålet dankort, som blev misbrugt

0

En kvinde, der var ude at handle i SuperBrugsen på Sofiendalvej i Middelfart, blev efter at have handlet frarøvet sit dankort.

Episoden blev anmeldt torsdag, men fandt sted onsdag omkring klokken 10, hvor kvinden havde været i SuperBrugsen for at handle. Med sig havde hun sin rollator, hvori der var et net med blandt andet et dankort.

Uden for SuperBrugsen, efter kvinden havde handlet, satte rollatoren sig fast i noget grus. To unge kvinder spurgte, om de skulle hjælpe hende med at få rollatoren fri, men senere opdagede kvinden, at hendes dankort var væk. Efterfølgende er dankortet blevet misbrugt i Fredericia.

De to mistænkte kvinder beskrives ifølge Fyns Politi som værende af østeuropæisk oprindelse, lyshårede, slanke, 18-20 år og talte gebrokkent dansk. Den ene var iført en blomstret kjole.

Værdier, etik og adfærd

0

Vores værdier, etik og adfærd bør præge formuleringen og virkeliggørelsen af den vision, vi ønsker for vort samfund, vores virksomheder, kommuner og fællesskaber. I denne 4. artikel i serien om ”Derfor er visioner stadig vigtige” skriver jeg om de for mig mest afgørende værdier, samt den tilhørende etik og den adfærd. Værdier, etik og adfærd der er med til at forme og give brændstof til den vision, som vi ønsker at udleve.

Formuleringen og udlevelsen af vores fælles værdier hjælper og støtter os på vejen til den vision, som vi ønsker os. De er ledetråde for vores etik og adfærd, altså den måde, som vi udvikler vores liv på. De er afgørende for vores visions succes. Ligesom vores identitet (hvem vi er) og vores syn på verden (Menneskers syn på verden), som jeg har skrevet om tidligere.

De otte værdier

Vi finder nogle af de helt fundamentale værdier i Den Danske Grundlov fra den 05. juni 1849 med efterfølgende justeringer. Vi finder også dele af vores værdisæt i en række internationale konventioner og aftaler, som løbende sættes til debat.

Men vi finder også værdierne i hverdagen, i måden vi opfører os på og i den måde vi kommunikerer på. Og meget af det gør vi ubevidst, selvom Corona-krisen og Ukraine-krisen har løftet sløret for og synliggjort flere af vores ”glemte” værdier.

Et jævnligt eftersyn og en stadig fornyelse af vores fælles værdier er uhyre vigtig. Det bør ske gennem en frugtbar dialog og gennem en synliggørelse af de værdier i hverdagens etik og adfærd, som vi ønsker at bære videre til de næste generationer. Her kommer de værdier, som jeg finder er meget afgørende for vores visioners succes.

Ærlighed

Ærligheden gælder både overfor dig selv og andre. For hvis du ikke er ærlig overfor dig selv, hvordan vil du så kunne styre ærligheden overfor andre. Jeg fastholder således ærlighed som en grundlæggende værdi. Jeg er nemlig overbevist om, at hvis vi er i stand til at ”hælde mere ærlighed” ind i samfundet, organisationen eller virksomheden, så vil vi stå med en vigtig ingrediens og med et i iørefaldende ”soundtrack” til vores ønskede samfunds- og eller virksomhedsmodel.

Loyalitet

Det handler om loyalitet overfor den til en hver tid stillede opgave ud fra den funktion, som man er ansat i. Det er opgaven, som vi bliver nødt til at fastholde i centrum for vores medarbejdervirke og/eller ledervirke. Det gælder om, at holde fokus på netop det, også når du bliver udfordret af din egen chef i forhold til opgaveløsningen. Her hænger loyaliteten tæt sammen med ærligheden, som beskrevet ovenfor.

Initiativ

Grib og fasthold initiativet, og gør det kontinuerligt. Bevar og udvikl et afbalanceret handlings- og svarberedskab. Afvent aldrig en ordre. Hvis din chef eller foresatte myndighed ikke rammesætter din opgaveløsning, er det bare et tegn på, at de forventer, at du selv gør det. Benyt enhver ledig stund til at tænke fremad. ”What if – What Next”, som general Gunner Lange sagde til mig – igen og igen – når jeg, som stabschef, lige havde afsluttet 3. stabsmøde ved Divisionsstaben tilbage omkring årtusindskiftet.

Handlekraft

Gennem opbygning af tilstrækkelig handlekraft, rettidigt at skabe de ”bedst mulige løsninger” for helheden. Når initiativer er taget, så skal de følges op af den nødvendige handlekraft for at bære holdbare løsninger i mål, effektivt og rettidigt. Initiativ og handlekraft går således hånd i hånd.

Retfærdighed

Vores samfund skal bygge på retfærdighed over for alle samfundsborgere. Det vil sige, at alle samfundsborgere skal stilles lige over for vedtagne love. Det gælder høj og lav, uanset race, religion, køn og det gælder uanset, hvilken økonomi du råder over. Retfærdighed er tæt forbundet med værdien ærlighed.

Tillid

Tillid er en afgørende værdi i det danske samfund. Tillid mellem mennesker spiller en kæmperolle. Din hverdag og dit liv bygger på tillid: at du har tillid til at vuggestuen passer på dine børn, at du har tillid til at din familie hjælper dig om nødvendigt, at du har tillid til at lægen hjælper dig, hvis du bliver syg, at du har tillid til, at du får den vare, som du bestiller i Internet butikken, at du har tillid til din kollega på arbejdet, at vi har tillid til vore politikere, erhvervslivet, myndigheder og styrelser. ”Corona-krisen” har understreget, at tillid er en afgørende værdi for et samfund og dets indbyggere.

Frihed under ansvar

Begrebet kan vi med fordel gentænke med en endnu bedre balance mellem ”frihed” og ”under ansvar”, hvor det første måske netop nu synes tilsidesat til fordel for det sidste. Hvad er det for et ansvar, som hver enkelt af os har som samfundsborger, både lokalt og globalt? Og hvilken frihed giver det ansvar os herefter? Rækkefølgen er betydningsfuld.

At bidrage efter evne

Evne forpligterer stadig et meget rammende udtryk for et nødvendigt værdisæt i ”det ønskede samfund”. Det forudsætter, at vi skaber rammebetingelserne for, at den enkelte kan bidrage efter evne. På den måde fremmer vi anvendelsen af samfundsborgernes styrker frem for at fokusere på svaghederne. Alle har noget at bidrage med.

Vores etik og adfærd

I debatterne omkring Det Ønskede Samfund er flere andre værdier sat i spil: Værdier som tryghed, ordentlighed, ordholdenhed, ytringsfrihed, respekt for andre, offentlighed i forvaltningen og mange flere. Det er i kombinationen og afvejningen af værdierne, og det er bevidstgørelsen og samtalerne om værdierne, der skaber fællesskabet i et værdibaseret samfund, som giver meningen i og med livet. Temaer som: prioritering af værdier, værdidilemmaer, risikovillighed, etik, forpligtelsen til at være med i dialogen om udviklingen af vort samfund og whistleblower-ordning m.v. er også blevet vent i debatten, ligesom bevidstgørelsen og anvendelsen af værdisættene i den dag lige samtale mellem mennesker også er blevet diskuteret.

Værdidebatten er derfor fortsat vigtig. Endnu vigtigere er det også at koble vores værdier sammen med den etik og adfærd, som vi udøver hver eneste dag. Etik forstås generelt som nogle filosofiske grundregler for ønskelig menneskelig adfærd, ligesom moralsk opførsel anvendes om, hvad vi anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen. Hvad der er rigtigt, hvad der er forkert, godt eller ondt og så videre. Vigtigst er dog ikke samtalen, men den konkrete handling på baggrund af de fælles værdisæt.

Begrund din adfærd. En opfordring til alle skal lyde: Begrund altid din daglige handlinger og adfærd og adfærdsmønstre ud fra de værdier, som du/I ønsker at leve jeres liv efter. Det gælder alle mennesker, både som almindeligt menneske, som leder overfor dine og andres medarbejdere, som forældre overfor jeres børn.

Afrunding

Vores fælles og individuelle værdier, etik og moral og den tilhørende adfærd er rammesættende for vores visions succes, ligesom vores identitet og syn på verden er det.

Fortsat god visionsdag.

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

3. artikel om ”Menneskers syn på verden” udkom den 10. april 2024 her i avisen.nu.

Tre ting er gået galt for FHK

0

Fredericia Håndboldklub har tabt de to første kampe i slutspillet og er nu under gevaldigt pres. Særligt tre ting er gået galt mod TMS Ringsted og Skjern.

FHK har ikke haft de store udsving i sæsonens løb, men efter at være trådt ind i slutspillet, er der nu kommet ridser i lakken, og et dyk ned i statistikkerne peger på særligt to elementer, som er skyld i det.

Mod TMS Ringsted var FHK’s helt store issue, at der blev brændt for meget og lavet for mange fejl. Blot syv mål lavede FHK i første halvleg, hvilket en udnyttelsesprocent på 33,33 procent i afslutningsspillet i den del af kampen også afspejler. Samlet lander FHK på 51,02 procent i udnyttelsesprocent, og det er ikke højt. I alt lavede FHK 11 tekniske fejl i opgøret, hvilket også er til den høje side.

Udnyttelsesprocenten på chancer var igen et tema mod Skjern, hvor FHK tabte 30-28. I alt er procenten på 52,83 procent, hvilket er en forbedring, men stadig i den lave ende. Gennemsnitligt er det normalt at være på omkring 60-65 procent.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Det helt store tema er dog, at FHK har haft for få redninger. Mod Skjern tabte FHK målmandsduellen med 17-10, og mod TMS Ringsted blev den tilsvarende duel tabt med 15-11. Sort på hvidt havde FHK derfor vundet kampene, hvis der havde været bare lidt flere redninger, hvilket også kunne have haft indflydelse på antallet af kontramål, hvor FHK plejer at have et stort fokus.

Nu er FHK i stedet under et gevaldigt pres. Hvis FHK stadig skal have skæbnen i egne hænder og føle sig sikker på at kunne have en “buffer” i baghånden, skal der spilles minimum uafgjort i aftenens opgør mod GOG, der med deres sejr i tirsdags mod TMS Ringsted er ét point foran FHK. Optimalt set skal FHK derfor vinde, men uafgjort kan også gøre det, da FHK stadig vil kunne afgøre det selv.

Det bliver dog ikke nogen nem opgave, selvom GOG heller ikke har toppræsteret i slutspillet. Deres keepere har heller ikke fået fat. Mod Skjern, hvor GOG tabte 33-30, blev GOG blot noteret for otte redninger mod Skjerns 19. Bedre blev det mod TMS Ringsted, da det blev til ti redninger, men i det tilfælde havde TMS-keeperne heller ikke en god dag, da de kun havde ni redninger.

adp-as.dk

Med andre ord har hverken FHK eller GOG’s keepere fået fat i slutspillet. Hvis et af de to holds målmænd får det i aftenens opgør, vil det få afgørende indflydelse på kampens udfald.

Der er kampstart mellem GOG og FHK klokken 20:00.

Dødsfald Fredericia den 12. april 2024

0

Gerda Laura Laursen, Fredericia, 1922-2024

https://gardeniablomster.dk/

Fyret forsvarschef truer med at sagsøge

0
(Foto: AVISEN)

Den tidligere danske forsvarschef, Flemming Lentfer, er klar til at tage retlige skridt mod Forsvarsministeriet efter sin fyring, hvilket han betegner som usaglig. Det skriver TV2.

I et brev modtaget af Forsvarsministeriet fredag morgen fra Lentfers advokat, Torben Koch, udtrykkes det klart, at der ikke er nogen saglig begrundelse for afskedigelsen. – Min klient bestrider fuldstændigt, at der foreligger blot skygge af saglig begrundelse for eventuelle senere disciplinære skridt overfor min klient, i sidste instans afsked, skriver Koch.’I et brev modtaget af Forsvarsministeriet fredag morgen fra Lentfers advokat, Torben Koch, udtrykkes det klart, at der ikke er nogen saglig begrundelse for afskedigelsen.

Dette juridiske skridt kommer efter Lentfer onsdag sidste uge blev fyret og hjemsendt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), med begrundelsen at der ikke længere var tillid til hans evner. Fyringen skete i kølvandet på en række kontroversielle sager, herunder svigtende forsvarssystemer under et droneangreb i Det Røde Hav den 9. marts, og forsinkelser samt omkostningsoverskridelser ved køb af ildstøttesystemer fra israelske Elbit.

I et notat fra Lentfer selv, beskrives mødet, hvor han blev fritaget for tjeneste, som pludseligt og uden forudgående klar besked om indholdet.

– Forsvarsministeriet har besluttet at indlede en personalesag, idet ministeriet og forsvarsministeren ikke længere har tillid til, at du er egnet til at bestride den vigtige og tillidskrævende stilling som forsvarschef, står der i notatet.

Lentfer kritiserer også den måde, hans fyring blev håndteret på, og sammenligner det med en bortvisning snarere end en regulær tjenestefritagelse, da han blev eskorteret ud og frataget adgang til arbejdsmidler og personlige filer øjeblikkeligt. Trods dette fik Lentfer mulighed for at tage afsked med sine medarbejdere.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har indtil videre afholdt sig fra at kommentere sagen yderligere, idet han henviser til, at det er en personalesag.

Stor knallertaktion i Fredericia

0
Arkivfoto

Politiet i Fredericia og færdselspolitiet havde torsdag fokus på ulovlige knallerter.

Politiet oplyser, at det har resulteret i seks sigtelser på Gl. Landevej. De fleste sigtelser drejer sig om, at knallerterne er blevet “rullet” til over den tilladte hastighed, mens en enkelt blev sigtet for også ikke at have førerret.

De sigtede er i alderen 16-17 år og kommer fra Fredericia.

Teknisk fejl på betonkanon fik spærret motorvejen i flere timer

0

Torsdag var Taulovmotorvejen spærret i flere timer. Politiets bilinspektør har været ude for at undersøge lastbilen, som var skyld i hændelsen.

Klokken 09:42 modtog politiet en anmeldelse om, at der var tabt 7,5 kubikmeter færdig beton. Det fik politiet til at afspærre motorvejen for at rense den, og i alt blev fire fejemaskiner tilkaldt til det formål.

Efterfølgende har en bilinspektør været på stedet, og det tyder på, at der er sket en teknisk fejl på lastbilen, da betonen blev tabt. Ifølge politiet er der ikke tale om en bevidst handling.

Tre personer sigtet ved fodboldkamp

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN)

Sydøstjyllands Politi har sigtet tre personer i forbindelse med pokalsemifinalen mellem FC Fredericia og Silkeborg IF.

FC Fredericia vandt kampen 2-0, men Silkeborg vandt samlet 6-3, da de havde vundet det første opgør 6-1. I forbindelse med kampen var politiet til stede med en enkelt patrulje.

Det endte med at føre til sigtelser, selvom kampen ifølge politiet ellers blev afviklet roligt. En 16-årig dreng fra Silkeborg blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, da han blev taget i besiddelse af et romerlys.

En lokal dreng på 17 år blev sigtet for at kaste et ølkrus på banen, mens en 28-årig mand fra Kolding blev sigtet for besiddelse af 0,3 gram kokain.

Fredericia Musicalteater permanent på finansloven

0

Teatret skal i fremtiden have ansvar for at udvikle musicalgenren og påvirke musicalscenerne i Danmark.

Det betyder, at Fredericia Musicalteater fra 1. januar 2025 får et permanent årligt tilskud på finansloven på 9,8 mio. kroner, når udviklingsperioden fra 2021-2024, som staten også har ydet tilskud til, slutter. 

Kulturministeriet har modtaget positive evalueringer af teatrets scenekunstfaglige potentiale fra Statens Kunstfond og af teatrets økonomiske status fra Slots- og Kulturstyrelsen. På den baggrund har kulturministeren besluttet at lade Fredericia Musicalteater være ét af i alt 10 teatre i Danmark, som er omfattet af scenekunstlovens § 5.

– Jeg tror på, at Fredericia Musicalteater kan løfte musicalgenren herhjemme til nye højder – ikke mindst på grund af sit nære samarbejde med Den Danske Scenekunstskole. Jeg glæder mig til at se resultatet, og jeg er sikker på, at publikum lokalt, regionalt og i hele landet har store musicaloplevelser i vente, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

En stor del af æren tilfalder de kreative kræfter på teatret med teaterdirektør Thomas Bay i front. Bay har siddet på posten siden slutningen af 2022.

– Det er naturligvis en kæmpestor lettelse. Men det er frem for alt en vaskeægte sejrsfølelse, fordi vi, medarbejdere, ledelse og bestyrelse, så målrettet har kæmpet for lige præcis en sådan udnævnelse. Det skaber et afgørende økonomisk og mentalt råderum for teatret, og det bliver derfor lidt sjovere for os alle sammen at gå på arbejde fra nu af – og det er vi overbeviste om også vil komme både publikum og resten af det danske musicallandskab til gode,” fortæller Thomas Bay og fortsætter:

– Vi skylder en stor tak til byrådet i Fredericia Kommune, som virkelig har troet på projektet og dermed været altafgørende i forhold til, at vi er dér, hvor vi er i dag. Det er en fornøjelse at høre hjemme i en kommune, der er så visionær.

Borgmester i Fredericia Kommune Steen Wrist er tilsvarende begejstret for udnævnelsen:

– Jeg er glad og stolt på byens vegne over, at vi nu igen har et statsanerkendt teater. Det er ikke blot en anerkendelse af teatrets kunstneriske kvalitet, men også af Fredericias engagement og bidrag til kulturen. Statsanerkendelsen vidner for mig om, at teatret ikke blot er genoprejst, men er på vej mod nye højder, og jeg ser frem til enestående teateroplevelser i de kommende år. En særlig tak til mine gode byrådskolleger, der også har brugt deres netværk i en fælles indsats for byens teater.

Fakta om §5 teatre

Fra 1. januar 2025 er der i alt 10 teatre i Danmark med særlige opgaver jf. scenekunstlovens § 5. 

Af scenekunstlovens § 5 fremgår:

Staten kan yde tilskud til teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, der

1) udbyder teater i d en landsdel, hvor de er beliggende,

2) udbyder turnerende teater i hele landet,

3) varetager specialer i en landsdel eller i hele landet,

4) varetager særlige opgaver på scenekunstområdet i landsdele eller i hele landet,

5) varetager særlige opgaver regionalt på tværs af flere kommuner eller

6) medvirker til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende aktiviteter eller særlige initiativer, herunder varetager internationale aktiviteter.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for tilskud ydet efter stk. 1, herunder vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse af specialer og særlige opgaver.

Fakta om Fredericia Musicalteater

Fredericia Musicalteater blev dannet i 2021 og er hjemmehørende i Fredericia. Teatret udvikler og producerer musicals, herunder nye danske musicals. Teatret indgår i et nært samarbejde med Den Danske Scenekunstskoles musicaldel, der findes i Fredericia, blandt andet om musicaludviklingsprogrammet, Portal.

Fredericia Musicalteater viser sine forestillinger på egen scene i Fredericia, men også andre steder i landet, når egnede samarbejdspartnere findes.

AGF møder Silkeborg i pokalfinalen

0

AGF vandt 1-0 mod FC Nordsjælland, og dermed er de to pokalfinalister fundet.

AGF vandt det første opgør mod FC Nordsjælland med 3-2, og dermed kunne AGF nøjes med uafgjort i returkampen.

Med halvanden times forsinkelse kom opgøret i gang. Lyset var gået på stadion, og det tog sin tid før der kom styr på det, og en aflysning var på tale.

På banen stod AGF plantet solidt defensivt. FC Nordsjælland havde bolden meget, men kunne ikke skabe åbne chancer. I kampens overtid slog AGFs Gift Links til på et kontraangreb og scorede kampens enlige mål til 1-0.

Dermed møder AGF Silkeborg i pokalfinalen efter at Silkeborg tidligere samlet vandt 6-3 over FC Fredericia.

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede fredag aften ud til en brand i det fri i Fredericia, hvor flere fældede træer var gået op i flammer. Meldingen...