Formand for Socialdemokratiet i Fredericia, Mads Funding, er ikke modstander af skattelettelser, men der er et stort men. Velfærd kommer først, og i dette budgetår, hvor mange kommuner skal spare massivt, er skattelettelserne malplaceret.

I et interview med AVISEN sætter partiformand for Socialdemokratiet i Fredericia, Mads Funding, ord på nogle af de problemstillinger og dilemmaer, som han og partifællerne møder i baglandet, siden regeringsamarbejdet med hovedfjenden; Venstre og det nystiftede parti med den tidligere Venstreformand, Lars Løkke Rasmussen i spidsen, Moderaterne. Det kan til tider være udfordrende, og senest var der stor debat om netop skattelettelserne, som Socialdemokratiet nuvel gik til valg på, men samtalen om netop skat faldt sammen kommunernes og regionernes store besparelser, der i sidste ende også går ud over den velfærd, som danskerne har kær.

– Der er mange kerneværdier i spil lige for øjeblikket. Det er spørgsmålet om vores grundlæggende velfærd. Der er spørgsmålet om solidaritet. I den forbindelse kan vi godt føle os presset, men der er også en anden kerneværdi, der handler om ansvarlighed; den budgetlov, vi har er ikke for sjov. Der er nogle grænser for, hvad vi kan gøre, men det er klart, at vi er pressede, når der diskuteres specielt topskattelettelser i en tid, hvor vi kan se, at kommunerne er presset på deres driftøkonomi og hvor vi i Fredericia lige har lavet millionbesparelser, fordi vi bruger pengene på de svageste børn på familieområdet. Det vil vi gerne, og det har vi en forpligtelse til. Det er solidaritet in aktion, men det har gjort, at vi har trimmet budgettet. Det har været smertefuldt. Mange gode ting er taget ud af budgettet. Medarbejdere bliver afskediget og det er træls, og så er det ekstra træls, når vi samtidig oplever, at man diskutere topskattelettelser, lyder det fra Mads Funding, der dog ikke er imod skattelettelser generelt.

– Jeg har ikke noget principielt imod skattelettelser. Det synes jeg lige, vi skal slå fast. Det er jo latterligt at have noget imod skattelettelser. Der er supermange gode skattelettelser. Der er gode ting ved, at man hæver transportfradraget for dem, der bor længst væk i udkantsdanmark. Vi skal da have udkantsdanmark med. Det er i orden, og der er mange andre fornuftige skattelettelser. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi kigger på momsen. Det er en af mine kæpheste, kigger man på differentieret moms, har vi en høj moms i Danmark sammenlignet med andre lande, og på fødevarer kunne man med fordel lempe den. Det vil også hjælpe de mennesker, der har de strammeste budgetter.

Partiformanden efterlyser også en bredere, bedre og mere oplyst debat om velfærdssamfundet og arbejdsudbuddet. For det hænger i sidste ende sammen med den samfundskontrakt, vi lever under i Danmark.

– Hvad betyder det så i virkeligheden at gøre et arbejde attraktivt? Jeg tror, at der er en samfundskontrakt i dette samfund, som betyder, at hvis borgerne oplever ordentlige velfærdstilbud, ordentlige tilbud til skolebørn, at folkeskolen fungerer, at der er ældrepleje, hvor deres bedsteforældre bliver passet ordentligt på, så er det lidt nemmere at lægge flere timer på arbejdet end, hvis man synes, at det hænger i bremsen i daginstitutionen, så vil man måske køre lidt tidligere fra arbejde for at hente ungerne, siger Mads Funding og uddyber:

– En anden diskussion, som statsministeren rejser rundt med er, at vi skal passe på, at samfundet ikke braser sammen, hvis alt for mange går på deltid. Jeg er enig i den problemstilling. Selvfølgelig må familierne træffe deres individuelle valg. Jeg vil ikke blande mig i folks valg eller fordømme det, men totalt set er det vigtigt, at der er mange, der leverer mange timer på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke noget for arbejdsudbuddet, hvis sygeplejersken, der afleverer sit barn i en dårlig dagsinstitution, og dem synes jeg ikke, at vi har nogen af i Fredericia, men vi skal passe på vores velfærdssamfund. Det nytter ikke noget, hvis sygeplejersken siger, “jeg bliver nødt til at gå ned på 28 timer i stedet for 37 timer”. Måske fordi hun eller han ikke kan leve med det niveau på et sted, hvor barnet skal tilbringe 37 timer om ugen. Hvis det sker, så er det negativt for arbejdsudbuddet, hvis folk opfatter velfærdssamfundet som udhulet og på vej ned ad bakke.

Store Bededag er et andet stort emne, hvor Socialdemokratiet for alvor fik ørene i maskinen hos både hos medlemmerne og Fagbevægelsen. Det skabte demonstrationer rundt om i landet, og det forstår Mads Funding godt.

– Nej, og jeg har også kritiseret Statsministeren for processen. Det kan godt være, at man skal afskaffe Store Bededag, hvis man blev enige med arbejdsmarkedets parter om, at det var en smart måde at finansiere velfærd på og skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Det er klart, at det betyder noget. Men jeg tror, at ideen blev skabt på det “ø-råd”, som de tre regeringspartier havde sidste år. Det var der, de fandt ud af, at det skulle ske og det plaster skulle bare trækkes af, siger han.

Han lægger heller ikke skjul på, at det har haft konsekvenser for partiet.

– Det har været enormt belastende, også lokalt for os, hvor vi har fået meget kritik. Det kan jeg godt forstå. Jeg forstår kritikken. Danskerne holder meget af deres fridage, og det er en del af det at bo i et godt velfærdssamfund, danskerne har relativt meget fri, men man skal bare passe på igen, at man ikke svigter den kontrakt, vi har med danskerne om, at vi skal arbejde forholdvist meget, til gengæld er der nogle ting, der fungerer, og vi får nogle fridage i stedet for, siger Mads Funding.

Generelt er demokratiet i Danmark bredt funderet, så selvom man taler om en flertalsregering, så bliver langt de fleste aftaler indgået af et stort flertal.

– Man har åbentlyst til retten til at gennemføre ting, men så vidt jeg ved, at der næsten ikke noget, der er blevet gennemført alene af det flertal. Derudover har der vel teknisk set ikke været et flertal siden Moderaternes Jon Stephensen droppede ud. Det klæder det danske folkestyre, at vi laver brede forlig, ligesom vi gør i Fredericia, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer tog også ansvar for et svært budget i Fredericia. Jeg bryder mig ikke så meget om “90 mandater er mere end 89”, det er som udgangspunkt noget, man skal forsøge at undgå. Vi har en forpligtelse til at prøve at favne, så bredt som muligt, specielt når man er en regering, der talmæssigt er meget stærk, siger formanden.

Mads Funding ønsker også at sætte fokus på, hvad vi gør for de unge i vores samfund, og her spiller forældregenerationen også en central rolle. Det er ikke kun politikernes skyld, at de unge mistrives i stor stil, mener han.

– Selvfølgelig er der nogle offentlige tilbud, der skal fungere, men jeg tror, at vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og ikke bare sige, at nu putter vi flere penge i og så håber vi på, at det går, for det tror jeg faktisk ikke nødvendigvis, at det gør. Vi bliver nødt til at være fælles om en samfundsanalyse, hvor vi sætter fokus på, hvorfor er det egenligt, hvis vi tager det eksempel, at der er mange unge, der mistrives og hvad vi gør vi forkert? Hvordan kan det være, at mange unge piger udøver selvskade og som åbentlyst mistrives, som har det svært i skolen eller har svært ved forventningspresset, der er fra samfundet, siger Funding og tilføjer:

– Alt handler ikke kun om, hvad der kan løses på den poltiske bane, jeg synes også, hvis jeg skal være lidt provokerende, at vi skal se på, at vi som forældregeneration nogle gange svigter, når vi tillader, at vores børn ligger det halve af natten med deres mobiltelefoner i stedet for at sove de timer, de skal sove. Noget handler jo også om et individuelt ansvar hos os alle sammen om at tage de unges liv på os, og tage ansvar for det liv. Det siger jeg ikke for at tale udenom, for der er også politiske svar på dette. Et svar kunne være at bruge flere ressourcer på de tiltag, der skal gøres over for de særligt svageste, men der er også andre diskussioner, der handler om et samfund, der er forholdvist stressende at leve i. Ikke kun for de unge, men også de voksne, det er et sygdomstegn, som er svært at svare på med en oneliner, men vi bliver nødt til at tage diskussionen. Det gør vi også, men jeg synes ikke, at vi tager den ret grundigt.

Et andet eksempel, som man bør være vågen over for, og indse er samtalen om tid, og de unges tidsforbrug. Det er umuligt at nå alt det, som samfundet lige nu forventer.

– Jeg kan godt nævne et eksempel. Lige nu render mange rundt og siger, at det er godt for de unge mennesker at tage et fritidsjob, da man lærer om arbejdsmarkedet, man lærer at indordne sig på en arbejdsplads og tjener penge; det skal man også, men det skal ses i sammenhæng med, at man også synes, at de unge skal være dygtig i skolen, have mange sunde fritidsinteresser, de skal helst have mange venner og vendinder i de uorganiserede ungdomsliv. De skal også hjælpe lidt til derhjemme. De skal også se godt ud på de sociale medier. Jeg synes, at de får et ekstremt pres. Der er ikke noget i vejen med et fritidsjob, men summen af alle de ting, vi kræver af de unge er ekstrem, og jeg er bekymret for, hvad det gør ved den ungdomsgeneration, hvis vi bliver ved med at presse dem, siger Funding.

I forhold til det aktuelle regeringssamarbejde, så er Mads Funding ikke på det hold, der mener, at det er helt forkert, og aldrig burde være sket. Der var ingen vej udenom det samarbejde, men han forventer ikke, at det bliver den nye hverdag i dansk politik.

– Vi har indgået et samarbejde. Der er et regeringssamarbejde med folk, der ideologisk set har været vores hovedmodstandere. Vi har indgået det samarbejde på en baggrund, hvor det røde flertal ikke kunne bruges. Man skal lige huske, at De Radikale er ret blå økonomisk. Der var derfor et blåt økonomisk flertal. Alternativt skulle man have været afhængige af Alternativets yderste mandat. Man kan ikke basere en regering på Theresa Scavenius, for at være helt præcis, fortæller Mads Funding og slutter.

– Derfor blev vi tvunget ud i noget andet, og lave et fornuftsægteskab, der varer i nogle år, inden det går i stykker, og så er vi tilbage i den traditionelle måde at se dansk politik på. Det er nok også nemmere at se et tydeligt Socialdemokrati med socialdemokratiske værdier. Det er klart, at der ligesom det foregår parallelt i Venstre, er mange medlemmer, der korser sig, og tænker, at det virkelig ikke kan passe, at vi skal stemme sammen med dem. Det kan eksempelvis ikke passe, at man skal gennemføre topskattelettelser, det er ikke en socialdemokratisk kerneværdi at give skattelettelser til de mest veltjenende, og på samme måde i Venstre siger de, at det kan virkelig ikke passe, at vi skal stemme for al det røde. Jeg tror, at man accepterer, at sådan er det samarbejdende Folkestyre nu en gang i mellem. Det kan vi også godt acceptere, vi skal bare som bagland presse vores regering og partiledelse til at kæmpe for de socialdemokratiske værdier. Derudover skal vi som kommune og bagland sørge for at holde hånden under et ordentligt velfærdssamfund og en hverdag, der hænger sammen.