Puslen på loftet, en grel lugt og ødelagt isolering. Alt det er tegn på husmår. Temperaturerne daler, og derfor søger husmåren ind. At have besøg af en husmår, kan blive et bekosteligt bekendtskab, og det er ikke i alle tilfælde forsikringen dækker. Her får du forsikringsekspertens bedste råd til at beskytte hjemmet mod husmår.
På trods af dens størrelse kan en husmår gøre stor skade. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bolius oplever knap 200.000 danskere årligt et besøg fra husmåren. Hos Købstædernes Forsikring får de mange henvendelser om blandt andet ødelagt isolering, larm eller grim lugt som resultat af et besøg fra husmåren.
-Vi får en del opkald vedrørende husmår. Det handler selvfølgelig både om, hvordan forsikringen dækker de skader, de laver eller omkostninger i forbindelse med at slippe af med dem, men også hvordan man bedst kan håndtere dem, fortæller Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring.
Husmåren huserer danske hjem året rundt, men specielt fra oktober til marts.
Desværre er forsikringen ikke altid din backup Selvom husmåren kan gøre stor skade på hjemmet eller være svær at komme af med, er det ikke altid forsikringen dækker de omkostninger, et besøg fra husmåren forårsager.
-På dette punkt er dækninger forskellige fra selskab til selskab. Ofte er skader dækket ind som pludseligt opståede skader på huset, men dette kan være en definitionssag. Nogle selskaber dækker skader på huset gennem indboforsikringen, mens det hos andre er en tilvalgsdækning dikteret af årsagen. Dog er det meget sjældent, at forsikringen dækker eventuelle omkostninger til eksempelvis skadedyrsbekæmper eller andre udgifter i forbindelse med fordrivelsen af måren. Derfor er vores anbefaling, at man i stedet arbejder proaktivt, så måren slet ikke når ind i huset, fortæller Morten Jepsen.
Gør huset ubeboeligt for måren For at forebygge mårens indflytning er der en række tiltag, man kan gøre, men en generel huskeregel ifølge Morten Jepsen er at gøre hjemmet utilgængeligt og ubeboeligt for måren.
-Måren flytter ind, fordi det er trygt og varmt fra efteråret og vinteren. Derfor skal man først og fremmest tjekke huset for indgange specielt på og omkring taget og sørge for at få dem spærret, så måren ikke kan komme ind. En god huskeregel er, at hvis man kan få et æg igennem, så kan en mår også komme igennem, forklarer Morten Jepsen og fortsætter:
-Er man i tvivl, om en mår allerede er kommet ind, kan man med fordel gøre hjemmet ubeboeligt. Det betyder eksempelvis høje, inkonsekvente lyde og masser af lys der, hvor man tror måren opholder sig. Det vil oftest få måren til at flytte ud igen, afslutter Morten Jepsen.
Gode råd til at sikre huset mod husmår
-Find og spær indgange: Husmår kommer som regel ind gennem taget. Derfor er det vigtigt at tjekke vindskeder, skotrender, langs tagryggen og ved kvisten. Hvis en tagsten eller tagplade sidder skævt, kan det også være en indgang for husmåren. -Støj og lys: Er husmåren kommet ind i huset, er den bedste måde at komme af med den på at gøre området utiltalende. Måren bryder sig ikke om støj og lys, så hvis du kan skabe begge dele på én gang, er der gode chancer for, at måren finder en ny base. -Lugte: En anden måde at gøre loftet utiltalende for måren på er at udsætte den for nogle at de lugte, den ikke bryder sig om. Der findes mange produkter, som indeholder stoffer som naftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie, som alle udskiller en grel lugt, der kan få måren til at flytte. Disse kan købes hos de fleste byggemarkeder og materialister. De fleste af disse produkter lugter ikke for mennesker.
Jonas Kruse var skadet i store dele af sidste sæson, men nu han er tilbage i fulde omdrejninger. I de to seneste ligakampe har han fået spilletid for FHK, og den tillid han har fået, er han glad for.
21-årig Jonas Kruse havde en skadesplaget sidste sæson, men på trods af det udviste klubben ham tillid ved at forlænge kontrakten med yderligere en sæson. Nu er han tilbage i fuld vigør, og indgår i ligatruppen samtidig med, at han får spilletid på 2. divisionsholdet.
Tirsdag aften var han udtaget til ligakampen mellem FHK og TMS Ringsted, hvor han fik den sidste del af kampen på banen, og han var med til at gøre en sejr hjem på 33-26.
– Det var var en kamp, der lignede en svær kamp forud, da de slog Skanderborg AGF og har en masse fart, men vi tacklede det rigtigt og derfor kom vi foran og lukkede kampen som vi har haft svært ved tidligere, siger Jonas Kruse.
Kruse kom selv på banen, ligesom det var tilfældet mod SønderjyskE. Mod TMS Ringsted blev det til et enkelt mål.
– Det er fedt, at man kan se, at man få noget ud af det man laver til træning. Den tillid jeg får, er jeg glad for, siger Kruse.
Den unge playmaker har ikke nogen decideret opskrift på, hvad han har gjort for at få chancen, udover at klø på.
– Det er bare at gøre det så godt til træning, og jeg har prøvet på det, og Gudmundur har vist tillid til mig og det er jeg glad for, fortæller Jonas Kruse.
At spille med 2. divisionsholdet og på ligaholdet er en stor forskel. Både sportsligt, men også spillemæssigt, da Jonas Kruse har to forskellige roller alt efter, hvilket hold han spiller på.
– Jeg føler, at jeg har en god fart og en god forståelse for spillet med at sætte fx en skytte som Taboada op.
Næste gang Jonas Kruse får muligheden for mere spilletid på ligaholdet er på søndag, hvor holdet på udebane møder GOG.
Formand for Socialdemokratiet i Fredericia, Mads Funding, er ikke modstander af skattelettelser, men der er et stort men. Velfærd kommer først, og i dette budgetår, hvor mange kommuner skal spare massivt, er skattelettelserne malplaceret.
I et interview med AVISEN sætter partiformand for Socialdemokratiet i Fredericia, Mads Funding, ord på nogle af de problemstillinger og dilemmaer, som han og partifællerne møder i baglandet, siden regeringsamarbejdet med hovedfjenden; Venstre og det nystiftede parti med den tidligere Venstreformand, Lars Løkke Rasmussen i spidsen, Moderaterne. Det kan til tider være udfordrende, og senest var der stor debat om netop skattelettelserne, som Socialdemokratiet nuvel gik til valg på, men samtalen om netop skat faldt sammen kommunernes og regionernes store besparelser, der i sidste ende også går ud over den velfærd, som danskerne har kær.
– Der er mange kerneværdier i spil lige for øjeblikket. Det er spørgsmålet om vores grundlæggende velfærd. Der er spørgsmålet om solidaritet. I den forbindelse kan vi godt føle os presset, men der er også en anden kerneværdi, der handler om ansvarlighed; den budgetlov, vi har er ikke for sjov. Der er nogle grænser for, hvad vi kan gøre, men det er klart, at vi er pressede, når der diskuteres specielt topskattelettelser i en tid, hvor vi kan se, at kommunerne er presset på deres driftøkonomi og hvor vi i Fredericia lige har lavet millionbesparelser, fordi vi bruger pengene på de svageste børn på familieområdet. Det vil vi gerne, og det har vi en forpligtelse til. Det er solidaritet in aktion, men det har gjort, at vi har trimmet budgettet. Det har været smertefuldt. Mange gode ting er taget ud af budgettet. Medarbejdere bliver afskediget og det er træls, og så er det ekstra træls, når vi samtidig oplever, at man diskutere topskattelettelser, lyder det fra Mads Funding, der dog ikke er imod skattelettelser generelt.
– Jeg har ikke noget principielt imod skattelettelser. Det synes jeg lige, vi skal slå fast. Det er jo latterligt at have noget imod skattelettelser. Der er supermange gode skattelettelser. Der er gode ting ved, at man hæver transportfradraget for dem, der bor længst væk i udkantsdanmark. Vi skal da have udkantsdanmark med. Det er i orden, og der er mange andre fornuftige skattelettelser. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi kigger på momsen. Det er en af mine kæpheste, kigger man på differentieret moms, har vi en høj moms i Danmark sammenlignet med andre lande, og på fødevarer kunne man med fordel lempe den. Det vil også hjælpe de mennesker, der har de strammeste budgetter.
Partiformanden efterlyser også en bredere, bedre og mere oplyst debat om velfærdssamfundet og arbejdsudbuddet. For det hænger i sidste ende sammen med den samfundskontrakt, vi lever under i Danmark.
– Hvad betyder det så i virkeligheden at gøre et arbejde attraktivt? Jeg tror, at der er en samfundskontrakt i dette samfund, som betyder, at hvis borgerne oplever ordentlige velfærdstilbud, ordentlige tilbud til skolebørn, at folkeskolen fungerer, at der er ældrepleje, hvor deres bedsteforældre bliver passet ordentligt på, så er det lidt nemmere at lægge flere timer på arbejdet end, hvis man synes, at det hænger i bremsen i daginstitutionen, så vil man måske køre lidt tidligere fra arbejde for at hente ungerne, siger Mads Funding og uddyber:
– En anden diskussion, som statsministeren rejser rundt med er, at vi skal passe på, at samfundet ikke braser sammen, hvis alt for mange går på deltid. Jeg er enig i den problemstilling. Selvfølgelig må familierne træffe deres individuelle valg. Jeg vil ikke blande mig i folks valg eller fordømme det, men totalt set er det vigtigt, at der er mange, der leverer mange timer på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke noget for arbejdsudbuddet, hvis sygeplejersken, der afleverer sit barn i en dårlig dagsinstitution, og dem synes jeg ikke, at vi har nogen af i Fredericia, men vi skal passe på vores velfærdssamfund. Det nytter ikke noget, hvis sygeplejersken siger, “jeg bliver nødt til at gå ned på 28 timer i stedet for 37 timer”. Måske fordi hun eller han ikke kan leve med det niveau på et sted, hvor barnet skal tilbringe 37 timer om ugen. Hvis det sker, så er det negativt for arbejdsudbuddet, hvis folk opfatter velfærdssamfundet som udhulet og på vej ned ad bakke.
Store Bededag er et andet stort emne, hvor Socialdemokratiet for alvor fik ørene i maskinen hos både hos medlemmerne og Fagbevægelsen. Det skabte demonstrationer rundt om i landet, og det forstår Mads Funding godt.
– Nej, og jeg har også kritiseret Statsministeren for processen. Det kan godt være, at man skal afskaffe Store Bededag, hvis man blev enige med arbejdsmarkedets parter om, at det var en smart måde at finansiere velfærd på og skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Det er klart, at det betyder noget. Men jeg tror, at ideen blev skabt på det “ø-råd”, som de tre regeringspartier havde sidste år. Det var der, de fandt ud af, at det skulle ske og det plaster skulle bare trækkes af, siger han.
Han lægger heller ikke skjul på, at det har haft konsekvenser for partiet.
– Det har været enormt belastende, også lokalt for os, hvor vi har fået meget kritik. Det kan jeg godt forstå. Jeg forstår kritikken. Danskerne holder meget af deres fridage, og det er en del af det at bo i et godt velfærdssamfund, danskerne har relativt meget fri, men man skal bare passe på igen, at man ikke svigter den kontrakt, vi har med danskerne om, at vi skal arbejde forholdvist meget, til gengæld er der nogle ting, der fungerer, og vi får nogle fridage i stedet for, siger Mads Funding.
Generelt er demokratiet i Danmark bredt funderet, så selvom man taler om en flertalsregering, så bliver langt de fleste aftaler indgået af et stort flertal.
– Man har åbentlyst til retten til at gennemføre ting, men så vidt jeg ved, at der næsten ikke noget, der er blevet gennemført alene af det flertal. Derudover har der vel teknisk set ikke været et flertal siden Moderaternes Jon Stephensen droppede ud. Det klæder det danske folkestyre, at vi laver brede forlig, ligesom vi gør i Fredericia, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer tog også ansvar for et svært budget i Fredericia. Jeg bryder mig ikke så meget om “90 mandater er mere end 89”, det er som udgangspunkt noget, man skal forsøge at undgå. Vi har en forpligtelse til at prøve at favne, så bredt som muligt, specielt når man er en regering, der talmæssigt er meget stærk, siger formanden.
Mads Funding ønsker også at sætte fokus på, hvad vi gør for de unge i vores samfund, og her spiller forældregenerationen også en central rolle. Det er ikke kun politikernes skyld, at de unge mistrives i stor stil, mener han.
– Selvfølgelig er der nogle offentlige tilbud, der skal fungere, men jeg tror, at vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og ikke bare sige, at nu putter vi flere penge i og så håber vi på, at det går, for det tror jeg faktisk ikke nødvendigvis, at det gør. Vi bliver nødt til at være fælles om en samfundsanalyse, hvor vi sætter fokus på, hvorfor er det egenligt, hvis vi tager det eksempel, at der er mange unge, der mistrives og hvad vi gør vi forkert? Hvordan kan det være, at mange unge piger udøver selvskade og som åbentlyst mistrives, som har det svært i skolen eller har svært ved forventningspresset, der er fra samfundet, siger Funding og tilføjer:
– Alt handler ikke kun om, hvad der kan løses på den poltiske bane, jeg synes også, hvis jeg skal være lidt provokerende, at vi skal se på, at vi som forældregeneration nogle gange svigter, når vi tillader, at vores børn ligger det halve af natten med deres mobiltelefoner i stedet for at sove de timer, de skal sove. Noget handler jo også om et individuelt ansvar hos os alle sammen om at tage de unges liv på os, og tage ansvar for det liv. Det siger jeg ikke for at tale udenom, for der er også politiske svar på dette. Et svar kunne være at bruge flere ressourcer på de tiltag, der skal gøres over for de særligt svageste, men der er også andre diskussioner, der handler om et samfund, der er forholdvist stressende at leve i. Ikke kun for de unge, men også de voksne, det er et sygdomstegn, som er svært at svare på med en oneliner, men vi bliver nødt til at tage diskussionen. Det gør vi også, men jeg synes ikke, at vi tager den ret grundigt.
Et andet eksempel, som man bør være vågen over for, og indse er samtalen om tid, og de unges tidsforbrug. Det er umuligt at nå alt det, som samfundet lige nu forventer.
– Jeg kan godt nævne et eksempel. Lige nu render mange rundt og siger, at det er godt for de unge mennesker at tage et fritidsjob, da man lærer om arbejdsmarkedet, man lærer at indordne sig på en arbejdsplads og tjener penge; det skal man også, men det skal ses i sammenhæng med, at man også synes, at de unge skal være dygtig i skolen, have mange sunde fritidsinteresser, de skal helst have mange venner og vendinder i de uorganiserede ungdomsliv. De skal også hjælpe lidt til derhjemme. De skal også se godt ud på de sociale medier. Jeg synes, at de får et ekstremt pres. Der er ikke noget i vejen med et fritidsjob, men summen af alle de ting, vi kræver af de unge er ekstrem, og jeg er bekymret for, hvad det gør ved den ungdomsgeneration, hvis vi bliver ved med at presse dem, siger Funding.
I forhold til det aktuelle regeringssamarbejde, så er Mads Funding ikke på det hold, der mener, at det er helt forkert, og aldrig burde være sket. Der var ingen vej udenom det samarbejde, men han forventer ikke, at det bliver den nye hverdag i dansk politik.
– Vi har indgået et samarbejde. Der er et regeringssamarbejde med folk, der ideologisk set har været vores hovedmodstandere. Vi har indgået det samarbejde på en baggrund, hvor det røde flertal ikke kunne bruges. Man skal lige huske, at De Radikale er ret blå økonomisk. Der var derfor et blåt økonomisk flertal. Alternativt skulle man have været afhængige af Alternativets yderste mandat. Man kan ikke basere en regering på Theresa Scavenius, for at være helt præcis, fortæller Mads Funding og slutter.
– Derfor blev vi tvunget ud i noget andet, og lave et fornuftsægteskab, der varer i nogle år, inden det går i stykker, og så er vi tilbage i den traditionelle måde at se dansk politik på. Det er nok også nemmere at se et tydeligt Socialdemokrati med socialdemokratiske værdier. Det er klart, at der ligesom det foregår parallelt i Venstre, er mange medlemmer, der korser sig, og tænker, at det virkelig ikke kan passe, at vi skal stemme sammen med dem. Det kan eksempelvis ikke passe, at man skal gennemføre topskattelettelser, det er ikke en socialdemokratisk kerneværdi at give skattelettelser til de mest veltjenende, og på samme måde i Venstre siger de, at det kan virkelig ikke passe, at vi skal stemme for al det røde. Jeg tror, at man accepterer, at sådan er det samarbejdende Folkestyre nu en gang i mellem. Det kan vi også godt acceptere, vi skal bare som bagland presse vores regering og partiledelse til at kæmpe for de socialdemokratiske værdier. Derudover skal vi som kommune og bagland sørge for at holde hånden under et ordentligt velfærdssamfund og en hverdag, der hænger sammen.
Terese Sau Hansen, der til dagligt arbejder som kommunikationskonsulent for Kunstmuseem Trapholt i Kolding er med i Den Store Bagedyst. Den 28-årig bagedyst deltager bringer både kunst og kunstig intelligens med ind i konkurrencen.
– Det er lidt vildt at tænke på, at jeg skal være med i Den Store Bagedyst. Det har været en drøm længe, føler jeg. Jeg kan lide at bage, så det er det ultimative at være en del af det, fortæller Terese Sau Hansen og tilføjer:
– Det er snart et år siden i november, at jeg sendte min ansøgning, så kommer man igennem en casting og en anden del samme dag, og er man heldig, kommer man til en slutcasting, og i den er der ti deltagere, der kommer videre til det endelige program, og efter nogen måneder fik jeg at vide, at jeg var med.
Det er faktisk ikke det at bage, der fylder i første omgang. Det er mere, hvem man er som person. Men senere i forløbet var det dog kagen, der var i fokus, og her brugte Terese kunstig intelligens.
– Man sender en ansøgning, og skal cutte sig selv ned udefra nogen spørgsmål, som DR har lavet på forhånd, hvis man så passer ind, så kommer man videre. Til casting tager man en kage med, som minder om en selv. Jeg tog en kage med, som jeg havde fået inspiration fået via kunstig intelligens. Jeg gik ind på Dali Open AI. Jeg tænke, at det kunne være spændende at lave en blommefarvet kage med blomme i madeira, og bad den genere et kunstig intelligens billede af en kage, der havde en blommefarve i en minimalistisk stil, og så skabte jeg en kage ud fra det.
Historiefortællingen om kagen gjorde helt klart noget hos casterne. Terese blev udvalgt til at deltage i årets bagedyst.
– Jeg tror, at den storytelling i kagen hjalp mig med at komme videre, og det er noget jeg kunne identificere mig med. Det er fedt at bruge kunstig intelligens som en lille samarbejdspartnere, da man ofte ser kunstig intelligens, som en farlig ting, men det kan også være en ven i en kreativ proces. Så det bragte jeg med ind i programmet.
Til dagligt arbejder hun hos Trapholt i Kolding, et spændende arbejde der lige nu skal passes ind.
– Det er lidt en jonglering at have fuldtidsarbejde og et program, der skal optages i hverdagen, så jeg har lidt orlov, fordi for mig har det været sindsygt vigtigt at gå helhjertet ind i det, men nu er jeg tilbage på fuldtid igen, fortæller Terese Sau Hansen.
For Terese var tiden den helt rigtige til at deltage nu. Hun har bagt siden, hun var 15 år.
– Jeg har egentlig været lidt tvivlende om at være med i et tv-program, da det er at blotte sig selv for halvanden million tv-seere, men jeg har bagt siden jeg var 15 år og jeg er 28 år i dag, så var tiden til at udfordre mig selv på en anden måde, end at stå i mit eget køkken, og man kan se frem til at bringe kunst ind via kunstig intelligens og en masse sjov og ballade, slutter Terese.
Du kan følge hende i Den Store Bagedyst om lørdagen på DR1.
I det store hele var Gudmundur Gudmundsson en tilfreds træner efter FHK’s sejr på 33-26 mod TMS Ringsted.
Efter en periode med to nederlag i træk, er bøtten nu vendt for FHK. Nu er det blevet til to sejre i træk, og begge er kommet sikkert i hus. Den seneste sejr kom i hus tirsdag aften mod TMS Ringsted med cifrene 33-26 efter en pauseføring på 16-11.
– Jeg ser en meget en god sejr og en sikker sejr. Vi spillede rigtig godt i forsvaret i første halvleg og de lavede kun 11 mål. Ví spillede godt i angrebet i det meste af kampen og lavede 33 mål. I anden halvleg var det sådan, at vi ikke fik stor hjælp af målmændene, men alligevel vandt v anden halvleg, og jeg kunne skifte ud og bruge nogle unge spillere, siger Gudmundur Gudmundsson.
Gudmundsson nævner det selv: De unge spillere. I den sidste del af kampen fik han sat trioen Jonas Kruse, Magnus Nyegaard og Lukas Karlskov på banen, der alle er et produkt af klubbens ungdomsafdeling.
– Det var fantastisk. Vi har fået Kruse tidligt ind, og vi har Magnus i målet. Det var dejligt at få Anders Martinusen ud også og bruge Kasper Young på højre back også, fortæller Gudmundur Gudmundsson.
Den islandske FHK-træner glæder sig over, at bøtten nu er vendt efter nederlag mod Mors-Thy og Ribe-Esbjerg.
– Vi vandt ude mod SønderjyskE, så vi er kommet godt i gang igen med fire point i de seneste to kampe, så jeg er tilfreds med, hvor vi er nu på andenpladsen og så må vi se hvordan de andre kampe flasker sig. Vi har et hårdt program foran os med en udekamp mod GOG, hjemmekamp mod KIF og udekamp mod Aalborg, konstaterer Gudmundur Gudmundsson.
Ejendomsmægler Peter Møller fra Estate ser et stærkt fredericiansk boligmarked. Selvom det kan være svært at forklare huskøbere, at de himmelhøjepriser ikke har gang på jord, så sælges der boliger i Fredericia, og man ser ikke de samme udsving som i de større danske byer.
Generelt går det godt for boligmarkedet i Fredericia, og selvom dele af 2022 var en ren ørkenvandring, så er der positive takter at spore på markedet.
– Hvis jeg går lidt længere tilbage end det sidste år og ser det på sidste halvår af 2022, var det en ørkenvandring. Energipriserne steg, renten steg og det var surt, men til gengæld fik vi vænnet os til det i løbet af det halvår. Da vi startede på 2023 var der gang i den og det har holdt ved siden, fortæller Peter Møller fra Estate Peter Møller.
1,7 millioner ejendomsvurderinger er sendt ud, og de skaber debat. Stor debat. Det ene eksempel efter det andet hives frem, og det er særligt der, hvor grundværdien er højere end selve ejendomsvurderingen, at mange råber vagt i gevær.
– Det er det store samtaleemne. Nogen har været helt vinderskæve og tossede, men der er ikke meget at øre, end hvis de er skæve, eksempelvis det vi har hørt med grundværdien er højere end selve ejendomsvurderingen, men der er ikke meget at gøre, man kan først klage over det i 2025, forklarer Møller.
Han forventer heller ikke de store udsving i forbindelse med den mulige skatterabat, man kan hente ved udgangen af 2023.
– Det er sat op sådan, at ejeren af huset med udgangen af 2023 får en skatterabat, hvis det viser sig, at ejendommen stiger, men jeg vil umiddelbart vurdere, at det ikke har den store effekt i Fredericia, da det gælder dyre huse. Langt størstedelen af os i Fredericia får en billigere skat i 2024 ud fra det, som de har sagt, at det bliver, siger ejendomsmægleren.
Fra et rekordår i 2021 har salget igen fundet et stabilt leje.
– 2021 var et kanon år i Fredericia, hvor der blev solgt rigtig mange huse. 2022 startede faktisk godt og da vi landede midt på året, var der lige pludselig prisstigninger. Elpriserne var variable og steg markant, og der har vi troet, de var faste, men det var de ikke og så steg renten også, og det gjorde, at boligmarkedet nærmest gik i stå i det sidste halve år. 2023 er startet flot, og kadencen holder, men nu kommer ejendomsvurderingerne, som betyder, at der kan være nogen købere, der vil overtage inden årets udgang for at få en skatterabat, men det tilllægger jeg ikke stor værdi, siger Peter Møller og tilføjer:
– Jeg vil sige, at det er en smule mindre, men jeg ser, at der kommer flere til salg løbende, men salget er også godt i Fredericia. Det stiger, men de gode huse til de rigtige priser, forsvinder igen og bliver solgt.
Mange husker årene på boligmarkedet, hvor alt gik frem. Men stigende energipriser og renter har sat sit spor på salgspriserne.
– Hussælgere kan godt synes, at priserne ikke er så optimale som de har været, sælgerne har hukommelse som en elefant og kan huske de tårnhøje vurderinger og husene kunne sælges til det. Det gør ondt, når man kan huske, at de var mere værd end i dag. Vi sætter en markedspris for at sælge, og købere er det samme. De synes, at husene er for dyre, men vi hjælper dem til at se, at de priser vi sætter, er de rigtige, blandt andet ved at fortælle, hvad der ellers sælges i området, så de kan se, at det ikke er helt skævt, fortæller Peter Møller
Netop el har fyldt meget de seneste år, og i den forbindelse er der investeret i fjernvarme i store dele af landet. På det punkt er Fredericia godt dækket ind.
– Der er ingen tvivl om, at det mest optimale er fjernvarme, og det er det køberne føler sig mest trygge ved. Om det er billigst, kan jeg sætte spørgsmålstegn ved, men det er den bedste varmekilde. Så ved jeg godt, at det er blevet populært med varmepumper, men der er varmepumper også, men det er en krølle med el, som svinger i pris. Så fjernvarme er nummer et, siger Møller.
Boligmarkedet i Fredericia er sundt og stabilt stigende, fortæller Peter Møller.
– Jeg tror, at det er stabilt stigende. Vi er i på godt marked, og vi er fri for kæmpe udsving. ser vi det i nyhederne er det altid hvor det stiger med 10 – 15 procent eller falder med det, sådan er det ikke i Fredericia. Vi har et meget mere roligt roligt boligmarkedet, vi er derfor mere afbalanceret her, og det giver det bedste resultat både på den korte og lange bane, slutter ejendomsmægleren.
To parkerede personbiler i Bellevuegade i Kolding blev mellem mandag og tirsdag udsat for hærværk.
Imellem klokken 16 mandag eftermiddag og klokken 5:30 tirsdag morgen, blev begge biler spraymalet med sort maling på hele førersiden.
Der er ingen videoovervågning i området, og der er hverken vidner eller mistænkte i sagen endnu. Politiet opfordrer lokale til at tage kontakt, hvis de har set noget mistænkeligt i det angivne tidsrum.
En 44-årig mand fra Børkop blev tirsdag idømt seks måneders ubetinget fængsel for trusler og for ulovligt at have været i besiddelse af en kniv.
Manden blev ved Retten i Kolding blandt andet dømt for at have overtrådt knivloven, idet han 2. juli i år var i besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 centimeter, mens han befandt sig på en offentlig legeplads i Børkop.
Den 44-årige blev desuden dømt for i to tilfælde at have truet personer i offentlig tjeneste. Den ene trussel blev fremsagt i maj 2022 over for en medarbejder i Kriminalforsorgen, mens det andet tilfælde om trusler blev fremsat over for en politiansat den 21. august i år.
Han blev fundet skyldig i alle de tre tiltaler, der var rejst. Den dømte er tidligere straffet for at overtræde knivloven, og Retten i Kolding idømte ham seks måneders fængsel.
Manden har været varetægtsfængslet siden den 22. august i år.
Den 44-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.
For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Sofie Olsen.
Danmark blev 14.885 nye personbiler rigere i september, hvilket er en fremgang på 14 procent i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen gjorde september til den 9. måned i træk med vækst i antallet af nyregistreringer. Siden januar har bilsalget måned for måned været større end samme måned året forinden.
I tredje kvartal voksede antallet af nye biler med 12 procent, hvor der blev indregistreret 39.679 antal biler mod 35.578 biler i tredje kvartal 2022. År til dato er der blevet nyregistreret 123.998 biler, hvilket udgør en fremgang på 14 procent.
– Ved årets begyndelse var der stor usikkerhed omkring, hvad vi kunne forvente af bilåret 2023, men vi er blevet positivt overraskede over udviklingen i de tre første kvartaler og forventer nu et totalmarked for 2023 på over 170.000 biler hvilket er en væsentlig forbedring fra 2022, hvor niveauet var knapt 150.000 biler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Elbilsalg fordoblet – men udvikling kan stagnere
Elbilsalget udgjorde 6.360 stk. i september 2023 mod 3.006 stk. i samme periode sidste år. Elbilerne og plug-in hybrider udgjorde med 51 procentover halvdelen af de nye biler i september. hvilket betyder, at hver 2. nye bil i Danmark var opladelig. For tredje kvartal var andelen af elbiler biler på 37 procent, hvilket var en markant udvikling i forhold til 3. kvartal af 2022, hvor 21 procent af de registrerede biler var elbiler. År til dato er der kommet 40.809 nye elbiler ud på de danske veje.
Det stigende antal lav- og nulemissionsbiler er positivt for den grønne omstilling, men der foreligger en stor risiko for, at der kan ske en opbremsning i udviklingen i forbindelse med de kommende afgiftsstigninger i 2026:
– Vi frygter, at andelen af solgte elbiler vil stagnere i det næste stykke tid. Der mangler lige nu et større udbud af elbilmodeller i en billigere prisklasse, og der er udsigt til, at elbilerne bliver dyrere hver år pga. afgifter, og særligt fra 2026 hvor afgiften stiger markant. Vi håber derfor, at politikerne vil holde afgiften på elbiler i ro, så danskerne fortsat kan være i med til den grønne omstilling af bilparken. siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Top 10 solgte biler september 2023
Placering Mærke Model Antal 1 Tesla Model Y 2.389 2 Peugeot 208 666 3 Opel Corsa 455 4 Ford Mustang Mach-E 342 5 Ford Kuga 338 6 Citroen C3 329 7 Skoda Enyaq iV 306 8 Nissan Qashqai 265 9 Volkswagen Polo 239 10 Polestar 2 238 Top 10 solgte elbiler september 2023
Placering Mærke Model Antal 1 Tesla Model Y 2.389 2 Ford Mustang Mach-E 342 3 Skoda Enyaq iV 306 4 Polestar 2 238 5 Audi Q4 e-tron 182 6 Volvo XC40 169 7 Volkswagen ID.4 167 8 BMW IX1 139 9 Mercedes-Benz EQA 139 10 BMW IX 132
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...
