5.9 C
Copenhagen
lørdag 13. december 2025

Brand i tagkonstruktion

0

Torsdag eftermiddag klokken 14:06 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et skunk-rum på Tågerupvej i Sommersted, Kolding Kommune.

Branden, som ulmede og var begrænset til cirka en kvadratmeter, antages at være startet ved en kortslutning i en cirkulationspumpe. Brandvæsnet formåede at slukke branden, inden den bredte sig yderligere.

Fuld bilist kørte galt på motorvejen

0
Politi, Foto: AVISEN

Tidligt fredag klokken 01:06 kørte en 47-årig mand i sydgående retning på sønderjyske motorvej, selvom han var påvirket af alkohol. Det gik galt.

Manden påkørte autoværnet og blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

Prisstigninger hos DSB: Det mener folk

0

DSB’s priser stiger med op til 13 procent i 2024. Det er ikke alle, der er tilfredse med det. En passager med toget på Fredericia Banegård fortæller, at hun mener, det er uansvarligt.

Danskerne skal køre mere med tog for at fremme den grønne omstilling. Sådan lyder meldingen, men samtidig stiger priserne fra 2024. Det er ikke alle, der er lige tilfredse med det. Tusindevis rammer dagligt Fredericia Banegård, der er et knudepunkt med den centrale placering i landet. En af dem, der blandt andet benytter sig af toget, dog ufrivilligt i Fredericia, er Hanne Meyer.

– Jeg synes et aflyst tog er irriterende, og man får ingen informationer. Der er ingen til at hjælpe en overhovedet, ingenting siges over højtalerne, og man kommer ind i et skodtog, der stopper ved alle stationer – jeg skulle have været direkte fra Esbjerg til København, og så kom jeg ind, så fungerer toilettet ikke, så det bliver aflåst og kom til Fredericia, hvor der ingen er til at spørge og ingen ved noget, og nu skal jeg betale mere for det rod. Det er også uansvarligt for den grønne omstilling, så der er meget jeg er vred over, siger Hanne og fortsætter:

– Det er helt vildt. Vi er et lille land, mine fem børn bor ikke i Esbjerg, men er taget øst over for at tage en uddannelse og så kommer de ikke tilbage igen, så må vi tage derover.

Peter Asmussen, en anden togpassager prøver at se stigningen fra begge synsvinkler.

– En ting er at alting stiger, og det gør det ikke nemmere at trække flere folk til, når priserne stiger, men det er den udvikling, vi går over i, da vi skal tjene flere penge, da vi ikke har nok passagerer, så vi skal sætte priserne op, da det er en for stor chance at tage og sætte priserne ned for at få flere passagerer med, men tiden vil vise, hvordan folk reagerer. Jeg rejser ikke selv så meget, så mig kommer det ikke til at ramme, for dem der pendler hver dag kommer det til at betyde meget, siger Asmussen.

Janin Berntien er tysker, men taler også dansk. Hun er vant til en anden ordning end den danske. Hun giver et perspektiv til, hvordan man gør i Tyskland, hvor den offentlige transport ikke har samme prisniveau som i Danmark.

– Tyskerne betaler 49 euro for en måned billet for at køre i hele Tyksland med regionaltog. Dit arbejde kan også betale 50 procent til den billet og så har du det som månedskort, det er helt enkelt, siger Janin Berntien.

Hun har selv benyttet sig af tiltaget, som er en udspringer af en beslutning, der blev taget sidste år.

– Jeg tror det begyndte i april, så har jeg  prøvet sidste sommer med en eurobillet til 9 euro, og der blev togene helt fyldte, så 49 euro er bedre, slutter Berntien.

Om prisstigningen:

Indenfor de seneste år er er omkostningerne til kollektiv transport steget. Prisreguleringen som træder i kraft fra d. 21. januar 2024, tager derfor udgangspunkt i et omkostningsefterslæb fra 2022 og 2023.

Læs også:

Over 60 læger viser interesse for regionens natlægevagt

0

Der var stor tilslutning, da Region Syddanmark onsdag inviterede interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i den kommende natlægevagt. Her kunne regionen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten. Her kunne afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH Poul Henning Madsen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov:

– Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.

Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:

– Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.

Store fremskridt i arbejdet
Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:

– Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.

For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.

Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.

SF vil sætte 2,4 mia. kr. af til velfærd, så Peter i Sønderborg fortsat kan få sin hjælp

0
(Foto: AVISEN)

Før sommer skrev TV Syd om, at Peter i Sønderborg nu ville kunne få endnu mindre hjælp til at gå i bad eller bare få et minimum af pleje. Det skete, fordi Sønderborg kommune var tvunget til at skære ned og fordi kommuneøkonomien er presset. Og over alt i det syd- og sønderjyske er der udsigt til besparelser på velfærden, hvor tilbud til børn og ældre er i fare.

Derfor vil SF nu afsætte 2,4 mia. kr. som en redningskrans til velfærden, som hænger i laser ude i kommunerne. Det siger SF’s gruppeformand Karina Lorentzen Dehnhardt:

-Hver gang kommunerne diskuterer budgetter for tiden, så oplever borgerne velfærdstilbagegang. Først er det børnene, der oplever forringelser i daginstitutionen, så er det mormor, der ikke kan komme på plejehjem, før hun nærmest burde være på hospice, og så er det ventelister på hospitalerne. Og nu også Peter, der nu ser frem til ringere pleje, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun frygter, at hvis der ikke sættes yderligere ind nu, vil flere ansatte søge væk, og ressourcestærke borgere vil søge over i private alternativer.

SF vil derfor bremse nedskæringerne i kommuner og regioner ved at afsætte 2,4 milliarder kr. ekstra om året, øremærket til børn, ældre, syge og borgere med særlige behov og handicap. Så Peter ikke mister den hjælp, han har brug for, for at få et værdigt liv. Pengene skal sendes ud fra 2024.

-Når man sparer på rengøring hos en blind mand, når gratis psykologhjælp for forældre til kræftsyge børn skæres væk, og når folkeskoler helt sløjfer bøgerne og kører undervisning uden voksne – så er vi ikke længere i gang med at skære ind til benet. Så skærer vi i benet, siger SF-gruppeformanden.

Den borgernære velfærd har haft svære betingelser i de seneste år som følge af et stort pres på bl.a. det specialiserede socialområde og høj inflation, hvor kommunernes økonomi er blevet prisreguleret lavere end den faktiske inflation. Begge dele har udhulet de økonomiske rammer i en i forvejen presset økonomi i kommuner og regioner. For Karina Lorentzen handler det ikke længere om at udbygge velfærden, men om at redde den før det er for sent:

-Det her udspil er ikke et stort velfærdsløft. Det handler om at stå på bremsen overfor de konstante nedskæringer. Og så handler det selvfølgelig om at vise, at hvis SVM-regeringen bruger råderummet på skattelettelser, så vil forringelserne af danskernes hverdag fortsætte år efter år efter år, indtil velfærden er en skygge af sig selv, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF foreslår derfor, at der samles flertal for den omfattende redningskrans til velfærden her i efteråret, så kommuner og regioner kan regne med 2,4 mia. kr. ekstra fra 2024 og hvert år fremover. Det er nemlig samtidig vigtigt, at der sættes ind med en langsigtet bund. De penge skal komme udover de årlige økonomiaftaler, så det er muligt at vende udviklingen med nedskæringer på nedskæringer derude.

Bestseller i Taulov vinder prestigefyldt pris

0

Modetøjsvirksomheden Bestseller vandt onsdag aften 4. oktober DIRA Automatiseringsprisen for virksomhedens fuldautomatiske lagersystem i Taulov. Prisuddelingen udspillede sig i forbindelse med HI-messen, der finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

Bestseller i Taulov ved Fredericia er årets vinder af DIRA Automatiseringsprisen, der hvert år uddeles til en dansk slutbruger med en god automatiseringshistorie. Modetøjsvirksomheden blev på HI Tech & Industry Scandinavia belønnet for at have implementeret et fuldautomatisk lagersystem med 79 Skypods-robotter samt fem andre robotter til de-palletering, kartonåbning og palletering.

– Bestseller vinder DIRA Automatiseringsprisen 2023 for en imponerende storskala-automatiseringsløsning med fokus på hele logistikken – implementeret og sat i drift på blot ni måneder i tæt samarbejde med deres leverandører. Bestseller har formået at fastholde og involvere deres medarbejdere igennem hele automatiseringsprocessen. De har formået at lave mange smarte løsninger ved at bryde projektet op i mindre moduler. Det kan andre virksomheder lære af, lyder det i begrundelsen fra juryen, der også hylder virksomhedens mod på at satse på ny teknologi fra en startup-virksomhed frem for at købe en standardløsning:

– Det er en modig løsning af Bestseller. De har været ekstremt ærlige omkring, hvad udfordringerne har været, hvilket gør deres automatiseringshistorie særdeles interessant og troværdig.

Bestseller vandt DIRA Automatiseringsprisen 2023 foran Welltec og HMF Group, der også begge var nomineret.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

EP-kandidat: EU tager magten væk fra danskerne

0

Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkepartis lokalafdeling i Fredericia er valgt som kandidat til Europaparlamentsvalget. Han er grundlæggende EU-modstander, og mener, at EU tager magten væk fra den danske befolkning.

Sidste weekend holdt Dansk Folkepart opstillingsmøde, og der blev Sune Nørgaard valgt som nummer syv på partiets liste.

– Det er fantastisk, jeg er en del af Dansk Folkepartis talentmases, der måske skal tegne billedet ud ad til i fremtiden. For et stykke tid prikkede man mig på skulderen og spurgte om jeg ville være en del af det (EP-kandidatur, red.), og det ville jeg naturligvis gerne. Jeg er blevet opfordret til at stille op til Europaparlaments-valget i 2024 og det har jeg takket ja til, siger Sune Nørgaard, som er strøget ind på listen og kun var én stemme fra at overgå Dansk Folkepartis ungdomsformand:

– Jeg er svært tilfreds. Det er svært at forstå faktisk, da jeg er et relativ nyt medlem og et uskrevet blad og når jeg kommer op på listen med veletablerede poltiske personligheder viser det, at det man har tillid til mig internt i partiet, hvilket jeg er taknemmelig for.

Sune Nørgaard Jakobsen er ikke pro EU, og har aldrig været det. Det er der flere forskellige årsager til.

– Den føderale tankegang fra EU, er vi i Dansk Folkepart dyb modstander af, da lovgivningen træffes i Bruxelles og efterleves i Danmark. Vi mener, at bare man tager magten væk fra danskerne og giver den til sig selv, og det synes jeg er problematisk i forhold den demokratiske proces, og det giver ingen mening. Jeg har læst en undersøgelse fra 2015 med Tænketanken Europa, som siger, at tilbage 2015 var 58 procent af lovgivningen, der har indvirkning på dansk lovgivning dernedefra, og udstikkes der, som dernæst har indvirkning på Danmark, og samtidig kommer der langt over 4000 forordninger. Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg er dansker og jeg kan godt godt lide mit fædreland og jeg mener, at vi skal være herre i eget hus, siger Sune Nørgaard.

På et parametre kan Sune Nørgaard se fornuften i EU, men på mange andre fronter kan han ikke se nogen fordele i det. Derfor er han imod det.

– Først og fremmest har jeg altid været glødende EU-modstander. Jeg har ikke noget imod EU som handelssamarbejdspartner, men jeg synes, at det er problematisk med fælles flag, fælleshymne og indgå i en EU-hær. Vi er medlem af NATO og skal ikke have en discount udgave af en hær og lave beskidt arbejde for Frankrig og de andre lande, der har kolonier rundt omkring i verden. Det giver ingen mening. I den perfekte verden vil jeg skele mod norden, da vi har en historisk og kulturel baggrund med dem, forklarer Nørgaard.

Som nyvalgt er der ikke lavet en valgkampsstrategi endnu. Planerne er i støbeskeen, og sammen med resten af Dansk Folkeparts EP-kandidathold vil han gå i gang med arbejdet.

– Vi er i gang med at gøre os tanker om valget. Kandiaterne, som er et stærkt hold, er i gang med “kurset”. Vi skal en tur tl Bruxelles og så videre. Vi er allerede i fuld gang om at gøre os tanker om, hvordan vores valgkamp skal forløbe, slutter Sune Nørgaard.

25 år som ejer af tøjbutik

0

Henriette Sejersen fejrer 25 års jubilæum som ejer af Din Tøjmand Sejersen. Det er ikke eneste jubilæum, hun fejrer. Det er i år 53 år siden, at hendes forældre åbnede forretningen.

Din Tøjmand Sejersen fejrer den helt store fødselsdag. 25 år med Henriette som ejer, 34 år som ansat i butikken og 53 års fødselsdag for butikken, som Henriettes forældre åbnede. Meget tøj er langet over disken siden, men det er ikke samme slag tøj som, da butikken åbnede. Moden er skiftet med tiden.

– Branchen har ændret sig meget, kan man sige gennem alle årene. Det har butikken også. Det gjorde den også i de første år med mine forældre, da man skal følge med, så der er sket meget i de år, de havde den og i de år jeg har haft den. Man skal følge med, med om- og tilbygning, men også med varerne og den måde folk køber ind på er også anderledes, så mange ting spiller ind, det er ikke dårligere, men på en anden måde, siger Henriette Sejersen.

Tendensen med shopping har ændret sig siden Henriette Sejersen startede op i butikken. Eksempelvis købsmønstret.

– Førhen handlede mange mere når behovet var der, pengene var små tilbage i tiden, men i dag køber manden, når han mangler, og ikke af pligt, men man køber også mere, når man er der og skal have hele sæt, siger Henriette Sejersen.

Når man er kommet ind for at handle, så sker det oftere og oftere, at man laver merkøb. Det kan være konen, der påpeger det til manden, siger Henriette.

– På en måde er det sådan at folk køber ind endnu. Det sker når de mangler noget, og specielt for manden, når han mangler og han tænker om han skal have en vinterjakke. Mange kommer, når behovet er der og så finder samme kunde lidt flere ting, eller hans kone siger, at han mangler noget, så ja der købes på en anden måde.

Konen er stadig med ude at handle, men den mandlige kunde er dog også begyndt at interesse sig for mode og se godt ud, i forhold til førhen.

– Mange har konen med, og det er hyggeligt. Manden ved, hvad han mangler, men han har ikke interessen på samme måde, selvom det også har ændret sig. Manden går også ud og på cafe og shopper lidt om lørdagen, det gjorde man ikke for 20 år siden, så det har ændret sig, fortæller Sejersen.

Gennem 53 år skifter trends, tid og måden at drive forretning på. Det handler om at tilpasse sig, fortæller Henriette Sejersen.

– Man tilpasser sig løbende som butik, hvert årti har sin tid, men man tilpasser sig løbende. Det gælder også de mærker, man har inde. Manden i dag vil bare gerne være smart. Det skal passe sammen og han skal også se ordentligt og smart ud.

Henriette har været indehaver i mange år. Det betyder dog ikke, at hun hviler på laurbærerne.

– Gejsten er der altid på en måde, det bliver den nødt til, og når man har der været i mange åer, har man været igennem kriser og det har været noget op og ned hele tiden, og nu har vi lige været igennem corona- og energikrisen, som ikke er slut endnu og krigen, så man skal tilpasse sig og have fingren på pulsen hele tiden, og det er hver dag, lyder det fra Henriette Sejersen.

KIF hænger fortsat i bunden efter nederlag til Aalborg

0

Onsdag aften blev endnu en skuffende aften for KIF Kolding i den danske håndboldliga. Trods en ihærdig indsats måtte holdet se sig besejret af Aalborg med 35-31.

Kampen startede relativt jævnt, med begge hold byttende point og position. Efter de første 10 minutter var stillingen 5-5, hvilket antydede en tæt dyst. Men som første halvdel skred frem, begyndte Aalborg at finde rytmen og tage kontrol. 17 minutter inde i spillet havde Aalborg oparbejdet en lille føring på 8-6. Dette fik KIF Koldings træner til at forlange en timeout i et forsøg på at genoprette balancen og omgruppere holdet.

Ved pausen havde Aalborg dog udbygget deres føring betydeligt, med en stilling på 18-12.

I anden halvdel kom KIF bedre med. De begyndte at indhente Aalborgs føring, og 39 minutter inde i kampen var stillingen 24-20 i Aalborgs favør. Dette fik Aalborgs træner, Stefan Madsen, til at tage en timeout.

Som kampen nærmede sig sin afslutning, strammede KIF Kolding grebet yderligere. Med kun fem minutter tilbage havde de næsten udlignet Aalborgs føring, og stillingen var nu 31-29. Men Aalborgs vedholdenhed og evne til at holde hovedet koldt i de afgørende øjeblikke betød, at de formåede at udbygge deres føring yderligere.

Da slutsignalet lød, stod det klart, at Aalborg havde vundet kampen 35-31, hvilket betyder, at KIF Kolding fortsat befinder sig på sidstepladsen i håndboldligaen.

Helikopter nødlandede ved Vamdrup

0
Foto: René Bavnsgaard

Onsdag klokken 10:52 måtte en helikopter nødlande på en mark i nærheden af Vamdrup, da den stødte på tekniske problemer.

Nødlandingen foregik uden hverken person- eller miljøskader, men helikopteren har lidt materielle skader.

Piloten, en 54-årig mand ikke fra lokalområdet, var på vej mod Vamdrup Flyveplads. Politikommisær Susanne Hviid fra Patruljecenter Syd oplyser, at politiet ikke vil foretage yderligere undersøgelser, da det nu hører under havarikommissionens ansvarsområde.

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for...

0
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...