To profiler er oversete hos FHK og bliver afgørende i DM-finalen

0

Efter sejren i onsdags mod Aalborg fremhævede Gudmundur Gudmundsson særligt tre spilleres præstation. Den ene var naturligvis Anders Kragh Martinusen, men de to andre var nogen, som går under radaren.

FHK tabte den første finale med 31-26, og en sejr var derfor kravet i onsdags for at tvinge finalserien ud i en tredje kamp. Som sagt, så gjort. FHK leverede en jætteindsats, og med en slutspurt, hvor Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen gik forrest angrebsmæssigt, lykkedes det at få hevet en sejr hjem med lodder og trisser.

Cifrene viste 31-30 i FHK’s favør. Efter kampen var Gudmundur Gudmundsson meget stolt. Han var blevet hyldet af fansene i foyeren og havde fået to flasker vin af dem samt en stor æske chokolade, men den slags er der ikke tid til at foretage sig – endnu. Inden venter der den afgørende finale, og derefter kan der slappes af. Og taktikken er formentlig allerede klar: Bare gør som i den første kamp uden at brænde chancer.

– Efter den første kamp så jeg mange positive ting i vores spil, selvom vi tabte. Vi havde muligheden for at komme på to mål. Vi brændte en klar chance, så det var svært at komme tilbage efter. Jeg synes, at vi havde en meget god fase i kampen, og jeg synes det er første gang, at jeg spiller i Aalborg med vores hold, at jeg har en god fornemmelse. Vi havde noget at hente, og min fornemmelse var, at Aalborg ikke ville blive bedre end i den første kamp, så vi skulle blive ved med at tro på vores taktik. Det gjorde vi, og forsvaret var fantastisk. Ikke mange hold kan holde Aalborg på 13 scoringer på én halvleg, sagde Gudmundsson og fortsatte:

– Anden halvleg var svær, men nøglen var, at vi gik i syv mod seks. Forsvaret var fantastik i slutfasen, men man skal anerkende, at modstanderen har verdens bedste bagkæde blandt klubhold med Arnoldsen, Vlah og Hoxer. Det er fantastiske duelspillere, så det var svært. Vi løste det godt over alt, og kollektivt var det meget stærkt. Frandsen havde flotte redninger i anden halvleg, og det blev også vigtigt. Vi troede på det hele tiden, og jeg har sagt til drengene, at vi skal tro på det, og det er nøglen.

https://xn--fkr-1na.dk/

Forsvarsspillere blev en nøgle

Gudmundur Gudmundsson vil ikke tale om, at hvis FHK præsterer på samme niveau som i onsdags, så hedder det guld. I stedet fokuserer han på to oversete profiler og fansene.

– Alt er muligt, men jeg vil ikke gå for højt op nu. Vi er pressede på ressourcer og må se, hvordan andet ser ud, når vi kommer til det. Jeg vil rose midterforsvaret med Lasse Balstad og Einar Olafsson, der var fantastisk. Alle var gode, men de havde så mange dueller og var fantastiske, og den her opbakning og stemningen har jeg ikke oplevet før. Man er tæt på alt her, der er så meget hjerte og sjæl i klubben, forklarede Gudmundsson.

http://adp-as.dk

FHK-træneren har været på mange store håndboldadresser, og han fortæller, hvordan FHK adskiller sig fra dem.

– Jeg har prøvet mange ting og været i større haller i eksempelvis Tyskland, og her er man tættere på. Fansene deltager i det hele, og det er fantastisk at opleve, sagde Gudmundsson.

Undervejs i onsdagens kamp var FHK flere gange bagud med tre mål, men det lykkedes ikke for Aalborg at knække FHK’erne, som stod imod og fik kæmpet sig tilbage.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

– Jeg tror på det hele vejen. Vi startede dårligt, og derfor skiftede jeg til syv mod seks tidligt i anden halvleg, og det tog lidt tid at komme i gang med det. Anders Martinusen var utrolig god i angrebet. Jeg kunne se, at det ikke ville gå, så jeg ville stoppe blødningen med den hurtige timeout, og det var vigtigt, sagde Gudmundur Gudmundsson.

Om syv mod seks igen bliver en løsning for FHK, når den tredje og afgørende DM-finale spilles, må tiden vise. Der er kampstart mellem Aalborg og FHK lørdag klokken 16:00.

Annonce

Niels Flemming Hansens og Det Konservative Folkepartis EU-politik

I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Det Konservative Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Niels Flemming Hansen, der er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Niels Flemming Hansen er i dag medlem af Folketinget og formand for Europaudvalget. Det blev en samtale om, hvad Niels Flemming kalder et anderledes og meget vigtigt valg med tre hovedtemaer: krigen i Europa, klimaforandringerne og migrationen, som alle har en stor indflydelse på EU-valget. Niels Flemming Hansen peger blandt andet på, at der ikke er noget alternativ til, at Ukraine vinder den krig, der er i gang. Vi skal også sikre vores egen forsyningssikkerhed og forsvarsindustri, som vi skal til at bygge op. Niels Flemming Hansen mener også, at EU skal have en forsvarsindustrikommissær, som kan koordinere den opbygning.

Niels Flemming Hansen peger også på, at det handler om, hvor meget de enkelte lande skal kunne selv, og hvor meget der skal kunne i EU-fællesskabet. Det handler også om samarbejdet på vegne af Danmark mellem de 15 danske politikere, der bliver valgt til EU-Parlamentet, hvilket Niels Flemming Hansen synes er et ekstremt vigtigt tema.

Se og lyt til samtalen med Niels Flemming Hansen om klima og grøn omstilling, EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, migrationsspørgsmålet, ytringsfriheden i relation til den digitale udvikling, kunstig intelligens (AI), EU’s vækstpolitik og andre aktuelle EU-valgtemaer.

Pas på snyd med festivalbilletter

0

Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.

Festivalsæsonen står for døren, og flere festivaler melder udsolgt af dagsbilletter eller billetter til de fulde festivalprogrammer.

Derfor er jagten på billetter gået i gang på sociale medier og platforme til gensalg af billetter. Samtidig er svindlere gået på jagt efter håbefulde festivalgæsters penge.

Sidder du i 11. time og skal sikre dig en billet til Tinderbox eller Generator Festival for at se Avril Lavigne, Andreas Odbjerg, Tessa eller Kato

Så er opfordringen fra Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Lars Bønløkke Lé, at du er opmærksom.

– Vi har samlet nogle gode råd, der skal klæde borgerne på til at kunne spotte billethajerne og undgå, at en glad sommer med venner og god musik ikke bliver til en ærgerlig sommer, hvor nogle svindlere er stukket af med pengene og ens gode humør. Svindlerne holder ikke ferie, og salg af festivalbilletter er også en mulighed, som svindlerne forsøger at udnytte, siger Lars Bønløkke Lé, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen har 4 enkle råd til, hvordan du undgår at blive snydt af sommerens billethajer.

– Køb din billet hos de officielle billetudbydere, og brug deres ventelister, hvis billetten er udsolgt.
– Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en billet i et opslag eller en annonce. Det kan tiltrække svindlere.
– Er billetten betragtelig billigere end andre steder, kan det være tegn på svindel.
– Køb via MobilePay og tjek, at samme navn figurerer på MobilePay-kontoen og fx sælgers Facebook-profil. Hvis sælger pludselig beder dig om at overføre pengene til en anden konto end sælgers egen, er det tegn på svindel.

Det største sommerprogram i mange år

0

Årets Sommer i Fredericia er fyldt med aktiviteter og oplevelser for gæster fra nær og fjern og ikke mindst byens borgere. Årets program er det største i mange år – med masser af nyheder

Sommeren i Fredericia er sprængfyldt med events og oplevelser for alle – og programmet er udvidet i år. Årets Sommer i Fredericia starter derfor den 14. juni og løber indtil Streetfood Festivalen første weekend i september. Sidste år var byen pyntet med gule blomsterkugler – i år bliver der pyntet op til fest i røde og hvide farver i anledningen af 175 års-jubilæet for 5.-6. juli.

VisitFredericia og Fredericia Kommune har tænkt ud af boksen og skabt et ambitiøst program under overskriften ”Sommer i Fredericia 2024”

– Jeg ser frem til at gense en by fuld af liv med bl.a. gadeteater, aktiviteter for børn, udeservering, sejlture på Lillebælt, guidede byvandringer og en afslappet stemning ved Østerstrand, hvor hele familien kan nyde ferien med masser af gode oplevelser. Målet med Sommer i Fredericia er en levende by med masser af aktiviteter for børn, unge og voksne – og selvfølgelig turister, så de vælger Fredericia som deres foretrukne destination, siger udvalgsformand for Bosætning- og Turismeudvalget Susanne Eilersen

Igen i år laver VisitFredericia en stor markedsføringskampagne af Fredericia. Kampagner har kørt siden maj og vil fortsætte indtil sommeren er slut. Målet er at tiltrække endagsgæster og overnatninger til byen.

– Folk kan roligt glæde sig til en dejlig sommer i Fredericia. Der bliver noget at komme efter hver dag hele sommeren. Det store udbud af aktiviteter er med til at tiltrække overnattende gæster, og vores erfaring fra sidste år er, at der kommer en del dagsturister fra nærområdet, der også lægger penge i byens butikker og restauranter, siger Turan Savas, næstformand for Bosætning- og Turismeudvalget.

Der er flere overraskelser klar, så mon ikke, at der både kan findes kanonkugler, landsoldat kasketter og geværer rundt omkring i byens gader? Som noget nyt, så vil Danmarks Port og Prinsens Port blive udsmykket med blomster, og Visit Fredericia laver i den forbindelse særligt guidede ture i Fæstningsdagene.

Masser af gode aktiviteter venter
Der vil være gratis aktiviteter på Rådhuspladsen hver mandag og torsdag i ugerne 28 til og med 32. Det vil være en god blanding af underholdning (fx teater, bugtalere og cirkus) samt drop-in workshops som fx klima/genbrug workshop, cirkus workshop og danse workshop. Som en nyhed i år, så vil der også være vægtere i Fredericia den 5., 6., 17. og 31. juli om aftenen.

Der sker meget mere i Sommer i Fredericia i år
Det netop opsatte aktivitets- og loungeområde i Kanalbyen bliver pyntet med blomster, Street Art Festival i september, Fæstningsdagene fra den 30. juni og til den 7. juli, Sommer over Bæltet med mange gode aktiviteter på havnen i løbet af sommeren bl.a. med et besøg fra Sebastian Klein. Fra den 6. august og en lille uge frem vil der være en særlig aktivitetsuge omkring træskibet Aventura, hvor der bliver holdt temauge i samarbejde med Middelfart Kommune og Kolding Kommune. Det projekt er støttet af Region Syddanmark. Sommeren byder også på et besøg fra de bevaringsværdige træskibe og mange andre ting. Kort sagt: Fredericia har oplevelser for enhver smag!

Sommer i Fredericia er lavet af en arbejdsgruppe på tværs af bl.a. turisme, handel, kultur, idræt, børn, unge, fritid og natur, og gruppen arbejder i disse dage på at samle trådene i sommerens program.

Gode links:

Sommer i Fredericia: https://www.visitfredericia.dk/sommerferie-med-boern-fredericia

En Sommerdag ved bæltet her: Oplev magien ved en sommerdag på Lillebælt – bådture, hvalsafari eller havkajak (en-sommerdag.dk)

Alle aktiviteter findes her: Eventkalender | Det sker i Fredericia (visitfredericia.dk)

Fæstningsdagene: Fæstningsdagene i Fredericia | Vi hylder byen og dens historie (visitfredericia.dk)

Der er lavet en nemmere bookingportal, så gæsterne kan købe guidede ture. Se den her: Event list – VisitFredericia (place2book.com)

Visit Fredericias hjemmeside på dansk: Seværdigheder & oplevelser i Fredericia | VisitFredericia

Visit Fredericias hjemmeside på engelsk: Welcome to Fredericia | VisitFredericia

Visit Fredericias hjemmeside på tysk: Willkommen in Fredericia | VisitFredericia

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden

0

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstulighedenDe rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.

Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.

ULIGHED

I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.

Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.

– Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden, siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De rigeste mænd stikker af fra resten

Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.

Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.

De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.

– Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen, Emilie Damm Klarskov

Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene

Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.

Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.

– Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden, siger Emilie Damm Klarskov.

Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.

Kunst og konkrete klimaråd i EWII House

0
Det er blandt andet problemet med lagring af vindenergi, der skal løses, for at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent. Foto: EWII Koncernen

Tag på opdagelse i tankevækkende kunst, inspiration fra kendte danskere og konkrete klimaråd i udstillingen ”Be More – Use Less” i EWII House. Energiselskabet EWII og klimakunstneren Lise Vestergaard genstarter samtalen om klima og forbrug, så vi i fællesskab kan være mere for hinanden og vores omverden ved at foretage små ændringer i vores adfærd.

EWII House i centrum af Kolding danner torsdag til søndag i uge 23 rammen om udstillingen ”Be More – Use Less”. En farverig og tankevækkende udstilling af klimakunstneren Lise Vestergaard, der giver dig inspiration til, hvordan du med små forandringer i hverdagen kan være mere for klimaet og fællesskabet. Udstillingen er blevet til gennem dialog mellem Lise Vestergaard og en række danskere, der er
engageret i klimadagsordenen. Derfor kan du også til hvert værk høre en podcast, hvor blandt andre Anne Glad, Jesper Theilgaard, Connie Hedegaard og Rane Willerslev deler deres tanker og input til, hvordan du skruer ned for forbruget og op for nærværet.

– Min vision med ”Be More – Use Less” er at skabe en bevægelse, hvor vi alle bidrager med små ændringer, der bliver til store kollektive forandringer. Værkerne behandler temaer som natur, genbrug, madspild og grøn energi, og hvert tema har et konkret råd, som vi alle kan gå direkte hjem og anvende i hverdagen. Dén forandring vil vi gerne inspirere til, siger Lise Vestergaard, der blandt andet er uddannet på Designskolen Kolding og har bæredygtighed som fundament i sit kunstneriske univers.

Ingen løftet pegefinger
”Be More – Use Less” er skabt med støtte fra energikoncernen EWII, der ønsker at genstarte den måde, vi taler om og agerer i forhold til klimaet.
– Rigtig mange er for længst blevet immune over for skræmmekampagner og løftede pegefingre i klimadebatten. Med ”Be More – Use Less” inspirerer vi og bygger bro til kollektive forandringer, der isoleret set virker små, men som gør en stor forskel, når vi bakker op i fællesskab. Og med projektets konkrete råd, sætter vi fokus på, hvordan vi med enkelte greb skruer ned for forbruget og op for at være mennesker sammen, siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen.

Udstillingen ”Be More – Use Less” kan opleves fra den 6. til den 9. juni i EWII House, hvor der er gratis entre. Fredag den 7. juni er der fra kl. 15 til 17 workshop, hvor børn kan prøve kræfter med trash art. I samme tidsrum viser Lise Vestergaard rundt i udstillingen og fortæller om de enkelte værker.

OM UDSTILLINGEN
”Be More – Use Less” kan opleves i EWII House på Sct. Jørgens Gade 1 i Kolding.

  • Torsdag den 6. juni kl. 17-20
  • Fredag den 7. juni kl. 15-18 – Kreativ workshop for børn og rundvisning fra kl. 15.
  • Lørdag den 8. juni kl. 10-14
  • Søndag den 9. juni kl. 10-14
    Med støtte fra EWII har klimakunstneren Lise Vestergaard skabt ”Be More – Use Less”, der består
    af kunstværker, podcasts og konkrete råd til hverdagen. Udstillingen bygger på samtaler med en
    række danskere, der er engageret i klimadagsordenen.
    Deltagerne er:
  • Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII og debattør
  • Jesper Theilgaard, meteorolog
  • Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København
  • Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change
  • Rene Willerslev, direktør for Nationalmuseet
  • Jesper Løbner, køkkenchef på Restaurant Nögen i Aarhus og Vejle
  • Jan Andersen, landsformand for Danske Vandværker
  • Anne Glad, livsstilsekspert
  • Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM
  • Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is, klima og geofysik
  • Christiane Vejlø, forfatter og digital trendanalytiker
  • Anna-Caroline Fosmark, lever i naturen
  • Connie Hedegaard, professionelt bestyrelsesmedlem i Villum-Fonden, Danfoss, Kirkbi og
    BBVA
    Efter den 9. juni og måneden ud har grupper mulighed for at booke en rundvisning og besøg i
    udstillingen.

Sportsglad lollænder runder et skarpt hjørne

0

Erfaring fra den finansielle sektor savner Claus H. Brandt ikke, og han nyder at aktivere sit store netværk i Fredericia, hvor han har boet siden 1999. Søndag den 9. juni fylder han 60 år.

Fire årtiers erfaring fra den finansielle sektor er den solide ballast, Claus H. Brandt har med sig, når han den 9. juni fylder 60 år.

Rådgiveren fra Middelfart Sparekasse i Fredericia stammer oprindeligt fra Lolland, hvor han blandt andre har sin far endnu.

– Min far er 92 år men frisk og rørig. Derfor prioriterer jeg også højt, at ham og jeg nogle gange om året tager på ture sammen. Stort set alle venner og bekendte er jo faldet fra, så han sidder lidt alene, fortæller Claus H. Brandt.

Tog ekstra uddannelse

Via erhvervspraktik i SDS Sparekassen og det første job hos Sparekassen Lolland skiftede den skøre lollænder, som han kalder sig selv, til Roskilde Bank, inden han fik job hos Nykredit.

– Jeg har også uddannet mig til ejendomsmægler/valuar og har 25 års vurderingserfaring hos Totalkredit, så det er ikke forkert at kalde mig boligspecialist, fortæller fødselaren.

I 1999 flyttede han til Nykredit i Fredericia, hvor han, sammen med sin kone der er fra Fredericia, har været siden, og de to mødte hinanden på en ferierejse.

– I 2005 var jeg med til at etablere Spar Nord i Fredericia, inden jeg i 2019 skiftede til Middelfart Sparekasse.

Madlavning er et hit

Privat fylder golf en del for Claus H. Brandt, og det samme gør jævnlige besøg på Monjasa Park og i thansen Arena, hvor henholdsvis FC Fredericia og Fredericia HK har base.

– Jeg har et kæmpe netværk i byen, som har gjort det muligt for mig at bygge min portefølje op fra nul, siger Claus H. Brandt, der har stor passion for madlavning og rejser – det sidste gerne i selskab med familien, som også tæller to voksne døtre og svigerbørn.

– Jeg vil beskrive mig selv som sportsglad og familiemenneske, og så brænder jeg for det lokalforankrede arbejde.

I anledning af 60 års-fødselsdagen holdes der en reception den 26. juni hos Middelfart Sparekasse på Prinsessegade 95.

Gratis ”Sommerkoncert på Strib Bådehavn” fredag den 14. juni

0
Grassolin

Så bliver der igen skruet op for musikken og sommeraftenhyggen på Strib Bådehavn!

I samarbejde med SuperBrugsen Strib og Strib Bådeklub, arrangerer Foreningen GUF for tredje år i træk GRATIS sommerkoncert på Strib Bådehavn.

Der er bestilt godt vejr god musik til denne aften på havnen i Strib.

Pladsen åbner kl. 17.00 og musikken spiller fra kl. ca. 18.00 til ca. 21.30.
Der er som sagt GRATIS adgang for alle. Man møder bare op og finder sig en plet på pladsen. – Gerne med en medbragt festivalstol eller et tæppe under armen.

For at det hele skal kunne løbe rundt, må der ikke medbringes egne mad- og drikkevare.
Til gengæld kan der købes både spiselige og våde vare og andre lækkerier i boderne. Så man behøver ikke at gå sultne eller tørstige hjem.

Der bliver vandaktiviteter for børnene og mon ikke at der også venter overraskelser?
Der bliver under alle omstændigheder hygge og fest for både børn og voksne.

Og hvem spiller så? –
Den skotske sanger og guitarist, Norrie McGregor spiller traditionelle skotske sange en times tid fra kl. 18.00 – 19.00.

Bandet Grassolin som må betragtes som aftenens hovednavn, spiller kl. 19.30 til ca. 21.30.
Som navnet antyder, har Kim Larsen og Gasolin ikke levet forgæves. Grassolin serverer Gasolin Hits i nye råsvingende bluegrass udgaver.

Der kan læses mere om de musikalske indslag på www.guf-strib.dk.

Med venlig hilsen,
Jørgen Rahbek, Foreningen GUF, God Underholdende Folkemusik.

Sommerrock er en af de vigtigste dage for butikkerne

0

Sommerrock i Fredericia er i fuld gang. Med et varieret program, både for børn og voksne, er det håbet, at man tiltrækker et blandet klientel, der understøtter byens handelsliv, som det er en af de allervigtigste dage for på hele året. Omsætningsmæssigt er den næsten på højde med eksempelvis Black Friday, fortæller detail og oplevelseskonsulent Mette Pyrdol Christensen.

Se indslaget med Mette Pyrdol Christensen her:

LEDER: Når dørene lukkes for vane

LEDER: Når dørene lukkes for vane

0
Det er et lille ritual, og det gentager sig i 98 byrådssale, fem regionsrådssale, og en plenarsal på Slotsholmen. Et punkt nås på dagsordenen....