4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

0

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster.

Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark – tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler.

Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende.

Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023

null
Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny elbil det seneste to og et halvt år.

Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe.

Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper.

Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil,  1. jan. 2021 – 31. aug. 2023

null
Anm: Andelen i 1. decil omfatter familier med uoplyst indkomst. Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

FAKTA / Indkomst: Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder.

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret

Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks)

Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne.

Omvendt udgør familier uden for arbejdsstyrken, fx pensionister, 36 pct. af befolkningen, men kun 10 pct. af elbilkøberne.

Indbrud i varebiler sættes i forbindelse med hinanden

0

Tre varebiler var mål for indbrud i løbet af tirsdag nat til onsdag morgen. Hændelserne fandt sted på Bakkevej, Clemensgade, og Brandkjærgade i Kolding. I alle tilfælde havde gerningsmændene knust en rude for at få adgang til køretøjet.

Fra varebilerne blev der stjålet forskellige genstande, herunder elværktøj og en bærbar pc.

Bil afhentet af vejhjælp efter færdselsuheld

0

Et færdselsuheld fandt sted onsdag morgen på Fynske Motorvej nær Asperup i Middelfart Kommune. Hændelsen indtraf omkring klokken 07:38.

En bilist, benævnt som Part 2 i politiets døgnrapport, kørte i østlig retning i motorvejens 2. vognbane med en hastighed på omkring 80 km/t. Ved kantpæl 196/6 bremsede den forankørende trafik op, hvilket fik Part 2 til at bremse op i en sådan grad, at bilisten blev ramt bagfra af et andet køretøj, benævnt som Part 1 i rapporten.

Efter sammenstødet blev Part 2 undersøgt af en ambulance på stedet på grund af smerter i nakken. Den skadede bilist fik dog lov til at fortsætte sin rejse. Køretøjet fra Part 1 blev derimod nødt til at blive afhentet af vejhjælp, som blev tilkaldt via bilistens eget abonnement.

Dige er næste skridt i klimatilpasningen af Kolding midtby

0

De kommende måneder skal der bygges et nyt dige ved Marina Syd som led i klimasikringen af Kolding midtby. Mens arbejdet står på, vil adgangen til området blive påvirket for fodgængere, hundeluftere, cyklister, sejlere, m.fl.

Kolding Kommune og BlueKolding er gang med at forebygge oversvømmelser af Kolding midtby. Tidligere på året blev første spadestik til det store pumpe- og sluseanlæg for enden af Trindholmsgade taget, og nu skal der i løbet af vinterhalvåret opføres et dige på stien mellem Marina Syd og hundeskoven.

Diget skal forhindre, at vandet løber uden om pumpe- og sluseanlægget ved forhøjet vandstand. Samtidig skal et lille rørlagt vandløb lægges om og forsynes med en anordning, så vandet ikke kan strømme baglæns ind ved højvande i fjorden.

To meter højt dige

Det nye dige anlægges på en del af Fjordstien, nærmere bestemt den 165 meter lange strækning mellem hundeskoven og lystbådehavnen. Arbejdet går i gang i begyndelsen af november og ventes afsluttet til foråret. I den periode vil strækningen være lukket for al færdsel. Det indebærer:

* Det vil ikke være muligt for fodgængere, motionister, cyklister, osv. at benytte den lukkede del af Fjordstien fra 1. november. Den øvrige del af stien langs åen berøres ikke.

* Der vil ikke være adgang til hundeskoven i Kolding Åpark fra den østlige indgang ud mod Marina Syd. Øvrige indgange til hundeskoven kan fortsat benyttes – læs mere om hundeskoven på Oplev Kolding.

Det nye dige får en højde på ca. to meter, så toppen vil være næsten tre meter over den normale vandstand i fjorden. I området, hvor diget skal anlægges, er jordbunden meget blød. Derfor skal der udføres en del spunsarbejde, hvor store stålplader vibreres ned i jorden for at stabilisere anlægget.

Når diget er færdigt, bliver Fjordstien genetableret oven på diget og tilsluttet med ramper til den resterende del af stien. Samtidigt tilpasses adgangen til bådebroerne.

Slæbested lukkes

I hjørnet af lystbådehavnen er der et såkaldt slæbested, dvs. en rampe hvor mindre både på trailere kan sættes i og tages op af vandet. Dette slæbested sløjfes som følge af digearbejdet, og erstattes af et stort, moderne slæbested længere mod øst i havnen. Her får trailerbåde og joller gode forhold fremover.

Både flytningen af slæbestedet og etableringen af diget vil påvirke lystbådehavnens brugere, men for at mindske generne udføres arbejdet i vinterhalvåret.

Den bæredygtige dagsorden

Det er entreprenørfirmaet NCC med datterselskabet Hercules, som udfører arbejdet efter at have vundet udbuddet. Budgettet er på ca. 18 mio. kr. Rådgiver på opgaven er Rambøll.

Kolding Kommune har som bygherre stillet en række krav til bæredygtigheden for at reducere udledningen af CO2. Blandt andet skal de store maskiner, som benyttes, anvende HVO-biodiesel i stedet for traditionel diesel, mens små maskiner skal køre på el. De ca. 500 tons stålspuns er genanvendt stål fremstillet vha. vedvarende energi, og materialerne til opbygningen af diget vil være rene genanvendte materialer.

Højt at flyve, dybt at falde

0

Jakob Ellemann tog én for holdet, han trådte tilbage som Venstres leder, at sige han er skyld i sin egen politiske død, er som at give Titanic skylden for isbjerget. Venstre har gennem 25 år, gradvist forvandlet sig fra en borgerlig frihedsforkæmper til en vaffelbagende, konsensussøgende “ven” af alle og enhver.

Venstre har lagt oprindelige mærkesager i fryseren. Et parti, der råbte “mindre stat, mere frihed!”, er nu mere optagede af at bygge broer til stort set alle – inklusive Socialdemokratiet. Deres skattereform, blev til et tandløst skattestop, og deres forsvarspolitik er gået fra stærk til svag som en dårlig café latte.

Venstre hældte til Angela Merkels “Wir schaffen das!”-tilgang, de dansede efter EU-Kommissionens pibe uden at ryste i europæiske anliggender. Venstre kastede, Inger Støjberg under bussen for at gennemføre den politik de bad hende om.

Claus Hjort Frederiksen med den skarpe pen og klare holdninger, en polariserende figur for nogle, men en stærk og trofast stemme inden for sit parti og koalitionen, fik ingen opbakning fra det brede bagland i det cirkus der forsat kører.

Kort tid efter, kunne Venstres støtter kun se til, mens venstrefløjen på Christiansborg samlede sig som en skjoldmure omkring Mette Frederiksen. I modsætning til Støjberg, undgik hun et opgør i Rigsretten.

Troels Lund Poulsen er den nye kaptajn, arver ikke et skib, men en tømmerflåde. Kan og vil partiet gøre en U-vending og finde tilbage til sine borgerlige og liberale rødder. Næppe, Liberal Alliance er meget glade for Venstres store svigt, det har gavnet os, men ikke det borgerlige fællesskab.

Venstre, det politiske svar på et one-hit-wonder i musikken, har i 25 år har smidt sine kerneværdier væk for at blive en ‘lyserød skal’, på sin vej til undergang.

Liberal Alliance er nu det eneste parti, der vægter borgerlige værdier som lave skatter og begrænset stat.

Liberal Alliance gør ikke, som Venstre kur til Socialdemokraterne på velfærdspolitik, hverken i lokal politik eller landsdækkende. Du kan godt, er forsat det Liberale motto.

Ellemanns og Venstres politiske ‘død’ ikke var selvmord; det er langvarig forgiftning af Venstres egen identitetskrise, Venstre er nu en borgerlig politisk zombie med en personfikseret lokal og landspolitik uden hensynstagen til “Almenvellets bedste”. Kort sagt Wagner-opera nedkogt til en 3-minutters popsang.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Ny analyse: Babyboom er udeblevet og vuggestuer og børnehaver må forvente at lukke

0

Danmarks Statistik har siden 2016 konsekvent overvurderet, hvor mange børn danskerne får. Fortsætter fejlvurderingen frem til 2030 kan den offentlige kasse se frem til at skulle bruge godt 3 mia. kr. mindre på pasning og undervisning end forventet, viser en analyse fra SMVdanmark. Men det vil omvendt betyde lukning af daginstitutioner og skoler og affolkning af bestemte landsdele.

30.000 børn mellem 0 og 7 år. Så mange kan der ”mangle” om syv år. ”Mangle” forstået sådan, at politikere og embedsfolk faktisk lige nu regner med dem, når de ser ud i fremtiden og planlægger offentlige budgetter og hvor mange pædagoger og lærere, de vurderer, der bliver brug for.

Men det er ikke sikkert, de børn vil være der. For gennem de seneste syv år har Danmarks Statistiks spåkugle vist forkert, når statistikerne beregnede, hvor mange børn, der ville komme. Danskernes fertilitet er nemlig langt under forventet. Statistikerne har regnet med, at danske kvinder i snit ville føde 1,9 børn over et livsforløb, men reelt er det nu kun 1,6 børn pr. kvinde.

Hvis det ikke ændrer sig i de kommende år, vil de mange færre børn give en solid besparelse på de offentlige budgetter på 3 mia. kr., fordi udgifterne til at passe børnene bliver lavere end ventet.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Besparelse fører til lukninger

– De 3 mia. kr. er jo en besparelse, der kunne bruges på fx skattelettelser, siger Thomas Grass, seniorøkonom i SMVdanmark. Men han ser flere udfordringer end fordele ved det lave fødselstal.

– Kommunerne må indstille sig på at lukke daginstitutioner i fremtiden. Og fortsætter tendensen med lavere fertilitet, kan vi se frem til endnu lavere udgiftsbehov, men også lukninger af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Desuden vil udviklingen give en kraftigere affolkning af bestemte landsdele, end vi hidtil har set, og det er tænkeligt, at det især er landområderne væk fra de store byer, der vil mærke dette, siger Thomas Gress.

Han forklarer, hvorfor folkene i Danmarks Statistik er blevet snydt. Det skyldes, at det dyk i fødselsraten der skete efter finanskrisen, ikke som forventet var midlertidigt. Men fødselsraten er ikke steget siden, tværtimod.

Arbejdsstyrken vil falde markant

Det bekymrer Thomas Gress.

– På længere sigt trues væksten, idet vi får en mindre arbejdsstyrke, og dermed bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder set i forhold til, hvor mange flere ældre vi bliver. På det meget lange sigt, dvs. i 2080, kan vi ende med en beskæftigelse, der er ca. 159.000 personer lavere end i dag, siger han.

CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

0

Nye tal viser, at det går stærkt med at danske bilers CO2-udledning under kørsel, der på 5 år er knap halveret.

I 2019 var gennemsnitsudledningen for nye danske personbiler under kørsel på 136 gram CO2 pr kilometer. Dette tal er faldet til 77 gram CO2 pr kilometer i 2023. Der er tale om et betydeligt fald på 58 gram pr kilometer, hvilket næsten er en halvering på kun 5 år.

Danmark rundede i oktober 2022 en milepæl med 100.000 elbiler på de danske veje. Sidenhen har tallet passeret 169.000 elbiler ved udgangen af september. Elbiler har alene i år udgjort 32,9 procent af nybilsalget svarende til over 40.000 nye elbiler i Danmark i 2023. Elbilerne, der er nulemissionsbiler, spiller en helt central rolle i reduktionen af CO2 udledninger i Danmark. Samtidig med tilgangen af flere nulemissionsbiler, bliver de nye biler med forbrændingsmotorer stadig mere brændstofeffektive, hvilket også bidrager til, at CO2-udledning fra nye biler samlet set er lavere.

– De nye biler – og særligt elbilerne – er vitale for at reducere CO2-udledningen i Danmark. Bilproducenterne arbejder konstant på nye og effektive løsninger, og vi kan se på udledningstallene, at det virker. Vi er stolte over, at vores produkter er med til at nedbringe Danmarks CO2-udledning og er en stor del af løsningen på at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger. Vi bør derfor se på at ændre de kommende afgiftsstigninger på elbiler i 2026 så udviklingen kan fortsætte og klimamålene kan opfyldes, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP) der bl.a. opgør udledningen fra biler under kørsel.

Hotel Vejlefjord vinder stor pris for andet år i træk

0
Hotel Vejlefjord. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Hotel Vejlefjord har for andet år i træk vundet Danish Travel Award for bedste hotel i Jylland. Succesen kan ifølge direktøren tilskrives medarbejderne, som har højnet gæstetilfredsheden med 10 procent på et år.

Hotel Vejlefjord er for andet år i træk kåret som Jyllands bedste hotel ved Danish Travel Award. Vinderen er fundet på baggrund af en brugerundersøgelse udført af analysefirmaet Epinion. Prisen vækker stor glæde hos Flemming Jakobsen, direktør hos Hotel Vejlefjord:

– Jeg er stolt af, at vi som enkeltstående hotel har formået at vinde prisen over store, kendte hotelkæder. Det er noget, vi har kæmpet for, og siden sidste års kåring har vi arbejdet intenst på at skabe endnu højere gæstetilfredshed, så det er fantastisk, at indsatsen har båret frugt, siger Flemming Jakobsen.

Det seneste år har hotellet øget fokus på kundeservicen markant og udført dobbelt så mange evalueringer af serviceniveauet. Det har fået gæstetilfredsheden til at stryge i vejret med 10 procent på et år.

Motivationsboost til personalet

På Hotel Vejlefjord lader man helt bevidst personalet definere flere af reglerne end ledelsen, og de 170 ansatte tager derfor også et større ejerskab, end man typisk ser på danske hoteller. Det har ifølge direktøren medført, at barren er blevet sat højt, og prisen som Jyllands bedste hotel har kun styrket personalets motivation.

– At have vundet prisen for anden gang giver en mærkbar energi i huset, og personalet er topmotiveret for at fortsætte i samme spor, siger Flemming Jakobsen, direktør for Hotel Vejlefjord.

Han fortæller, at personalet bruger evalueringer af gæstetilfredshed som redskab til at forbedre sig. En ambassadør fra hver personalegruppe gennemgår hver anden uge en række målepunkter for at spotte plads til forbedring – især med udgangspunkt i gæsternes respons.

Tager prisen igen næste år

Hotel Vejlefjord går målrettet efter at vinde prisen som Jyllands bedste hotel igen til næste år.

– Vi ønsker at kunne kalde os Jyllands bedste hotel tre år i træk. Derfor skal vi fastholde den høje gæstetilfredshed. Vi har søgt om tilladelse til udvidelse af både vores restaurant og spakapacitet, så vi kan fremtidssikre hotellet, siger Flemming Jakobsen.

Danish Travel Awards 2023 er arrangeret i samarbejde med Travelmedia Nordic og branchemedierne Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk.

Velfærdsteknologi skal skabe tryghed også for ansatte

0

Tryghed for såvel borgerne som ansatte og medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi er vigtigt for at indførsel kan lykkes i praksis, viser ny analyse.

Velfærdsteknologi skal have konkret positiv betydning for borgernes trivsel, og medarbejderne skal have medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi. Det er blandt de vigtigste forudsætninger for at indførsel af velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren kan lykkes. Det konkluderer en ny analyse, som er udført af Teknologisk institut og finansieret af Velliv Foreningen.

Analysen er baseret på dybdegående interviews med ledere og medarbejdere på ti­­­­­­­­­­­­­ danske plejecentre, samt en række eksperter. Her er undersøgt, hvordan forskellige typer af velfærdsteknologi som for eksempel loftlifte, senge med vendelagener og GPS-trackere påvirker det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne.

Helhedsorienteret tilgang

– Det er vigtigt, at der bruges en helhedsorienteret tilgang, når der skal indføres velfærdsteknologi. Tryghed spiller en afgørende rolle for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Borgenes tryghed er samtidig en vigtig kilde til at skabe mening i de ansattes arbejde. Derfor skal velfærdsteknologi bidrage til at skabe tryghed for både borgere og medarbejdere, hvis det skal fremme det psykiske arbejdsmiljø, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Manglen på arbejdskraft i omsorgsfagene er en udfordring, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år. Ifølge Kommunernes Landsforening kan der mangle op mod 16.000 SOSU-hjælpere og -assistenter i 2030, hvis ikke der uddannes flere i de kommende år.

Betydeligt pres
Den danske plejesektor står derfor over for et betydeligt pres, der kun forventes at stige i fremtiden. Derfor er det afgørende at værne om de ansatte og sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Én af de tiltag, der kan mindske presset på de ansatte og hjælpe til at aflaste dem, er velfærdsteknologier, som har et stort potentiale i plejesektoren.

– Arbejdet med nye velfærdsteknologier kan både opleves som en byrde eller som en spændende faglig udfordring, afhængigt af øjnene, der ser. Implementering og drift af velfærdsteknologi er en vigtig ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne og med fordel kan tage højde for medarbejdernes forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Rapporten indeholder også anbefalinger til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på plejecentre. Blandt rådene er, at der skal kommunikeres klart om formålet med indførelsen af ny velfærdsteknologi, så medarbejderne kan se meningen og motivationen. Desuden bør medarbejderne involveres tidligt i valget af ny teknologi, så de føler ejerskab og ansvar. Endelig er det vigtigt, at de enkelte teknologiske løsninger er testet grundigt, inden de tages i brug. Derved kan man undgå utryghed og frustrationer blandt de medarbejdere, som skal benytte velfærdsteknologi i dagligdagen.

Projektet er finansieret af Velliv Foreningen med 691.628 kr.

SDU-professor har udviklet AI-styret trafiksignal

0

I dag bliver trafiklys som regel indstillet til at skifte efter nogle faste tidsintervaller, men det kan gøres meget smartere med kunstig intelligens, der løbende kan forudsige trafikkens udvikling og tilpasse lysene derefter. Professor Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har udviklet et nyt system, der i en simuleret test giver bemærkelsesværdigt gode resultater.

Trafikpropper er ikke bare irriterende. De er også dårlige for både økonomien, sundheden, trafiksikkerheden, miljøet og klimaet.

Der er altså god grund til at arbejde på nye intelligente systemer til at styre trafiklys, så trafikken i byerne i højere grad glider, og trafikpropper så vidt muligt undgås.

Og det er lige netop, hvad professor i data science Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har gjort.

Han har udviklet et AI-system, kaldet EcoLight+, der løbende kan forudsige, hvordan trafikken udvikler sig og tilpasse trafiklysene efter det. I en simuleret test over tre måneder på et af de mest trafikerede vejkryds i Tallinn i Estland gav Sadok Ben Yahias system markante reduktioner af både CO2-udledning, støj og beregnet brændstofforbrug.

Som det fremgår af en artikel i tidsskriftet Knowledge and Information Systems, gav EcoLight+ en støjreduktion på 74,6%, det mindskede CO2-udledningen med 63,78% og reducerede brændstofforbruget med 69,61% sammenlignet med almindelige tidsindstillede trafiklys. Det klarede sig også bedre end andre intelligente trafikstyringsmodeller.

– Resultaterne er bemærkelsesværdige. De viser klart, at vores model var den bedste til at finde de optimale tidsinddelinger for trafiksignalerne i løbet af en dag, siger professor Sadok Ben Yahia.

– Men vi kan selvfølgelig ikke tillade os at være for entusiastiske allerede nu. Vi må hælde lidt vand i vinen, som franskmændene siger. Det var en simuleret test. Nu gælder det om at få installeret systemet i et rigtigt lyskryds og teste det ude i virkeligheden.

Trafikproppernes negative indvirkning

At trafikpropper øger brændstofforbruget og derved også CO2- og partikeludledningen, fordi bilerne er tændt i længere tid, og fordi de skal accelerere og decelerere langt oftere, giver næsten sig selv.

Men trafikpropperne har også betydning for økonomien, fordi folk spilder deres tid på at sidde fast i trafikken.

I nogle af verdens trafikalt mest overbelastede byer, f.eks. London, spilder hver enkelt bilist i gennemsnit 156 timer om året svarende til knap fire britiske arbejdsdage

Derudover går der også mange penge tabt på ekstra brændstof.

– Vi har lavet beregningen for vores test i Tallinn. I testperioden var den gennemsnitlige benzinpris 1,9 dollars. Det betyder, at man ville kunne spare 1.689 dollars i timen i brændstof, hvis man implementerede vores system. Det er mere end 14 millioner dollars årligt, siger Sadok Ben Yahia.

Trafiksikkerheden påvirkes, fordi bilisterne simpelthen bruger mere tid på vejene, end de ellers ville have gjort, og fordi de kan blive stressede, frustrerede og trætte af den ekstra rejsetid. Derved stiger risikoen for ulykker.

Og endelig er der støjgenerne.

– Jeg mener, at vi har al for lidt fokus på støj, når det kommer til trafikpropper. Vi ved, at støj fra trafik har alle mulige negative indvirkninger på vores psykiske og fysiske helbred, siger Sadok Ben Yahia

Data af højere kvalitet

Netop fordi trafikpropper har så mange negative konsekvenser, er der begyndt at komme flere og flere AI-systemer, som kan styre trafikken mere dynamisk end de traditionelle tidsindstillede lyskryds. De bliver typisk fodret med information fra f.eks. sensorer og kameraer på lyskurvene og GPS-data og træffer beslutninger på baggrund af det.

Professor Sadok Ben Yahias EcoLight+-system får ligeledes sin data fra sensorer, kameraer, GPS og også fra sensorer, der måler trafikstøjen. Herefter foregår der en såkaldt data fusion.

– Når vi får data fra flere forskellige kilder og lægger det sammen, får vi data af en højere kvalitet. Det betyder, at modellen kan komme med mere nøjagtige forudsigelser, hvilket igen fører til en mere optimal beslutningstagning i forhold til trafikstyringen, siger Sadok Ben Yahia.

– At vi kan få så gode resultater sammenlignet med andre systemer handler om det, man med et teknisk ord kalder for reinforcement learning. Vores model fungerer simpelthen bare godt.

Og at EcoLight+ blandt andet afhænger af måling af støj, betyder ikke, at den bliver mindre effektiv, hvis bilparken bliver udskiftet til elbiler, siger Sadok Ben Yahia. Det er alligevel mest dækstøj, de måler.

Lige nu arbejder professoren på at finde partnere til projektet, rejse finansiering til flere tests af systemet og implementere det i et fysisk lyskryds. Med de rette partnere regner han med at kunne have en prototype klar på seks måneder.

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

0
SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori....
FHK jagter overraskelsen mod GOG

FHK jagter overraskelsen mod GOG