7.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Fredericia skal arbejde med boformer

0

Fredericia vokser. Også i fremtiden. Det er Bosætnings- og Turismeudvalgsformand, Susanne Eilersen (O) sikker på. Men der er stadig et stykke arbejde, der skal udføres for at tiltrække og beholde borgerne.

Formand for Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen er glad. Det går godt med bosætningen i Fredericia Kommune, og en ny strategi skal være med til at fortsætte denne udvikling.

– Jeg tror på, at vi er på rette kurs. Vi ser stadig, at flere og flere flytter til Fredericia. Med den nye strategi, som vi får vedtaget ultimo 2023 vil det fortsætte. Vi har lavet en omfattende bosætningsstrategi, hvor vi har indsamlet data og viden fra området. Når den strategi får flyvehøjde, så ser vi det blomstrer. Det er svært at sætte tal på, hvor mange jeg forventer i tilvækst, men vi skal heller ikke kun blive store for at blive store, vi skal også sørge for de borgere, der bor i kommunen, at de føler sig velkomne og tilfredse, siger Eilersen.

Hun er dog meget klar til at sikre flere borgere til Fredericia.

– Vi er vækstet mellem 3-500 borgere om året på de senere år, og det kunne jeg godt se os gøre de kommende år også, men vi skal ikke vækste mere end, vi stadig har en god kommune for dem, der flytter til og dem, der allerede bor her. Vi skal have infrastrukturen til at følge med først, så de borgere føler, at vi kan gøre det godt for dem, fortæller formanden.

Lige nu har man rettet et strategisk fokus mod de unge, både dem, der flytter herfra for at studere på universiteterne, men også dem, der vender hjem senere fra studierne, og dem, der bliver boende i Fredericia.

– Vi har meget fokus på de unge, og det vil vi også have fremadrettet med den nye strategi, der sættes i søen, særligt for dem, der bliver boende. Vi er ikke en universitetsby, og derfor vil de også flytte herfra, men vi vil gerne have, at de kommer tilbage igen, måske med familie, eller når de skal stifte familie, siger Susanne Eilersen og tilføjer:

– Men det skal også være attraktivt for dem, der bliver, dem der måske vælger en erhvervsuddannelse. Det handler om byen, det handler om at udvikle miljøer for unge mennesker, hvor de kan gå hen i fritiden. Det handler om tilbud og cafemiljøer. Derfor skal vi også have et godt samarbejde med erhvervslivet.

Hun er også klar til at se på boformerne.

– Jeg glæder mig til at se den nye strategi folde sig ud. Når det er sagt, så skal vi også se på boformerne. Præcis, som vi så, at seniorbofællesskaber giver livsværdi, så skal vi også se på boformer til unge og til de unge børnefamilier, både dem, der bliver og dem, der kommer og dem, der vender hjem, siger Eilersen.

Hun tror særligt, at mange vil sætte pris på at bo med andre unge familier.

– Jeg tror på, at det betyder noget. Bor man på en vej med andre børnefamilier, så giver det værdi. Derfor skal vi se på det område, men også på dagtilbud og skoler, hvor tilbuddene skal være gode. Vi har sat gang i en række renovationer af vores skoler, og vi har også nedsat et udvalg, der skal se på, om der skal bygges en helt ny skole i centrum af Fredericia, eventuelt i Kanalbyen. Det kunne være en skole med attraktive lærlingsmiljøer, hvor unge børnefamilier bliver inspireret, og finder Fredericia interessant. Det er også et kapitel i den strategi, siger hun og fortsætter:

Det skal også være attraktivt for dem, der bor her allerede, men også de unge, der kommer fra nabobyer for at tage en uddannelse i Fredericia, eksempelvis på Fredericia Maskinmesterskole. De skal da også vælge Fredericia til.

Derfor er Eilersen, udvalget og kommunen også i gang med flere dialoger.

– Vi er begyndt i udvalget at have møder med interessenter. Vi har haft møder med ejendomsmæglere, vi skal have møde med boligforeninger, udlejerne, også de private aktører i denne forbindelse. Vi skal også have dem med, der udlejer i byen, så vi sikrer rammerne til at gøre det bedre og mere attraktivt for alle. Der sker via en dialog og ved at invitere dem ind til møder med udvalget, og så håber jeg, at vi kan få nogle synergier ud af det arbejde, slutter Susanne Eilersen.

Flere og flere vælger Fredericia

0
Direktør for Vækst, Teknik og Klima, Rene Olesen, Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Direktør for Vækst, Teknik og Klima i Fredericia Kommune, Rene Olesen er stolt. Flere og flere bosætter sig i Fredericia, og et nyt strategiarbejde i Bosætnings- og Turismeudvalget i kommunen tager form. I 2024 skal det finpudses, og så skal endnu flere vælge Fredericia.

Flere vælger Fredericia til, og næsten alle, både tilflyttere og fraflyttere vil anbefale byen. Det glæder direktør i Fredericia Kommune, Rene Olesen.

– Bosætning kan man definere på to måder. Den ene er befolkningstilvæksten. Den er altid interessant. Ved indgangen til tredje kvartal var vi godt og vel 52.000 mennesker i Fredericia. Vi har nok aldrig været så mange, men den anden del, der er mere interessant er at se på nettotilgangen, hvor mange flytter til og hvor mange flytter fra Fredericia, siger Olesen og uddyber:

– Der kan vi påvirke noget. I 2021 var 251 nye borgere i nettotilflytning og i 2022 289 borgere. Hvis vi ser på det første halvår af 2023, så er vi på 224 borgere, så alt tyder på, at vi slår de sidste to års nettotilflytningstal. Vi ligger i toppen i Trekantområdet på niveau med Vejle, og måske endda en smule over i anden kvartal, så alt i alt er der flere, der vælger Fredericia til.

Fredericia har en god mængde boliger, og Fredericia bliver allerede i dag valgt til. Det er også afgørende for kommunen og for befolkningstilvæksten, at der er varer på hylderne.

– Vi er i øjeblikket ved at udarbejde en bosætningsstrategi. I den forbindelse stiller vi spørgsmål til dem, der flytter til og dem, der flytter herfra. Noget af det, vi kan se, der er afgørende for Fredericia er: Tætheden, her er let til alt og naturen et andet element, der er afgørende, forklarer direktøren.

Der skal ligeledes være et bredt udvalg, så man har varer til alle.

– Det handler om at have varer på hylderne. Man skal have ledige byggegrunde og have noget, folk kan flytte ind i, men også det at have lejligheder i Kanalbyen, som folk kan flytte ind i. Det med at have boliger i alle prisklasser er afgørende, når man skal afsøge sit boligvalg, og for os, når vi skal ramme så mange som muligt, siger Olesen.

Der er allerede bygget meget i Fredericia de senere år, og derfor skal man også være klar på at omdanne trætte industriområder til boliger, men også landsbysamfundet spiller en rolle i fremtidens bosætning.

– Vi skal have et bredt tilbud på hylderne. Der vil naturligvis være noget med at udnytte vores arealer endnu bedre end vi gør i dag. Eksempelvis at lave byomdannelse på nogle af de trætte industriområder, derudover kan vi lave fortætninger og omdanne tidligere erhvervsejendomme til lejligheder, ligesom vi kan lave noget udvikling i alle vores landsbysamfund, lyder det fra Rene Olesen.

I forbindelse med bosætningsarbejdet er der løbende en dialog med organisationer i byen. Derudover indsamler man data fra både tilflyttere og fraflyttere.

– Vi har løbende en dialog med de almene boligforeninger, Business Fredericia med flere, så vi er ved at samle data ind. Når vi ser på spørgeskemaerne, og beder dem sætte en skala på fra 1 til 10, hvor sandsynligt at tilflyttere og fraflyttere vil anbefale Fredericia til andre, så svarer tilflytterne 8 og fraflytterne 7, så det er ikke fordi, man er utilfreds med kommunen, at man fraflytter. Vores tilflytter er glade for byen, og vi gør også ret meget for dem, siger han.

Der bliver særligt gjort meget for tilflytteren, mener direktøren.

– Vi holder byvandringer, vi holder en fællesspisning, vi har en digital velkomstpakker, så vi gør ret meget for, at de skal lære byen at kende og få et socialt netværk, siger Olesen, der godt nok så et fald i tallene i august, så der var lidt mindre at lave i denne periode. Men for Olesen handler det om at holde byen lækker for dem, der gerne vil retur, når de har endt deres studie. Det er ofte denne gruppe, der rejser ud i august.

– Typisk flytter folk, fordi de har fået et arbejde, hvor afstanden bliver afgørende. Derudover har vi en del med studiedelen, fordi vi ikke er en universitetsby. Det er godt, at vores unge mennesker vil ud og have en uddannelse, og så skal vi gøre alt for, at de flytter tilbage igen. Det går faktisk okay med det i Fredericia. Umiddelbart tyder tallene på, at de vender tilbage, men det skal vi se endnu mere på med en bosætningsstrategi, så vi sikrer det endnu mere, fortæller Rene Olesen.

Resultatet af analysen er på trapperne, og Rene Olesen forventer, at man arbejder med de nye anbefalinger og ideer fra 2024.

– Vi regner med, at vores analysearbejde er nogenlunde slut i løbet af 2023, og vi får strategien finpudset i starten af 2024, så skulle den være flyvende. Strategien laves af mine medarbejdere, men det er bosætnings- og turismeudvalget, der er ejere på strategien, og det er også deres skyld, at der er kommet endnu mere fokus på området. Det er vigtigt at slå fast, at der er politisk velvilje bag intiativerne, siger han og slutter:

– Jeg har en klar forventning om, at der vil være en øget tilvækst, vi ser også mange projekter hurtigt er udlejede, og der vil komme flere og flere i fremtiden. Det er jeg sikker på, at det fortsætter med.

Dukkerne er tilbage: Fredericia Musicalteater præsenterer musicalen AVENUE Q

0

Den 23. februar præsenterer Fredericia Musicalteater den stærkt satiriske musical AVENUE Q. Forestillingen AVENUE Q har spillet verden over, og nu er det instruktør Lars Mølsteds opgave at give dukkerne fra Avenue Q liv i Fredericia. Forestillingen spiller i perioden 23. februar – 16. marts 2024.

Den 23. februar 2024 indtager publikumssuccesen AVENUE Q de skrå brædder hos Fredericia Musicalteater. Forestillingen er en stærkt satirisk musical, der kombinerer teater med dukketeater. Musicalen AVENUE Q har allerede haft sin sejrsgang verden rundt, hvor forestillingen har taget både anmeldere og publikum med storm. I Fredericia Musicalteaters opsætning af AVENUE Q debuterer musicalstjernen Lars Mølsted som instruktør, ligesom AVENUE Q også var hans debut på scenen, da den første gang blev sat op på teateret i 2011. Når dukkerne vækkes til live på scenen i Fredericia, venter der dem flere udfordringer, som trækker tråde til livets store spørgsmål om grænser og identitet.

Handling

AVENUE Q er historien om Princeton, der frisk og nyudklækket fra universitet ankommer til New York med store drømme og en sparsom bankkonto. Han bliver tvunget til at slå sig ned på Avenue Q, da det er det eneste sted, han har råd til at bo. Her opdager Princeton, at hans naboer består af en broget flok af karakterer, der er både finurlige og charmerende. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet – alt sammen med en kæk distance og et smil på læben.

Holdet bag AVENUE Q

AVENUE Q er instrueret af Lars Mølsted, som dermed får sin instruktørdebut. Lars Mølsted er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia i 2010, og var i perioden 2011-2020 en fast del af skuespillerensemblet ved Fredericia Teater. Lars Mølsted har været med i store musicalopsætninger som Klokkeren fra Notre Dame (2017), Come From Away (2022) og senest den aktuelle forestilling Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

På det kreative hold bag AVENUE Q har Lars Mølsted selskab af manuskriptforfatteren Jeff Whitty, scenograf Nevena Prodanovic og koreograf Heidi Scheiby. Derudover står Robert Lopez og Jeff Marx for musikken til forestillingen.

Massive investeringer er nødvendige i Fredericia

0

Direktør for Vækst, Teknik og Klima i Fredericia Kommune, Rene Olesen er tilfreds med kommunens indsats i forbindelse med stormfloden. Det kræver dog store anlægsinvesteringer i fremtiden, hvis man skal klimasikre Fredericia.

Det har været en hektisk uge i store dele af landet. Stormfloden ramte flere byer og områder massivt. I Fredericia blev Skærbæk-området også ramt, og først i går kunne TREFOR melde, at man havde genetableret strømmen til de fleste husstande efter, at transformerstationer var kørende igen. I Fredericia havde man også løbende en dialog med de involverede parter.

– Da vi modtog prognoserne fra DMI, indkaldte vi krisestaben til møde om torsdagen. Onsdag kontaktede vi TREFOR og Fredericia Spildevand, da vi kunne se, at vi kunne møde udfordringer i Skærbæk. Vi havde nogle transformerstationer fra TREFOR og en pumpestation fra Fredericia Spildevand, fortæller Rene Olesen.

Direktør for Vækst, Teknik og Klima, Rene Olesen, Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Der blev samtidig produceret fyldte sandsække, der kunne nå ud til de berørte områder.

– Vi afholdt møde i krisestaben, hvor vi fik set på, hvordan det så ud i forhold til prognoserne, hvor vi skulle sætte ind og så videre. Vi fik folk i gang med at fylde sandsække, derfra fulgte vi udviklingen, og kørte ting ud til de forskellige områder, især i Skærbæk, men også Børup Sande, hvor der var mulighed for at afhente sandsække. Det samme på J.B. Nielsens Plads, selvom prognoserne ikke gav udtryk for, at der skulle komme oversvømmelser der, men så kunne folk, hvis de var utrygge, hente, forklarer Rene Olesen.

Fredericia slap forholdsvist billigt, men man var klar i Fredericia, slår direktøren fast.

– Vi var hele tiden obs på, hvordan det udviklede sig, fortæller Rene Olesen.

Han ved også, som resten af byrådet, at Fredericia skal investere massivt i både kloakinfrastruktur og fremtidens klimasikringer. Særligt set i lyset af, at man nu skønner, at disse 100 års hændelser kan ske hver 4-5 år ifølge eksperter.

– Selve hændelsen med højvande har ikke haft indflydelse på kloakinfrastrukturen, men lige nu har vi et udbud ude hos en rådgiver, der kan se på, hvordan vi kan klimasikre midtbyen, Gammel Havn og Skærbæk. Det er de steder, vi har de største udfordringer. Der er ikke en endelig plan endnu, men vi vil se på, hvordan vi får afledt vandet, så det vand, der strømmer ned i bunden af byen kan ledes væk og af tidligere, men det er ikke en billig løsning. Der er et samarbejde med Fredericia Spildevand, der har en del af infrastrukturen, siger Olesen, der ikke kan give en prognose på, hvornår man går i gang.

– Jeg kan ikke give en tidsprognose på det endnu. Men det er et tema, vi har, når vi arbejder med vores bymidtestrategi. Vi har også sat fokus på klima og natur i den forbindelse. Så jeg tænker, at når vi får en bymidtestrategi, forhåbentlig vedtages i starten af det nye år, så vil den sandsynligvis se på, hvordan vi får mindre faste belægninger, og mere åbne grønne arealer i byen, der kan tage noget vand, fortæller han.

Der bliver delt viden imellem flere aktører på området, og dialogen er god.

– Vi har altid en dialog med vores nabokommuner, og i situationer hvor disse naturhændelser opstår, er vi i dialog med øvrige myndigheder, f.eks. TrekantBrand. Mellem parterne deler vi så viden, også omkring klimatilpasning, siger Olesen.

Han fortæller også, at man allerede er langt fremme, særligt teknologisk.

– Vi kan altid bruge flere ressourcer, hvis du spørger mig. Teknologisk er vi langt, og har mange gode bud. Det er nogle store anlægsinvesteringer, der skal til, hvis vi fremadrettet skal klimasikre, og de penge er ikke i de kommunale budgetter på nuværende tidspunkt, så alle kommuner ud til vandet er ude at sige, at vi har brug for statslig hjælp for at sikre det her. Staten har i denne uge sendt økonomisk støtte til vestkysten, men ikke østkysten, slutter han.

497 liv sparet – danskerne sænker farten

0

Farten på vejene er på 10 år faldet, og det har givet en markant reduktion i antallet af dræbte i fartulykker. Særligt en landsdel er dog stadig plaget af høj fart og mange fartulykker.

Danskerne har barberet toppen af farten, så flere overholder hastighedsgrænsen, og det har stor betydning for antallet af dræbte på vejene. Andelen af dødsulykker i trafikken, hvor for høj fart havde en afgørende rolle, er nemlig halveret i løbet af de sidste 10 år.

Der er grund til at glæde sig over udviklingen, for det er mange liv, der er sparet. Faktisk svarer den positive udvikling til, at vi har reduceret antallet af dræbte i fartulykker med 497 mennesker i perioden 2011 til 2021. Den udvikling takker Rådet for Sikker Trafik danskerne for i ny kampagne.

– Hver eneste ulykke er en for mange, men udviklingen viser, at det har stor betydning, når vi alle sammen ændrer vores vaner en smule og kører den tilladte hastighed. Det er virkelig mange menneskeliv, vi har fået lov til at beholde, hvilket er værd at markere, selvom vi ikke er i mål endnu, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I 2011 var der for høj fart involveret i 60 procent af dødsulykkerne i trafikken, mens der i 2021 var for høj fart involveret i 31 procent af ulykkerne.

Alt efter hvilken landsdel, man bor i, er der stor forskel på hvor hurtigt, der bliver kørt. Der bliver nemlig stadig trykket hårdere på speederen i Jylland end i resten af landet. På de jyske landeveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, kører næsten dobbelt så mange 90 km/t eller mere sammenlignet med bilister på landeveje på øerne. I 2022 kørte 17,9 procent af trafikanterne over 90 km/t på de jyske landeveje, mens det på Sjælland og Øerne var 9,9 procent.

Ulykkesbilledet passer skræmmende godt med den statistik, for der sker næsten dobbelt så mange fartrelaterede dødsulykker på jyske veje, som der gør på øerne.

– For høj hastighed kan være forskellen på en slem forskrækkelse og en alvorlig ulykke. Vi registrerer hver eneste dag for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen, politiassistent Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Landevejene har flest liv på samvittigheden
Særligt i de fartrelaterede dødsulykker skiller landevejene sig ud. 57 procent af de fartrelaterede dødsulykker fra 2017 til 2021 skete på Danmarks landeveje på trods af, at der køres markant flere kilometer på landets motorveje.

Det høje antal dræbte i fartulykker på landeveje sker primært i soloulykker, hvor der ikke var andre trafikanter involveret. Det er altså ulykker, hvor den entydige årsag til ulykken var, at det gik for stærkt.

– Soloulykkerne med for høj fart taler deres tydelige sprog. Sæt farten ned, det redder nemlig liv. Heldigvis har mange danskere allerede sat farten ned, men vi skal have de sidste med, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Vero Moda lukker i Fredericia

0

Bestsellers Vero Moda lukker sin forretning i Fredericia. Det sker grundet manglende kundestrømme i gågaden.

I går blev medarbejderne briefet om, at Vero Moda lukker i Gothersgade, Fredericia Kommune. Når vi rammer slutningen af april 2024 er det sidste gang, at der tændes lys hos Vero Moda.

– Det er rigtigt, at vi lukker. Der er slet ikke den menneskestrøm, som der var førhen, og derfor har vi taget beslutningen om at lukke, forklarer Johan Dalegaard, country retail manager Vero Moda

Butikken lukker ultimo april 2024, og har ikke planer om at åbne andre steder i Fredericia.

Tidligere på året fik området omkring Vero Moda ellers nyt liv. Mobilbutikken Pro Phone slog dørene op i lokalet, der i en lang årrække husede BT Centralen, og inden åbningen af Pro Phone, lå butikken GuldMøller i lokalet.

Om Vero Moda:

Vero Moda er en del af BESTSELLER-koncernen.

BESTSELLERs historie begynder i 1975, da Troels Holch Povlsen og Merete Bech Povlsen åbnede en enkelt butik i den danske by Ringkøbing. I starten fungerede den som et udsalgssted for tøj fra Troels’ onkel. Men senere samme år udvidede forretningen, og parret begyndte at importere deres egne produkter og sælge til engrospartnere.

I 1980 købte Troels og Merete en butik i Aarhus kaldet BESTSELLER, som også blev navnet på deres firma. I 1985 blev vores hovedkontor etableret i Brande, hvor det stadig er beliggende i dag. BESTSELLER begyndte at sælge damemode, og i 1986 lancerede de mærket EXIT og i 1987 VERO MODA. I 1988 nåede de en vigtig milepæl med åbningen af en detailbutik i Norge, deres første uden for Danmark.

I 1995 lancerede firmaet JACK & JONES, deres første herretøjsmærke. Året efter blev mærket, der senere skulle blive til NAME IT, deres første børnetøjsmærke, lanceret. Siden da er accessories, ventetøj, sportstøj, unisex og plus size-mode kommet til i BESTSELLERs sortiment.

Sydøstjyllands Politi efterforsker to mindre brande og søger vidner

0

Med omkring to døgns mellemrum har der tirsdag og torsdag været to mindre brande i samme opgang i Skovparken i Kolding. Sydøstjyllands Politi efterforsker brandene og sender den mobile politistation til Skovparken

Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag ca. klokken 04.20 en anmeldelse om, at der var blevet sat ild til en dør til en lejlighed i Skovparken i Kolding. Branden blev hurtigt opdaget, og det lykkedes en beboer i opgangen hurtigt at slukke den.

Også torsdag ca. klokken 05.30 blev der indgivet en anmeldelse om en tilsvarende brand på samme sted. Ved begge brande skete der mindre skader på dørene, og røgen sværtede området omkring dem. Ingen personer er kommet til skade ved brandene.

Sydøstjyllands Politi vurderer, at de to brande er påsatte, og politiet er i gang med efterforskningen, herunder tekniske undersøgelser på stedet. Den indledende efterforskning peger på, at brandene kan have relation til en uenighed, der er afgrænset til en konkret konflikt mellem én person og én eller flere andre personer.

Sydøstjyllands Politi vi meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har observeret noget, som kan bidrage med informationer om hændelserne. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i efterforskningen, kan du ringe på telefon 1-1-4. Du kan også kontakte politiet i den mobile politistation, der er på stedet.

Det føles helt naturligt utrygt for beboerne og andre i nærområdet, når der med kort mellemrum er to episoder med mindre brande, der vurderes påsatte. Derfor sender Sydøstjyllands Politi den mobile politistation til Skovparken i Kolding. Her står politiet til rådighed for dialog med beboerne med henblik på at skabe tryghed. Politiet kan ikke dele oplysninger fra efterforskningen, men de kan tage en snak om det, der bekymrer eller optager beboerne lige nu.

Af hensyn til den videre efterforskning deler politiet ikke lige nu yderligere oplysninger med offentligheden.

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

0

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster.

Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark – tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler.

Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende.

Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023

null
Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny elbil det seneste to og et halvt år.

Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe.

Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper.

Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil,  1. jan. 2021 – 31. aug. 2023

null
Anm: Andelen i 1. decil omfatter familier med uoplyst indkomst. Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

FAKTA / Indkomst: Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder.

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret

Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks)

Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne.

Omvendt udgør familier uden for arbejdsstyrken, fx pensionister, 36 pct. af befolkningen, men kun 10 pct. af elbilkøberne.

Indbrud i varebiler sættes i forbindelse med hinanden

0

Tre varebiler var mål for indbrud i løbet af tirsdag nat til onsdag morgen. Hændelserne fandt sted på Bakkevej, Clemensgade, og Brandkjærgade i Kolding. I alle tilfælde havde gerningsmændene knust en rude for at få adgang til køretøjet.

Fra varebilerne blev der stjålet forskellige genstande, herunder elværktøj og en bærbar pc.

Bil afhentet af vejhjælp efter færdselsuheld

0

Et færdselsuheld fandt sted onsdag morgen på Fynske Motorvej nær Asperup i Middelfart Kommune. Hændelsen indtraf omkring klokken 07:38.

En bilist, benævnt som Part 2 i politiets døgnrapport, kørte i østlig retning i motorvejens 2. vognbane med en hastighed på omkring 80 km/t. Ved kantpæl 196/6 bremsede den forankørende trafik op, hvilket fik Part 2 til at bremse op i en sådan grad, at bilisten blev ramt bagfra af et andet køretøj, benævnt som Part 1 i rapporten.

Efter sammenstødet blev Part 2 undersøgt af en ambulance på stedet på grund af smerter i nakken. Den skadede bilist fik dog lov til at fortsætte sin rejse. Køretøjet fra Part 1 blev derimod nødt til at blive afhentet af vejhjælp, som blev tilkaldt via bilistens eget abonnement.

Låge 20: Fredericia Isenkram: Julen dufter af gran og nye brugsting

Låge 20: Fredericia Isenkram: Julen dufter af gran og nye brugsting

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...