Alubyggerlærling Daniel Høj Rasmussen fra Tarpgaard A/S i Fredericia skal sammen med tre andre alubyggerlærlinge repræsentere glarmesterfaget på Skills 18. – 20. april 2024 i Roskilde.
25-årige Daniel Høj Rasmussen har vundet sin plads i feltet af alubyggerlærlinge ved en forudgående udtagelse på Glarmesterskolen ved Holbæk og er nu i fuld gang med forberedelserne.
– Det er en ære at blive udvalgt til at dyste ved DM i Skills. Det er fedt at kunne se, at kvaliteten i ens arbejde bliver værdsat – og at ens konkurrenter også kæmper for at gøre deres bedste, siger Daniel Høj Rasmussen.
Lærlingene skal dyste i fem udvalgte glarmesteropgaver, blandt andet at UV-lime en glasreol, lave en glasvæg med fuge og bygge et aluminiumsvindue. Daniel Høj Rasmussen har de seneste uger forberedt de nødvendige glas og profiler samt øvet sig på opgaverne der kræver stort håndelag og præcision.
Hos Tarpgaard A/S er man stolte over at have en lærling med til Danmarksmesterskabet, hvor han kan vise det gode håndværk for især skoleelever og deres forældre.
– Daniel har et stærkt fagligt niveau, og han løser sine opgaver på en fin måde. Han er også nem at arbejde sammen med og falder godt ind i et team. Daniel er kort sagt en branddygtig lærling til sit fag, konkluderer værkfører hos Tarpgaard A/S, Torben Sørensen.
Skills 2024 har 300 deltagere fra 77 fag deltager. Både konkurrencemæssigt og i forhold til antallet af besøgende er DM i Skills en stor succes.
Det forventes at ca. 50.000 mennesker lægger vejen forbi DM i Skills i dagene fra den 18. – 20 april.
– Det er en ære at blive udvalgt til at dyste ved DM i Skills. Det er fedt at kunne se, at kvaliteten i ens arbejde bliver værdsat – og at ens konkurrenter også kæmper for at gøre deres bedste, siger Daniel Høj Rasmussen.
Lærlingene skal dyste i fem udvalgte glarmesteropgaver, blandt andet at UV-lime en glasreol, lave en glasvæg med fuge og bygge et aluminiumsvindue. Daniel Høj Rasmussen har de seneste uger forberedt de nødvendige glas og profiler samt øvet sig på opgaverne der kræver stort håndelag og præcision.
Hos Tarpgaard A/S er man stolte over at have en lærling med til Danmarksmesterskabet, hvor han kan vise det gode håndværk for især skoleelever og deres forældre.
– Daniel har et stærkt fagligt niveau, og han løser sine opgaver på en fin måde. Han er også nem at arbejde sammen med og falder godt ind i et team. Daniel er kort sagt en branddygtig lærling til sit fag, konkluderer værkfører hos Tarpgaard A/S, Torben Sørensen.
Skills 2024 har 300 deltagere fra 77 fag deltager. Både konkurrencemæssigt og i forhold til antallet af besøgende er DM i Skills en stor succes.
Det forventes at ca. 50.000 mennesker lægger vejen forbi DM i Skills i dagene fra den 18. – 20 april.
TTH Holstebro snublede mod Skanderborg AGF. Dermed er KIF Kolding sikret en ny sæson i landets bedste håndboldrække.
Uden at være i kamp har KIF sikret sig overlevelse. TTH Holstebro skulle enten tabe eller spille uafgjort for at KIF ville sikre sig overlevelse.
Bortset fra ved stillingen 1-0 var TTH Holstebro bagud resten af kampen, og selvom det ikke blev til en storsejr til Skanderborg AGF, blev der ikke for alvor tvivl om udfaldet.
Via en pauseføring på 14-13 endte Skanderborg AGF med at vinde 32-28, hvilket sikrede KIF en ny sæson i ligaen, selvom de mangler at spille to kampe.
Lisbeth Behrendt (10-09-2021): Foto må kun anvendes ved omtale af Middelfart Kommune. Kreditering: Lisbeth Behrendt/Middelfart Kommune
Jan Simmen bliver den nye forpagter af det bevaringsværdige sejlskib Aventura.
Bridgewalking Lillebælt har underskrevet forpagtningsaftale med Jan Simmen, der det seneste år har været skipper på skibet. Han kommer dermed også i det kommende år til at stå på broen, når Aventura sejler ud i Lillebælt – nu med den forskel, at han har det fulde ansvar, da han samtidig overtager ejerskabet af driftselskabet Aventura Lillebælt.
– Vi er rigtig glade for, at Jan Simmen har valgt at forpagte Aventura. Han har erfaring med skibet efter i sidste sæson at have haft opgaven som skipper. Vi glæder os rigtig meget til igen at få Aventura ud på Lillebælt og håber meget, at det er begyndelsen til et mangeårigt samarbejde, der kan sikre, at Aventura fortsat kan ses med sine karakteristiske sejl på Lillebælt, siger formanden for Bridgewalking Lillebælt, Henrik Neelmeyer.
Aventura er et bevaringsværdigt sejlskib, der er bygget i Kolding i 1913 og de seneste godt 40 år har sejlet med turister i farvandet mellem Middelfart og Fredericia. Bridgewalking erhvervede sidste år skibet i økonomisk samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Forpagtningsaftalen træder i kraft 1. juni, når de årlige lovmæssige eftersyn af Aventura er gennemført. Forpagtningsaftalen løber til udgangen af sæsonen med mulighed for forlængelse, som begge parter håber på.
– Jeg er meget glad for at overtage forpagtningen af Aventura. Det er et fantastisk skib, som jeg det seneste år som skipper har lært rigtig godt at kende. Jeg glæder mig særligt meget over at være med til at bevare vores kulturarv og historie og give endnu flere muligheden for at opleve Aventura i de rette omgivelser – på vandet i skønne Lillebælt, siger Jan Simmen.
Aventura vil i øvrigt til sommer kunne opleves som en del af projekt Sejlende Kulturarv, hvor skibet bandt andet vil “besøge” Fredericia, Middelfart og Kolding i løbet af tre uger i slutningen af sommerferien. Her vil man kunne komme ombord og opleve en masse af den historie, der knytter sig til Aventura, der startede som ålekvase, og om fiskeriet og naturen i Lillebælt.
Projektet er et samarbejde mellem Fredericia og Middelfart kommuner og Naturpark Lillebælt og er støttet af Region Syddanmark.
Bridgewalking Lillebælt indviede i dag deres nye velkomstcenter, der nu følger med den store interesse for at bruge turistattraktionen.
Champagnen var fundet frem. Det nye velkomstcenter er blevet officielt indviet efter, at det første spadestik blev taget den 11. september 2023. De nye forhold betyder, at man fremover kan tilbyde gæsterne gode toiletforhold, og at de ansatte får ordentlige forhold for omklædning og ophold i pauser. Siden etableringen af Bridgewalking Lillebælt i 2015 har man ikke ændret på velkomstcentret. Dengang var tanken, at gæsterne skulle sendes afsted fra velkomstcentrets terrasse, og at de kunne benytte toiletterne ved naboen, Naturcenter Hindsgavl. Med det nuværende antal besøgende har dette dog givet udfordringer, da toiletterne ved Naturcentret ikke har tilstrækkelig kapacitet, og derfor har det været nødvendigt at leje en toiletvogn som supplement. Det er der lavet om på nu.
– Når man er en attraktion i verdensklasse, skal man også have faciliteter i verdensklasse. Det har været en stram tidsplan, og vi har lagt vægt på, at byggeriet passede ind i naturen og at det er bæredygtigt. Det skal også være æstetisk smukt, og det er vi lykkedes med, siger Bridgewalking Lillebælts formand, Henrik Neelmeyer og fortsætter:
– Det, der er vigtigt, er, at alle de gode dygtige guider har nogle gode faciliteter, og det har de nu. For nogle af jer, der kommer her hyppigt, vil I opleve en forandring, når I kommer ned og kigger. Vi fik brugstilladelsen i går. Vi har så mange ture, at vi skal have faciliteter, der matcher kvaliteten af oplevelsen, og det kan vi nu.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd, ser tilbage på det første spadestik og kommer med fortællingen om, hvordan Bridgewalking opstod.
– Vi havde solskin til spadestikket, og vi har solskin i dag, det må være et varsel om arbejdet omkring Bridgewalking. Som borgmester og borger er jeg stolt over en dag som i dag. Når vi kigger på velkomstcenteret, og når jeg ser rundt, er det også omgivelserne, det er resultater af en rigtig god idé, siger Lundsfryd og fortsætter:
– Tilbage i 2011 kom der en lokal borger ned på rådhuset og sagde, at han havde fået en god idé. Han tænkte, om man ikke kunne lave en turistattraktion på toppen af den gamle bro. Han havde igennem mange år set broarbejdere på toppen af broen. Det gav en mulighed for at se tingene for øjnene. Han var oppe på Sydney Harbour Bridge i Australien, og der blev han overbevist. Mange marsvin er svømmet under broen siden dengang, og det korte af det lange er, at vi skulle have bridgewalking til Lillebælt. Siden åbningen i 2015 har folk hver eneste dag i sommerhalvåret taget turen over Den Gamle Lillebæltsbro. Her kan man blive klogere på et stykke af Danmarkshistorien.
Susanne Eilersen i midten af billedet samen med Fredericia Kommunes turistchef, Sara Ekknud Windell. Foto: AVISEN
Susanne Eilersen, formand for Bosætning- og turismeudvalget i Fredericia, glæder sig over samarbejdet på tværs af de to kommuner.
– Vi er stolte i Fredericia over det her. Vi markerer en milepæl for kommunernes samarbejde, der startede med en vision, der nu er vokset til et symbol på vores to kommuner. Med åbningen af centeret fejrer vi et nyt kapitel i fortællingen om at skabe liv på tværs af bæltet. Det sender et signal om, at vi er i udvikling, hvor livskvalitet og innovation går hånd i hånd. Siden Bridgewalking begyndte, har det været klart, at det ikke bare er en oplevelse for de eventyrlystne, men også en katalysator for den regionale udvikling, vi har, forklarer Eilersen og fortsætter:
– Oplevelsen trækker tusindvis af besøgende fra ind- og udland, der ønsker den her særlige kombination. Turisme er livsnerven i vores lokale økonomier, og her spiller Bridgewalking Lillebælt en stor rolle.
Udvidelsen af det nye velkomstcenter har kostet i omegnen af 800.000 kroner. Midlerne er kommet fra Bridgewalking Lillebælts overskud.
Fredericia Kommune har åbnet for bud på lejemålet af det strategisk placerede messe- og konferencecenter på Vestre Ringvej 101. Ejendommen, som kommunen erhvervede i december 2020, udbydes nu til ny leje i bestræbelserne på at styrke byens position som et førende knudepunkt for konferencer, messer og kommunale begivenheder.
Centret, der ligger med let adgang til offentlig transport og i hjertet af Fredericia, er designet til at rumme store arrangementer og styrke byens erhvervsliv samt det lokale samfund. Dette lejemål tilbydes på konkurrenceprægede vilkår og i henhold til lovgivningen om offentligt udbud, hvilket understreger kommunens engagement i en gennemsigtig og retfærdig udlejningsproces.
Fredericia Kommune søger en lejer, der kan se potentialet i at drive messe- og konferencecenteret og som er i stand til at håndtere arrangementer med flere tusinde deltagere. Lejekontrakten tilbydes for en periode på 10 år med mulighed for yderligere forlængelse på 5 år. Det bemærkes, at kommunen overvejer et fremtidigt salg af ejendommen, hvilket kan åbne for forhandling af yderligere forlængelse med en ny ejer.
Et ønske om et hotel indgår i planerne, som man kan læse på kommunens hjemmeside.
Interesserede parter opfordres til at afgive deres bud senest den 25. april 2024 kl. 12:00. Detaljerede udbudsvilkår og information omkring lejemålet kan findes her. Ansvar for rettidig indsendelse af tilbud ligger hos tilbudsgiveren, skriver Nordicals i Trekantområder, der har fået opgaven at leje det kendte messecenter ud.
En fremtid med fokus på fællesskab og erhvervsliv
Med udgangen af de nuværende forpagtnings- og lejeaftaler i marts 2025, ser Fredericia Kommune frem til at indgå i et nyt samarbejde, der kan bringe frisk energi og nye ideer til brugen af messe- og konferencecenteret. Kommunen har store forventninger til, at en ny lejer vil kunne udnytte lokationens fulde potentiale og bidrage positivt til både byens erhvervsliv og det bredere lokalsamfund.
Trekantområdets PtX-samarbejde, TEA, blev etableret i 2021, med Christian Motzfeldt som bestyrelsesformand i den vigtige etableringsfase. Trekantområdet er et af landets vigtigste knudepunkter for grønne energiinfrastrukturer, og Anders Frandsen, Direktør for Dansk Skovforening, skal nu føre samarbejdet videre mod flere klimamilepæle.
– Vi skal være ambitiøse for at lykkes med den grønne omstilling, og det kræver samarbejde og fælles fodslag mellem teknologi- og energispecialister, kommuner, myndigheder, uddannelser og rådgivere. Trekantområdet er en af Danmarks vigtigste, strategiske regioner i et nyt grønt energisystem, dels fordi der i forvejen er fordelagtige infrastrukturer og storskala nøgleaktører med de nødvendige kompetencer til at etablere PtX værdikæder, men i lige så høj grad fordi der i forvejen er historisk velvillighed til samarbejde på tværs af virksomheder og kommunegrænser, siger Christian Motzfeldt, forperson for blandt andet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Better Energy og nu afgående formand for TEA.
Siden etableringen i april 2021 er partnerkredsen steget fra 17 til 33 virksomheder, offentlige partnere og uddannelsesinstitutioner. Brintproduktion i HySynergy-samarbejdet mellem Everfuel, Crossbridge Energy og TVIS er gået ind i en ny og mere fremskreden fase. VE-produktionen og energiparker på tværs af kommunegrænser opstår i øget hast. Modning af projekter og markedet for brint. Fokus på brint- og kulstofinfrastruktur i de nationale strategier er nogle af brikkerne under udvikling i et nyt PtX-økosystem, der kan kickstarte markedet for forskellige PtX-produkter.
– Det er nødvendigt med tætte klyngesamarbejder for at opnå nationale klimaforpligtelser. Både kommuner og virksomheder har sat handling bag ordene i Trekantområdet, og det kan vi være stolte af, fordi vi kan vise Power to X i praksis. Det har været en fornøjelse at være en del af, nu hvor fundamentet er lagt, og der skal skaleres op på produktionen af grønne brændstoffer på den helt store klinge, siger Christian Motzfeldt.
God kemi skaber fremdrift
TEA arbejder for at udvikle storskala Power to X-anlæg i Trekantområdet, højne kendskabet til Power to X på tværs af organisationer og at skabe regional udvikling med udgangspunkt i Power to X-teknologierne, som omstiller især de tunge transportbrancher til grønne drivmidler. Det kræver grønne råstoffer – i enormt store mængder – som kan matche og udkonkurrere de fossile.
– Forståelsen af Power to X vokser hastigt i disse år i både det danske og internationale energilandskab. Hvis vi skal håndtere vores generations globale udfordringer, så er vi nødt til at optimere brugen af ressourcer. Det gælder både i forhold til vedvarende energi og i forhold til udnyttelse af fornybare og ressourcer, og det kræver tætte sammenhænge mellem ressourcestrømme med ansvarlig udnyttelse af energi og råstoffer. Ikke mindst vand, strøm, varme og kulstoffet fra land- og skovbruget, som man bruger til flydende brændstoffer, men også plast, tekstil, kemikalier og mange hverdagsprodukter, siger Anders Frandsen, ny bestyrelsesformand for TEA.
– Diskussionen om prioritering af det grønne kulstof har stor betydning for den fremtidige PtX-aktivitet i Trekantområdet såvel som i resten af landet og internationalt. Derfor bliver udfordringerne med at producere de mere komplekse kulstofholdige PtX-produkter, som samfundet er dybt afhængige af, et prioriteret fokusområde, som Trekantområdet har særligt fordelagtige forudsætninger for at indfri. I det lys giver det faglige virkefelt for TEAs nye formand særligt god mening. – Vi kommer til at opleve en omstilling til en bioøkonomi, hvor ikke-fornybare ressourcer erstattes af restprodukter fra land- og skovbruget, der bliver til vigtige råstoffer til de tunge transportbrancher. Det kræver, at vi får grøn omstilling og erhvervsudvikling til at gå op i en højere enhed. Det er i samspillet mellem vores partnere, offentlige som private, at TEA for alvor kommer til sin ret og kan gøre en forskel. Den opgave ser jeg meget frem til at bidrage til, siger Anders Frandsen.
Triangle Energy Alliance har fået ny bestyrelse ved generalforsamlingen 9. april ved EUC Lillebælt i Fredericia, hvor Anders Frandsen blev valgt som bestyrelsesformand efter Christian Motzfeldt. Bestyrelsen har også fået ny sammensætning, som nu består af:
Anders Frandsen, Bestyrelsesformand, Direktør for Dansk Skovforening
Knud Erik Langhoff, Næstformand, Borgmester i Kolding Kommune
Steen Wrist, Borgmester i Fredericia Kommune
Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune
Frank Schmidt-Hansen, Borgmester, Vejen Kommune
Jacob Krogsgaard, CEO, Everfuel
Ole Thomsen, Senior Vice President og Head of Bioenergy, Ørsted
Finn Schousboe, CEO, Crossbridge Energy Fredericia
Christoffer Berg Lassen, CCO, Bunker Holding
Jørgen Nielsen, Direktør, TVIS, (1. suppleant)
Tina Bergholt Pedersen, CTO, Airco Process Technology (2. suppleant)
Byens Rens er tilbage med sorte tal efter reetableringen. Det lykkedes Ricky Kenbjerg og hans team at beholde de mange medarbejdere. Nu lander virksomheden et overskud på 548.744 kroner.
Det har været nogle vilde år for Ricky Kenbjerg og hele Byens Rens. Coronakrise efterfulgt af energikrise, løbende opbremsninger på markedet, men hele tiden med troen på, at det nok skulle gå. Selvom det så sort ud i slutningen af 2022, og direktøren i januar 2023 måtte kaste håndklædet i ringen, er virksomheden i sin nye form nu tilbage med overskud, og samtidig har 60 medarbejdere beholdt jobbet.
Ricky Kenbjerg. Arkivfoto.
– Årets resultat har været tilfredsstillende, taget i betragtning af, at det har været et år med reetablering. Vi har oplevet stabilitet i vores energiomkostninger, hvilket har været afgørende. Mest betydningsfuldt er dog, at vi har formået at bevare 60 arbejdspladser og bidraget betydeligt til skatteindtægterne i 2023, fortæller Ricky Kenbjerg, direktør for Byens Rens.
Kenbjerg understreger medarbejdernes rolle i virksomhedens succes:
– Denne succes skyldes vores enormt dygtige og engagerede medarbejdere, der har vist ejerskab og ansvar gennem hårdt arbejde.
Om fremtiden og væksten ser direktøren 2024 som et godt år. Der skal kæmpes for ordrer, og særligt i København oplever Byens Rens vækst, men planen er at bevare centralproduktionen i Fredericia.
– 2024 er startet rigtig godt. Især har vi oplevet en markant vækst i København, hvor omkring 80 af de 100 største virksomheder nu er kunder hos os. Vores plan er at bevare vores centralproduktion i Fredericia, selvom vores vækst primært ligger i København. Kenbjerg er samtidig stolt over virksomheden udvikling:
– Vores koncept holder, og vi har vundet alle de sager, vi har budt ind på de sidste 6,5 år. Vi er særligt dygtige, når det kommer til logistik, leveringstid og kvalitet. Vores forretningsben omfatter firmaaftaler for afhentning af medarbejdernes rensetøj, mere end 600 indleveringssteder for private kunder i hele Danmark, samt industri-rens og -vask. Vi dækker hele landet, fra Hirtshals til Nordborg, til Helsingør til Nakskov, med vores egne biler og chauffører, der kører ud fra Fredericia.
Sådan skulle det gerne fortsætte, for strategien virker, slår direktøren fast.
– Vores strategi er at fortsætte med det, vi er bedst til, blive endnu mere effektive og gøre det endnu nemmere at handle med os. Det er en stor fælles indsats med kunder, leverandører, og medarbejdere. Vores økonomiske resultat er beskedent, da fokus har været på trivsel og kvalitet. Bundlinjen er et restprodukt af at gøre de rigtige ting. Selvom bundlinjen kunne være meget bedre, vægter vi trivsel og kvalitet højere lige nu, slutter Ricky Kenbjerg.
Rigsadvokaten vurderer på baggrund af en omfattende efterforskning, at der er grundlag for at indlede en sag ved domstolene om opløsning af Bandidos MC i Danmark. Der vil derfor blive rejst en sag ved domstolene med henblik på at søge foreningen opløst. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vil samtidig afsøge mulighederne for at nedlægge et foreløbigt forbud mod Bandidos MC i Danmark.
Grundlovens § 78 giver mulighed for at beskytte samfundet mod foreninger, der har et ulovligt formål.
Rigsadvokaten orienterede i maj 2023 justitsministeren om, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten havde tiltrådt en indstilling fra NSK om at indlede en efterforskning med henblik på at vurdere, om der var grundlag for at indlede en sag ved domstolene om opløsning af Bandidos MC i Danmark.
Der blev derfor i regi af NSK etableret en efterforskningsgruppe med henblik på at undersøge, om der er bevismæssigt grundlag for at antage, at Bandidos MC i Danmark er en forening, der har et ulovlig øjemed.
NSK vurderer på baggrund af en omfattende efterforskning, at der samlet set er bevismæssigt grundlag herfor og har derfor indstillet, at der indledes en sag ved domstolene om opløsning af Bandidos MC.
Både Rigspolitiet og Rigsadvokaten har tiltrådt indstillingen, og Rigsadvokaten har på den baggrund indstillet til justitsministeren, at en sådan sag indledes. Justitsministeren har tiltrådt indstillingen.
– Jeg ser meget positivt på, at Rigsadvokaten vurderer, at der er bevismæssigt grundlag for at føre en opløsningssag mod Bandidos MC i Danmark. Sagen skal nu gå sin gang i retten. Kriminelle grupperinger skal ikke kunne gemme sig bag grundloven. Foreningsfriheden er ikke skabt til at beskytte gemene forbrydere. Jeg bilder mig ikke ind, at et forbud kan stå alene i kampen mod banderne, men det vil være med til at stække dem. Politiet vurderer for eksempel, at det er et værktøj, der gør det sværere for banderne at rekruttere nye medlemmer. Politisk er jeg klar til at gøre, hvad der skal til i kampen mod banderne. Derfor er jeg også glad for, at vi med den bandepakke, som regeringen med et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om i efteråret, giver vores myndigheder endnu flere redskaber og i det hele taget strammer grebet yderligere om banderne, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Baggrund
Justitsministeren har i dag overladt kompetencen til administrativt at nedlægge et foreløbigt forbud efter grundlovens § 78, stk. 3, til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten eller den, som Rigsadvokaten bemyndiger hertil, får således kompetence til administrativt at kunne nedlægge et foreløbigt forbud mod Bandidos MC i Danmark, hvis der er grundlag for det. Der vil herefter blive anlagt en sag ved domstolene om opløsning af Bandidos MC i Danmark.
LOKALT. Det begyndte med et enstemmigt bestyrelsesmøde den 18. marts. Den selvejende daginstitution Børnehaven Klokkefrøen i Bredstrup-Pjedsted ønsker at overgå til kommunal drift, og...