Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Det nuværende tilslutningsanlæg 61 skal ombygges, og en entreprenør fra Fredericia skal stå for ombygningen.
For at mindske trængsel og kø ved Taulovmotorvejen skal tilslutningsanlæg 61 ombygges til et dynamisk ruderanlæg. Her byttes der om på kørselsretningerne for at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til trafikanterne i alle retninger. Anlægget bliver det andet af sin slags i Danmark, og det første hvor også cykler skal ledes igennem ruderanlægget.
Vejdirektoratet har tildelt entreprenør CJ Anlæg ombygningsopgaven.
– Danmarks nye dynamiske ruderanlæg skal bygges af entreprenør CJ Anlæg, der holder til i Fredericia. Så der er tale om en entreprenør, som skal bygge i deres lokalområde. I de kommende år har Vejdirektoratet rigtig mange projekter rundt om i hele landet, og det er et fokusområde for os at sørge for, at mange forskellige entreprenørvirksomheder kan byde på vores udbud. Det er lykkedes i dette projekt, hvor vi har skrevet kontrakt med en entreprenør fra lokalområdet, siger projektleder Ditte Bøgh Asaa, Vejdirektoratet.
Entreprenøren er i gang med sin planlægning og begynder anlægsarbejdet den 29. april 2024. Projektet udføres i samarbejde med Fredericia Kommune.
Torsdag klokken 18:30 gæster nogle af verdens bedste kvindelige håndboldspillere Fredericia. Det sker, når Odense Håndbold spiller pokalkamp mod Fredericia Håndboldklub.
Fredericia Håndboldklubs bedste kvindehold er rykket ned i 2. division, men inden de for alvor kan drosle ned, venter der en pokalkamp torsdag aften, hvor modstanderen er Odense Håndbold, der er i fuld gang med kvindernes slutspil og i aften skal i aktion mod Ikast i en kamp, som formentlig har højere prioritet.
Derfor kan det ikke udelukkes, at Odense til pokalkampen mod FHK kommer i en udgave, der ikke er med alle de bedste spillere, men der bliver mulighed for at opleve flere af verdens bedste kvindelige håndboldspillere i thansen Arena, hvor der er kampstart klokken 18:30.
På Odenses hold spiller blandt andet de danske landsholdsspillere Mie Højlund, Helene Elver, Althea Reinhardt og Andrea Hansen, men også udenlandske profiler som Bo van Wetering og Dione Housheer.
Foruden verdensstjernerne vil kampen samtidig være FHK-træner Mia Nygaard Hansens sidste i spidsen for klubbens kvindehold. Til næste sæson bliver Jakob Kruse og hende erstattet af Peter Conrad, som skal være med til at rykke FHK op i 1. division igen.
Fredericia Håndboldklub trak for noget tid siden TM Tønder i pokalturneringens sjette runde. Nu er kampen fastlagt.
Håndboldens pokalturnering er atypisk på den måde, at næste sæsons pokalturnering allerede er startet. Derfor skiftes der til næste sæson ud i trupperne, der egentlig har været med til at føre holdet frem til den givne runde, som man er i efter sommerferien.
Inden sommerferien er der en pokalrunde. Det er sjette runde, og for Fredericia Håndboldklubs vedkommende kunne man trække hold fra den sydlige del af Jylland samt fynske hold.
Lodtrækningen faldt således ud, at FHK skal møde TM Tønder på udebane, og nu er der sat dato på kampen. Kampen er blevet fastsat til at blive spillet den 30. april klokken 19:30 på TM Tønders hjemmebane.
Dermed venter der dér FHK et gensyn med flere af klubbens tidligere spillere. Således har Malte Pedersen en fortid i FHK, som han skiftede til Tønder fra før den indeværende sæson, og fra sommeren 2018 og frem til 2020 spillede Rune Schrøder i FHK, som han var med til at rykke op i ligaen med i sommeren 2019.
For FHK bliver det samtidig første møde med Tønder siden 2019, hvor holdet rykkede op i ligaen. Det skete blandt andet med baggrund i en sejr på udebane mod TM Tønder med 27-25 i en kamp, der sikrede, at FHK var bedst indbyrdes mod sønderjyderne i tabellen i tilfælde af pointlighed. Så vidt kom det ikke, da FHK vandt rækken med fem point ned til netop Tønder. Nu venter det første møde mellem de to hold siden dengang.
Løsgænger i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, har forståelse for, at Steen Wrist har valgt at trække sig som borgmester før kommunalvalget i 2025.
Det overrasker ikke Karsten Byrgesen, at Wrist har valgt at træde tilbage den 1. maj.
– Han nævnte i forbindelse med, at han ikke genopstillede, at det er familiemæssige årsager, og hvis han oplever det som så vigtigt, er det ikke et problem, der skal løses om to år, og derfor har jeg tidligere udtalt, at jeg forventede, det var en borgmester under afvikling. Den profeti jeg lavede, gik i opfyldelse, siger Byrgesen og slår fast:
– Jeg forstår godt beslutningen, han tager den rigtige for ham, og det bakker jeg ham op i. Det hele liv og det hele menneske er afhængigt af at have det godt. Hvis noget er i ubalance, skal man gøre noget ved det.
Wrist kom til som borgmester i en hektisk periode, hvor der var advokatsager og eksterne samt interne undersøgelser, der skulle laves. I dag er Fredericia et andet sted end dengang.
– Han har gjort det godt. Det er ikke min opgave at vurdere Steens evner, men jeg vurderer, at vi har haft et vedholdende og godt samarbejde i lukkede rum. Det påskønner jeg. Jeg synes, han har fået et godt eftermæle, forklarer Karsten Byrgesen.
Nu skal det vedtages på et ekstraordinært byrådsmøde, hvem der bliver borgmester. Alt tyder på, at det bliver Christian Bro, som er Socialdemokratiets borgmesterkandidat til valget i 2025.
– Jeg ved ikke, hvem der overtager for Steen Wrist, men det logiske er Christian Bro, og hvis det bliver ham, er det en, jeg kender godt qua formandsskabet i Teknisk Udvalg. Jeg har arbejdet tæt sammen med ham, og ham kan jeg godt samarbejde med, og det er gensidigt, slutter Karsten Byrgesen.
2. Viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen (O), havde gerne set Steen Wrist blive som borgmester frem til næste kommunalvalg, men forstår hans beslutning.
Onsdag blev det offentliggjort, at Steen Wrist stopper som borgmester før tid, da han har fået et nyt job hos Laugesens Have A/S. I forvejen var det tidligere på året meldt ud, at Wrist ikke ville genopstille som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Fredericia ved kommunalvalget i 2025.
– Vi har fået meldingen om, at Steen stopper som borgmester den 1. maj; jeg havde håbet, han sad perioden ud. Jeg synes, vi har haft et godt samarbejde med ham. Han startede i en svær tid med den uro, der var – det har vi landet på en ordentlig måde. Jeg vil takke ham for det gode samarbejde, vi har haft. Jeg er ærgerlig over, at han stopper nu, det har jeg sagt til ham også. Med tanke på byens ve og vel havde vi haft brug for ro i flere år; jeg havde derfor gerne set, at han tog tiden ud. Jeg forstår godt, han tog imod jobbet, men jeg vil gerne takke ham for samarbejdet og byde velkommen til Christian Bro, som jeg forventer at få et godt samarbejde med i det næste halvandet års tid, og så se, hvad det bringer fremad, siger Susanne Eilersen.
I artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige” er vi kommet til selve udformningen af de visioner og indholdet af de visioner, som vi sætter os får at virkeliggøre. Behovet for en personlig, en forenings- og forretningsmæssig, og ikke mindst en samfundsmæssig vision dukker ofte op, når den mangler, eller måske for sent når vi oplever dybe kriser omkring os, som Ukraine-krisen er et forfærdeligt eksempel på. Gennem de første fem artikler i serien har jeg søgt at skabe fundamentet for formuleringen af selve visionen. I denne artikel kommer derfor først et kort resumé af fundamentet, inden jeg sætter fokus på visionernes indhold.
Fundamentet for visionen
Visioner bliver ofte betragtet som vejskilte. De skal pege og vise os i den retning, som vi ønsker at bevæge os ad. Visioner er en forestilling om, en oplevelse af eller et billede på en ny og bedre verden. Visionerne bør ligge tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det for en verden, vi ønsker at leve i, hvis alt er muligt? ” Men visioner skal være mere præcise end det. De skal være mere konkrete og realistiske end bare en sløret og fragmenteret drøm.
Visioner skal udspringe af, hvem vi er – vores oplevede identitet. Visioner skal afspejle vores syn på verden og de overbevisninger, som vi ønsker at leve efter. Visioner skal formuleres i overensstemmelse med vores værdier og hvilken etik og adfærd, som vi ønsker skal være fremherskende i vores liv. Visionen skal gennemsyres af de ledelsesprincipper, som vi ønsker at lede os selv og andre efter, og som vi selv ønsker at blive ledt ud fra. Dette fundament kan du læse mere om i de forudgående fem artikler. Du finder link til dem på sidst i artiklen.
Målet med visionen
Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage det første skridt og de næste skridt mod det fælles mål. Mål som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og i usigtbart vejr og terræn. Visionen viser os vej, når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og vores ”GPSer” ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.
Visionen skal være langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs, uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og/eller inden i os selv.
Samtidig skal vi være i stand til justere visionen, og kursen vi har sat, når radikale sceneskift sker. For de sker og de kommer sjældent alene. Klima-krisen, Corona-krisen og netop nu Ukraine-krisen er desværre ”gode” eksempler herpå. Men også når radikale sceneskift sker på det personlige plan.
Men disse sceneskift og kriser skal ikke holde os tilbage. Tværtimod de bør animere os til at tænke endnu mere visionært. Sætte en ny kurs. Vi skal udnytte de kolossale kræfter, som kriserne slipper løs. Ved at styre de løsslupne kræfter i den retning, som vi ønsker, viser kriser ofte – i bagklogskabens klare lys – at de skaber også rum for nye retninger, som vi tidligere ikke kunne se. Det er netop her en rettidig og en skarpt formuleret vision har sin værdi og styrke.
Visionens indhold
Selve visionen bør ud over at leve op til de før nævnte retningslinjer bestå af en overordnet, præcis og kort formuleret sætning, der favner essensen og udløser den holistiske forestilling og oplevelse af en fremtidig ønsket tilstand for en selv, et fællesskab eller et samfund.
”Det meningsfulde liv for alle” kunne være en vision for et fællesskab. En anden vision for et fællesskab kunne være ”Fællesskabet, hvor det meningsfulde liv leves og trives”. Ordet ”Fællesskabet” kunne byttes ud med andre relevante begreber, som ”Fristaden”, ”Fristedet”, ”Kommunen”, ”Landet” ”Virksomhedens navn” etc.
Visionens budskaber bør uddybes efterfølgende med svar på i hvert fald tre spørgsmål, som sikrer en fælles forståelse af visionens indhold og forventninger hertil.
Det første svar drejer om, hvad det egentligt er visionen handler om, og hvilke elementer visionen består af? I forhold til de to nævnte visionseksempler kan det være en uddybende beskrivelse af forestillingen om, hvad vi forstår ved ”det meningsfulde liv” og ”fællesskabet”. Hvis vi forestiller os, at visionen er for ”Det Ønskede Samfund”, så kan der findes masser af inspiration til denne beskrivelse i mange af de artikler og indlæg, som tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg skrev i forbindelse med vores hidtidige debatter om det ønskede samfund.
Det andet svar er en uddybning af, hvorfor er visionen vigtig, og hvad den betyder for os?
Gode svar på disse to spørgsmål er måske det allervigtigste, for kun de gode svar vil inspirere og motivere os. Det får os til at handle og ændre adfærd i retning af visionen. Og ved undervejs i livet at genbesøge og måske opdatere disse svar, så genererer vi ny mental energi og endnu bedre forudsætninger for, at visionen nås.
Det tredje svar drejer sig om, hvordan vi vil vide, at vi har nået visionen?
Det tredje svar, som underbygger og udbygger de to første svar, kan bestå af flere delsvar på spørgsmål: ” Hvor står vi, når visionen er nået? ”, ” Hvad laver vi der? ”, ” Hvordan gør vi det? ”, ”Hvorfor gør vi det? ” og Hvem er vi, når visionen er opfyldt? ”.
Disse svar er med til at underbygge selve visionen og knytte dens sammenhæng til fundamentet for visionen. Ved at fastholde og udbygge denne sammenhæng øges chancen for at nå visionen betydeligt.
Fortsat gode visionsdage
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.
Efterforskningen skal forsøge at afdække, hvad der førte til branden på Børsen, men det kan tage en rum tid, før der vil foreligge konklusioner.
– Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen, og vi har foreløbig foretaget afhøringer, der er sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt. Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelser, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling.
Brian Mikkelsen med uskadt top af dragespir. Foto: AVISEN
Københavns Politi vil i forbindelse med efterforskningen få assistance til de brandtekniske undersøgelser fra Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.
– Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde. Heldigvis har vi i dansk politi nogle utrolig dygtige medarbejdere, der er vant til at stå med både omfattende og komplicerede brandefterforskninger, så vi vil gøre alt i vores magt for at komme frem til, hvad der skete, siger Brian Belling.
Steen Wrist stopper som borgmester i Fredericia før tid. Venstres politiske ordfører, Peder Tind, forstår beslutningen og anerkender det arbejde, som Wrist har udført.
Tidligere på året meldte Steen Wrist ud, at han ikke genopstiller som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i 2025. Nu er det meldt ud, at han træder af før tid.
– Jeg vil gerne takke Steen for godt samarbejde og en god indsats for Fredericia. Politik er ikke altid nemt, man er på hele tiden som borgmester. Vi har stor grund til at takke Steen for hans indsats, og jeg ønsker ham held og lykke med hans nye job og fremtid. Jeg ser frem til at arbejde sammen med den nye borgmester, siger Peder Tind.
Tind forstår, at Steen Wrist slog til, da han blev tilbudt et job hos Laugesens Have A/S som forstander.
– Det er en privat sag. Jeg har stor respekt for at træffe beslutningen, og særligt fordi han vil have mere tid med familien. Jeg ved godt, hvad det vil sige at have afsavn. Det er et krævende job at være borgmester, så jeg forstår ham. Jeg tror, uden at kende fremtiden, at det med at borgmestrene holder i 20 år, det kommer vi til at se færre af, da en borgmesterpost er meget krævende og derfor er det naturligt at vælge kortere perioder. Det er min analyse af det, og det ser man også mange steder med sygemeldinger og der skiftes hyppigere ud, forklarer Peder Tind.
Steen Wrist blev indsat som borgmester i en hektisk periode, hvor daværende borgmester Jacob Bjerregaard trak sig, og siden fulgte en hektisk tid med advokatundersøgelser. Med tiden er der kommet ro på bagsmækken, og det glæder Peder Tind.
– Fredericia står et godt sted. Jeg er optimist på byens vegne, og der er nogen opgaver foran os, og der er en vision og udfordringer på folkeskoleområdet. Der er fortsat opgaver, der skal løses, men vi står et godt sted og Steen har skabt gode resultater, som jeg vil ønske ham tillykke for. Han gik ind i et valg på en svær baggrund, og det har vi alle stor forståelse for, og det er også det, uden at vide det, er noget der har slidt ekstra hårdt. Der har været stormvejr, og vi er et sted nu, og som jeg har sagt, det vigtigste er vi fokuserer på indholdet, men vi har haft fokus på at rydde op af gode grunde og være optaget af advokatundersøgelser. I dag kan vi diskutere midtbystrategi og visioner, og andre ting vi arbejder med, det er noget af det, der er godt. Det er fremdrift, slutter Peder Tind.
Med bare få uger til, at EU’s borgere skal i stemmeboksen den 6.-9. juni, viser en ny Eurobarometermåling en stigende tendens, når det gælder flere vigtige valgindikatorer. Undersøgelsen er den sidste inden valget.
Interessen for valget og viden om, hvornår det finder sted, samt tilbøjelighed til at stemme, er alle i stigning sammenlignet med den seneste måling i efteråret 2023. Stigningerne er endnu mere påfaldende sammenlignet med målingen fra foråret 2019 (tre måneder før det seneste EU-valg).
60 procent af de adspurgte EU-borgere svarer nu, at de er interesserede i valget i juni (+3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023 og +11 procentpoint sammenlignet med februar/marts 2019). Det samme fortæller 63 procent af danskerne.
71 procent af EU-borgerne fortæller, at de sandsynligvis vil stemme (mellem 7 og 10 på en skala fra 1-10), hvilket er tre procentpoint flere sammenlignet med efteråret 2023 og 10 procentpoint flere sammenlignet med februar/marts 2019. Her ligger det danske resultat på 87 procent. Resultaterne indikerer, at EU’s indbyggere er meget opmærksomme på vigtigheden af det kommende valg i dagens internationale situation, og otte ud af 10 (81%) af de adspurgte er da også enige i, at situationen gør det at stemme endnu vigtigere. Store flertal i alle medlemslande er enige i det udsagn, og i Danmark ligger tallet på 93 procent.
Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har følgende kommentar til undersøgelsens resultater:
– Europæerne er klar over, at der er meget på spil ved stemmeurnerne, og at det gør det endnu vigtigere at stemme i den nuværende geopolitiske situation. Jeg opfordrer vores borgere til at stemme til det kommende EU-valg, til at styrke det europæiske demokrati og til at forme Europas fremtid.
Mens denne mandatperiode lakker mod enden, svarer 81 procent af de adspurgte EU-borgere, at de har en positiv eller neutral opfattelse af Europa-Parlamentet (i DK 92%, hvilket er det højeste i EU), og kun 18% har en negativ holdning til det (i DK 6%, hvilket er det laveste i EU). Derudover ønsker et flertal i EU (56%), at Europa-Parlamentet spiller en mere betydningsfuld rolle (i DK 34%), mens kun 28% procent ønsker det modsatte (i DK 26%), og 10% ønsker, at det beholder sin nuværende position (i DK 33%).
Roberta Metsola tilføjer:
– Parlamentet og den Europæiske Union har leveret som aldrig før i de seneste år. Vi har arbejdet under helt særlige og udfordrende omstændigheder, men det har kun gjort os stærkere og mere forenede end før. Parlamentet har været og vil fortsætte med at være borgernes stemme og direkte talerør i EU.
De europæiske borgere ser gerne, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (33% i EU) samt offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% i EU) bliver de vigtigste emner, der skal diskuteres under valgkampen. Støtte til økonomien og skabelsen af nye jobs samt EU-forsvar og -sikkerhed lander begge på en tredjeplads på europæisk plan (31% i EU). For danskerne ligger EU’s forsvar og sikkerhed på en førsteplads (56%), mens økonomiske bekymringer fylder mindre. Indsatsen mod klimaforandringerne (50%) og Europas fremtid (40%) kommer ind på en anden- og tredjeplads over de emner, som danskerne først og fremmest mener bør diskuteres under den kommende valgkamp.
EU’s borgere synes i stigende grad, at EU’s forsvar og sikkerhed er vigtigt. Det skal særligt ses i lyset af Ruslands storskalainvasion af Ukraine. Det bliver nu nævnt som et af de emner, der ifølge borgerne først og fremmest bør diskuteres under valgkampen med de højeste tilkendegivelser i Danmark (56%), Finland (55%) og Litauen (53%).
Når EU’s borgere ser fremad, er det med forsvar og sikkerhed (37% i EU, 50% i DK) som de vigtigste emner, EU bør fokusere på for at styrke sin position i verden fremover. Det efterfølges af energispørgsmål og fødevaresikkerhed/landbrug (begge 30% i EU, hhv. 32 og 13% i DK). Hvor fire ud af 10 borgere svarer, at EU’s rolle i verden er blevet vigtigere i løbet af de seneste år (seks ud af 10 i DK), mener 35%, at den ikke har ændret sig (27% i DK), og 22% oplever, at den er blevet mindre betydningsfuld (10% i DK). På nationalt niveau svarer relative flertal i 15 lande, at EU’s rolle er blevet mere vigtig gennem årene, som eksempelvis 67% i Sverige, 63% i Portugal og 60% i Danmark. Derimod er slovenske og tjekkiske borgere mere tilbøjelige til at svare, at EU’s rolle er blevet mindre vigtig (henholdsvis 32% og 30%).
Knap tre fjerdedele af borgerne (73%, +3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023) mener, at EU’s indsatser har indflydelse på deres dagligdag (77% i DK), hvoraf en femtedel (20% i EU, 22% i DK) svarer, at de ’i høj grad’ har indflydelse. Derudover er et stort flertal af europæerne enige i, at deres land, alt i alt, har gavn af EU-medlemskabet (71% i EU, 89% i DK). Det ligner generelt resultaterne fra målingen i efteråret 2023, som fortsat viser høje niveauer på tværs af hele EU.
Europa-Parlamentets Eurobarometermåling for foråret 2024 er blevet foretaget af analysebureauet Verian (tidl. Kantar) fra den 7. februar til den 3. marts i alle 27 EU-medlemslande. Rundspørgen blev gennemført ansigt-til-ansigt med computerassisterede videointerviews (CAVI) brugt som supplement i Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. Der blev gennemført 26.411 interviews i alt (1.003 i DK). EU-resultaterne er vægtede i forhold til befolkningsstørrelsen i det enkelte land.
Mere end otte ud af 10 europæere (81%) mener, at den geopolitiske situation gør det endnu vigtigere at stemme. Tallet er 93% for danskerne.
Seks ud af 10 borgere (60%) interesserer sig for det kommende EU-valg, som foregår på tværs af EU mellem den 6.-9. juni, hvilket er 11 procentpoint mere sammenlignet med samme tidspunkt før det forrige valg i maj 2019. For Danmark er tallet 63%.
73% af borgerne svarer, at EU-tiltag har indflydelse på deres hverdag. Det samme mener 77% af danskerne.
EU-forsvar og -sikkerhed er tiltagende vigtige emner at sætte fokus på.
Kampen mod fattighed og social udelukkelse (33% for EU, 25% for DK) lige så vel som offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% for EU, 13% for DK) er nogle af de emner, der er højest på vælgernes dagsorden på europæisk plan.
Steen Wrist har fået nyt job og stopper derfor senere på måneden som borgmester for Fredericia Kommune
Tidligere på året meddelte borgmester Steen Wrist, at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Udgangspunktet var at sidde perioden ud, men det rigtige jobmatch gør, at Steen Wrist stopper før tid. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
– Det er både med vemod og glæde, at jeg nu kan fortælle, at jeg har fået et nyt job. Den 1. maj starter jeg som forstander på kursus- og konferencecenteret Laugesens Have A/S. Det betyder samtidigt, at jeg har bedt om, at byrådet bliver indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, hvor jeg vil anmode om at træde ud af byrådet og dermed også af borgmesterhvervet. Efter ti gode år i byrådet, de sidste tre som borgmester, bliver det vemodigt at stoppe i Fredericia Byråd. Da jeg tidligere på året meddelte, at jeg ikke genopstillede til det kommende kommunalvalg, sagde jeg samtidig, at jeg som udgangspunkt sad perioden ud. Men jeg ved, at det er det rette for både kommunen og mig at stoppe nu. Jeg glæder mig til nye udfordringer, og kommunen får så samtidig en borgmester med et længere sigte end mig, siger borgmester Steen Wrist og fortsætter:
– Jeg vil sige tusind tak til alle dem, der har stemt på mig ved tre valg, de mange samarbejdspartnere, jeg har mødt, og alle kollegaer i byrådet for med- og modspillet og ikke mindst for samarbejdet. Og ikke mindst kæmpe tak til hver og en af kommunens medarbejdere og ledere.
Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde den 23. april 2024, og godkender byrådet Steen Wrists anmodning om at træde ud, så bliver den nye borgmester samtidigt indstillet til at overtage borgmesterkæden.
– Det er vigtigt for mig, at det sker nu. Budgetprocessen starter med det første seminar samme dag som det ekstraordinære byrådsmøde og løber frem til midten af oktober. Jeg mener, at det er bedst, at det bliver med en gennemgående borgmester som forhandlingsleder hele vejen. Samtidig står den kommende tid også på bl.a. ansættelse af en ny direktør for det vigtige familie- og børneområde, og den proces skal min afløser sidde for bordenden af – ikke mig. Lige nu glæder jeg mig til mit nye virke på Laugesens Have, som er et fantastisk sted i Vestjylland med et dygtigt og engageret personale i nogle attraktive rammer, som emmer af kvalitet, service og højt til loftet, slutter Steen Wrist.
UDDANNELSE. To gymnasiebestyrelser i Kolding skal have nye medlemmer, og Børne-, Skole- og Familieudvalget har indstillet to byrådsmedlemmer til posterne.
Til bestyrelsen for Kolding Gymnasium,...
