13.4 C
Copenhagen
torsdag 3. april 2025

Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring

0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesministeren har i dag sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.

I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.

Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er den 19. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.

– Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.

– Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.

Fakta:

– Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
– Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
– Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
– Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
– Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
– Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
– Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.

112 hold boltrer sig: Danmarks bedste arrangerede stævne

0

I denne weekend afvikles Indoor Liga Cup 2023 for U8 og U9-hold i Fredericia Idrætscenter. Medarrangør fra Dalum IF, Lars Henriksen, kalder det Danmarks bedst arrangeret stævne, hvis man kigger på overnatningen og bespisningen.

Traditionen tro afvikles Indoor Liga Cup to gange årligt. Denne gang er turen kommet til U8 og U9, og det giver ekstra mange besøgende til stævnet, der for syvende år i træk arrangeres i samarbejde mellem Fredericia KFUM og Dalum IF. 

Når det er de mindste årgange er der nemlig for flere af spillernes vedkommende både forældre og bedsteforældre med for at se børnene spille, og det kan også måles på antallet af besøgende i Fredericia Idrætscenter. Stephan Klavsen fra stævneledelsen oplyser, at der lørdag eftermiddag var 2.300 mennesker i hele halkomplekset.

I år er der 112 hold, og der kan ikke komme flere med, for ellers skal arrangørerne gå på kompromis med kvaliteten, og det vil de ikke. Flere hold vil kræve flere haller, og det er ikke muligt, da alle haller i Fredericia Idrætscenter er i brug, og det er ikke aktuelt for arrangørerne at benytte sig af andre haller i kommunen, da de vil have stævnet afviklet under ét tag.

Holdene tæller alt lige fra de lokale hold i Fredericia-området til større klubber som Aarhus Fremad, FCK og Brøndby IF. Netop holdene langvejs fra giver ekstra travlhed til hotellerne i området.

– Jeg talte med en forælder, der havde glemt at melde sig til i god tid, og han skal helt til Odense for at overnatte. Der var intet ledigt i Fredericia, og det giver hotellerne en god omsætning, siger Lars Henriksen.

Lørdag aften er der 1028 personer tilmeldt til spisning på de fire skoler, der benyttes til stævnet. Skolerne er Ullerup Bæk Skolens afdeling på Nørré Allé og Skjoldborgsvej, og de to øvrige skoler er Kirstinebjergskolens afdelinger på Indre Ringvej og Høgevej.

Historisk set, så er det KFUM, der står for catering og overnatningen. Det hele startede lang tid før, at vi startede med at arrangere det med Dalum, da vi inden da havde afviklet Lillebælt Cup i mange år. Derfor er det et setup, som vi har lavet i rigtig mange år, siger Stephan Klavsen og får ros af Lars Henriksen:

– Vi har været til mange stævner. Jeg kan sige, uden at blinke med øjnene, at KFUM er de bedste til at afvikle stævner med overnatning og bespisning. Der er ingen steder, der kan levere mad på selve skolen alle steder, og det gør de her. Når man skal andre steder hen, skal man ud at køre, men her får man mad på den skole man er på. Det er værdsat, slår Henriksen fast.

Som et af de få stævner, så har Indoor Liga Cup ikke lidt så meget af coronapandemien.

– Vi var heldige med afviklingen, da det var. I 2022 rykkede vi januar-stævnet en måned, og så passede det med, at alt var åbent igen, og i november 2021 nåede vi lige at have vores stævne inden, at det hele lukkede. Så vi havde det sidste stævne inden nedlukningen og det første efter åbningen, fortæller Stephan Klassen.

Årets første udgave af Indoor Liga Cup slutter søndag eftermiddag.

Kronprinsessen åbner Kræftens Bekæmpelses nye udforskningscenter

0
Presseinvitation – H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk

H.K.H Kronprinsesse Mary var med, da Kræftens Bekæmpelse 12. januar slog dørene op for foreningens nye besøgscenter udForsk, der skal formidle forskning og stimulere unges interesse for videnskab.

Der blev undersøgt, scannet, forstørret, diagnosticeret og spillet, da H.K.H Kronprinsesse Mary sammen med elever fra 8. klasse på Tre Falke Skole som de første nogensinde kunne gå på opdagelse i Kræftens Bekæmpelses nyåbnede besøgscenter udForsk.

Her vil Kræftens Bekæmpelse fremover invitere udskolingselever, lærere og andre nysgerrige besøgende indenfor til en interaktiv og lærerig oplevelse.

I udForsk kan man blandt andet lære, hvad kræft er, hvordan kroppens celler fungerer, og hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen, der rammer flere end 40.000 danskere hvert eneste år.

’Jeg er utroligt stolt’
Det var med stor glæde og begejstring, at Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen kunne byde blandt andre H.K.H Kronprinsessen og eleverne fra Tre Falke Skole indenfor i det nye besøgscenter.

– Jeg er utroligt stolt over udForsk, som jeg synes er et vigtigt tilbud, der har manglet. At H.K.H Kronprinsessen takkede ja til at deltage i åbningen og gå på opdagelse i centeret sammen med os er en stor ære, siger Helen Bernt Andersen.

Et center med leg og læring
Arbejdet med det nye besøgscenter har været længe undervejs og har først og fremmest været mulig takket være en donation på 6 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden, forklarer Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker.

– Jeg vil gerne sige tak for støtten til Novo Nordisk Fonden og de øvrige donorer, der har gjort det muligt at udvikle og bygge vores nye flotte besøgscenter, som jeg er sikker på, bliver til glæde og gavn for mange besøgende de kommende år. Det vil være fantastisk, hvis vi med centeret kan være med til at stimulere de unges interesse for videnskab og måske endda så frøene til et par fremtidige forskere.

– Jeg vil også gerne takke Experimentarium i Hellerup, der har været med til at udvikle de stationer, som udstillingen består af. Med deres hjælp er det lykkedes at præge udForsk med noget af den fantastiske blanding af læring og legesyge, som folkene fra Experimentarium er eksperter i at levere, siger han.

udForsk skal oplyse og afmystificere
Kræftens Bekæmpelse driver en række indsatser og kampagner målrettet unge, men de handler primært om alkohol- og tobaksforebyggelse eller kræftsygdommens psykosociale konsekvenser.

Med udForsk har foreningen som noget nyt et tilbud til unge om forskning, der er blandt Kræftens Bekæmpelses vigtigste arbejdsområder

– Kræft er en sygdom, de fleste unge hører om jævnligt gennem medierne eller som pårørende eller patienter. Med udForsk giver vi mulighed for, at man kan lære mere om, hvad kræft er og hvordan kræftsygdomme kan behandles og forebygges, siger Helen Bernt Andersen, der håber, at udForsk også kan bidrage til at afmystificere en sygdom, der rammer én ud af tre, inden de fylder 75 år.

– Man er som bekendt mere bange for ting, man ikke forstår, og derfor håber jeg, at besøgscenteret gennem oplysning og viden kan være med til at klæde de unge lidt bedre på, hvis de – eller deres nærmeste – desværre en dag skulle blive ramt af kræft.

Mand havde stripset sig selv fast i omklædningsrum

0

Lørdag morgen var der stort politiopbud ved Slotsøbadet i Kolding. Nu oplyser SlotssøBadet, at der ikke er tale om nogen voldsepisode.

Opdateret klokken 17:45 med udtalelse fra Sydøstjyllands Politi.

Der foregik et „mistænkeligt forhold‟ på Hospitalsgade i Kolding i Slotsøbadet tidligere lørdag. Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag formiddag, at en person var anholdt i sagen, som omhandlede en berigelsesforbrydelse, der ifølge Den Store Danske, defineres som tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, åger, skyldnersvig og røveri.

I første omgang var der rygter om, at der var foregået en voldsepisode, men det afkræftes nu af SlotssøBadet.

– Fra SlotssøBadets side anser vi forholdet for opklaret og afventer nu den juridiske afslutning på det. Vi er meget bevidste om, at det må være en traumatisk oplevelse for dem, der har været tilstede og har taget hånd om de berørte. Det har været en træls situation. Vi håber derfor også på, at medier og folk vil respektere, at der ikke er yderligere at tilføje. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Kolding Politi, oplyser Slotssøbadet i en pressemeddelelse.

Slotssøbadet ønsker ikke at uddybe episoden, men det gør vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen.

– Det var et forsøg på at stjæle et kontantbeløb. Manden er sigtet for tyveri på sin arbejdsplads, han påstod at nogle havde tvunget ham til at åbne med et kort. Men afhøringerne viste at han selv stod bag det hele, desuden havde han stripset sig selv fast til en stol i et af omklædningsrummene, for at underbygge forklaringen om, at han var blevet bestukket til at stjæle kontantbeløbet. Disse forklaringer lykkedes ham ikke, og han får formodentlig en dom, siger vagtchefen.

Vi skal sikre flest mulige frie valg til vores ældre medborgere

0
Foto: AVISEN

Som formand for Senior og Socialudvalget undrer jeg mig såre over Kirsten Hassing Nielsens læserbrev indeholdende usandheder i forbindelse med sidste års budgetarbejde, samt forkerte faktuelle påstande omkring det at sove med støttestrømper på om natten.

I sidste års budgetarbejde havde vores forvaltning fået til opgave, at finde flest mulige besparelser for at vi kunne lande et budget i balance de kommende år.

Et af forslagene var at ældre som brugte støttestrømper, skulle sove med disse på, idet at ny viden fra blandt andet USA og England, samt en undersøgelse fra Aarhus viser, at når støttestrømper bruges døgnet rundt, så tager det halvt så lang tid at få væsken ud af benene og holde benet slankt.

Ligesom i hovedparten af Danmark har fredericianere som har problemer med væske i benene taget støttestrømper på om morgenen og af om aftenen. 

Dette har ofte resulteret i, at benene hæver igen når strømperne kommer af og indtil næste morgen, hvor de atter skal på igen.

Det har ofte den konsekvens, at der igen kommer sår på benene. 

Disse gener kan reduceres, hvis støttestrømperne anvendes hele døgnet uden at blive taget af om aftenen.

Herudover har flere af vores ældre brug for hjælp af vores social- og sundhedspersonale, til at tage disse støttestrømper af og på. 

Og her er det ofte generende for de ældre, at de skal afvente social- og sundhedspersonalet, før de kan fortsætte med dagens gøremål.

Hvordan Kirsten Hassing Nielsen kan gisne om budgetforligspartiernes gøren og laden i budgetforhandlinger, som Det Konservative Folkeparti forholdsvist hurtigt udgik fra, det er en gåde.

Jeg har siddet med ved samtlige forhandlinger og jeg kan konstatere, at absolut ingen af forligspartierne ville tvinge ældre til at sove med støttestrømperne på. At påstå det modsatte er både ærgerligt og uordentligt.

Men med respekt for den nye viden på området, var der ingen tvivl om, at vores ældre naturligvis skulle tilbydes den nye ordning og derved selv afgøre deres situation.Det skylder vi både de ældre, de pårørende og vores medarbejdere. 

Med venlig hilsen

Søren Larsen

Formand for Senior og Socialudvalget

Fredericia Byråd


Politiet undersøger mistænkelige forhold i mulig berigelsesforbrydelse

0
Foto: AVISEN

Lige nu undersøger Sydøstjyllands Politi talstærkt nogle mistænkelige forhold i Hospitalsgade i Kolding. Vagtchefen kan bekræfte at en allerede er anholdt i sagen om overtrædelse af berigelsesforhold.

Politiet har været fremme på adressen siden klokken 07.00 og frem til klokken 09.00. Vagtchefen vil ikke gå for meget ned i detaljen, da det skal undersøges. Han kan ikke svare på, om der kommer en fremstilling i sagen, men man har undersøgt mistænkelige forhold.

32-årig mand anholdt for spiritus- og narkotikapåvirket kørsel

0

På Horsensvej og Niels Bohrs vej i Vejle er en 32-årig mand blevet mistænkt for at køre spiritus- og narkotikapåvirket kørsel. Manden blev også fundet i besiddelse af 9 gram kokain.

Klokken 02.30 blev den 32-årig mand anholdt, hvorefter han blev taget med til en blodprøve. Man venter endnu på en promilletest, der kan fortælle, hvad manden promille var, da han kørte i bilen.

Store fejl på Yousees net

0
YouSee
(Foto: YouSee )

Flere kunder oplever lige nu enten ustabilt internet eller, at de ikke kan komme på internettet. Yousee melder, at man er i gang med at udbedre fejlen.

– Fejl på mobil, tv og internet Vi har i øjeblikket en teknisk fejl som medfører at man kan have problemer med data på sin mobiltelefon og sit mobile bredbånd. Fejlen kan også påvirke tv og internet. Vi knokler for at finde fejlen og få den rettet hurtigst muligt, skriver Yousee.

OL-aspirant får gavn af nyt samarbejde

0

Fredericia Eliteidræt offentliggjorde i slutningen af 2022 et samarbejde med LEGO. Den første til at dage nytte af det er BMX-rytteren Magnus Dyhre, der kæmper for at komme med til OL 2024.

Projektet mellem Fredericia Eliteidræt og LEGO-koncernen blev sat i søen for at hjælpe idrætstalenter med uddannelse og beskæftigelse, mens de forfølger deres drømme i idrættens verden. Deres hverdag bliver tilpasset til deres arbejde i LEGO-koncernens produktion i Billund.

Det er meningen, at man kan få en læreplads hos LEGO, men det har Magnus Dyhre ikke i første omgang, hvor han er tilknyttet arbejdspladsen 25 timer ugentligt, hvilket giver ham fleksibilitet i hverdagen.

– Det passer rigtig godt. Jeg kan holde fri, når jeg skal, og så har jeg fået lavet det sådan, at jeg har en arbejdsuge med fire dage. Det passer med seks timer dagligt mandag til torsdag, og så kan jeg få fri, hvis der er stævner, der kræver det, siger Dyhre.

Arbejdspladsen i Billund ligger omkring 40 minutters kørsel væk fra Fredericia, men efter overvejelser kunne det gå op for Dyhre, der i sommeren 2022 blev student fra Gymnasiet HTX Lillebælt.

– Først tænkte jeg det er langt at køre, men det har været svært at finde så fleksibel en arbejdsplads. Da Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt sagde .at LEGO var klar til at give mig sådan en mulighed, og jeg ikke havde andet, så er det fedt og det giver mening for mig, fortæller Dyhre.

Som det er nu har Magnus Dyhre fri klokken 14:00, og det giver ham muligheden for at tage to træningspas, et styrke og et på cyklen, efter arbejde. I alt træner han omkring ti gange i ugen, og pt. arbejder han frem mod en sæson, hvor han skal køre mod eliten.

– Sidste år kørte jeg U23, og der fik jeg en masse succes og et par titler. I år skal jeg køre elite, så det bliver spændende at se, hvordan det går der. Jeg nåede at køre lidt elite i slutningen af sidste år, og det er derfor ikke helt nyt for mig, siger Magnus Dyhre.

Kvalifikationen til OL 2024, som er det store mål for Dyhre, er gået i gang, men det er ikke til at sige, hvordan han står endnu.

– Dem i Asien har kørt flere løb end dem i Europa, og derfor er det ikke til at sammenligne landene endnu, fortæller Dyhre.

Selvom Magnus Dyhre kommer fra at være U23-udøver, til at skulle køre mod eliten, så føler han sig godt rustet.

– Jeg føler, at jeg er i den gode halvdel og er tæt på toppen. Det er småting, der skal laves om på, siger Magnus Dyhre.

Målet for dansk BMX er at få én herrekører med til OL. Det kræver, at de danske ryttere skraber nok point sammen til at ende i top-10 på ranglisten. Hvis det lykkedes for Danmark, så er det op til landstræneren at vælge den rytter, som er bedst egnet til OL. 

– Det er lidt en intern kamp på landsholdet om at få den plads, men jeg kan ikke bare alene skrabe pointene sammen. Vi skal lave en holdindsats, og så er det den, der er bedst på dagen, der tager pladsen til OL, slutter Magnus Dyhre.

SMV’er og AU puster nyt, digitalt liv i gamle maskiner

0

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet har i samarbejde med fire små og mellemstore danske virksomheder udviklet udstyr, der kan overvåge produktiviteten og driftsstatus på produktionsmaskiner af ældre dato. Teknologien kan betyde, at virksomheder med ældre maskiner kan holde sig konkurrencedygtige på et fortsat mere digitaliseret marked.

Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Produktionsdanmark har højt specialiserede maskiner som hjertet i deres produktionsapparat. Maskiner, som måske har flere årtier på bagen, og som er mekaniske, men som holder produktionen gående og for længst er betalt ud.

Netop disse maskiner er omdrejningspunktet i et projekt, hvor fire SMV’er, Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) og forskere fra Aarhus Universitet (AU) har arbejdet sammen for at bringe de ældre maskiner ind i den digitale tidsalder med de konkurrencemæssige fordele, det medfører.

– Mange SMV’er er centreret omkring klassiske, ældre maskiner, der har kørt i måske 50-60 år. Maskinerne er ofte bygget med et meget specifikt formål og til en særlig niche, og på den måde er de med til at holde virksomheden konkurrencedygtig. Imidlertid har vores manglende evne til at overvåge disse maskiners ydeevne og driftsstatus efterladt vitale videnshuller, som vi har brug for at fylde, hvis virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige i en mere digital og grøn fremtid, siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder projektet ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet. Han fortsætter:

– I projektet Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0 har vi haft fokus på, hvordan vi kunne integrere digitale teknologier i de ældre maskiner, så vi får mulighed for at overvåge dem, indsamle data og forbedre driften.

Projektet, der er støttet af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland, blev til på initiativ fra DAMRC og AU. Omdrejningspunktet var ældre fræse-, drejemaskiner og andre spåntagningsmaskiner inden for metalindustrien.

– Produktionsvirksomhederne kan selvfølgelig vælge at købe nye maskiner, der har digital overvågning indbygget, men der er mange penge at spare, hvis man i stedet kan digitalisere de ældre og ofte velfungerende maskiner. Projektet har vist nye veje til, hvordan vi holder landets produktionsvirksomheder konkurrencedygtige og fastholder arbejdspladser i Danmark, fortæller Charlotte Frølund Ilvig, der er Chief Project Manager hos DAMRC.

Et unikt samarbejde med markedspotentiale

Fire SMV’er har sammen med forskerne kastet tid og energi i projektet, nemlig techvirksomhederne Micro Technic og REEFT, produktionsvirksomheden Niebuhr Gears og servicevirksomheden Bast & Co.

Mens AU stod for at konfigurere et integreret sensorsystem bestående af flere typer sensorer, arbejdede forskerne tæt sammen med Micro Technic om at udvikle avancerede algoritmer, der kombinerede data fra sensorerne. Dermed blev det muligt at måle på en række KPI’er defineret af den enkelte virksomhed i forhold til produktivitet og drift.

– Vores bidrag til projektet handlede dels om at opsamle sensordata med vores dataloggere og dels om at skabe værdi i data. Sensordata i sig selv fortæller os ingenting, men med det software, som vi og AU udviklede i projektet, og som kører på vores udstyr, fik vi mulighed for at sætte data i forhold til hinanden. Og det gjorde os i stand til at sige noget om, hvilken tilstand en given maskine er i, siger Anders Qvistgaard Sørensen, der er R&D Manager hos Micro Technic.

Hos Bast & Co., der er specialiserede i reparation og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner, har servicechef Kim Dejbjærg været glad for at deltage i projektet.

– Koblingen af forskere, udviklere og vores folk på gulvet har været en god kombination. Vores operatører har jo alle erfaringerne, mens forskerne kan se tingene lidt fra oven og kommer med den teoretiske viden om, hvordan tingene fungerer. Når man kobler det med vores mere praktiske tilgang, får man noget helt unikt, og det har været vildt spændende at være med til, siger Kim Dejbjærg.

Den indstilling deles af Devarajan Ramanujan.

– Som forsker er det vigtigt at holde folk i midten af teknologien, så vi ikke bygger løsninger uden dem, der har arbejdet med maskinerne i årtier. Operatørerne ved, hvordan maskinen opfører sig før et nedbrud, at den bliver varm på en bestemt måde, eller siger en særlig lyd f.eks. Den viden har vi brug for, når vi konfigurerer vores sensorer, så vi har brug for alle – lige fra forskere til operatører – for at lykkes, siger han.

Resultaterne fra projektet er tilgængelige for de SMV’er, der ønsker at arbejde videre med dem. Og potentialet for en kommerciel løsning burde være til stede:

– Projektet har vist, at det er muligt at få data ud af de gamle maskiner, og det giver jo store muligheder for at overvåge noget, vi ikke kunne overvåge før. Der findes mange af de gamle mekaniske maskiner rundt omkring, så den her teknologi kunne godt gå hen og blive stor for os, der kan se en fordel i forebyggende vedligehold og planlagt produktionsstop, siger Kim Dejbjærg.

Fleksibilitet med færrest mulige omkostninger
En kerneambition i projektet har været at holde omkostningerne på de digitale løsninger nede for at sikre, at de ville være tilgængelige for netop SMV’er.

– I projektet har vi arbejdet med at konfigurere billige standardsensorer, så de passer til den enkelte virksomheds behov i forhold til at måle sundheden og produktiviteten på de gamle maskiner. På samme måde valgte vi at arbejde med at kombinere meget billige standardsensorer på hver maskine i stedet for at udvikle en løsning baseret på en enkelt sensor, der kan måle en specifik funktion med høj nøjagtighed. Sådanne sensorer med høj opløsning kan være ti til hundrede gange dyrere, siger Devarajan Ramanujan.

Softwarevirksomheden REEFT stod for at visualisere den data, der blev indsamlet af sensorerne:

– Vi deltog i projektet, fordi vi mener det er vigtigt at udbrede hvilket potentiale, der findes i digital dataopsamling og visualisering af data, også på ældre maskiner. Da software til dataopsamling indgår i REEFTs vækststrategi, indgår erfaringer og resultater fra projektet også i denne, siger Camilla Blicher Skov Andersen, der er salgschef hos REEFT. Projektet har desuden resulteret i, at REEFT og Micro Technic i dag har udviklet et godt samarbejde:

– I løbet af projektet fik vi skabt et interface, der tillader os at sende data over til REEFT, hvilket har resulteret i, at vores dataloggere i dag er et fast element i deres løsning. Dermed er REEFT i dag en god samarbejdspartner, som vi er rigtig glade for, siger Anders Qvistgaard Sørensen.

Om Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0

Formålet med projektet var at anvise veje til at integrere digitale teknologier i danske produktionsvirksomheder, så de får bedre muligheder for datadrevet beslutningstagning, overvågning og vedligeholdelse. Derved undgår virksomhederne at skulle erstatte velfungerende klassiske maskiner med nye dyre digitale maskiner, hvilket kan bidrage dem til at holde dem konkurrencedygtige på dagens marked.

De fire medvirkende SMV’er var:

– Niebuhr Gears
– Bast & Co
– REEFT
– Micro Technic

Derudover medvirkede Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) i en primært koordinerende rolle. Bidragydere fra Aarhus Universitet omfatter desuden Ahmad Madary, Till Böttjer og Andrés Pastor Padilla.

Politiet afslutter undersøgelser på Jupitervej – intet mistænkeligt fundet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har nu afsluttet undersøgelserne på Jupitervej i Fredericia, hvor to personer tidligere torsdag blev fundet døde. Ifølge politiet er der umiddelbart intet...