VM-slutrunden i fodbold i 2034 peger stærkt i retning af Saudi-Arabien som værtsland.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har meddelt på sin officielle hjemmeside, at de kun har modtaget et bud fra Saudi-Arabien om at være vært for verdensmesterskabet. Fifa planlægger at træffe den endelige beslutning om VM-værtskabet i slutningen af 2024 på forbundets kongres.
Fifa følger en rotationspolitik, hvor VM-værtskabet skifter mellem forskellige verdensdele. Sidste år blev verdensmesterskabet afholdt i Qatar, og i 2026 vil det finde sted i Mellem- og Nordamerika med Mexico, USA og Canada som værter. I 2030 er planen at sprede slutrunden over tre verdensdele, med kampe i Paraguay, Uruguay, Argentina, Marokko, Spanien og Portugal.
Da ingen lande fra Oceanien har budt på værtskabet for VM i 2034, ser det ud til, at Asien og Saudi-Arabien kan være den naturlige destination for verdensmesterskabet. Fifa’s endelige afgørelse vil afsløre, om Saudi-Arabien bliver det officielle værtsland for denne store sportsbegivenhed.
Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem og næstformand i Senior- og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti
Velfærdsteknologi og kunstig intelligens er i en rivende udvikling, og kan hjælpe mange borgere i hverdagen samtidig med at det kan afhjælpe noget af det pres, vi står overfor med rekruttering indenfor nogle af velfærdsområderne. Et eksempel på brug af velfærdsteknologi er beslutningen om at indføre robotstøvsugning indenfor hjemmeplejen i Fredericia i budgetforliget for 2024.
Rigtig mange borgere indenfor især ældreområdet og det sociale område har brug for hjælp og tryghed i hverdagen, samtidig med at der er et stigende pres på medarbejderne og rekruttering.
Det er derfor både oplagt og nødvendigt, at vi sætter velfærdsteknologi højt på dagsordenen, da det kan bidrage til at give borgerne en god hverdag og samtidig frigøre de kostbare ressourcer til nogle af de andre opgaver, hvor medarbejderne har kontakt med borgerne. Og en øget brug af velfærdsteknologi behøver ikke være ensbetydende med en forringet kvalitet i den ydelse, borgerne modtager.
Det er klart en ambition for Det Konservative Folkeparti i Fredericia, at der kommer langt større fokus på mulighederne for at bruge velfærdsteknologi og kunstig intelligens i kommunens opgaveløsning, og som kan afhjælpe borgernes behov bedst muligt.
Vi ser efterhånden flere gode eksempler på, hvordan velfærdsteknologien og kunstig intelligens kan bidrage til at skabe effektiv løsning af de kommunale opgaver til gavn for borgerne, og samtidig med, at det kan løse en del af udfordringen med at have hænder nok.
Udover robotstøvsugere kan velfærdsteknologien bl.a. give borgerne nem adgang til hjælp gennem tryghedsalarmer. Samtidig er der eksempler på brug af kunstig intelligens indenfor planlægning i plejen, som kan sikre, at borgerne i øget omfang møder de samme kendte medarbejdere.
Det er nødvendigt, at vi fra politisk side prioriterer, at sætte velfærdsteknologien og brugen af kunstig intelligens højt på dagsordenen. Det Konservative Folkeparti har ambitioner om at skabe de bedste forudsætninger for et godt velfærdssamfund og derfor arbejder vi på at sætte velfærdsteknologi og kunstig intelligens højt på den politiske dagsorden.
Målet er, at vi skal benytte velfærdsteknologien og kunstig intelligens indenfor de områder, hvor det er en fordel for både borgerne og medarbejderne. For velfærdsteknologien skal både give gevinster for borgerne og styrke et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det kræver selvfølgelig en opmærksomhed på de bagsider og etiske dilemmaer der er, for det er vigtigt, at vi bevarer kvaliteten og den menneskelige kontakt til borgerne.
Formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, Christian Bro (S), ser frem til analyse, der skal bringe lys over mulighederne for Lillebæltsforbindelserne. Han slår samtidig fast, at Fredericia skal være vaks ved havelågen.
Middelfart og Fredericia står over for udfordringer med trafikbelastning og infrastrukturen, hvilket har ledt til en vigtig dialog om fremtiden for Lillebæltsforbindelserne. Christian Bro, formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, understreger betydningen af en omfattende analyse for at belyse mulige løsninger og fremhæver vigtigheden af at Fredericia forbliver på forkant i processen. Bro anerkender de voksende trafikale udfordringer og ser frem til en ny infrastrukturplan. Han påpeger nødvendigheden af at huske på støjdæmpende foranstaltninger som støjskærme og særlig asfalt når motorvejsnettet skal udbygges. Disse elementer er essentielle for at sikre Fredericias borgere en højere livskvalitet.
Christian Bro. Foto: AVISEN
– Trafikbelastningen er der, og det bliver kun værre, hvorfor man også er ved at lave en infrastrukturplan. Hvordan den nærmere bliver udformet, må vi se resultatet af senere. Men skal vi udbygge infrastrukturen på motorvejsnettet, så skal vi i Fredericia huske på, at hvis Vejdirektoratet skal i gang, så skal vi minde dem om støjdæmpning, herunder støjskærmer og den rigtige asfalt. Det har vi en særskilt interesse i, og det er måske i virkeligheden det vigtigste at huske for motorvejsnettet, siger Christian Bro.
– Som kommune kan vi ikke gøre så meget ved, når Vejdirektoratet skal lave et stykke arbejde, men vi kan selvfølgelig prøve at presse på alt det vi kan i forhold til emner som støj. Det er noget af det allermest belastende for Fredericia, tilføjer Christian Bro.
Stoppested i Erritsø
Christian Bro ser det også som afgørende for Fredericia at få etableret et stoppested i Erritsø, når man skal se på jernbanenettet. Dette vil ikke blot gavne de lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder, men også det bredere Taulovområde. Desuden fremhæver han risikoen ved kun at have én jernbaneforbindelse over Lillebælt og behovet for en ekstra forbindelse for at sikre kontinuitet i togtrafikken.
– Det er også vigtigt at huske på, at der kun er en jernbaneforbindelse over Lillebælt, og det betyder, at hvis der går noget galt, så stopper al togtrafik over Lillebælt; både passagertrafik og godstrafik. Derfor har vi fokus på, at der også kommer en jernbaneforbindelse mere, siger Bro og tilføjer:
– I infrastrukturplanen er det vigtigste for Fredericia at få det stoppested i Erritsø, som vi ønsker os, ellers tror jeg aldrig på, at det kommer. Et stop i Erritsø ville kunne servicere alle vores uddannelsesinstitutioner i Erritsø og virksomheder. Et stoppested i Erritsø er også interessant for Taulovområdet.
Trængselsproblemerne er her og de bliver værre endnu, men processen mod løsninger, tager tid. I processen vil Christian Bro kæmpe for støjproblematikken og stoppestedet i Erritsø.
Udvalgsformand: Vi skal være vaks ved havelågen
– Trængselsproblemerne vil være der, og vi skal fremskynde processen. Lige nu er planen at igangsætte analysearbejdet, og alle interessenter skal høres blandt andet på et borgermøde og et møde med virksomhederne i området. Vi kan ikke rigtigt blande os i analysearbejdet udover at komme med vores input, siger Bro.
Frygter du en forbindelse udenom Fredericia direkte til Vejle?
– Det er en risiko, og derfor skal vi i Fredericia være på stikkerne, så vi sikrer vores infrastruktur til banegården. Så kommer der på et tidspunkt en udmelding om, hvad der skal ske. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det følger de normale procedure med høringsfaser og så videre. Vi skal være vaks ved havelågen, og trække på vores forbindelser, også på Christiansborg, slutter Christian Bro.
Fra d. 7. til d. 19. november kan Jacob Haugaards farveunivers opleves i Fredericia, når Fredericia Kunstforening inviterer til medvind på og gratis udstilling.
De fleste kender nok Jacob Haugaard som komiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker. Mange husker måske også hans løfter om medvind til cyklisterne, gratis øl og flottere julegaver. Muligvis ved ikke helt så mange, at Jacob også går og sysler med malerpenslen. Det er blevet til en del malerier. Ikke overraskende er de meget farverige og udstråler positivitet.
For cirka 10 år siden arvede Haugaard noget malergrej. Og hvad skal man stille op med det? ”Man skal jo ikke bare gemme det væk, eller endnu værre smide det ud!” Med den sædvanlige optimistiske indstilling syntes Jacob, det kunne være sjovt at gå i gang med maleriet. Og det gjorde han så i stille hyggelige stunder. De fleste kunstnere henter inspiration og idéer fra forskellige personer, oplevelser, steder m.m. Jacob og hans kone, Ilse Wilmot, kan godt lide at besøge kunstudstillinger. I den forbindelse kan man fint have nogle favoritter, og her nævnes fx Hans Krull og Johnny Madsen.
Jacob Haugaard maler i akryl. Det er ofte portrætter, specielt abstrakte af slagsen.
– Jeg er frem for alt kolorist, siger han og fortsætter:
– Hvad folk skal have ud af at betragte mine malerier? Det må de selv bedømme!
Fernisering: Søndag d. 5. november (kun for presse og medlemmer) Udstillingsperiode: 7. til 19. november Sted: Kunstsalene, Kongensgade 111, 7000 Fredericia Åbningstider: Tirsdag til fredag og søndag kl. 13-17 • Lørdag kl. 11-17 • Mandag lukket
Under Fredericia ART-Festival d. 10.-12. november, er der følgende åbningstider: Fredag d. 10.11 kl. 13 – 19 Lørdag d. 11.11 kl. 10 – 17 Søndag d. 12.11 kl. 10 -17
Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at næsten halvdelen af forældre er bekymret over deres teenagers alkoholforbrug. Løbende dialog og aftaler mellem forældre og teenager kan være med til, at barnet drikker mindre.
For mange forældre følger der bekymringer med, når deres teenagere bliver lidt ældre. De er blandt andet nervøse for, at deres teenager kommer ud for en ulykke eller udsættes for overgreb, når barnet har drukket alkohol. Det viser ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. Hele 44 pct. af forældre til 15 – 17-årige, der drikker alkohol, gør sig bekymringer i forhold til deres barns alkoholforbrug.
– Forældres bekymringer er forståelige. For meget alkohol kan ende med at ødelægge en ellers sjov aften og øger risikoen for ulykker. Men det kan også få det værst tænkelige udfald. Hver måned er alkohol skyld i gennemsnitligt ét dødsfald blandt 15-25-årige, forklarer Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.
Men forældre til ældre teenagere har faktisk mulighed for at have indflydelse på deres barns alkoholforbrug. Tidligere undersøgelse om unges alkoholvaner viser, at mange unge ikke har noget imod, at deres forældre blander sig i deres alkoholforbrug.
– Unge, der har aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre. Derfor opfordrer vi til, at man som forælder taler om alkohol med sin teenager og laver konkrete aftaler, fortæller Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.
Løbende dialog om alkohol kan være en god rettesnor for mange forældre. Rapporten viser nemlig, at det kan være en udfordring for forældre at blande sig i deres teenagers alkoholvaner. Én ud af tre forældre mener, det er sværere at blande sig, efter deres barn startede på en ungdomsuddannelse. Og det er netop, når unge starter på en ungdomsuddannelse, at alkoholforbruget stiger, viser tidligere undersøgelse.
18 års aldersgrænse for al alkohol
Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at forældre fortsat blander sig og taler med deres barn om alkoholvaner. Et højt alkoholforbrug i teenagealderen er forbundet med mange alvorlige konsekvenser for helbredet både på kort og lang sigt. Et højt alkoholforbrug øger f.eks. risikoen for ulykker, vold og konflikter. På længere sigt øger alkohol også risikoen for mere end 200 forskellige sygdomme og tilstande, herunder mindst syv former for kræft.
Et effektivt tiltag til at nedsætte alkoholforbruget og dermed helbredskonsekvenserne er en 18 års aldersgrænse for køb af al alkohol.
– Vi ved, at højere aldersgrænser er en af de mest effektive måder at nedbringe alkoholforbruget blandt unge på. De alvorlige sundhedskonsekvenser af alkohol kalder på handling fra politikerne, så vi sammen kan tage et skridt mod en sundere alkoholkultur, siger Peter Dalum.
Kirppu Kolding er stolt af at annoncere fejringen af sin 7-års fødselsdag. Denne milepæl markerer ikke blot en årrække for butikken, men også Kirppu-kædens fortsatte succes og vækst som en ledestjerne for genbrug og bæredygtighed.
Festlighederne finder sted på Kirppu Kolding, Skovvangen 51-53, lørdag den 4. november fra kl. 10:00 til 17:00. Alle er velkomne til at deltage i fejringen, som byder på gratis fadøl og sodavand til de besøgende. Loppen Louie, kædens maskot, vil også være til stede og forkæle børnene med slikkepinde og Kirppu balloner.
Den 4. november markerer starten på en fantastisk tilbudsfest, der varer hele weekenden. Standleje vil være nedsat, så alle har mulighed for at blive en del af genbrugsfællesskabte.
Kirppu Kolding, som var den 9. butik i Kirppu-kæden ved åbningen, har været vidne til en imponerende vækst. I dag har Kirppu-kæden hele 25 butikker og fortsætter med at sprede budskabet om genbrug og bæredygtighed over hele Danmark.
Butikschefen, Sandra Jørgensen, siger:
– Det har været en utrolig rejse for Kirppu Kolding, og vi er ydmyge og taknemmelige for den stærke støtte fra vores kunder og det lokale samfund. Vi har set en betydelig stigning i antallet af besøgende i løbet af det sidste år, hvilket vidner om en øget opmærksomhed på bæredygtighed og genbrug. Vi vil gerne fejre denne succes og byde vores kunder velkommen til en sjov og festlig dag den 4. november.
Kirppu-kæden som helhed har oplevet en øget interesse for genbrug i de seneste år, og Kirppu Kolding har set en imponerende stigning på 13% i antallet af kunder siden sidste år. Dette afspejler det stigende ønske fra forbrugerne om at gøre en positiv indvirkning på miljøet ved at omfavne genbrug og bæredygtige shoppingvaner.
En af disse kunder, der virkelig har taget genbrug til sig, der efter 5 år stadig er lige begejstret for “Katjiing”-lyden, når en kunde finder et skat på hendes stande. Helle har haft en fast stand i butikken siden august 2018 og kan uden tvivl kaldes en ægte Kirppu Loppe.
Helle er en af de kunder, der virkelig forstår vigtigheden af genbrug og bæredygtighed. Hun mener, at det er afgørende at genbruge tingene i stedet for blot at smide dem ud, når de stadig kan få nyt liv et andet sted. Hun lever efter samme princip, når det kommer til at købe nye ting til sig selv. Helle bruger ofte de Kirppupenge, hun tjener fra sin stand, til at erhverve sig fantastiske loppefund, som hun selv kan få glæde af. På den måde fuldender hun genbrugscirklen og er med til at bevise, at genbrug er mere end blot en livsstil – det er en måde at forny sig selv og sit hjem på, samtidig med at man tager vare på vores planet.
Kom og fejr sammen med Kirppu Kolding den 4. november, når butikken fejrer 7 år med genbrug, loppefællesskab og en stærk forpligtelse til at beskytte vores planet til gavn for kommende generationer.
Danmarks Idrætsforbund har netop lanceret et nyt børne- og ungesyn. Formålet er at klæde både trænere og foreninger på til at skabe træningsmiljøer og aktiviteter med fokus på leg og personlig udvikling over resultater.
Trivsel blandt børn og unge er øverst på dagsordenen både politisk og i resten af samfundet. Som den største børne- og ungeorganisation med over 800.000 medlemmer under 18 år lancerer Danmarks Idrætsforbund (DIF) et nyt børne- og ungesyn, der skal skabe endnu bedre miljøer for børn og unge.
– Idrættens fællesskaber har i sig selv en evne til både at give sved på panden og et smil på læben hos børn og unge. Vi vil med vores nye børne- og ungesyn gerne sikre os, at vi både hos os selv, vores forbund og foreninger er klædt på til at give alle børn og unge en god oplevelse. Det er blandt andet derfor, vi er på vej med et læringsværktøj til alle de trænere, der har med børn og unge at gøre, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
Trænerløftet, som blandt andet består af et e-læringsmodul og en trænered, bliver udviklet i ’Fremtidens idræt for børn og unge’-indsatsen med støtte fra A.P. Møller Fonden. Planen er, at 80.000 børne- og ungetrænere skal aflægge løftet inden 2027.
Udvikling over resultater Udover trænerløftet er der også fokus på, hvordan man bedst indretter idrætterne til at skabe trivsel. Det gælder også på konkurrenceområdet, hvor flere idrætter er i gang med at tilpasse deres konkurrencer på børne- og ungesiden.
– Konkurrence både med andre men især med sig selv er en vigtig del af idrætten og det at vokse som person og som udøver. Men det er vigtigt, at fokus er på udvikling over resultater. Idrætten skal være et frirum med fokus på glæden og de gode fællesskaber. Mange af vores idrætter har allerede skabt mere favnende konkurrencestrukturer, og vi regner med at have flere end 20 forbund med i 2024, siger Frans Hammer.
Her er de fire overordnede principper i DIF’s børne- og ungesyn:
Alle børn og unge skal have adgang til idrættens fællesskaber Alle børn og unge skal mødes af kompetente voksne i idrættens fællesskaber Alle børn og unge skal inddrages og have medbestemmelse i idrættens fællesskaber Idrættens fællesskaber skal fremme trivsel og udvikling hos alle børn og unge DIF’s Børne- og ungesyn er vedhæftet eller kan findes her.
Fyns Politi rapporterer om et tilfælde af hærværk, der fandt sted på Turbinevej i Middelfart.
En rude ind til en lokal virksomhed er blevet knust af ukendte gerningsmænd. Ifølge politiets døgnrapport blev vandaliseringen opdaget mandag morgen, og man estimerer, at hændelsen er sket omkring klokken 04:25.
Crossbridge Energy Fredericia. Portrætter.
Finn Schousboe.
Crossbridge Energy i Fredericia er blandt de bedste i verden til at producere grønnere brændstoffer. Verdens trejde beste og med ambitioner om at blive endnu bedre. Men det er både virksomheder og samfund, der skal spille sammen, når de bæredygtige mål skal nås, fortæller direktør Finn Schousboe fra Crossbridge Energy.
Crossbridge Energy i Fredericia fremstår som en frontløber i den globale bestræbelse på at producere mere bæredygtige brændstoffer. Med en placering som verdens tredje mest energieffektive raffinaderi og ambitioner om at klatre endnu højere op på rangstigen, understreger direktør Finn Schousboe vigtigheden af samarbejde mellem virksomheden og samfundet for at opnå bæredygtige mål. Schousboe påpeger, at succes ikke kun måles i CO2-emission, men også i den samlede ressourceindsats, og her kan Crossbridge Energy stolt fremvise imponerende resultater.
– I bund og grund handler det om at levere den serviceydelse, vi som samfund har behov for med den lavest mulige ressourceindsats. I dag har vi behov for enkelte måder at måle det på, og i dag måler man på CO2-emission. Hvis vi ser på os selv som produktionsenhed, så er vi mål til at være verdens tredje mest energieffektive raffinaderi. Det er selvfølgelig noget, vi er stolte af, når det kan måles, at den ressourceindsats, det kræver har været mindre, siger direktør for Crossbridge Energy, Finn Schousboe.
Virksomhedens tilgang til grønne brændstoffer omfatter ikke kun produktionsprocessen, hvor de sigter efter at minimere ressourceforbruget, men også slutproduktets indvirkning på miljøet. Direktøren erkender, at forbrugerne, uden at gå på kompromis med levestandarden, søger efter bæredygtige alternativer, og det er her, Crossbridge Energys rolle bliver afgørende.
– Der er flere hundrede raffinaderier i verden, og når man er nummer tre, så betyder det, at man både i sin produktionsproces, altså den energi man bruger på at adskille produkterne; destillerer dem, forbedre dem og forædle dem, gør det bedre ved at bruge mindst muligt ressourcer pr. enhed. Det er det ene aspekt af at lave grønne brændsler, fortæller direktøren og uddyber:
– Det andet aspekt er når kunden forbruger brændslet, at produktet så er lavet på grøn produktion, og dermed belaster naturen mindre, fordi problematikken er, at du og jeg som privatpersoner, vi har ikke tænkt os at gå på kompromis med vores levestandard. Jeg har ikke hørt om nogen, der vil det. Jeg har hørt, at nogen vil reducere det lidt, men de vil ikke ophøre med at bruge det, hvilket også vil være at gå tilbage til stenalderen. Vi er dog forpligtet som virksomhed og du og jeg som det omgivende samfund til at vælge alternativer, der er grønnere.
Med en lang historik som en af verdens førende inden for energieffektivitet, står Crossbridge Energy på tærsklen til en ny æra. Direktør Finn Schousboe reflekterer over et årti med konsekvent topplacering og deler sin optimisme om, at virksomheden ikke bare vil fastholde sin position som nummer tre, men også er klar til at tage skridtet op og blive nummer to. Mens de forbereder sig på at modtage resultaterne fra den seneste globale benchmarking, understreger Schousboe den dobbelte udfordring i kampen mod klimaforandringer: at reducere både virksomhedens og kundernes carbonaftryk. For Crossbridge Energy handler det om mere end blot konkurrence – det handler om at skabe en bæredygtig fremtid på alle fronter.
– Vi har i rigtig mange år været i top fem. Jeg har været med i 12 år, og i den tid har vi været nummer tre i verden. Min fornemmelse er, at vi banker på til nummer 2. Vi kører hvert andet år en benchmark på globalt plan. Resultaterne heraf får vi i løbet af efteråret, og der er ingen tvivl om, at selvom man er verdens tredje bedste, så kan man godt blive verdens anden bedste. Men igen er det vigtigt for at kommunikere, at der er to ben; vores egen emission og den kunden står for, og vi skal vinde på begge fronter. Det er vigtigt at sige.
Schousboe fremhæver også nødvendigheden af at samfundet finder bæredygtige transportløsninger, herunder elbiler og alternativer til flydende energi, der er “ægte bæredygtige” eller cirkulært bæredygtige. Han afslutter med en vision om en gradvis overgang fra et sort til et grønt energisystem, en “hybridperiode”, hvor Fredericia allerede er godt på vej. Crossbridge Energy’s grønne rejse er ikke kun en indsats for virksomhedens fremtid, men også et vitalt skridt for samfundet i den brede bæredygtighedsbevægelse.
– Det vigtigste slag er ude i samfundet. Det, at samfundet kan transportere sig bæredygtigt. Det kan være med elbiler, det er ikke vores metier eller det kan være de steder, hvor elbilerne ikke slår til, der hvor der er et forbrændingsmotorbehov. Vi er tilbage til det med, hvad samfundet har brug for. Samfundet har brug for flydende energi. I den forbindelse skal vi som virksomhed og samfund finde en måde at finde den flydende energi på, der kan være ægte bæredygtig. Nogen bruger også ordet grøn i det daglige, jeg bruger det med bæredygtigt, når det virkelig er cirkulært bæredygtigt, siger Finn Schousboe og slutter:
– Der er ingen tvivl om, at det vi er vidne til er en rejse, hvor vi skal forestille os et sort energisystem og et grønt energisystem. Det er ikke en binær transformation fra: “i dag var jeg sort, i morgen er sort og så er jeg grøn.” Det bliver derimod en glidende overgang på en periode på forhåbentlig få år. Internt kalder vi det for en hybridperiode, altså den periode hvor man stille og roligt blander mere og mere grønt i det sorte, og der er Fredericia rigtig godt i gang med den rejse.
