Udfordrende år for Coop med store økonomiske tilpasninger

0

2023 var et udfordrende år for Coop Familien, der afsluttede året med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på -761 millioner kroner, en forbedring fra -1.034 millioner kroner i 2022, men stadig langt fra tilfredsstillende. For Coop Danmark A/S lå driftsresultatet før særlige nedskrivninger stort set på samme niveau som året før, med et EBIT-resultat på -717 millioner kroner mod -722 millioner kroner i 2022.

I modsætning til Coop Danmark A/S oplevede de selvstændige brugsforeninger en positiv vending, hvor resultatet efter skat gik fra et underskud på 192 millioner kroner til et overskud på 21 millioner kroner.

Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne holdt sig stabil på 46,6 milliarder kroner, eksklusiv moms, trods nedlukningen af Irma og Coop.dk MAD. Dette skyldes en omsætningsfremgang på 7 procent i sammenlignelige butikker, hvilket vidner om en tilfredsstillende markedsudvikling.

Trods forbedringer på visse områder var det samlede driftsresultat dog skuffende. Resultaterne blev negativt påvirket af investeringer i ombygninger, engangsomkostninger relateret til lukninger og nye etableringer. Specielt for 365discount var resultatet skuffende, selvom omsætningen steg med omkring en milliard kroner; den ordinære drift før særlige nedskrivninger landede på -765 millioner kroner mod -817 millioner kroner året før.

I forbindelse med en aftale mellem OK amba og Coop amba, blev der foretaget ekstraordinære nedskrivninger i 2023, hvilket resulterede i en justering af egenkapitalen for Coop Danmark A/S. Disse nedskrivninger er kun regnskabstekniske og har ikke påvirket likviditeten.

Som led i denne transaktion blev der tilført cirka 2 milliarder kroner i kapital til Coop Danmark A/S, og aktiver blev nedskrevet med 1.775 millioner kroner. Af dette bærer 365discount en stor del, hvilket førte til et resultat efter skat på -1,6 milliarder kroner for denne del af virksomheden, med et samlet resultat efter skat på -2,3 milliarder kroner for hele Coop Danmark og brugsforeningerne.

Bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst udtrykker trods de store nedskrivninger optimisme om fremtiden, specielt for 365discount, som tiltrækker flere kunder og forbedrede sit omdømme betydeligt i 2023. Han påpeger dog, at det vil tage længere tid at opnå balance i 365discount.

For 2024 forventer Coop en betydelig forbedring i driftsindtjeningen, selvom der stadig forventes et underskud. Med kapitaltilskuddet fra Coop amba og aftalen med OK er egenkapitalen nu genetableret, hvilket giver økonomisk ro og mulighed for at fokusere på kerneforretningen.

Ved udgangen af 2023 kunne Coop prale af at have 2 millioner medlemmer, hvilket understreger virksomhedens brede forankring i det danske samfund.

Skal Fredericia fortsat have kønsopdeling i svømmehallen?

0

Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (A) har offentligt ytret ønske om at indstille kønsopdelingen i svømmeundervisningen. I Fredericia, hvor kønsopdelt svømning stadig praktiseres, står byrådets partier splittet i spørgsmålet om denne praksis bør fortsætte.

– Jeg mener helt grundlæggende, at kønsopdelt svømning er udansk og undergravende for integrationen i Danmark. Vi skal ikke lade mellemøstlige normer diktere, hvordan vi indretter vores offentlige rum. Sådan lød det fra Dybvad, der samtidig offentliggjorde, at der er 12 kommuner i Danmark, herunder Fredericia, som har kønsopdeling i en offentlig svømmehal. Det bekymrer viceborgmester Susanne Eilersen (O), at Fredericia er på denne liste.

– DF har altid sagt, vi skal ikke have kønsopdelt svømning i offentlige institutioner som svømmehallen i Fredericia Idrætscenter, det var der ikke flertal for for nogle år siden. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid siden det er, men vi stod alene med det dengang, men jeg bakker ministeren op i det. Det er at fastholde dem i socialkontrol. I Danmark har vi lighed, og man kan gå og mene hvad man vil, og derfor skal vi ikke have en offentlig svømmehal brugt til social kontrol, siger Susanne Eilersen.

Eilersen har med baggrund i Kaare Dybvads udtalelser rettet henvendelse til kommunaldirektør Thomas Japp.

– Ud fra artiklen kan vi se, at Fredericia er en af de kommuner, der tillader det, og der har jeg skrevet til kommunaldirektøren og spurgt, hvor meget den anvendes til det og hvilke foreninger der bruges. Jeg vil tage det med til gruppeformændsmøde for at høre, hvad de andre siger til det. Hvis et flertal fastholder det, vil jeg tage det på byrådsdagsordenen, forklarer Susanne Eilersen.

Kan gruppeformændene ikke nå til enighed, er Eilersen klar til at tage skridtet videre.

– Hvis vi ikke kan blive enige om mængden, så vil jeg tage debatten i byrådssalen, så hvert enkelt parti kan sige, hvad de mener, men jeg håber, når ministeren har sagt det, at vi kan sætte os sammen og sige, det er passé, så svømmehallen er for alle, siger DF’eren.

Hun mener, at debatten kunne have været taget for flere år siden, men er glad for, at det sker nu.

– Vi skulle have haft det oppe for mange år siden, da det ikke gør integrationen noget godt, det med at ministeren siger, hvis der er en far, som har en pige i svømmehallen, må han ikke følge med hende i svømmehallen, det kan ikke være rigtigt i dagens Danmark. I FIC trækker man gardinerne for, og der må kun være kvindelige livreddere – den vej skal vi ikke gå i forhold til integrationen, siger Susanne Eilersen.

Løsgænger Karsten Byrgesen er enig Susanne Eilersen. Han har derfor bragt sagen videre til Kultur- og Idrætsudvalget, hvor han sidder.

– Anvendelse af vores kommunale idrætsfaciliteter er dels fastsat i Fritidsloven og kommunalpolitisk  i Kultur- og Idrætsudvalget (KIU). Kønsopdelt idræt er der som sådan ikke noget galt med. Der er forskel på kønnene i præsentationerne og i idrætsgrene, hvor det er fremherskende, er det naturligt at holdene er opdelt efter køn. Jeg er enig med ministeren i, at det ikke er en dansk værdi, at mænd og kvinder i badetøj ikke må være i samme svømmehal. I den aktuelle sag har jeg rejst problemstillingen i KIU, og jeg finder det ordentligt, at det er der vi i første omgang behandler sagen, siger Karsten Byrgesen og fortsætter:

– Principielt rejser det nogle store etiske problemstillinger, at en forening alene begrundet i køn, stiller krav der ikke er acceptable. Det er ikke acceptabelt at tjenesten i Fredericia Idrætscenter skal planlægges på en måde, så en mandlig livredder alene på grund af sit køn forhindres i at udføre sit arbejde. Det er heller ikke acceptabelt, at en mandlig tekniker der skal tilse en sikker drift af FIC, alene på grund af sit køn, forhindres i at udføre opgaver i svømmehallen. Endeligt rejser det også et spørgsmål om, hvad der sker, hvis en kvindelig svømmer får et ildebefindende og der ringes 112. Det er overvejende sandsynligt, at det er en FIC medarbejder der er den første akuthjælper eller hjerteløber der dukker op i svømmehallen eller i damernes omklædningsrum. Skal en mandlig førstehjælper lukkes ude og dermed forhindres i, at yde livreddende hjælp? Selvfølgelig ikke. Foreninger der bruger FIC har ingen ret til at stille særkrav til hvilket køn der er på tjeneste den pågældende dag, og hvem (M/K) der kan tilse en opstået teknisk udfordring i f.eks. svømmehallen.  

Peder Tind (V). Foto: AVISEN

Venstre har ikke taget stilling til spørgsmålet i deres byrådsgruppe, men politisk ordfører, Peder Tind, mener tiden er moden til at tage debatten.

– Det er en god anledning til at drøfte holdningen. som udgangspunkt er det godt ministeren sætter fokus på området. Det er også noget vi bør drøfte i KIU. Langt henad vejen bør det være noget vi ikke skal have i vores svømmehal. Jeg er med på ministerens præmis, og synes han har en god pointe. Det er også rimeligt at diskutere det i Venstre, og det vil vi gøre og også i udvalget, hvor det hører til. Det skal ikke dramatiseres og tages helt natureligt som en dialog, men min holdning er, at ministeren har en  pointe og jeg synes ikke der er grund til at have opdelt svømning, siger Peder Tind og slår fast, at det er hans egen holdning og ikke nødvendigvis repræsentere de øvrige medlemmer af Venstres byrådsgruppe, da de ikke har drøftet sagen internt endnu.

På den anden side står Enhedslisten. Cecilie Roed Schultz vil komme til at stemme for fortsat kønsopdeling, hvis det kommer til afstemning.

– Enhedslisten går kraftigt imod, at byrådet skal fratage kvinder friheden til at svømme sammen, som de vil og med hvem de vil. Der er kønsopdeling i så mange andre dele af foreningslivet, uden at det ser ud til at genere nogen. I en tid hvor mange unge er usikre på deres krop og ikke ønsker at gå i bad efter idræt, deltage i svømning mm., er det kun glædeligt, hvis der findes tilbud hvor man kan føle sig mere tryg og tilpas. Det gælder uanset om det er for kvinder eller for mænd, siger hun og fortsætter:

– En del af dem der historisk har benyttet tilbuddet, har også været en gruppe kvinder, som vi meget gerne vil have til at deltage i netop aktiviteter som svømning. Man tager dermed motionsmuligheder fra en underaktiv gruppe og stopper en positiv indsats der får kvinderne tættere på samfunds- og foreningslivet. Alternativet til kønsopdelt svømning vil for flere af disse være, at de ikke deltager i svømning, men bliver hjemme. Hvis man forbyder kønsopdelt svømning, vil det dermed skabe mere ulighed i sundhed og et tilbageskridt i integrationen.

Den Konservative byrådsgrupper mener ikke, at det er op til Kaare Dybvad at bestemme, hvad de enkelte kommuner skal mene. Tommy Rachlitz Nielsen fortæller, at partiet synes det skal være op til den enkelte klub selv at bestemme.

– Vi mener ikke, at Fredericia Kommune skal tilbyde kønsopdelte tider i svømmehal eller badeland. Når det er sagt, ønsker vi heller ikke at blande os i, hvordan de enkelte klubber driver deres klub. Vi har forstået, at en enkelt klub tilbyder udelukkende kvindesvømning i ca. 2 timer, omkring 10 gange årligt. Det har vi på ingen måde noget problem med. Ligesom vi synes, at kommunen skal have lov til selv at bestemme, mener vi også, at klubberne har retten til det, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

John Erik Nyborg (A) mener, at den nuværende ordning i Fredericia fungerer. Foto: AVISEN

På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe har John Erik Nyborg svaret på AVISENs henvendelse. Lokalt deler man ikke ministerens holdning. Der er godt styr på det i Fredericia, mener Nyborg.

– Vi vil, med al respekt for det vigtige arbejde med integration, påpege, at kommunerne er ret gode til det borger- og praksisnære demokrati. Derfor vurderer vi, at det er en dansk tradition at danne foreninger, hvor der er stor brugerindflydelse – også i de foreninger, hvor der er et ønske om kønsopdeling, uanset om det er mande- eller kvindeforeninger, så længe det sker på baggrund af et brugerønske. Kønsopdelt svømning, motionscentre eller gymnastik for den sags skyld, bør ses som en del af foreningsfriheden, hvor foreninger har ret til at organisere deres aktiviteter i overensstemmelse med deres medlemmers ønsker og behov. Dette inkluderer muligheden for kønsopdeling for dem, der foretrækker dette, hvilket kan skabe en tryg atmosfære for de udøvende foreningsmedlemmer, siger Nyborg og slutter:


– Det er klart, at kønsopdelingen ikke må have en tvangsmæssig karakter, hvor den strider mod lovgivningen om ligestilling og diskriminerer på grund af køn. Derfor er det vigtigt, at størstedelen af tilbuddene er af en sådan karakter, hvor alle køn har mulighed for at deltage på lige fod. Dette er også Socialdemokratiets gruppes vurdering af situationen i Fredericia Kommune, og vi anser derfor ikke et mindre tilbud om kønsopdelt svømning som værende udansk eller som en trussel mod ligestillingen. Tværtimod ser vi det som noget dansk og som en vigtig del af at kunne respektere og understøtte ligestilling og kønsidentiteter i samfundet som helhed.

Rachlitz: Vi havde et godt samarbejde med Wrist

Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Tommy Rachlitz, fortæller at hans parti havde et gået samarbejde med den afgående borgmester Steen Wrist. Derfor begræder han, at han stopper allerede nu.

Se hele indslaget med Rachlitz her:

Efter drama: FHK har nedlagt protest

0

Fredericia Håndboldklub har nedlagt protest undervejs i det dramatiske opgør mod Skjern Håndbold.

FHK tabte kampen 31-30, men FHK mener, at tiden ikke blev standset korrekt efter 59 minutter og 50 sekunder. I bemærkningen på kamprapporten fremgår det, at FHK mener tiden blev stoppet to sekunder for sent. Flere uafhængige kilder bekræfter det også til AVISEN.

Umiddelbart efter Skjerns straffekastscoring til 31-30 forlangte FHK timeout, og det er angiveligt i den forbindelse, at tiden ikke blev stoppet korrekt, og det er derfor, at fredericianerne har nedlagt protest.

I håndbold foreskriver reglerne, at man skal nedlægge protesten, når hændelsen er sket. Det fremgår af Dansk Håndbolds regelsæt, og det har FHK opfyldt. Hvis klubben vælger at fastholde protesten, skal det ske skriftligt og protesten skal være forbundets administration i hænde senest tre dage efter kampen.

Hvorvidt FHK fastholder protesten er endnu ikke afgjort.

Christian fra Fredericia Maskinsnedkeri vandt DM i Skills

0

Christian Malling-Hemmsen vandt DM i Skills 2024 i kategorien maskinsnedker. Praktikperioden har han haft hos virksomheden Fredericia Maskinsnedkeri.

Så er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Gennem de sidste tre dage har cirka 280 unge kæmpet for at blive den bedste inden for deres fag og lagt alle deres skills og ambitioner i at levere de flotteste tage, de smukkeste kager, den blankeste lakering, de vildeste buketter og de mest præcise samlinger. Formand for SkillsDenmark, Søren Heisel står tilbage med en stolt og optimistisk følelse efter at have fulgt medaljekampen på nærmeste hold – og i øvrigt gået utrolig mange kilometer på den gigantiske DM-teltplads for at vise de mange politikere rundt, som har været forbi for at få et indtryk af, hvad fremtidens kloge hænder kan.

– Det har været et DM med en anderledes og flottere åbnings- og afslutningsceremoni end nogensinde før, hvor fagatleterne virkelig var i centrum. Det har givet en helt særlig gejst, siger Søren Heisel om arrangementerne, hvor konkurrencedeltagerne var på scenen med Josefine Høgh og Christian Degn. Og hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye stod for den officielle åbning, mens statsminister Mette Frederiksen holdt den afsluttende tale inden medaljeoverrækkelsen.

Han glæder sig også over de mange tusinde folkeskoleelever og deres forældre og lærere, der har været forbi konkurrencestandene.

– Trods regnen fredag har der bare været god stemning og smil hele vejen rundt. Ingen kan forestille sig, hvor stort det her er, før de har været her. Og der er rigtig mange, der er taget hjem med gode oplevelser. Vi er her jo netop for at inspirere. Ingen skal tvinges til at tage en erhvervsuddannelse – men når de er her, kan de jo se, hvor mange muligheder der er, og at det at tage en erhvervsuddannelse er noget af det fedeste at gøre,  siger Søren Heisel.

Også mange andre end folkeskoleeleverne har fået en smagsprøve på, hvad erhvervsuddannelserne har at byde på, da der igen i år også er blevet holdt GymnasieSkills, FGU Skills og Læreplads Skills. Her har henholdsvis gymnasieelever og FGU-elever kæmpet i deres egne små erhvervsfaglige konkurrencer, og interesserede lærlinge og lærepladser har kunnet møde hinanden.

– DM i Skills er for alvor blevet en festival. En fagfestival. Hvor erhvervsuddannelserne og de dygtige og ambitiøse faglærte, vi er heldige at have, bliver vist frem på alle mulige måder og for mange forskellige målgrupper, så vi kan motivere mange flere til at gå erhvervsuddannelsesvejen, siger formanden for SkillsDenmark og slutter:

– At vi her i Danmark virkelig kan noget med vores nationale mesterskab, bliver bekræftet af, at folk fra hele Europa – vi har bl.a. haft gæster fra Holland, Kroatien og Irland – kommer for at se, hvad det er, vi gør rigtigt i Danmark med Skills. Det, synes jeg, er sejt,” slutter formanden for SkillsDenmark.

Her er den samlede vinderliste ved DM i Skills 2024:
Vinderne står med fag, deltagernavn, skole og læreplads.

Alubygger       
Daniel Høj Rasmussen            
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser        
Tarpgaard A/S

Anlægsgartner
Magnus Franch Hald               
Jordbrugets UddannelsesCenter                    
Vejle Anlægsteknik
og
Nikolaj Bohnfeldt                     
Jordbrugets UddannelsesCenter                    
Anlægskompagniet v/Mathias Tolbøll

Anlægsstruktør                      
Alexander Koudal Suhr           
Learnmark Horsens                 
Entreprenør Jørgen Suhr ApS
og
Tobias Bach Rasmussen          
Learnmark Horsens                 
Entreprenørfirma Steen Hansen ApS

Autolakerer     
Jakob Barslund Rasmussen    
College360     
Exolak

Automatiktekniker                Elias Sejergaard                        
TEC                  
Vestas Wind Systems A/S

Bager               
Line Munk Erikslev                  
Uddannelsescenter Holstebro                         
Konditor-Bager Ørum v/Bent J Bachstein

Blomsterdekoratør                Louise Søltoft Pedersen          
Roskilde Tekniske Skole/Roskilde Handelsskole                      
Bering House of Flowers

Brolægger       
Mathias Martin Trust Thorlacius                     
NEXT Uddannelse København
P.P. brolægning
og
Magnus Holtevang Sandberg 
NEXT Uddannelse København
BrolæggerTeamet ApS

Bygningsmaler
Camilla Lindholm Gelmer       
Rybners           
Marlenes malerfirma

Bygningssnedker                      
Lukas Danmark Sørensen       
Roskilde Tekniske Skole           
Snedker- og tømrermester Janus Olesen

Bygningsstruktør                      
Christian Seager Jensen          
AMU Nordjylland                     
M. Thomsen Støtt A/S
og
Niclas Friis Knudsen                 
AMU Nordjylland                     
HME A/S Byg og Entreprenør

Elektriker        
Magnus Bremer Hansen         
TEC                  
Projekt ApS

Entreprenørmaskinmekaniker                         
Jesper Volder 
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser                 
Bay Christensen  A/S

Flisemurer      
Kristian Bak Hansen                 
EUC Nord        
Hæstrup Murerforretning

Frisør               
Julie Suárez Jørgensen            
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle           
Salon Helle

Glarmester     
Carl-Emil Koch Søndergaard   
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser        
F. Weien Svendsen A/S

Gourmetslagter                       
Jacob Sebastian Riber             
ZBC                  
Slagter Frimann

Grafisk tekniker                        
Benjamin Lolk
TECHCOLLEGE
Envases Europe A/S

Gulvlægger     
Lykke Ledet Jeppesen             
Mercantec      
Garant

Industritekniker CNC Drejning                         
Oscar Dahl Nielsen                  
TECHCOLLEGE
SB Stål ApS

Industritekniker CNC Fræsning                        
Noah Borup Thayssen             
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier    
GRUNDFOS A/S

Karrosseritekniker                   
Mads Kryger   
College360     
BIL & CO. A/S

Klejnsmed       
Jakob Østergaard Nielsen       
HANSENBERG
Damgaard Metal A/S

Kok                   
Gustav Spurré
Hotel- og Restaurantskolen    
Restaurant Uformel

Konditor          
Emilie Striboll 
ZBC                  
Vanilla Chocolatier og Konditori

Kosmetiker     
Sophia Munk Nielsen              
TECHCOLLEGE
Beauty by Munk

Lastvognsmekaniker                
Tobias Kjærgaard Madsen      
TECHCOLLEGE
MAN Nordjylland A/S

Maskinsnedker                        
Christian Malling Hemmsen   
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle           
Fredericia Maskinsnedkeri

Mediegrafiker
Jonas Vest Blichfeldt                
Roskilde Tekniske Skole           
JJ Kommunikation

Murer              
Julius Mondrup Brøgger         
Tradium           
Murerfirma Morten Brøgger Aps

Møbelpolstrer
Nellie Mosbæk Mikkelsen      
Skive College  
AP Møbelpolstring 

Møbelsnedker
Niels Næraa-Nicolajsen           
Roskilde Tekniske Skole           
Copenhagen Woodwork aps

Personvognsmekaniker           
Magnus Skov Nielsen              
TECHCOLLEGE
This Auto v/Mathias Villadsen

Procesoperatør                        
Asbjørn Overgaard                   
EUC Lillebælt  
Triple A A/S
og
Dana Alberte Majgaard           
EUC Lillebælt  
FMC A/S

Receptionist    
Sofie Karoline Tams                 
TECHCOLLEGE
Munkebjerg Hotel

Skiltetekniker 
Karoline Grønlund Mikkelsen
College360     
Qvie & Co

Slagter             
Kanpithak Pimkoksung            
ZBC                  
Danish Crown Horsens

Smørrebrød og Catering         
Sebastian Thomas Bundgaard Lihn                 
AARHUS TECH
Restaurant Miro
og
Katrine Høi Brandt                   
AARHUS TECH
VIA Ceresbyen

Social- og sundhedsassistent 
Kaja Lorenzen 
Social- og Sundhedsskolen Syd                        
Aabenraa Kommune

Tagdækker      
Jeremiah Castillo                      
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser        
Byens Tagdækker og Tømrer ApS

Teknisk isolatør                        
Niklas Schumacher                  
AMU SYD        
Haunstrup Teknisk Isolering

Tjener              
Oskar Mathiassen                    
College360     
Fru Larsen Hotel & Restaurant

Tækkemand    
Magnus Thorup                       
Den Jydske Haandværkerskole                        
Sydfynsk Håndværk A/S

Tømrer            
Andreas Sparre Højsted          
NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København

Urmager         
Marius Østergaard Kristensen
ZBC                  
Metropol Ure & Smykker – Viborg

Vejgodstransport                      
Shane George Bagge Johnstone                      
EUC Lillebælt  
Auto Logik

VVS-energispecialist                
Andreas Fredberg Pedersen  
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier    
Vittrups Smedie & VVS ApS

Fredericianer er med til at vinde DM i Skills

0

Høj faglighed, stærkt samarbejde og stenhård vilje. Så kort kan man beskrive Danmarks bedste anlægsstruktører, Alexander Suhr fra Fredericia og Tobias Bach Rasmussen fra Århus. De har netop vundet DM i Skills 2024 inden for deres uddannelse – en titel de har arbejdet og samarbejdet benhårdt for.

– Det har været fedt at være med til DM i Skills, men vi har også været lidt pressede indimellem. Vores opgave spillede ikke 100, men den er åbenbart bedre end de andres, sådan sagde Alexander Suhr umiddelbart efter afslutningsceremonien til DM i Skills 2024, hvor han sammen med sin makker Tobias Bach Rasmussen vandt konkurrencen for anlægsstruktører.

Her havde de 21 timer til at udføre en spildevands- og regnvandsledning samt et fortov og 10mmodulstenaf betonklinker og -fliser, der skulle markere en sti og terrasse. Derudover fik de dagen før, konkurrencen sluttede, en ekstraopgave, hvor de skulle tilslutte et ekstra afløb til spildevandsledningen. 

Alexander Suhr er i lære hos Entreprenør Jørgen Suhr ApS i Fredericia, og Tobias Bach Rasmussen er i lære hos Entreprenør Steen Hansen i Aarhus. De tager begge deres skoleforløb på Learnmark Tech i Horsens.

Stærkt samarbejde – også i modgang

Samarbejdet mellem de to danmarksmestre er gået rigtig godt. Under træningen op til DM i Skills fordelte de opgaverne mellem sig, så Alexander Suhr skulle stå for skæringerne af de mange betonfliser, mens Tobias Bach Rasmussen skulle lægge fliserne og stå for en stor del af kloakeringen. 

I slutningen af første dag oplevede anlægsstruktørerne for alvor modgang, da de fik leveret beton, der var alt for flydende til det, de skulle bruge det til. Dagen efter fik de det rigtige beton, og det fik humøret til at stige hos dem begge.

– Det bedste, der er sket i dag, er, at vi har fået det rigtige beton, sagde Alexander Suhr efter de havde afsluttet dag 2 til DM i Skills, men de kunne ikke tage det roligt af den grund.

”Planen for i morgen er, at vi skal knokle alt, hvad vi kan. Det kommer til at kræve blod, sved og tårer, for der er lang vej endnu,” supplerede Tobias Bach Rasmussen.

Gode råd til kommende DM-deltagere

Udover at være DM-vinder er Tobias Bach Rasmussen også danmarksmester i kloak for struktørlærlinge – en titel han vandt i januar 2024. Han og Alexander Suhr er blevet en del konkurrenceerfaringer rigere, og de giver kommende deltagere disse råd. 

– Forbered jer og slå koldt vand i blodet. Der er meget larm, det er stressende, og det er svært at koncentrere sig, hvis man ikke kan gå ind i sig selv.

Høj faglighed, dedikation og vilje 

Learnmark Horsens havde seks dygtige deltagere med til DM i Skills: To brolæggere, to tagdækkere og de to anlægsstruktører. Direktør på Learnmark Horsens, Niels Yde, glæder sig over alle deltagernes flotte indsats og resultater – uanset om de endte med at stå med guld om halsen.

– Høj faglighed, dedikation og vilje er nogle af de ingredienser, der skal til, hvis man vil være blandt landets bedste håndværkere. Det har alle vores seks deltagere til DM i Skills vist, og jeg ønsker dem alle tillykke med de flotte præstationer i Roskilde. Særligt tillykke til Alexander og Tobias, som vandt den eftertragtede førsteplads som Danmarks bedste anlægsstruktører, siger Niels Yde. 

Mange timers fokuseret arbejde

Forud for de tre konkurrencedage til DM i Skills ligger målrettet arbejde for både deltagerne, deres mestreog underviserne på Learnmark Tech.

– Det kræver mange timers fokuseret arbejde at nå det høje faglige niveau, som vores seks deltagere har leveret til DM i Skills – og samtidig under stort konkurrencepres med tusindvis af nysgerrige tilskuere. Det er primært deres egen fortjeneste, og det aftvinger stor respekt, men de kunne ikke have gjort det uden oplæringen og opbakningen fra deres mestre og underviserne på Learnmark Tech, understreger direktøren

Arbejdsmiljøpris til tagdækker 

Tagdækker Kasper Pedersen, der er udlært og arbejder hos STS Støvring, og som også tager sineskoleophold på Learnmark Tech i Horsens, vandt Arbejdsmiljøprisen uddelt af BFA Bygge & Anlæg.

Arbejdsmiljøprisen gives til dem, der blandt andet har orden og ryddelighed på arbejdspladsen, og sombruger de nødvendige personlige værnemidler og det rigtige sikkerhedsudstyr.

– Sikkerhed i arbejdet er yderst vigtigt, og jeg er glad for, at man også til DM i Skills sætter fokus på det gode arbejdsmiljø – både når det gælder arbejdet med maskiner og elevernes fysik. Derfor er jeg også stolt af, at vores tagdækker, Kasper, vandt Arbejdsmiljøprisen inden for sin uddannelse – han er en god rollemodel for både sine kolleger, tilskuerne til DM i Skills og de unge, der drømmer om at blive håndværkere, siger direktøren på Learnmark Horsens. 

Lufthavnen i Billund åbner snart

0

Sydøstjyllands Politi har siden omkring kl. 10.30 i dag været massivt til stede i Billund Lufthavn, hvor der blev anmeldt en bombetrussel mod lufthavnen. Politiet har undersøgt lufthavnen og vurderer nu, at den kan åbne igen. Den åbner endeligt, når Billund Lufthavn er klar til det.

Lufthavnen blev på baggrund af anmeldelsen evakueret, og siden har Sydøstjyllands Politi efterforsket hændelsen, hvor forsvarets ammunitionsryddere, bombehunde og efterforskere blandt andet har undersøgt anmeldelsen.

Politiet har i den forbindelse fjernet en genstand, som politiet mistænker for at indeholde sprængstof. Det er endnu ikke endeligt klarlagt, om genstanden indeholder sprængstof, men politiet behandler genstanden, som om den indeholder en form for sprængstof. En kemisk prøve vil senere afklare endeligt, om der er tale om et sprængstof og i givet fald hvilken type, det er.

Bombehunde er nu færdige med at undersøge Billund Lufthavn, og efterforskere har sikret de spor, der skulle sikres. Sydøstjyllands Politi kan på baggrund af det fortælle, at det nu igen er sikkert at åbne for lufthavnen for rejsende. Lufthavnen åbner endeligt for rejsende, når personalet i Billund Lufthavn melder klar til dette. Orientering om dette foregår via lufthavnens hjemmeside og deres Facebook kanal.

– Vi har undersøgt lufthavnen og er nu færdige med vores arbejde, og vi kan nu melde ud til alle de rejsende, som venter på at komme til og fra Billund Lufthavn, at rejsende nu igen kan få adgang til Billund Lufthavn, fortæller politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

Mand i 30’erne anholdt for bombetruslen

Sydøstjyllands Politi har anholdt en mand i 30’erne. Manden oplyste selv politiet i lufthavnen om, at den genstand, han indleverede indeholdt sprængstof. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre.

Hvad der er mandens motiv, er nu en del af det efterforskningen skal undersøge. Der er intet i den hidtidige efterforskning, der peger på, at den pågældende mand har arbejdet sammen med andre. Det undersøges fortsat om hændelsen ved Nordmarksvej i Billund i nat har sammenhæng med hændelsen i Billund Lufthavn. Sydøstjyllands Politi vil i morgen melde ud på mediet X, hvornår grundlovsforhøret afholdes.

FHK tabte drama mod vestjyder

0

Fredericia Håndboldklub tabte på udebane 31-30 mod Skjern. Det sker efter en vild afslutning med video-proof og en angrebsfejl dømt imod FHK.

Vinderen af opgøret ville stå med særdeles gode kort i forhold til at komme i semifinalen, og det kom opgøret også til at afspejle. Kampen blev afviklet på et højt niveau, og der var drama til det sidste.

FHK lagde bedst ud. Gæsterne, der blev bakket op af omkring 125 medrejsende fans, kom foran 3-0 og siden 4-1, men så gik det ned ad bakke for FHK i første halvleg. Angrebsspillet flød ikke, og samtidig gjorde Joaquin Nazaré, hvad der passede ham for hjemmeholdet angrebsmæssigt.

Reinier Taboada var tilbage for FHK efter endt karantæne, men det var ikke en udpræget succes. Cubaneren endte med at spille en minimal rolle i opgøret, hvor han blev pillet ud efter et kvarters spil, og siden kun kom på banen kortvarigt i et undertal.

Til gengæld stod både Sebastian Frandsen og Thorsten Fries godt for FHK. Netop en redning fra Fries blev forskellen på de to hold efter en tæt første halvleg, hvor begge hold havde hver deres momenter. Fries reddede en afslutning fra Viktor Bergholt i første halvlegs sidste sekund, og det gav FHK en pauseføring på 14-13.

I anden halvleg lagde FHK et nøk på angrebsmæssigt og kom foran med 20-18. Det lignede, at kampen var i FHK’s hænder, men hver gang fredericianerne troede, at de havde Skjern i sækken, fik de svaret igen.

To fejl i træk af Jonas Kruse fik bragt Skjern på 25-25, og siden lykkedes det dem også at komme foran. FHK fik dog hægtet sig på toget, og i slutfasen tog Sebastian Henneberg ansvar og fik holdt FHK inde i opgøret, der var tæt helt til det sidste.

Det sidste minut blev et sandt drama. Ved stillingen 30-30 reddede Thorsten Fries et skud fra Lasse Mikkelsen, men returbolden havnede hos Skjern. Dermed kunne de bygge spillet op igen, og fik tilkendt et straffekast med ti sekunder igen. I den situation skulle dommerne bruge video til hjælp og nåede frem til et straffekast.

Straffekastet blev sat i mål af Lasse Mikkelsen. Straks forlangte FHK timeout, men sidste angreb endte ud i ingenting, da Sebastian Henneberg begik angrebsfejl i sidste sekund. I stedet for at spille bolden løb han ind i en Skjern-spiller, og dermed vandt Skjern 31-30.

FHK er dermed to point efter Skjern på førstepladsen i slutspilspuljen. Næste gang FHK skal i kamp er på lørdag mod TMS Ringsted på hjemmebane.

FC Fredericia udskød oprykningsfesten

0

FC Fredericia indtager nu tredjepladsen alene i NordicBet Ligaen efter en sejr på 2-1 på udebane mod Hobro. Samtidig betyder det, at AaB ikke kan rykke op i morgen med en sejr mod Kolding.

Efter to nederlag i træk i NordicBet Ligaen kom FC Fredericia lørdag på rette kurs, da det blev til en sejr på 2-1 i udekampen mod Hobro. Nærmest fra start til slut var FC Fredericia i kontrol, selvom de til opgøret måtte se bort fra blandt andet den rutinerede Jesper Juelsgård, der i lighed med kampen mod Sønderjyske blev afløst af Mikkel Wohlgemuth.

FC Fredericia fik kombineret sig igennem Hobros forsvar efter 20 minutter, og så havnede bolden hos Sofus Berger, som var helt fri i feltet. Sikkert satte Berger bolden i kassen med venstrebenet.

https://digitaljuice.dk/

FC Fredericia havde flere muligheder for at score til 2-0 før pausen, men trods nærgående forsøg fra både Jakob Jessen og Frederik Carstensen lykkedes det ikke FC Fredericia at score yderligere i første halvleg.

I anden halvleg bed Hobro lidt mere fra sig. Frederik Christensen burde have udlignet, da han fik bolden midt for mål i feltet i helt fri position, men han brændte chancen på Mattias Lamhauge. I stedet bragte FC Fredericia sig foran 2-0 med 20 minutter igen, da Anders Dahl spillede Gustav Marcussen fri i feltet. Marcussen var koldblodig på hans afslutning, som lignede afgørelsen på kampen, men Hobro ville det anderledes.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Med få minutter tilbage i den ordinære spilletid satte Richmond Gyamfi bolden ind bag Lamhauge, men FC Fredericia stod imod i slutminutterne og var tættere på at udbygge føringen end at få yderligere et mål imod sig.

Dermed vandt FC Fredericia kampen og udskød AaB’s oprykningsfest. Det betyder, at nordjyderne kan rykke op på torsdag, når de to hold mødes på Monjasa Park.

Status om flyaktivitet i Billund Lufthavn tidligst kl. 18.00

0

Sydøstjyllands Politi er i gang med efterforskning af en anmeldelse om en bombetrussel i Billund Lufthavn. Der er af den grund ingen flyaktivitet i Lufthavnen, og Sydøstjyllands Politi kan tidligst melde ud kl. 18.00 vedrørende konsekvenserne for flyaktiviteten i Lufthavnen.

Rejsende i Billund Lufthavn er blevet evakueret på grund af den bombetrussel, som Sydøstjyllands Politi modtog omkring kl. 10.30 i dag. På baggrund af anmeldelsen har politiet anholdt en mand, som er mistænkt for bombetruslen.

Politiet samarbejder med en række andre myndigheder om at undersøge bombetruslen og få Lufthavnen åbnet så hurtigt, som det er muligt.

Sydøstjyllands Politi står til rådighed for spørgsmål fra pressen kl. 16.00, hvor politiinspektør Michael Weiss vil give en kort status på hændelsen i Billund Lufthavn. Det vil foregå på østsiden af Billund Airport Hotel, overfor Billund Lufthavn. Indkørsel forgår via Cirrusvej i Billund.

Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Ældreområdet er et af de tungeste områder i kataloget »Fredericia i fremtiden«, som det afgående byråd fik præsenteret den 17. december 2025. Fire af...