Dansk Industri prioriterer i sin 2030-plan grøn udvikling, velfærd og et stærkere erhvervsliv gennem investeringer i flere medarbejdere, konkurrencekraft og forskning

– Der er meget på spil, og meget vi skal nå frem mod 2030. Derfor er det nødvendigt at vælge både til og fra, og det har vi gjort med stor omhu og med et skarpt øje på det fællesskab, som er Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Udfordringerne er mange både i Danmark og i forhold til verden omkring os. Derfor har Dansk Industri (DI) i sin 2030-plan både prioriteret at forbedre vores velfærdssamfund og at styrke dansk erhvervsliv, så vi kan klare os i konkurrencen og øge indtjeningen. Samtidig skal vi sikre en grøn omstilling, og at der er råd til det hele.

– Der er meget på spil, og meget vi skal nå frem mod 2030. Derfor er det nødvendigt at vælge både til og fra, og det har vi gjort med stor omhu og med et skarpt øje på det fællesskab, som er Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

DI har bl.a. prioriteret den grønne omstilling højt og vil i sin 2030-plan bruge tre gange så mange penge på grønne initiativer, som regeringen har afsat.

– Vi skal trække Danmark i en grønnere retning. Vi har vist verden, at vækst og store CO2-reduktioner kan gå hånd i hånd, og vi er førende på områder som vedvarende energi, energieffektivisering og biosolutions. Vi skal give virksomhederne de bedste forudsætninger, så vi kan lykkes med en global grøn omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen.

Penge og hænder nok
Han og DI har også vægtet udviklingen af velfærdssamfundet.

– Et stærkt velfærdssamfund er en forudsætning for erhvervslivet og omvendt. Derfor er det afgørende, at vi sikrer en positiv udvikling af den offentlige sektor med mere frisættelse og mere kvalitet for den enkelte dansker. Det har vi brug for, siger DI-direktøren.

Han understreger dog, at intet af det kommer af sig selv, og det kræver både økonomi og arbejdskraft at lykkes med alt det, man gerne vil.

– Vi er ikke naive. Vi ved godt, at vi både skal have penge nok og hænder nok til at skabe et bedre samfund. Derfor foreslår vi bl.a. at gennemføre reformer, der samlet sikrer op mod 70.000 flere personer på arbejdsmarkedet, og vi vil prioritere skarpere i de offentlige udgifter, så vi kan frigøre 20 mia. kroner til kernevelfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ruste dansk erhvervsliv
En analyse viser, at virksomhederne og deres medarbejdere bidrager med skatter og afgifter for næsten 700 mia. kr. For det beløb kan man f.eks. betale alle udgifter til sundhedsvæsen, pleje og omsorg for vores børn, ældre, handicappede og socialt udsatte, hele folkepensionen og samtlige investeringer i bl.a. veje, skoler, plejehjem og forskning.

– Vi skal sikre, at erhvervslivet bliver ved med at udvikle sig. Vi skal ruste dansk erhvervsliv og styrke virksomhedernes modstandskraft, når omverdenen forandrer sig. Derfor er det nødvendigt at have skattevilkår og vilkår for forskning og udvikling, der tåler sammenligning med stort set alle andre lande, for den globale konkurrence er hård og bliver kun hårdere, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI peger bl.a. på en lavere selskabsskat, en offensiv industripolitik og bedre vilkår for generationsskifte og iværksætteri. Og så skal der fokus på forskningen.

– Vi skal skrue op for forskningen inden for områder som sundhed, naturvidenskab, klima, cybersikkerhed og kunstig intelligens. Fremtidens erhvervseventyr bliver skabt af den forskningsindsats, vi gør i dag. I tæt samspil mellem offentlige og private aktører, siger Lars Sandahl Sørensen.

Her foreslår DI bl.a. at løfte investeringer i forskning og udvikling (FoU) til 1½ pct. af BNP, og at virksomhederne skal have et permanent fradrag på 130 pct. for FoU-aktiviteter.