Skolestruktur 2013 – Var det en god idé?

0

Liberal Alliance i Fredericia ved, at ungdommen er Danmarks fremtid og vores vigtigste ressource. 

Liberal Alliance i Fredericia vil prioritere uddannelsesområderne i samarbejdet med det kommende byråd i 2025.

Vi taler ikke om en ny skole, men at politikerne må tage ansvar for deres beslutninger og sikre, at valg omkring uddannelser baseres på fakta og faglig viden. Vores børn fortjener det bedste, og det kræver politisk vilje og handling. 

Her er vores forslag til forbedringer:

1. Gennemsigtighed i Beslutningsprocessen: Det er essentielt, at beregninger og analyser er tilgængelige for borgerne. Alle skal kunne forstå, hvordan og hvorfor beslutninger træffes.

2. Fokus på Kvalitet frem for Kvantitet: Besparelser må ikke gå ud over undervisningskvaliteten. Mindre klasser og flere lærere er nødvendige for at sikre, at eleverne får den bedste uddannelse.

3. Involvering af Fagfolk: Lærere og skoleledere skal inddrages i beslutningsprocessen. De har praktisk erfaring og viden, der kan sikre bedre løsninger.

4. Evaluering af Skolestrukturen: Det er tid til en grundig evaluering af skolestrukturen, med fokus på hvordan den påvirker elevernes trivsel og læring. Vi skal sikre, at strukturen understøtter en optimal læringsmiljø.

5. Fleksibilitet i Skolevalg: Øget fleksibilitet i skolevalg kan sikre, at eleverne får adgang til de bedste undervisningstilbud, der passer til deres individuelle behov.

Politikkerne skal tage de nødvendige skridt for at forbedre vores skoler og uddannelser generelt? 

Er Fredericias skoleelever, Danmarks fremtid; taberne grundet dårlige politiske beslutninger? Svaret ligger nok i fortiden, men løsningen skal findes her og nu. Det kan være svært at finde den sande historik, flere af de ansvarlige politikere fra ”dengang” er ikke ved roret mere, men vi skal lære af fortiden og tilpasse til nutiden.

I november 2011 besluttede byrådet i Fredericia Kommune at omlægge kommunens skoledistrikter. Beslutningen skulle give en besparelse på 29 millioner kroner, blandt andet ved at øge klassekvotienten fra 21,5 til 23,8. Af besparelsen skulle nogle af pengene gå til skoleudvikling, mens resten skulle dække kommunens budgetunderskud.

Daværende formand for børne- og ungdomsudvalget, Peder Hvejsel (V), udtalte, at modellen skulle sikre en bedre folkeskole ved at føre 12-15 millioner kroner tilbage til skoleudvikling. Men formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, var mindre optimistisk. Han påpegede, at omlægningen ville føre til mange lærerfyringer, idet der allerede var blevet 27 færre lærere i kommunen uden at elevtallet var faldet.

Per Breckling beskrev projektet som et stort eksperiment med folkeskolen, der ville påvirke 5.500 elever, hvoraf 2.000 skulle skifte skole, og de resterende 2.500 ville få deres klasse brudt op. Han understregede, at det psykiske arbejdsmiljø allerede var voldsomt presset.

Derudover havde Fredericia Kommune investeret 5 millioner kroner i en analyse af skolesystemet, som eksperter havde udarbejdet. Eksperterne fandt frem til ca. 20 besparelsesmodeller, men kommunen valgte at se bort fra denne omfattende rapport og i stedet iværksætte deres egen sparemodel. Borgerne havde ikke fået lov til at se beregningerne, og det blev påpeget, at de forventede besparelser var baseret på ukorrekte grundlagsberegninger.

Kommunens egne beregninger hævdede, at ved at lukke 3 skoler og ændre 4, kunne de spare yderligere 4 millioner kroner sammenlignet med eksperternes forslag, der kun kunne spare 25 millioner kroner ved at lukke 4 og ændre 5 skoler. Disse beregninger blev dog ikke præsenteret for borgerne, og spørgsmål omkring fakta som antal klasser og klassenormeringer blev besvaret med, at de endnu ikke var udregnet.

Var det så en god idé at omlægge skoledistrikterne på denne måde, når så mange spørgsmål forblev ubesvarede, og både elever, lærere og skoleledere ville blive påvirket?

I Liberal Alliance stiller vi derfor spørgsmålet?

Ny skolestruktur 2013: Var det det rigtige valg?

Den 31. juli 2013 blev kommunens 15 folkeskoler og specialskoler nedlagt, og i stedet opstod fire nye folkeskoler og en ny specialskole.

De fem distriktsskoler dækker over 2-4 afdelinger hver:

• Fjordbakkeskolen (elever fra Skærbæk, Herslev og Taulovområdet)

• Erritsø Fællesskole (elever fra Erritsøområdet)

• Ullerup Bæk Skolen (elever fra Bredstrup-Pjedstedområdet samt vestbyen)

• Kirstinebjergskolen (elever fra Bøgeskovområdet, midtbyen og nordbyen)

• Frederiksodde Skole (elever fra hele Fredericia med særlige behov)

Fredericia Kommune har også skullet tilpasse sig skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014. Reformen introducerede nye fag, mere bevægelse, lektiehjælp, engelsk fra 1. klasse og en længere skoledag, med målet om at udfordre alle elever og gøre dem så dygtige som muligt.

Men var det den rette beslutning at ændre skolestrukturen så radikalt i 2013?

Sammenfatning af Bilag til Vedtægt for Styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen, Juni 2013

1. Generelt

• Børne- og Ungepolitik for 2013-2016

• Skolestyrelsen følger folkeskoleloven og skolestyrelsesvedtægten.

• Skolebestyrelsernes beføjelser beskrevet i §15 og §16 i vedtægten.

• Forsøgsordning med repræsentation i skolebestyrelser godkendt af ministeriet, gældende til 2018.

2. Skoler og Skoledistrikter

• Ny skolestruktur fra 1. august 2013: fire distriktsskoler, en specialskole og et specialpædagogisk videns- og ressourcecenter.

10. klasse og ungdomsskolen ændres ikke.

• Hver skoleafdeling navngives efter vej, undtagen Fjordbakkeskolen.

• Rammer for frit skolevalg og klassedannelse beskrevet.

3. Undervisningens Ordning og Organisering

• Overgangsordning for budgetudlægning i skoleåret 2013/14.

• Budgetmodeller for normalområdet og specialområdet specificeret.

• Timefordelingsplanen angiver antal undervisningstimer pr. klassetrin.

• Elevplaner udviklet som dynamisk redskab til dialog og differentieret undervisning.

4. Skolefritidsordninger (SFO)

• SFO er for alle børn fra 0. til 2. klasse, med fritidsaktiviteter og pasning.

• Nogle skoler tilbyder SFO for 3. til 5. klasse.

• Budget og mål for SFO beskrevet, med mulighed for glidende overgang til 0. klasse.

5. Byrådets Beslutning om Vederlag

• Ingen vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser siden 1992.

Spørgsmål til Drøftelse

Var det en god idé at ændre skolestrukturen i Fredericia Kommune i 2013 ved at oprette fire distriktsskoler og en specialskole, når 10. klasse og ungdomsskolen forblev uændrede? Hvordan påvirkede denne omstrukturering de enkelte skoler, elever og lærere i kommunen?

Politiker kræver handling efter tre skolelederes exit, Men ligger de ikke som de har redt?

Fredericias skolestruktur er til debat efter flere skoleledere har forladt deres stillinger, og beslutninger om en eventuel ny skole skal træffes.

• Susanne Eilersen (DF) kræver en evaluering af skolestrukturen, da tre ud af fire distriktsskoler står uden ledere. Hun mener, det er på tide at vurdere, om strukturen, som har været i brug i over 10 år, stadig er den rette.

• De Konservative støtter også behovet for en evaluering i lyset af de nye beslutninger om fysiske rammer for skolerne.

• Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget, har ikke kommenteret situationen.

• Pernelle Jensen (V) afviser at diskutere skolestrukturen nu. Hun mener, fokus bør være på at løse problemer med indholdet i folkeskolen, som elevernes trivsel og faglige niveau, og at en debat om strukturen vil skabe unødvendig usikkerhed.

Der er en klar uenighed om, hvorvidt ændringer i skolestrukturen vil løse de aktuelle problemer eller blot skabe flere udfordringer. 

I Liberal Alliance spørger vi hvorfor overraskes politikerne altid? Især de der er i fagudvalgene? Sover de i timen?

I Liberal Alliance mener vi, at politiske beslutninger skal være langsigtede, gennemsigtige og velunderbyggede. De nuværende problemer tyder på, at omlægningen i 2013 måske ikke var det rette valg. 

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025

Lotte Hansen, Næstformand, ungeordfører og kandidat til kommunalvalget 2025

FHK’s stjerneskud klarmelder sig

0

Jonas Kruse er klar til at spille DM-semifinale for FHK på torsdag. Det slår det unge stjerneskud fast efter, at han ellers udgik med store smerter, som nærmest blev skreget ud.

Det lignede en alvorlig skade, og der gik et gisp igennem publikum, da FHK mødte GOG. 20 minutter inde i opgøret kom Jonas Kruse galt afsted, da han efter et mål måtte blive båret fra banen og videre ud i omklædningsrummet. På tv-billederne af episoden kunne man se Kruse i store smerter. Den unge stjerneskud, der har slået sit navn fast på FHK’s ligahold med den ene flotte præstation efter den anden, træner fuldt med, selvom der gik en periode efter GOG-kampen, hvor han ikke var på toppen.

– Jeg spiller på torsdag, det er helt sikkert, slår Jonas Kruse fast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Det er dog ikke uden smerter. Den 21-årige playmaker må bide det i sig, da nogle bestemte bevægelser stadig gør ondt.

– Jeg kan godt mærke det lidt, men jeg er begyndt at træne med igen og er 100 procent klar til at spille, siger Jonas Kruse og uddyber, hvad det er han kan mærke:

– Det går fremad, der er stadig noget væske inde i den, som generer mig, når jeg løber og især når jeg springer. Jeg har trænet fuldt med, og det er ikke noget problem i forhold til kampen mod Ribe-Esbjerg, fortæller Kruse.

Den unge playmaker fortæller om, hvad der præcist skete i episoden mod GOG, hvor han fik scoret, men efterfølgende måtte blive hjulpet fra banen.

– Mit ben sad fast, og så vred jeg om på det, så mit skinneben og ankel røg ud til siden, forklarer Kruse.

Jonas Kruse lignede en ung mand i store smerter og en, der virkelig frygtede det værste, og det bekræfter han selv.

– Til at starte med var jeg bange for knæet, da jeg fik et vrid i det også, men der er ikke sket noget med det, siger Jonas Kruse.

adp-as.dk

Jonas Kruse har været denne sæsons helt store åbenbaring for FHK. I sidste sæson forlængede han kontrakten med en enkelt sæson, da parterne lige skulle se hinanden an efter, at Kruse havde været ude det meste af sæsonen med en skulderskade. I efteråret storspillede Jonas Kruse på 2. divisionsholdet og fik flere indhop for ligaholdet, hvilket blev belønnet med en kontraktforlængelse.

Siden har Jonas Kruse ikke set sig tilbage og har fået lavet 41 mål og 22 assists. Ikke mindst har han spillet sig ind i en rolle, hvor han pt. er den foretrukne playmaker for Gudmundur Gudmundsson, når han starter kampene. Torsdag får Kruse endnu en mulighed for at folde talentet ud, når FHK spiller deres første DM-semifinale i thansen Arena mod Ribe-Esbjerg klokken 18:30.

21-årig mand efterlyses i alvorlig voldssag

0

Sydøstjyllands Politi efterlyser 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Det sker, fordi politiet mistænker ham for at have begået kvalificeret vold i Horsens den 22. april 2024.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Han er mistænkt for at have begået kvalificeret vold i forening med flere personer i Horsens den 22. april 2024.

To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag. De er begge sigtet for at have udøvet kvalificeret vold ved at have stukket en 23-årig mand med en kniv i Samsøgade i Horsens.

Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.

Hvis man ser Ali Ismail Abdul Saheb, skal man ikke kontakte ham. Man bør i stedet ringe til politiet hurtigst muligt på telefon 1-1-4.

Trafikkaos og kæmpe kø

0
Den Gamle Lillebæltsbro
Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Der er lige nu op mod 45 minutters kø mod Fyn fra Fredericia. Vejarbejde og uheld er grunden til den kilometer lange kø på flere veje.

Et tidligere uheld ved afkørsel 59 i Fredericia i retningen mod Middelfart skaber sammen med det asfaltarbejde, der er i gang på Den Ny Lillebæltsbro lige nu en større kø i retningen mod Fyn.

Det samme gør sig gældende ved Den Gamle Lillebælts Bro, hvor der også pågår vejarbejde i disse uger. Begge steder meldes om 45 minutters kø.

Der er ryddet op efter ulykken, men køen fra ulykken er stadig lang.

Wiggers & Klement vinder CSR-pris

0

Den 15. maj dannede Business Fredericia og Fredericia Kommune rammen om den årlige uddeling af CSR-prisen i Fredericia, hvor lokale virksomheder blev anerkendt for deres ekstraordinære sociale ansvar. Arrangementet fandt sted i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter, og bød på inspirerende taler og networking.

Sanne Kjær fra Business Fredericia bød velkommen til de godt 80 fremmødte, og de seks nominerede virksomheder blev præsenteret: SuperBrugsen Nymarksvej, 365 Discount, Randal Beton, CJ a/s, Wiggers & Klement og P. Fournaise. Henriette Gravesen fra Fredericia Kommune og Randi Mørk Lildballe leverede derefter oplæg om henholdsvis kommunens indsats og ‘Megatrends & Diversitet’.

Daniel Diness Andersen fra Temashop, sidste års vinder af CSR-prisen, delte sine erfaringer og understregede vigtigheden af CSR-ansvar:

– Det er vigtigt at tage et CSR-ansvar. Vi leverer til en række virksomheder, der alle også stiller krav til vores CSR. Vi har været i gang i over et årti, og vi fortsætter. Det er den eneste vej i dag. Vi var stolte over prisen, der gav et maleri, massevis af omtale, og da jeg skulle på messe i år, var der mange af vores udenlandske leverandører, der havde lagt mærke til, at vi havde fået prisen og omtalen. De sagde: Det er fedt, hvad I gør, det begynder vi også på. Det er altså gået ud over Danmarks grænser. Dansk Erhverv skrev også en artikel om det med at indbyde til at ansætte borgere med særlige behov. Vi har gjort, hvad vi kunne for både at se på, hvad vi kan samfundsmæssigt, men også ved at tage steppet videre ved at vise andre, hvad man kan gøre. Den første er måske den sværeste, men lykkes det, så bliver det nemmere i step to, tre og fire, sagde Daniel Diness Andersen.

På grund af borgmester Christian Bros afbud, blev erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ansvarlig for den endelige prisuddeling sammen med Temashops Daniel Diness Andersen. Kristian Bendix Drejer fremhævede vinderen, inden han sagde navnet:

– Gennem årene har virksomheden taget flere borgere i praktik. Flere er blevet ansat eller sendt videre til andre virksomheder. Virksomhedens ledelse deltager i CSR-området i Fredericia. Virksomheden har en politik om at være tydelige på CSR-prisen, og har også tidligere været nomineret, sagde direktøren.

Wiggers & Klement blev årets vinder af CSR-prisen, og det var med stolthed i stemmen, at Lennert Klement takkede for prisen.

– Det var et stærkt felt, vi stod i, og at gå hele vejen er stort. Det giver glæde hos de ansatte, at man giver dem chancer, vores virksomhed prioriterer det her. Der skal være plads til unge og ældre, dem med udfordringer. Vi engagerer os i debatten. Det er på sin plads, at alle folk får en chance. Det er inspirerende og lærerigt at være med i, særligt når vi ser de her mennesker lykkes. Vi uddanner nye smede, vi har fleksjobbere, vi har pensionister, og de er alle en del af vores virksomhed. Vi føler, vi er meget inkluderende over for dem. Tusinde tak for prisen.

Lennerts tale blev mødt med klapsalver, inden arrangementet blev afsluttet med networking. Læs mere om Wiggers & Klement her:

Flere penge til den fredericianske folkeskole er ikke nok

0

En del mener at den fredericianske folkeskoles udfordringer skyldes underfinansiering. Jeg er helt enig i at det er trist, at der er så mangler elever, der ikke består dansk og matematik. Jeg mener bare ikke, at flere penge løser alle problemerne. Jeg har et klassisk borgerligt dannelsesideal om forældreansvar og at man skal opføre sig ordentligt, og drømmer om en folkeskole, der som i min skoletid på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole ikke altid kom med den mest fancy undervisning, men hvor lærerne havde styr på os elever.

Jeg vil konstruktivt skitsere nogle lavpraktiske forslag, der ikke koster flere penge.

  • Jens Baj fra Fjordbakkeskolen ramte bolden rent, da han for et år siden som skoleleder italesatte forældrenes ansvar for at deres børn var undervisningsparate, og at gaming hele natten ikke gav lærerne en chance for at lære børnene noget. Alle skolelederne bør være langt mere tydelige i deres forventninger til forældrene.
  • Når en lærer har en elev, der ødelægger undervisningen, så skal der være en ordning, som læreren kan aflevere eleven hos, derefter kan læreren fokusere på undervisningen for resten af klassen. Lærerne skal have tydelig opbakning fra deres ledelse.Hvis en elev opfører sig uacceptabelt, så skal de ringes hjem og i sidste ende kunne tvinges til et skoleskifte. En politik, som undervisningsministeren arbejder på.
  • Hver gang, der på en skole er afholdt et møde, så bør det evalueres i forhold til om mødet har skabt merværdi – eller om det kunne erstattes af en mail – her kan der frigives rigtig mange timer til undervisning og forberedelse.

Man kan finde langt flere forslag end ovenstående ved at spørge lærerne på gulvet fremfor at gå til forskere i pædagogik, der ofte vil foreslå mere pædagogisk forskning, eller til lærernes tillidsmænd, der ofte vil foreslå flere penge og flere ansatte.

Efter at undervisningsminister Mathias Tesfaye er begyndt at sende de samme signaler om tydelighed i klasselokalet, ser jeg lys for enden af tunnellen.

Hoteller søger investorer

0

Danske Hoteller, som blandt andet ejer Hotel Kryb i Ly og Hotel Postgaarden i Fredericia, har igangsat en kapitaludvidelse med det formål at klargøre hotelkoncernen til opkøb, der rækker ud over de nuværende 26 hoteller.

Ejerskab af 26 danske hoteller og en forventet årlig omsætning på 400 millioner kroner. Danske Hoteller har de seneste år vokset sig stor og stærk og hører i dag til blandt Danmarks største hotelkoncerner.

Vokseværket har længe været karakteriseret ved opkøb af en efterhånden lang række hoteller samt løbende kapitaludvidelser for at muliggøre investeringerne. Den nuværende kapitaludvidelse sker ved salg af i alt 100.000 B-aktier, som kan erhverves frem til den 21. maj.

– Vi er karakteriseret ved en stærk lokal forankring og en organisk vækst, hvor vi hvert år typisk tilføjer ét nyt hotel til koncernen. Hver gang det sker, bliver vi stærkere i den forstand, at vi spreder risikoen ud på flere enheder og hver gang får flere ben at stå på. Strategien har skabt en meget solid økonomi, hvor vi i år forventer at runde 400 millioner kroner i omsætning, fortæller bestyrelsesformand Erik Sophus Falck.

Han peger blandt andet på, at prisen per aktie ved den aktuelle kapitaludvidelse ligger på 60 kroner, mens aktierne ved en tilsvarende kapitaludvidelse i 2018 blev udbudt til 42 kroner. En værdistigning på 43 procent der ifølge Erik Sophus Falck udgør et retvisende billede på Danske Hotellers vækst igennem de senere år.

– Nye aktionærer får både en ret velafprøvet investeringsmulighed og en række aktionærfordele – blandt andet i form af et antal stærkt nedsatte hotelovernatninger. Det er der mange af vores aktionærer, der er rigtig glade for. Ikke mindst fordi det samtidig er en måde at bidrage til lokalområdets hotelliv, tilføjer Erik Sophus Falck.

Aktionærerne i Danske Hoteller er i vidt omfang lig med hotellernes egne kunder, som altså erhverver sig en række fordele ved at købe sig ind i foretagendet. Den gennemsnitlige aktionær ejer aktier for cirka 6.000 kroner, hvilket giver ret til to årlige overnatninger i dobbeltværelse til 300 kroner stykket. Køb af aktier foregår på Danske Hotellers hjemmeside indtil 21. maj.

I 2023 foretog Danske Hoteller to kapitaludvidelser, der i alt bidrog med cirka 600 nye aktionærer og knap 11 millioner kroner. Der er i skrivende stund cirka 2.400 aktionærer i Danske Hoteller.

Anbefaler at bygge en ny skole i Fredericia

0
(Foto: AVISEN)

Efter fire måneders intenst arbejde er udvalget for Fremtidens Skole klar til at præsentere deres anbefalinger for Økonomi- og Erhvervsudvalget

I forbindelse med Budget 2024 blev det besluttet, at der skulle nedsættes et hurtigt arbejdende §17, stk. 4 udvalg for Fremtidens Skole. Udvalget fik til opgave at se på mulighederne for at udvikle bygningsmassen, og især se på muligheden for en ny skole kontra en renovering af henholdsvis Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej og Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej. Efter fire måneders intenst arbejde er udvalget nu klar til at præsentere deres anbefalinger for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

– Vi har i udvalget set nærmere på mulighederne for at renovere vores eksisterende skoler kontra bygge en ny. Jeg er først og fremmest glad for, at udvalget nu er nået i mål og kan fremlægge sine anbefalinger efter en god proces. Efter en grundig proces, hvor vi har fået gode input fra de relevante parter, er vi nået frem til, at vores anbefaling er at bygge en ny skole i stedet for at renovere de to bygninger på Havepladsvej og Indre Ringvej. Samtidigt anbefaler vi, at den bedste fremtidige løsning for Frederiksodde Skole afdeling B er en placering sammen med den nye skole, fortæller Kirsten Hassing Nielsen, formand for §17 stk. 4 Fremtidens Skole.

Udvalget har i forhold til deres anbefalinger især lagt vægt på utidssvarende fysiske rammer i forhold til fremtidens læringsmiljø, behovet for fleksible fysiske rammer, pladsbehov i forhold til de forventede antal elever samt økonomiske hensyn.

– Vi ved, at gode rammer er med til at skabe et positivt læringsmiljø, hvilket er nøgleordet for en givende og berigende skolegang for vores børn. Vores børns opvækst og det miljø, hvor de lærer og trives i, er afgørende. Det er derfor essentielt, at de rammer, vi tilbyder dem, er af høj kvalitet, for disse rammer påvirker ikke kun børnenes udvikling, men de har også en markant indflydelse på arbejdsmiljøet for personalet. Det vil vi i udvalget gerne fremtidssikre med vores anbefalinger, siger Kirsten Hassing Nielsen.

Udvalgets anbefalinger til Økonomi- og Erhvervsudvalget er:

  • At der bygges en ny skole på matriklen på Indre Ringvej
  • At den fremtidige løsning for Frederiksodde Skoles afdeling B bliver, at afdelingen indgår i en nybygget skole
  • At en ny skole finansieres inden for det afsatte beløb til skolerenovering

Derudover har udvalget en række opmærksomheder i forhold til den videre proces. Udvalget foreslår, at der arbejdes videre med en totalentreprise og et omvendt udbud. Det anbefales, at der i processen bliver indtænkt en arkitektkonkurrence, og at der arbejdes videre med at sikre en stor fleksibilitet i løsningen, så skolen fremtidssikres. Endelig lægger udvalget vægt på en involverende proces, hvor relevante eksterne aktører får mulighed for at komme med input.

Alle udvalgets anbefalinger er samlet i en rapport, der også kort opridser processen og det materiale og input, som §17, stk. 4-udvalget for Fremtidens Skole er blevet præsenteret for.

Når Kongen kommer gør man rent

0

Det er glædeligt for Fredericia, at byen om lidt kan blive vist frem, samt ikke mindst, at Danmarks nye konge kommer til byen. Allerede nu mærker man byens forventninger til det kommende royale løb.

Kongen kommer pinsemandag. I den anledning har man pludselig fået travlt med at forskønne Fredericia, og det er så sandelig også tiltrængt. Problemet er, at det nok ikke holder mange uger efter at begivenheden er overstået. Så skal vi igen høre om biodiversitet, sommerfugle og andre virkelig gode politiske tanker, der i sidste ende for det meste er en spareøvelse. Vores historiske smukke by fortjener bedre.

I det gamle, kommunistiske regime under DDR levede man i en fantasiverden. Den var skabt af den kommunistiske ledelse, der gjorde alt for at fornægte selv åbenlyse problemer. Når en by skulle have besøg af landets leder, gjorde de lokale partibosser rent, smed de røde løbere ud og fik malet husmure og stakit rundt omkring. Af samme grund oplevede mange af de kommunistiske ideologer en anden udgave af DDR, end den almene befolkning:

Man så som regel kun den pæneste udgave af landet.

Gode folk knokler lige nu med at forskønne Fredericia, hvor ville byen blive smukkere, hvis det fortsatte, og økonomien ville også følge med.

Efter festlighederne kunne malingen løbe ned af husmuren, da den måske ikke kunne tåle vand. Gaderne blev hurtigt fyldt med skidt, og alle de pæne ting man måtte have hevet frem, blev sendt andre steder hen for at gavne andre seancer. Den tankegang der ligger bag dette, er blevet fint illustreret i HBO-serien “Chernobyl”, der på skønneste vis demonstrerer partifolkenes virkelighedsflugt, hvor de i et døgn gør alt for at skjule omfanget af katastrofen på et atomkraftværk, fremfor at begynde en reel bekæmpelse af den kraftige stråling.

Så slemt står det heldigvis ikke til i Fredericia. Men alligevel. Vi har vores egne partibosser og en forvaltning, der lever i en fantasiverden. Ikke mindst forvaltningens ledelse, der pendler hjem til Odense, Aarhus og Kolding, når de er færdige med at smide penge ud af vinduet på Fredericias vegne. De fleste borgere i Fredericia vil kunne nikke genkendende til følgende beskrivelse:

Gaderne flyder med skidt og ragelse. Der køres konstant pendulkørsel med gravemaskiner, traktorer, lastbiler med mere, der smider om sig med støv, sand og skidt. Planlægningen af alt dette arbejde er ren hokus pokus. Når man lukker Nørrebrogade for trafik, så begynder man samtidig at teste et nyt signallys på den alternative rute ad Egeskovvej. Varebiler og stilladsarbejde kan uden problemer blokere for trafikken allevegne, og der er ingen, der planlægger disse ting.

Byggerier begynder ofte længe før de må, nemlig klokken 6 om morgenen. Skulle nogen klage over byggestøj eller byggesvineri bliver de som regel afvist allerede ved første telefonsamtale. Kommunen stiller heller ikke krav til byggefolkene om at rydde op efter sig.

Er nogen så heldige, at kommunen faktisk tager ud for at kontrollere noget, sker der ingenting. Skulle de endelig mirakuløst give et påbud, så overtræder byggefolkene, der i øvrigt i stor stil også kommer “udefra”, det og kommunen gør intet for at sanktionere dem. Private kan skride af h til. Man inddrager uden videre fortorv og plads, hvor det passer de lokale bosser. Man gider knap nok at slå græsset og fjerne ukrudt, i biodiversitetens navn.

Men så kommer Kongen. Pludselig skal der ryddes op. Der fejes, skures og skrubbes allevegne. Nu skal Fredericia være pæn. Det er vi naturligvis meget enige i. Men skal det kun være pænt, når Kongen kommer? Hvorfor skal der ikke være pænt resten af året? Hvorfor tænker man aldrig videre fra de gode ideer, nye områder og projekter? Hvor bliver driften af?

Tænk over, hvor meget det ville betyde for Fredericias image, hvis vi havde en velholdt, ren og pæn by. Hele året rundt, og jeg er helt med på, at vores dygtige medarbejdere i kommunens afdelinger og de virksomheder, der arbejder med at gøre alt for at holde Fredericia pæn, men ofte slipper budgetterne op.

Men, hvad med at vende det om: Hvad gør pæne byer ved turister? De kommer igen, de anbefaler byerne og nogle bosætter sig. Fredericia har det hele her og potentialet er enormt. Vi kan tiltrække både flere turister og borgere, og vi kan endda også hente midler til denne proces via fonde og andet, så brug kræfterne her.

Men: Hvis vi havde embedsfolk, der selv skulle bo i byen, og ville de nok ikke komme hjemmefra arbejde til en møgbeskidt by. Den kommende tid vil Fredericia stråle, også når 5-6. juli løber af stablen, men lad det fortsætte.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så lider lokaldemokratiet under den “professionalisering”, som horden af embedsfolk står bag. Vi har fået næsten dobbelt så mange “administratorer” de sidste 10 år i kommuner og stat. Mange er dygtige, kloge, venlige og rare, men hvad skal vi bruge dem til? Hvorfor dette store bureaukrati, Fredericia har brug for noget helt andet, men skal de være her, skulle vi:

Sende dem ud og hjælpe med at gøre Fredericia ren.

Selvom det ville være en dyr fornøjelse med de lønninger, de skal have, der i øvrigt er mange gange højere end alle de andre ansatte i kommunen, så ville pengene være bedre givet ud, og de ville kunne se med respekt, hvor godt det er givet ud, og senere se, at investeringerne, turisterne og nye borgere finder vej til Fredericia, hvem ved: Måske dem selv? Og så ville deres skat også ramme den by, der brødføder dem. Det er win-win-win.

700 frivillige gør sig klar til royal fest i Fredericia

0
Foto: Lars Møller

Når 13.500 deltagere, tusindvis af tilskuere og Hans Majestæt Kongen kommer til Royal Run ’24 i Fredericia den 20. maj, så er der meget at glæde sig til. 700 frivillige fra Fredericias kultur- og idrætsliv har nemlig meldt sig til både at hjælpe med løbsafviklingen og til at sørge for kongelig underholdning langs de tre Royal Run-ruter.

Med mindre end en uge til Royal Run er de sidste forberedelser for alvor gået i gang. Byen bliver gjort klar og i weekenden begynder arbejdet med at gøre de tre Royal Run-ruter, der alle snor sig igennem den historiske fæstningsby, klar til løbet.

I de lokale kultur- og idrætsforeninger har opbakningen til Royal Run været imponerende stor. 700 frivillige er med til at sikre, at Royal Run bliver en uforglemmelig og helt unik oplevelse – både for deltagerne, tilskuere og Kongen.

Peder Tind (V). Foto: AVISEN

– Jeg er simpelthen så stolt over, at vi her i Fredericia kan samle så mange engagerede frivillige, der i fællesskab er med til at skabe et helt unikt Royal Run. Det er fantastisk at opleve, hvordan vi sammen kan skabe en så stor begivenhed her i fæstningsbyen Fredericia. En kæmpe stor og dybtfølt tak skal lyde til alle 700 frivillige. Jeres indsats er uvurderlig, og I er med til at gøre Royal Run i Fredericia til noget helt særligt, siger formanden for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg Peder Tind.

I år er der også rekord mange frivillige, der hjælper til med Royal Run på tværs af alle de 5 værtsbyer – knap 3000 frivillige hjælper på til på tværs af landet.

30 hotspots langs ruterne underholder

Opgaverne, som de frivillige hjælper med at løse, er mange. Der er dem, som sørger for, at ruterne er klar, så Kongen kan skyde Royal Run ’24 i gang klokken 10.45. Der er de frivillige langs ruterne, og dem der sørger for at guide trafik og parkering.

Når alle 13.500 deltagere bevæger sig ud på ruterne, så skal de glæde sig til en masse fest og farver. Langs de tre ruter er der nemlig planlagt mere end 30 forskellig slags underholdning. Her er det også frivillige fra kommunens kultur- og idrætsliv, der står klar til at underholde både deltagere og publikum, så alle kan tage hjem med oplevelsen at have været del af en stor festdag.

Deltagerne på de tre Royal Run-ruter kan blandt andet glæde sig til:

Padlock Chain spiller livemusik på toppen af bakken op til Lillebælts Allé. Midt på bakken møder løberne nogle djævle, som skal hjælpe løberne op af bakken, der stiger med 10-14 procent. På bakken er der også placeret en skulptur “Løberen”, som er lavet af Depotgården i Fredericia.

Spillere fra FC Fredericias 1. divisionshold og ungdomshold står klar til at klappe løberne op af Volden og hvis nogen løbere får brug for en hjælpende hånd til at klare bakken op til Volden, er spillerne også klar til at hjælpe med det.

Løb igennem håndboldespalieren på 6. Julivej hvor Fredericias ligaherrer og EGIF/TSIFs ungdomsafdelinger står klar.

Oplev trommehvirvler og stomp i Nørre Port, når 6. Juligarden og Den kreative Skole underholder.

Se kampsportsshow med AK Heros og Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub på badebroen ved Hyby Strand.

Gymnaster fra Kvindelig Idrætsforening i Fredericia danser og laver gymnastik på altanerne ud mod 6. Julivej.

Oplev Naturpark Lillebælt ved Naturcenter Lundingsvej. Prøv waders, find rejer og andet liv i Lillebælt. Prøv den maritime legeplads, hvor du kan møde marsvin og klatre i ruser.

Det er ikke kun ude på ruterne, at deltagere og publikum bliver mødt af den royale fest. Allerede ved ankomsten til Fredericia kan de mange deltagere og tilskuere begynder festen. Frivillige står klar ved Fredericia Banegård og ved de forskellige Royal Run-parkeringsområder, hvor de guider folk mod startområdet.

Det kan du opleve til Royal Run i Fredericia

Se hele underholdningsprogrammet for Royal Run ’24 i Fredericia her!

Se hvor der er placeret underholdnings-hotspots på de tre Royal Run-ruter:

One milen

5 km

10 km

Vold, hærværk og spritbilister: Travl weekend for Fyns Politi

Vold, hærværk og spritbilister: Travl weekend for Fyns Politi

0
KRIMI. Fyns Politi har haft hænderne fulde fra fredag til lørdag, hvor en lang række sager har trukket betjente ud i hele politikredsen. Især...