Middelfarts festival for Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Konceptet med musikfestivaler hænger uløseligt sammen med en enorm mængde frivilligt arbejde. Uden de frivillige ville økonomien på ingen måde hænge sammen, da der ikke er lagt løn ind i omkostningerne. Rock Under Broen har siden sin begyndelse i 1989 været helt afhængig af at have Fredericia som naboby, fordi fredericianerne har været flittige og faste gæster til musikken under den bro, vi deler med Middelfart. Mange byer har forsøgt sig med festivaler, også Fredericia med Madsby Rock, der lukkede ned i 2017 efter seks år, fordi foreningerne bag festivalen vurderede, at deres indsats ikke stod mål med resultaterne.

Da coronaen lukkede ned for Rock Under Broen i 2021, blev situationen hurtigt alvorlig. Der skulle betales regninger. En udskudt festival var en katastrofe for arrangørerne. Men det lykkedes Bent Frandsen sammen med holdet at få reddet det hele. Forrige år kunne man så genåbne festivalen, og det blev en bragende succes med et enormt overskud på kontoen bagefter. Vejret og varmen var med Rock Under Broen, og folk havde efter to års nedlukning i den grad set frem til at komme ud af isolationen igen. De danske festivaler fejrede en kanonsæson, og også de mange sultne kunstnere fik smil på læberne af de festglade danskere rundt omkring i landet.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (tv), landstræner Nikolaj Jacobsen (mf) og Lene Beier (th) Foto: AVISEN

Det var en pavestolt borgmester for Middelfart, der fredag kunne holde en mindre tale til Rock Under Broen i et talk-arrangement hos EventC, hvor han talte om alt, det Middelfart har og giver, hvorfor det var oplagt at flytte til byen. Han er stolt af sin by, det kan man høre.

Det har Johannes Lundsfryd Jensen også grund til at være. Kommunen klarer sig enormt godt, ikke mindst takket være den årlige festival, der forvandler Middelfart til en metropol og centrum for den kulturelle slagmark ved Lillebælt. Fredericia er en saga blot i den forbindelse. I 2024 kunne man præsentere en hitparade af koncertnavne, der toppede med Lukas Graham. Der var mere end få gode grunde til at tage turen over broen for at høre musik. Og ser man bort fra mudderpølen, fungerede rammerne godt. Rock Under Broen er utvivlsomt en af årsagerne til, at det var svært for Madsby Rock at bide sig fast, hvorfor Fredericia ikke længere har sin egen musikfestival. Omvendt så er tilhørsforholdet til broerne noget, man deler med Middelfart, så selvom det er på den forkerte side af vandet, føles det næsten som hjemme, og gennem årene har flere nye partnerskaber st dagens lys. Mange fredericianere er også frivillige til Rock Under Broen. Men selve gevinsten ender nu alligevel hos de stærke folk fra Middelfart, der styrer Rock Under Broen med deres fynske dialekt.

I praksis betyder det næppe så meget. Ved at slå de to byer sammen, forøger man det potentielle publikum dramatisk. Det giver flere muligheder og større navne, og det ønsker koncertgæster i både Middelfart og Fredericia. Det er primært Middelfart Kommune, der støtter Rock Under Broen, men det gør man til gengæld helhjertet og uden at se sig tilbage. Middelfart vil frem, og det kan mærkes. At man i realiteten holder en festival for Fredericia, er både smart og smidigt på samme tid. Efter at Fredericia Kommune har sat sig på ikke mindre end to kommunale spillesteder i Fredericia, er det ikke attraktivt for private arrangører at satse på byen, der bruger millioner af kommunale skattekroner på at drive stederne selv fremfor at lade markedet arbejde frit. Det skal blive spændende at se, hvordan økonomien udvikler sig, samt om publikum følger med eller om der skal spilles for halvtomme, om end ambitiøse, lokaler i Tøjhuset og Eksercerhuset. Hvem ved, måske vil de kommunale spillefolk også til at lave en festival. De har jo Madsbyparken, og de rammer er helt fantastiske. De har også store fantasier. Så hvorfor ikke?

Kunne Fredericia have sin egen festival? Man vil næppe kunne komme op på de 22.000 gæster, som Rock Under Broen har ramt. Omvendt så er folkene fra Middelfart afhængige af det fredericianske publikum. Så hvis koncertnavnene var store nok, ville man muligvis kunne få succes. I hvert fald er det noget nemmere for fredericianere at komme hjem fra Madsbyparken end fra Middelfart. Og når nu kommunen så beredvilligt ønsker, at kommunen skal stå for alle de kulturelle tilbud, kan man med fordel aktivere alle de frivillige, der i dag tager til Middelfart Kommune og løser opgaverne for arrangørerne.

Stor interesse for Danmarks første nærhospital

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I går åbnede Region Syddanmark og Middelfart Kommune dørene på sygehuset i Middelfart for at fortælle nærmere om landets først nærhospital. Omkring 500 borgere mødte frem på den lune eftermiddag for at høre om nærhospitalet, få en fremvisning og se de kommende faciliteter, hvor håndværkerne snart går i gang med at renovere.

På pladsen omme bag det snart forhenværende Middelfart Sygehus var der opsat en scene, hvor regionsrådsformand for Region Syddanmark, Bo Libergren, startede med at tage ordet.

– Lige om lidt rykker håndværkerne ind, fordi huset bliver transformeret fra at være regionens til at være kommunens og regionens fælleshus. Nærhospitalet Middelfart samler regionale og kommunale tilbud tæt på borgernes hverdag lige her i hjertet af Middelfart. Jeg ved, at Middelfart Kommune længe har haft ambitionen om et integreret sundhedshus, det er en ambition, der deles i Region Syddanmark. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har været en ambition i flere år, og det er blandt andet derfor, at vi siden 2011 har etableret sundhedshuse sammen med en række kommuner i regionen, sagde Libergren blandt andet.

Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart, mindede de fremmødte om den oprindelige idé og baggrundshistorien bag nærhospitalet. Han delte personlige anekdoter og refleksioner over, hvordan konceptet tog form og udviklede sig over tid, hvilket førte til det, vi ser i dag.

– På en sommerdag for to år siden sad jeg i min bil, da jeg blev ringet op af daværende regionsrådsformand Stephanie Lose, og vi talte om, at vi i fællesskab skulle blive bedre til at samarbejde omkring den nære sundhed. Ideen om nærhospital opstod lige der i telefonen på en jysk landevej, og nu står vi her to år senere og kan markere, at Region Syddanmark og Middelfart Kommune om lidt tager hul på at skabe Danmarks første nærhospital, sagde Lundsfryd.

Pernelle Jensen (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, udtrykte sin store glæde og entusiasme over det nye samarbejde mellem regionen og kommunen. Hun fremhævede vigtigheden af dette samarbejde og de positive effekter, det vil have for borgerne i Middelfart.

– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi markerer starten på et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Middelfart Kommune. I sidste ende handler det ikke om os. Det handler først og fremmest om borgerne i Middelfart, fordi snart får I et nærhospital, der er skræddersyet til jer, og I får en tryg oplevelse gennem fremtidige sundhedsforløb, forklarede Pernelle Jensen.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart, Kaj Johansen (A), gav et indblik i den lange og udfordrende rejse, der har ført til etableringen af nærhospitalet. Han delte detaljer om processen og de mange overvejelser og beslutninger, der har været nødvendige for at nå til dette punkt.

– Vi har længe arbejdet med det her i udvalget. Det startede, da vi sad på Kongshøjcentret i Nørre Aaby, da vi kiggede på nogle rehabiliteringspladser, som ikke var tidssvarende længere, og så talte vi om, hvad vi skulle gøre for at få noget fornuftigt. Det greb om sig. Tanken om at lave et sundhedshus, hvor vi samler flere forskellige ting, kom på bordet allerede dengang. Talte vi også om et samarbejde med regionen, og det endte med, at vi købte noget jord og så skulle bygge noget og få et samarbejde op at stå. Der er sket mange ting. Det blev dyrt at bygge, og regionen traf andre beslutninger, og det, der engang så ud som noget andet, blev nu muligt at flytte ind på sygehuset, hvor vi flytter ind med de funktioner, vi vil have, sagde Kaj Johansen.

Nærhospitalet kommer blandt andet til at rumme følgende sundhedstilbud:

  • Regionalt daghospital
  • Lokal- og socialpsykiatri
  • Afdeling for Traume- og Torturofre
  • Røntgen og scanning
  • Blodprøver og EKG
  • Høreklinik
  • Jordemoderkonsultation
  • Smerteklinik
  • Lægevagt
  • Kommunale rehabiliteringspladser
  • Kommunal sundhedsklinik
  • Akutsygepleje
  • Kommunale akutpladser
  • Sundhedspleje

Nærhospitalet vil servicere cirka 75.000 borgere årligt og drives i fællesskab af Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Middelfart Kommune har afsat 72 millioner kroner til projektet, mens Region Syddanmark bidrager med knap 25 millioner kroner til ombygningen. Ombygningen forventes at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, og i august 2025 forventes alle nye funktioner at være flyttet ind.

Hundepatrulje snuste sig frem til indbrudstyve i går – nu er de dømt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

To udenlandske mænd blev mandag den 10. juni anholdt i forbindelse med et indbrudsforsøg. Tirsdag den 11. juni blev de begge idømt straksdomme ved Retten i Kolding.

Mandag den 10. juni omkring kl. 15.00 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på en adresse i Jelling.

Anmelder, der bor på adressen, var ikke selv hjemme, men kunne via sin mobiltelefon se en person på den videoovervågning, som vedkommende har installeret i sit hjem.

Sydøstjyllands Politi sendte en patrulje og en hundepatrulje til stedet med det samme. Her fik politihunden hurtigt færten og fandt to mænd på en kornmark i nærheden. Kl. 15.20 kunne politiet anholde to udenlandske mænd på henholdsvis 48 år og 33 år.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere i dag ved Retten i Kolding, hvor de var sigtet for indbrudsforsøg. Begge mænd erkendte forholdet og modtog en straksdom på 30 dages ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i fire år. Både den 48-årige og den 33-årige modtog dommen.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Michelle Jønsson.

Cykeldrengene kåret til årets fredericianere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med begrundelsen, at de har sat Fredericia på verdenskortet, blev “Cykeldrengene”, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, kåret til årets fredericianere tirsdag klokken 11:11.

Traditionen tro skulle årets fredericianer kåres, og som sædvanligt havde der været et hemmelighedskræmmeri op til, hvor Frederik den IIIs Laug ikke ville komme ind på, hvem det var, og det var derfor med spænding, at kåringen skulle finde sted på Rådhuspladsen i Fredericia.

Der var dog nogle, der vidste det, blev det hurtigt klart. Familie var troppet op, og hurtigt blev det klart, hvem der var tale om, nemlig barndomsvennerne Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, der har været venner i over 20 år, på trods af, at de begge er årgang 1997.

De gik begge på Skjoldborgvejens Skole og spillede fodbold sammen i Fredericia fF, og til dagligt var de allerede dengang sammen så tit som muligt, og siden har de udviklet et venskab, der er blevet deres levevej. I dag er de kendt som Cykeldrengene efter, at de har cyklet jorden rundt, vundet TV-programmet Alene i Vildmarken og været på cykel over indlandsisen. Imellem ekspeditionerne og deres eventyr har Nicklas og Emil holdt utallige foredrag, men nu kan de skrive mere på cv’et.

De er nemlig blevet kåret til årets fæstningsdrenge, efter at Frederik den III Laug havde valgt dem, og det offentliggjorde de traditionen tro den 11. juni klokken 11:11, hvor lauget marcherede fra Frederik den IIIs Plads og ind til Rådhuspladsen, hvor spændingen blev forløst ved “den selvbestaltede formand” Michael Kristensen.

Har gjort Fredericia kendt i hele verden

Kristensen spejdede rundt efter Cykeldrengene, som ikke var synligt til stede på Rådhuspladsen. Frederik den IIIs Laug konstaterede højlydt, at Nicklas og Emil nok var ude at cykle, og ganske rigtigt. Det var de. Cykeldrengene kom cyklende ind på Rådhuspladsen, satte cyklerne ved deres familie og fik derefter ord med på vejen af Michael Kristensen.

– I år har I med jeres ufattelige lyst til at opleve og udleve gjort Fredericia kendt i hele verden. Man kan i flæng nævne jorden rundt på cykel, polarekspeditionen, Alene i Vildmarken og på cykel over indlandsisen. Det er med stor glæde, at vi i Frederik den III Laug kårer jer til årets fæstningsdrenge, sagde Kristensen blandt andet.

Til applaus fra den fremmødte familie og andre interesserede fredericianere blev Nicklas og Emil tildelt medaljer og et billede i ramme som symbol på, at de er “årets Frederik,” samt en stor kage.

Dermed går Cykeldrengene i fodsporet på blandt andet Anders Østergaard, Bent Jensen og Melvin Kakooza, der tidligere har fået titlen som “Årets Fæstningsdreng.”

Se her alle vinderne af titlen:

  • 1989: Vagn R. Hansen & J. B. Nielsen – Erhvervsrådet/Årets By
  • 1990: Børge Larsen – Byen for Alle
  • 1991: Henning Møberg – Grøn Kommune
  • 1992: Dan Dorshel – Spillestedet Det Bruunske Pakhus
  • 1993: Mogens Jeppesen – FHK
  • 1994: Mogens Ussing – Byrenovering
  • 1995: Bent Oxbøll – Fredericia lidt grønnere
  • 1996: Fredericias borgere – Årets By
  • 1997: Ole Nikolajsen – Triathlon
  • 1998: Henning Høngsmark – Fredericia Volds Bevarelse
  • 1999: Peter Fløe – Byggeri til nye virksomheder
  • 2000: Kaj Petersen – FHK
  • 2001: Helge Reinhardt – Kulturengagement
  • 2002: Mogens Zarling – Ambulancelæge
  • 2003: Jesper Larsen – Ungdommens Hus
  • 2004: Jordånden – Kunst
  • 2005: Kent Jensen – Jazzklubben Pakhuset
  • 2006: Team Jiyo – Showgruppe
  • 2007: Torben Vendt – Bjørn Nørgaard projektet
  • 2008: Carsten Bøttern – MC arrangement 2008
  • 2009: Mette og Rainer Gassner – gastronomi i topklasse
  • 2010: Olaf Helios – Ældresagen
  • 2011: Peter Mejer Mortensen – Fredericia Sommerrock
  • 2012: Uffe Steiner Jensen – Tidl. Borgmester Fredericia
  • 2013: Messe C, byens store messe- og konferencecenter.
  • 2014: Søren Møller – Fredericia Teater/Fredericia Musicalakademi
  • 2015: Anders Østergaard – Monjasa
  • 2016: Bent Jensen – t.hansen.dk
  • 2017: Bridgewalking Lillebælt – repræsenteret af Lone Skjoldaa
  • 2018: Event C
  • 2019: Madsby Legepark
  • 2020: Grundet corona ingen prismodtagere
  • 2021: Melvin Kakooza
  • 2022: 7.Regiments Musikkorps i Fredericia.
  • 2023: Kristian Bendix Drejer – Business Fredericia
  • 2024: Cykeldrengene, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen
En dyb forbindelse og en ærefuld pris

Sune Nørgaard har ambitioner om byrådet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Sune Nørgaard Jakobsen var opstillet til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti. Spidskandidat Anders Vistisen kom ind for partiet, men det stopper ikke Nørgaards engagement i politik.

Sune Nørgaard fik i alt 644 stemmer og kunne notere sig, at Dansk Folkeparti i Fredericia, hvor han kommer fra, blev det femtestørste parti i byen med i alt 1.702 stemmer. Blandt andet overgår DF Liberal Alliance, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten.

Nu kan Sune Nørgaard se tilbage på en hektisk periode, hvor han har skullet balancere sit daglige arbejde med valgkampen, hvor han har været på gader og stræder, deltaget i paneldebatter og stået til rådighed for pressen.

– Det har været en spændende proces. Jeg er blevet sat godt og grundigt ind i geopolitik og har lært en masse mennesker at kende i partiet. Vi gik tilbage og beholdt vores mandat, og det er vi rigtig glade for. Vi har sonderet terrænet for at gøre højrefløjen stærkere i Europa. Internt har det været godt. Der har været en god stemning blandt kandidatholdet, og baglandet har støttet op. Det har skabt et fællesskab, som jeg værdsætter, siger Sune Nørgaard.

Han medgiver, at det har været hårdt, men det er samtidig en døråbner for at ville mere politisk på sigt.

– Det har været intenst. Jeg er glad for, at det er slut, men jeg er også sulten på mere, forklarer Nørgaard.

Hvad er mere?

– Nu skal jeg trække vejret, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Der kommer et folketingsvalg på et tidspunkt og et kommunalvalg, men hvordan jeg griber det an, har jeg ikke taget stilling til endnu. Da jeg gik ind i politik, var det for at komme i byrådet, og det ønsker jeg stadig, siger Sune Nørgaard.

En valgkamp kan være hård, men det er ikke noget, der har sat et negativt præg på Sune Nørgaard.

– Valgkampen har ikke skræmt mig overhovedet. Tværtimod har jeg fået mod på mere og fået bredere kendskab og er bedre klædt på til politik. Partiet har gjort det godt, og der har været god stemning. Vi har lært hinanden at kende, og det har skabt et tæt forhold, hvilket gør det nemmere i fremtiden, siger Sune Nørgaard og uddyber, hvordan han vil bruge de erfaringer, han har gjort sig:

– Jeg vil bruge de kort, jeg har. Vi vil beholde vores to mandater i Fredericia til kommunalvalget og gerne have flere. Vi er i en tid, hvor tilliden til regeringen er lav, og det kommer også til at smitte af lokalt, og det skal vi udnytte, siger Sune Nørgaard.

Der er halvandet års tid til kommunalvalget i 2025, og mærkesagerne er klar for DF’eren.

– Jeg kommer til at slå ned på socialpolitikken, ældreområdet og skoleområdet. Det er mit kendetegn, som jeg vil kæmpe for, slutter Sune Nørgaard.

SF’er bliver største stemmesluger

Regionsrådsformand er åben for ændringer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Tirsdag 11. juni kl. 13.00 løftede Sundhedsstrukturkommissionen sløret for den længe ventede rapport med anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. En rapport, som giver tre forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover kan skrues sammen for at imødekomme og løse de udfordringer, der er på sundhedsområdet i dag.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) kvitterer for rapporten:

– Vi ser frem til at nærlæse rapporten og er spændte på at se, hvilke modeller for fremtidens sundhedsvæsen kommissionen er nået frem til. Det er vores oplevelse, at kommissionen har gjort et godt og solidt stykke arbejde, og det glæder os, at de har brugt tid på at komme ud på sygehuse, plejehjem mv. for at få input og blive inspireret af alle de gode indsatser, der allerede er i gang.

– Vi oplever at stå et godt sted her i Region Syddanmark, både når det gælder behandlingen på vores sygehuse, men også i vores samarbejde med kommuner og almen praksis. Men dermed ikke sagt, at tingene ikke kan blive bedre – så vi er naturligvis åbne over for forandringer, hvis de kan føre til en bedre måde at drive sundhedsvæsenet på.

Regionsrådet forventes at godkende regionens høringssvar på et ekstraordinært møde 5 august 2024.

Se Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.

De næste 10 år forventes der at komme over 150.000 flere ældre over 80 år. 1,4 mio. danskere har en kronisk sygdom, og hvert år konstateres i omegnen af 160.000 nye tilfælde. Det er dét, en sundhedsreform skal geare vores sundhedsvæsen til at kunne håndtere.

– Når vi hører kommissionen fremlægge rapporten, lyder det som om, der er mange gode tanker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi bliver bekymrede, når vi ser nogle af modellerne, hvor vi har svært ved at se, at de bidrager til at løse problemerne, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Kommissionen peger på 3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle kredser om yderligere centralisering frem for at have fokus på at styrke de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne – og til gavn for borgerne.

– Nu skal vi have nærlæst rapporten og anbefalingerne, men det virker som om, at Sundhedsstrukturkommissionens to første modeller har mere fokus på, hvordan vi sikrer, at sygehusene ikke braser sammen, end på hvordan borgerne får nogle gode, stærke og trygge sundhedstilbud tæt på der, hvor de bor. Det er en kommunalreform ad bagvejen, og dét er ikke den opgave, som kommissionen har fået stillet, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

– Hovedopgaven er at tænke klogt på det samlede sundhedsvæsens vegne, så behovet for sundhedsindsatser bliver så lille som muligt. Det er også det, danskerne har brug for. Der er ikke nogen mennesker, der kan lide at være syge. Men alle modeller i kommissionens færdige arbejde peger, som vi læser det, på mere centralisering, og bliver set gennem sygehusbriller. Vi savner et større fokus på, hvad der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, så man ikke er afhængig af hospitalerne.

Ingen omstilling i sigte

Foruden de 3 modeller peger kommissionen også på 6 tværgående anbefalinger, som er uafhængige af, hvilken model man vælger. Ifølge Sisse Marie Welling er der positive takter blandt forslagene.

– Vi er nødt til i langt højere grad at sikre, at der er læger til danskerne i hele landet. Det kommer kommissionen med nogle fornuftige forslag til. Og det er også nødvendigt, at social- og sundhedsmedarbejderen og den kommunale sygeplejerske i højere grad kan trække på viden og hjælp fra specialistkompetencer fra sygehusene, når der er behov for det. Men det er langt fra nok, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:

– Vi savner en model eller anbefaling, der handler om at omstille den nuværende tankegang og flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen. I kommunerne vil vi ikke drive sygehuse, men hvis vi skal sikre, at borgerne ikke skal den lange vej til sygehuset, er det nødvendigt at opbygge en kapacitet tæt på borgernes hjem, der kan tage sig af kontroller, blodprøver, sårbehandling osv. Så vi reelt får omstillet vores sundhedsvæsen, så det er gearet til den kolossale udfordring, vi kigger lige direkte ind i.

Forspild ikke chancen

Sisse Marie Welling er glad for, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde nu er fremlagt, og ser frem til de politiske drøftelser, der nu går i gang. Det er vigtigt, at en reform reelt omstiller vores sundhedsvæsen.

– Først og fremmest skal det nære sundhedsvæsen styrkes markant – både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Dernæst bør et nationalt myndighedsniveau stå for at sikre, at alle danskere i hele landet har en læge. Så skal vi have få, robuste regioner, som holder sig til deres kerneopgave – at levere ensartet behandling af høj kvalitet på landets sygehuse i hele landet. Og endelig skal vi have skabt en samarbejdsstruktur omkring almen praksis, kommuner og regioner, hvor der samarbejdes tæt og træffes forpligtende beslutninger.

– Vi har lige nu en historisk chance for at investere og prioritere det nære, og vi vil på det kraftigste opfordre Christiansborg til ikke at centralisere yderligere. Det vil være på bekostning af borgerne og patienternes hverdag. Og det vil kun skabe et større pres på vores samlede sundhedsvæsen.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er lagt op til store forandringer i sundhedsvæsenet med de anbefalinger og forslag, som Sundhedsstrukturkommissionen i dag har præsenteret sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Kræftens Bekæmpelse roser kommissionens arbejde, og formand i foreningen, Helen Bernt Andersen, håber på politisk mod på Christiansborg:

– Med kommissionens anbefalinger har politikerne fået en unik mulighed for at gå nye veje og fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det i højere grad indrettes efter patienternes forløb og behov. Det er så vigtigt, at de griber den, siger hun.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår tre hovedmodeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Set fra en kræftpatients perspektiv har alle modellerne både fordele og ulemper:

-Kr Øget centralisering kan være et godt greb, når det handler om at reducere ulighed i sundhed og sikre, at alle patienter får den rette behandling, uanset postnummer. Men der er også fordele ved at decentralisere, hvis det betyder, at systemet rykker tættere på den enkelte borger, siger Helen Bernt Andersen. 

Tre modeller
Sundhedsstrukturkommissionen lancerer desuden seks tværgående anbefalinger, som politikerne ifølge kommissionen bør handle på uanset, hvilken model, man kan blive enig om politisk.

De seks anbefalinger er den helt rigtige vej at gå for at skabe mere sammenhæng og reducere ulighed i sundhed, vurderer Helen Bernt Andersen efter første gennemlæsning af kommissionens rapport.  

– Som helt almindelig borger kan man måske godt få en opfattelse af, at den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet ikke har den store betydning. Men det har den. Ikke mindst for det stigende antal mennesker i Danmark, som vil få og leve med kræft, siger Helen Bernt Andersen. 

– En ambition fra kommissionen er at sikre, at alle i befolkningen har en praktiserende læge at gå til. Det kan vi kun bakke op om. I Danmark er den praktiserende læge ofte indgangen til sygehusvæsenet, og det vil i mange tilfælde være i almen praksis, at mistanken om kræft opstår. De praktiserende læger spiller derfor en helt central rolle i den tidlige opsporing af kræft, og de kan i langt højere grad end i dag være tovholder for patienterne gennem hele kræftforløbet, siger hun.

Hun roser Sundhedsstrukturkommissionen for at give bud på, hvordan der kan sikres privatpraktiserende speciallæger i udkantsområderne. I det hele taget har kommissionen gode forslag til, hvordan borgere i alle dele af landet kan få adgang til sundhedstilbud.

Forslaget om at ændre på organiseringen af psykiatriområdet, så somatik og psykiatri tænkes tættere sammen, giver ligeledes genklang i Kræftens Bekæmpelse. For det vil gavne borgere, der kæmper med både kræft og alvorlig psykisk sygdom.

Forebyggelse mangler
Der er dog også ris til kommissionen: Forebyggelse fylder for lidt.

– Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der f.eks. er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger Helen Bernt Andersen.

Fyns Politi efterlyser vidner til sag om forladte hundehvalpe

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fire hundehvalpe blev den 10. juni 2024 omkring klokken 13.00 fundet døde i en papkasse ved Rema 1000 på Svenstrupvej i Skt. Klemens i det sydlige Odense.

I den forbindelse vil Fyns Politi gerne høre fra vidner, der må have set nogen placere en åben papkasse omkring Rema 1000 den 10. juni i løbet af morgenen og frem til tidlig eftermiddag.

Kassen med hundehvalpene blev fundet på en gennemgang til parkeringspladsen ved Rema 1000.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om næsten nyfødte labradorlignende hvalpe.

Fyns Politi kan ikke afvise, at der er tale om hvalpe, der er døde af naturlige årsager. Men vi hører gerne fra folk, der må have set noget.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Håndbold og tal er tæt forbundet med fødselar

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rødderne er på Vestfyn, men Per Hunniche og Fredericia, ikke mindst Fredericia HK, hænger uløseligtsammen. Mandag den 17. juni fylder investeringsrådgiveren i Middelfart Sparekasse 60 år.

Hvis du en dag havner til en fest, hvor Per Hunniche er med, så overvej lige din deltagelse i konkurrencen: Hvem kan nævne flest primtal.

Du taber givetvis stort.

Investeringsrådgiveren fra Middelfart Sparekasse har nemlig noget med tal – en talnørd i den bedste forståelse – og derfor er han selvfølgelig også bevidst om, at han fylder 60 år mandag den 17. juni.

– Det har jeg det fint med, til gengæld tænkte jeg lidt over det, da jeg fyldte 50 år, for to gange 50 giver et tal med tre cifre og ikke kun to cifre, siger Per Hunniche, der har sin base i investeringsafdelingen i Vejle.

Optimismen var stor

Han lever dog fint med sin alder, og han holder sig vedvarende i form.

– Jeg holder mig i gang på en bund af gode værdier, og så omgiver jeg mig med mennesker, jeg holder af, fortæller han.

Han indledte sit arbejde med investeringer tilbage i 1988, og siden har tal og økonomi været omdrejningspunktet i et arbejdsliv som blandt andet bragte ham til forskellige pengeinstitutter og i en periode også til Fredericia Kommune, hvor han passede kommunens investeringer.

– Jeg begyndte på bagkant af børskrakket i 1987, og det gav optimisme samt stor tro på egne evner som investeringsrådgiver, siger han smilende og tilføjer hurtigt:

– Men det fandt nu hurtigt et mere naturligt leje.

Markedets op- og nedture har givet enorm læring til fødselaren samt en sund respekt.

De første år arbejdede han som aktiehandler med handel for professionelle investorer, men siden 1999 har han været en mere bred investeringsmand, der både rådgiver og på mandater passer kunders formuer inden for alle former for investeringer.

– Det er lidt som i sportens verden – god forberedelse er vigtig. Det bruger jeg i mit daglige arbejde, når jeg på kundernes vegne investerer, for chancerne for et fornuftigt resultat er alt andet lige større, hvis man forbereder sig godt. 

Stoltheden vinder

Hvis man siger Per Hunniche, siger man automatisk også håndbold.

I mange år var han en fast del af bagkæden på det bedste hold i Fredericia HK, og man skulle ikke tage fejl af den ellers så pæne og høflige mand – på håndboldbanengjorde det ofte ondt at møde Per Hunniche.

– Fredericia HK betyder rigtig meget for mig, konstaterer han om den klub, han har været, og stadig er i, en stor og vigtig del af på både bestyrelsesniveau og som økonomichef.

Han var blandt andet med i genrejsningen af klubben efter konkursen i 2012, og godt 12 år senere var FHK-mandskabet for nylig marginaler fra at snuppe DM-titlen for snuden af storfavoritterne fra Aalborg.

– Det var ærgerligt, men det er også kæmpestort for os, at Fredericia igen er en del af toppen i dansk håndbold. Det skaber stolthed, lyder det fra fødselaren.

1...1.2971.2981.299...2.091Side 1.298 af 2.091