-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

TREFOR står med en større oprydningsopgave efter stormflod

0
Det er blandt andet området ved Kolding Havn, som TREFOR El-net holder øje med i forhold til præventive afbrydelser af strømmen.

For at sikre strøm til alle kunder hurtigst muligt udførte TREFOR El-net en række midlertidige løsninger efter stormfloden i oktober. De løsninger skal skiftes til permanente, og samtidig kan der dukke følgeskader op på elnettet, der har været ramt af saltvand. TREFOR El-net undersøger, hvordan elnettet fremover kan sikres bedre mod klimaforandringer og voldsomme naturhændelser.

De 1550 adresser i TREFOR El-nets forsyningsområde, som fik afbrudt strømmen i forbindelse med stormfloden natten mellem den 20. og 21. oktober, har strøm igen. Men dermed er opgaven langt fra løst for forsyningsselskabet. Blandt andet blev der en række steder lavet midlertidige løsninger for at genetablere strømmen.

– De midlertidige løsninger skal vi have ændret til mere permanente, og vi skal gennemgå en række anlæg for at sikre os bedst muligt mod følgeskader. Derudover vil vi i den kommende tid føre tilsyn med de anlæg, der har været oversvømmet for at sikre, at de fortsat er funktionsdygtige, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.  

I forbindelse med at forsyningsselskabet reparerer elnettet, kan det nogle steder medføre periodevise strømafbrydelser.

Omfattende skader

Det var især Kolding midtby og havn, sommerhusområderne ved Binderup og Grønninghoved, Hejlsminde og Skærbæk Havn, der blev oversvømmet, så saltvandet nåede TREFOR El-nets anlæg.  

Flere af TREFOR El-nets transformerstationer stod under vand i de berørte områder, og en transformer på Kolding Havn blev så beskadiget, at den måtte udskiftes akut under stormfloden. Samlet har op mod 400 kabelskabe været udkoblet. Mange af dem afbrød TREFOR El-net strømmen til præventivt, da vandet begyndte at stige.

– Efter stormfloden var vandet længe om at trække sig væk, og hele opgaven med at rense, tørre og udbedre anlæg i så mange områder viste sig at være et kæmpe arbejde, også logistisk. Men havde vi ikke afbrudt vores anlæg præventivt så mange steder, så ville mange flere anlæg være kortsluttet, og skaderne havde været endnu større. På det punkt fungerede vores indsats og prioritering godt, forklarer Per Sørensen.

I dagene efter stormfloden skyllede og rengjorde TREFOR op mod 25 transformerstationer, og da 300 berørte kabelskabe blev tjekket og efterset, måtte 225 af dem først skylles og rengøres, inden de igen kunne tages i brug. 30 kabelskabe er indtil videre skiftet som følge af skader og kortslutninger, og omkring yderligere 20 kabelskabe skal skiftes i den kommende tid.

Sikre mod klimaudfordringer

Skaderne efter stormfloden, og prisen for at udbedre dem, er endnu ikke endeligt opgjort. TREFOR El-net forventer dog, at det løber op i 3-4 millioner kroner. Og derefter kommer udgifterne til at forbygge lignende skader.  

– Mange af vores anlæg er bygget i en tid, hvor man ikke havde samme fokus på klimaudfordringer, som vi har set de sidste 5-10 år. Men vi undersøger, hvordan vi fremadrettet bedre kan sikre vores anlæg mod klimaudfordringer, som stormfloden var et eksempel på. Selvom det blev defineret som en 100-årshændelse, så bliver det nok ikke sidste gang, vi ser noget lignende. Det arbejde sker i samarbejde med blandt andre vores kunder, myndigheder og kommuner, forklarer Per Sørensen

Under hele stormflodsforløbet arbejdede TREFOR El-net tæt sammen med både kommuner og beredskabet. Lige som flere samarbejdspartnere trådte til med ekstra hjælp og mandskab.   

– Fra TREFORs side vil vi gerne sige tak til alle dem, der har gjort en ekstra indsats i forbindelse med stormfloden, både kollegaer, samarbejdspartnere og mange andre har været involveret. Havde det ikke været for den opbakning, havde det taget endnu længere tid at genetablere elforsyningen, siger Per Sørensen.

FAKTA EFTER STORMFLODEN

  • I alt 1550 boliger, erhverv og sommerhuse blev afbrudt eller mistede strømmen
  • Områder i Kolding midtby, havn og ved Fjordvej, Skærbæk Havn, Hejlsminde, Middelfart, sommerhusområder ved Bjert Strand, Binderup Strand og Grønninghoved, samt Drejens og Houens Odde fik afbrudt strømmen.
  • 25 transformerstationer blev påvirket af vand, og en transformer på Kolding Havn måtte udskiftes akut
  • Op mod 400 kabelskabe har været udkoblet, 225 kabelskabe er rengjort efter oversvømmelse og op mod 50 kabelskabe er defekte pga. saltvand og kortslutninger
  • TREFOR El-net har i perioder haft mere op mod 100 mand på arbejde for at genforsyne kunder og reparere elnettet.

Ulåst bil udsat for tyveri

0

En ulåst Ford Mondeo og en anden bil på Prangervej er blevet gennemrodet.

Ejeren af den anden bil er endnu ikke identificeret. Der var ingen tegn på tyveri, da begge biler var efterladt ulåst.

Fra Ford Mondeoen er der ikke stjålet noget, mens det er uklart, om der er fra den anden personbil.

Restaurant udsat for indbrud

0

Kims Køkken i Gothersgade i Fredericia blev udsat for indbrud, hvor en designlampe blev afmonteret og stjålet.

Restauranten undersøger, om overvågning har fanget gerningsmanden.

Bil væltede om på siden

0
Foto: AVISEN

Mandag var der et uheld på Taulovmotorvejen klokken 11:50.

En 39-årig mand fra Odense var involveret i et færdselsuheld, da hans varevogn kørte på en skrænt og væltede om på siden.

Manden slap uskadt, og der var ingen andre køretøjer involveret i uheldet.

Mistænkelig mand fik politiet til at rykke ud

0

Mandag formiddag rykkede politiet ud til Føtex i Prinsessegade.

Politiet havde fået en melding om, at en person, der tidligere har lavet hærværk, var til stede og det skabte utryghed, hvorfor politiet blev tilkaldt.

Der var tale om en 36-årig mand fra Fredericia, der af politiet betegnes som psykisk ustabil. I forbindelse med politiet tilstedeværelse blev han ikke anholdt.

Bilrude knust

0
Foto: Pixabay

En personbil parkeret på p-pladsen Sneglen i Kolding blev udsat for tyveri, da en rude i bilen var blevet knust.

Ejeren rapporterede, at der ikke manglede noget fra bilen.

Musikanlæg stjålet fra bil

0

En bil parkeret ved Kolding Storcenter på Skovangen i Kolding blev ramt af tyveri.

Gerningsmanden knuste bilens bagerste siderude og stjal et musikanlæg.

Tyveriet er sket mellem torsdag klokken 16:00 – 17:00.

AH Autolak fejrer nye rammer med reception

0
Afdelingsleder Dennis Storm, AH Autolak. Foto: AVISEN

Den 21. december 2022 brændte bygningen på Fynsvej 60 i Middelfart, der blandt andet husede AH Autolak. Nu er afdelingen genåbnet på Værkstedsvej 16 i Middelfart. Det fejres med en reception den 1. december klokken 13.00

Efter en udfordrende periode for AH Autolak i Middelfart, hvor en afdeling brændte og virksomheden måtte flytte, deler afdelingsleder Dennis Storm sine tanker og takker kunderne for deres tålmodighed. Han fremhæver de logistiske udfordringer og den stærke lokal forankring, der har været nøgleelementer i denne overgangsperiode.

AH Autolak, Middelfart. Foto: AVISEN

– Der er sket meget på en kort periode. Det var hårdt med logistikken omkring flytningen mellem Fredericia og Middelfart. Vi flyttede op til 10 biler om dagen og skulle have dem tilbage igen. Så i bund og grund kan vi være taknemmelige for, at vi har nogle gode, loyale kunder, der har været tålmodige. Vi er startet forskudt, og det har været nogle lange dage. Vi er lokalt forankret i Middelfart, så det har været vigtigt for os at levere en sublim service hele vejen, trods de omstændigheder, der var efter branden. Derfor skylder vi også vores kunder en stor tak, fordi de virkelig accepterede vores ændrede deadlines i en periode, fortæller afdelingsleder hos AH Autolak, Dennis Storm.

Dennis udtrykker samtidig sin optimisme og taknemmelighed i forbindelse med virksomhedens flytning og genopstart på en ny adresse i Middelfart efter en brand. Han fremhæver kundernes loyalitet og støtte under denne udfordrende tid.

– Nu glæder vi os til at give den gas her på Værkstedsvej i Middelfart. Da vi lukkede på Fynsvej 60 grundet branden, så vi os om efter noget andet. Værkstedsvej blev ledig. Vi så det en fredag eftermiddag, og var enige om, at rammerne passede godt til os. Vi har været et halvt år i Fredericia, imens de nye rammer i Middelfart blev etableret. Efter sommerferien startede vi op med fuld bemanding i Middelfart. Vi frygtede at miste kunder, da vores bygning brændte, fordi vi vidste, at vi altid skal yde en god service, men vi kunne ikke yde nære og sublime service, som vores kunder kender. Men jeg skal da love for, at de har været der for os. Man skal huske på, at vores kunder har run på med forsikringsskader, men de har virkelig gjort noget for os. De har også hjulpet os med at køre bilerne til Fredericia, så det har hjulpet os utrolig meget, siger Dennis Storm med en stor portion af taknemmelighed i stemmen.

I de nye rammer på Værkstedsvej er der både bedre arbejdsforhold og nye metoder, der giver en bedre servicekvalitet. Dennis Storm fremhæver blandt andet de teknologiske fremskridt og den øgede effektivitet, som de nye faciliteter muliggør.

Daisy wheel hos AH Autolak. Foto: AVISEN

– Vi har etableret syv sprøjtekabiner med lifte og udsugning, så vi kan male små emner også. Det giver også gode arbejdsforhold og et meget bedre klima. Vi har også fået en daisy wheel, der blander farverne for os. Den frigiver både tid, og betyder, at vores skuldre holder noget længere. Der er faktisk hårdt at stå i tre minutter og blande maling. Den overlevede heldigvis branden. Vores nye rammer giver os en større effektivitet. Vi havde en flaskehals før, hvor vi ikke havde plads til samme antal biler. Nu har vi plads til 30 biler. Vi har et meget bedre flow nu. Vi har 17 lifte i alt, vi også bruger, før lå vi på knæene eller på en skammel, så arbejdet er blevet mere rigtigt for os, men også for resultatet. Det giver bedre produkter til vores kunder, forklarer Dennis Storm.

Dennis Storm er samtidig begejstret for AH Autolaks travlhed og positive udvikling, trods udfordringer under og efter branden. Han ser frem til en fejring med lokalsamfundet og understreger vigtigheden af samarbejde og støtte gennem den hårde periode.

Der er gang i værkstedet på Værkstedsvej 16 i Middelfart. Foto: AVISEN

– Vi har meget at se til. Vi har fået mere mandskab på, vi har fået en fast chauffør – så ja, vi har bare travlt. Det går rigtig godt. Det går flyvende, vi har travlt og det er dejligt. Det hele fejres ved en reception den 1. december med ribbensburger, pølser og fadølsanlæg. Vi har også talt med vores samarbejdspartnere, der kører et par specialbiler herud, så det markerer, at vi er tilbage på fuld blus, men også en markering til lokalsamfundet, så de kan se, at vi er her igen. Det har været en hård periode, men en god proces, hvor ansatte, kunder og samarbejdspartnere har stået sammen. Vi er kommet styrket ud af det her. Fremtiden venter forude, og vi går efter flere medarbejdere, flere biler – lige nu kører vi mange forsikringsskader, men vi vil også gerne lave nye ‘salgsbiler’. Derudover, så er der altid områder, hvor vi kan blive skarpere. Det handler om at lave et godt flow, slutter han.

Receptionen finder sted den 1. december klokken 13.00 på Værkstedsvej 16 i Middelfart.

AH Autolak fremstår som en dynamisk og progressiv virksomhed, der konstant udvikler sig for at opfylde både nuværende og fremtidige behov inden for autolakering og bilpleje.

Der er fortsat meget tvang i psykiatrien

0
Foto: AVISEN

Der er fortsat mange, der er udsat for tvang i forbindelse med indlæggelse eller under indlæggelse i psykiatrien. Det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport for området fra perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

Rapporten viser, at 5.686 voksne og 342 børn og unge har været udsat for en eller flere former for tvang i psykiatrien, målt over et år (perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2023).

Der har de seneste 10 år ikke været en stor ændring i, hvor mange voksne, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. For børn og unge er der en stigning i antallet af børn og unge, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i den samme periode.

Antallet af gange, der er anvendt bæltefikseringer, er nedbragt med ca. 43 % siden monitoreringens start (2011-2013). Til gengæld har der i samme periode været en stigning i antallet af gange, der er blevet brugt fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang. Samtidig udsættes patienter i gennemsnit flere gange for de to typer tvangsforanstaltninger under indlæggelse i dag end tidligere.

Indlæggelser med tvang
Nogen personer bliver tvangsindlagt flere gange i deres liv. Det ses ved, at antallet af personer, der tvangsindlægges, er uændret gennem de seneste 10 år, mens antallet af tvangsindlæggelser er steget med cirka 50 % de seneste 10 år.

Antallet af børn og unge, der indlægges med tvang har ikke ændret sig meget siden sidste år, mens antallet er steget fra 103 til 185 personer fra 2011-2013 til i dag.

I løbet af de sidste 10 år er andelen af tvangsindlæggelser på røde papirer steget. Det vil sige, hvor patienten er indlagt, fordi personen vurderes at være til fare for sig selv eller andre. I 2011/2012 udgjorde andelen af patienter, der blev indlagt på røde papirer, 58 % af alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør 68 %.

Udviklingen tyder på, at både voksne, børn og unge ofte er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og at der er potentiale for en bedre opsporing, forebyggelse og behandling af mennesker, der indlægges med tvang i psykiatrien.

8 ud af 10 køber julegaver på nettet

0

Årets julegaveindkøb er lige om hjørnet, og et stigende antal købes online. Det øger risikoen for kopivarer under juletræet. Ifølge eksperter er varerne ofte produceret under slavelignende forhold, ligesom de kan være sundhedsskadelige.

I den kommende tid begynder mange danskere indkøbet af årets julegaver, og en stor del handles online. Ifølge Dansk Erhverv købte 8 ud af 10 danskere gaver på nettet i 2022. Det er en stigning på 27 procent på tre år.

Hos landets ældste patent- og varemærkebureau Budde Schou oplever man desværre, at et stigende antal virksomheder får kopieret deres varer op mod højtiden, og når julegaverne købes i udenlandske webshops, stiger risikoen for, at det er kopivarer.

– Vi mærker tydeligt, at tendensen med kopivarer stiger markant, når årets julegaveindkøb starter. Det gælder især i kategorierne modetøj, smykker, parfume og elektronik. Især produkter fra Hong Kong eller Kina er i høj kurs hos danskerne, siger Bjarke Pii Korremann, der er varemærkechef hos Budde Schou. Han pointerer, at der er konsekvenser ved at købe de falske produkter:

– Mange danskere tænker ikke over ulemperne ved at købe kopivarer. Især skal man være opmærksom på, at de ting man får hjem, kan være sundhedsskadelige. Der kan eksempelvis være kemikalier i parfumer eller i lædervarer, som er imprægneret med giftige stoffer. Desuden er der altid en forhøjet risiko for at få stjålet og misbrugt sine oplysninger af kriminelle bagmænd, når man indtaster bankoplysninger på en ukendt webshop.

Slavelignende forhold i Cambodia
Hos e-mærket ser man alvorligt på tendensen og opfordrer danskerne til at tænke sig godt om, inden de handler på udenlandske og ukendte webshops.

– Mange tænker desværre ikke på de horrible forhold, kopivarerne bliver produceret under. Vi har også kendskab til, at de svindel-webshops, som sælger kopierne til danskerne, bliver drevet fra slavefabrikker i blandt andet Cambodia. Her er folk blevet kidnappet til tvangsarbejde, og det er altså eksempelvis det, man er med til at støtte, hvis man lægger kopivarer under juletræet, siger Martin Paludan, der er PR-manager hos e-mærket.

5 simple råd
e-mærket og Budde Schou har sammen udarbejdet fem områder, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vil undgå kopivarer under juletræet.

Er prisen lige lovligt lav? Hvis prisen på en mærkevare er langt under den, som produktet forhandles til på andre webshops, bør du undersøge webshoppen nærmere.

Sammenhæng mellem webshoppen og produktet? Hvis en webshop, der slår sig op på billig elektronik, også lige forsøger at sælge dig et par Nike-sko til discountpris, skal du være opmærksom.

Er webshopnavnet også en kopi? Mange kopiprodukter bliver solgt på svindel-webshops, som forsøger at efterligne de rigtige brands. Så hvis webshoppens navn udover navnet på brandet, også indeholder mærkelige eller unødvendige tilføjelser, skal du være opmærksom.

Læs produktbeskrivelsen: Læs produktbeskrivelsen en ekstra gang. Hvis der er tale om kopivarer, vil de nemlig ofte være mangelfulde eller indeholde stavefejl.

Find ud af, hvem du handler med: På de svindel-webshops, som sælger kopivarer, vil der typisk ikke være særligt meget information. Så kig efter virksomhedsoplysninger såsom CVR i bunden af webshoppen og se, om de har en ”om-os-side”, hvor de på en troværdig måde fortæller, hvem de er.

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

0
Christian Jørgensen er nyvalgt byrådsmedlem for Liberal Alliance i Fredericia – men ambitionerne stopper ikke ved kommunegrænsen. Efter mere end fire årtier i finanssektoren...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding