Efter en borgeranmeldelse om mistænkelig aktivitet i Hellestedet på Norgesgade i Fredericia, gennemførte politiet en visitation af områdets brugere.
En 23-årig lokal mand blev fundet i besiddelse af fire poser kokain, 22 piller og en mængde hash. Yderligere blev en 34-årig mand, også fra lokalområdet, fundet med tre mindre knive i sin rygsæk. Begge mænd er nu anholdt, og sagen efterforskes videre.
Publikum kan glæde sig til en dramatisk, pulserende og moderne musikalsk fortælling om stortalentet Natasja, som var en af Danmarks største og stærkeste stemmer inden hun på tragisk vis døde i en trafikulykke i 2007.
Forestillingen bindes selvfølgelig sammen af Natasjas udødelige sange som “Gi’ mig Danmark tilbage, “Ildebrand i byen”, “Op med Ho’det”, “Smuk og dejlig” og “I Danmark er jeg født”, samt helt nye handlingsbærende sange.
Billetsalget begynder fredag den 24. november 2023 kl. 10.00 på www.vejlemusikteater.dk og spiller i Vejle Musikteater i perioden den 27. – 29. november 2024.
En musikalsk livshistorie
NATASJA-forestillingen tager os med ud i alle tænkelige (og også et par af de mere utænkelige) hjørner af Natasja Saads liv, musik og karriere. Fra de første famlende koncerter i et mørkt, pumpende og uden tvivl lettere tilrøget Ungdomshuset på Nørrebro, til livsfarlige hestevæddeløb i Sudan, skuffelser hos pladeselskaberne og de første store hits i midten af 00’erne, hvor Natasja placerede sig tungt på tronen som Danmarks nye hiphop og reggae dronning.
Vi er med på opturene og nedturene, fra sammenbrud og knoglebrud til glædesudbrud og gennembrud. Fra den spæde start til den sørgelige slutning; det fatale trafikuheld på Jamaica og det legendariske efterliv, hvor Natasjas sange insisterer på at bibeholde sin relevans.
Musikforestillingen byder på kunstnerens udødelige tekster samt helt nye, handlingsbærende sange skrevet af Clemens Telling, som dramatisering af Natasjas begivenhedsrige og volatile liv.
NATASJA er kort fortalt en musikforestilling til de unge, de gamle og alle os midt imellem.
Stor legende fortjener store talenter
I modsætning til den vanlige stil inden for både reggae og hiphop – hvor det historisk set alt for ofte har været manden, der førte ordet, mens kvinderne stod for dansetrinene – er det i forestillingen NATASJA kvinderne, der har ordet i deres magt og mændenes tur til at bevæge sig.
Publikum kommer til at opleve en håndfuld af Danmarks stærkeste kvindelige vokalister, som på flotteste vis bærer historien og Natasjas repertoire i et dramatiseret sansebombardement. På scenen kan publikum blandt andet se frem til at opleve Cisilia Ismailova, Feven Geles, Roberta Hilarius Reichhardt, Caroline Henderson, Pharfar og Trine Appel, som sammen med fire mandlige dansere deler forestillingens mere end 20 roller.
På scenen kan publikum ligeledes opleve en af landets mest kendte producere og Natasjas
ven, Pharfar, der både som artist, komponist og trommeslager var med til at producere
musikken og mobilisere Natasjas store landvindinger i anden halvdel af hendes karriere. Pharfar
indgår også som en del af castet i NATASJA.
Folkene bag NATASJA
Musikforestillingens manuskript er skabt af den Grammy- og Reumert-vindende musiker Clemens
Telling. Idémageren er bedre kendt under kunstnernavnet MC Clemens og har i flere årtier sat et
markant aftryk på dansk rap og hiphop, både med udgivelser, koncerter og teaterforestillinger.
Omtrent halvdelen af musikforestillingen er skrevet af Natasja selv, idet hun i sit indsigtsfulde og
dybsindige sangkatalog selv formulerede de dramaer og dilemmaer, hun stod overfor. Den anden
halvdel er skrevet af Clemens Telling, baseret på research og ikke mindst hans personlige
kendskab til Natasja.
Instruktør er Nikolaj Cederholm, en af Danmarks absolut mest anmelderroste og indflydelsesrige
instruktører inden for musikdramatik. Han har for nyligt haft premiere på en særdeles anmelderrost opsætning af Gasolin på Østre Gasværk, og har tidligere bl.a. instrueret Terkel i Knibe – The Motherfårking Musical (2019) i samarbejde med Clemens Telling, der også til den forestilling skrev manuskriptet og komponerede nye sange.
FAKTA OM NATASJA
Holdet:
Musik og sangtekster: Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager m.fl.
Manuskript & idé: Clemens Telling
Instruktør: Nikolaj Cederholm
Koreograf: Toniah Pedersen
Produceret af: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Clement
Arrangør: Vejle Musikteate
Rolleliste:
Natasja/Natasjas veninde: Cisilia Ismailova
Natasja/Natasjas veninder: Feven Geles
Natasja/Natasjas veninde: Roberta Hilarius Riechhardt
Ridelæreren: Caroline Henderson
Pharfar: Pharfar
Kirstine Saad (Natasjas mor): Trine Appel
Danser: Luc Boris André Kouadio
Danser: Ibrahim Ukash Flensborg Madsen
Danser: Oliver G. Zohore Bergstedt
Danser: Suad Demirovic
Spilleperiode:
Repremiere: 25. oktober 2024 i Tivolis Koncertsal
København: 25. oktober – 7. november 2024, Tivolis Koncertsal. Billetbestilling: www.ticketmaster.dk
Vejle: 27. – 29. november 2024, Vejle Musikteater. Billetbestilling: www.vejlemusikteater.dk
Natasja Saad
Musikalske diller og døgnfluer kommer og går i et tempo, der kan tage pusten fra selv den mest
flittige DJ, men ingen dansk urban-artist har som Natasja formået at transcendere tidens tand og
trends, selv her 15 år efter hendes alt for tidlige død. Trafikulykken på Jamaica i 2007 kostede
hende ganske vist livet, men Natasja nåede ikke desto mindre at sætte så store aftryk på landets
radioer, scener og pladesamlinger, at hun med rette skrev sig ind i både musikhistorien og
folkesjælen, side om side med de allerstørste.
Og vejen dertil var bestemt ikke kedelig. Natasja Saad blev født i København i 1974, og selvom
skæbnen først skulle føre hende forbi et sudansk hestevæddeløb, som hun i øvrigt vandt, på trods
af, at hun red med en brækket hofte, var det i sidste ende musikken, der kaldte højest.
Allerede i de tidlige teenageår stod det klart, at hiphop genren, som dengang stadig mest af alt var
forbeholdt de store amerikanske stemmer, nu havde fået sit eget danske stjerneskud i den unge
dansk-sudanske pige fra København.
Sammen med veninden Karen Mukupa dannede Natasja duoen No Name Requested, som sang
sig ind på hitlisterne med Colors of My Mind, det første af mange hits fra Natasjas hånd, der viste,
at hun besad en sjælden sans for at forene feminin gadelyrik og internationalt flow med den
folkelige appel, som de færreste trods alt kommer langt uden at besidde her i Danmark. Men
kommerciel succes eller ej, så var Natasja, som koreograf Toniah Pedersen siger det, “tro mod sig
selv – altid.”
Selvom karrieren bød på flere højdepunkter op gennem de tidlige 00’ere – heriblandt en
gæsteoptræden på Bikstok Røgsystems Cigar og hittet Op med ho’det – nåede Natasja desværre
aldrig selv at se albummet I Danmark er jeg født brage ind på hitlisterne og hen over diskene i
landets pladebutikker. Det blev udsendt få måneder efter Natasjas død, men især Gi’ mig Danmark
tilbage, Natasjas konstruktive skideballe til den dengang tiltagende danske smålighed og
‘hyggeracisme’, blev spillet så højt, heftigt og hyppigt, at hun med sikkerhed kunne lytte med fra
himlen.
I dag husker vi Natasjas for hendes hjertevarme, men træfsikre personlighed, hendes lyst til at tale
højt og ærligt, på vegne af andre unge med multietnisk baggrund, men også for alle os, der som hende drømte om en bedre vej frem. At det så tilmed var en vej, vi også kunne danse til og synge med på, er lige netop dét, forestillingen Natasja hylder og fejrer. Som Natasjas ven, producer og samarbejdspartner Pharfar udtrykker det: “Natasja viste mig, at drømme kan blive virkelige.”
Statement fra Clemens Telling – Idémageren bag NATASJA
”Når man som forfatter analyserer Natasjas liv, for at øjne hvor dramaet, spændingen og udviklingen ligger, bliver det hurtigt klart, at Natasja følte sig hjemme i flere kulturer. Selvom hun elskede stegt flæsk, persillesovs og Islands Brygge, hvor hun boede som enebarn med sin mor, blev hun desværre også mindet om sin hudfarve af uforstående danskere, der betegnede hende som ‘sort’.
I modsætning hertil blev hun i Sudan, hvor hun ellers trivedes med farens side af familien og søskende, kaldt ‘hvid’. Og hendes danske vaner, frihedstrang og passionen for ridesport var meget langt fra Sudans traditionelle syn på kvindelige gøremål.”
Natasjas musikalske sjæl og tekniske færdigheder, dragede hende i retning af Jamaica, hvor hun følte, de bedre forstod, hvad hun havde at byde på. Her fik hun respekt for sine ‘skills’. Mens de beundrede hende for at være fra ‘the motherland’ (Afrika), men blev samtidig behandlet som en rig vesteuropæer og altså også en mulighed for at tjene hurtige penge.
Som individ i København var hun ligeledes en hybrid mellem at være en af de absolut bedste moderne vokalister Skandinavien har fremelsket, en passioneret, hårdtarbejdende jockeyaspirant og en kompromisløs partygirl, der både kunne rappe og drikke de hårde drenge under bordet. Og bag disse samtidig en fintfølende lyriker, der kunne sætte ord på strømninger i tiden med en – for kulturen – sjældent set feminin flair, flamboyante færdigheder og fandenivoldsk folkelighed.
Derfor har jeg valgt at bruge netop lyrikken som en del af formsproget i forestillingen. Det bliver til endnu et lag i vores hyldest til Natasjas og hendes styrke inden for ordene og sammensætningen af dem. Selv når der ikke synges på scenen, udtales replikkerne med en rytme, som publikum nærmest kan trampe med på.
Ud over at hun ofte kom for sent, var det som om, hun altid var på vej et sted hen. Jeg husker til begravelsen, at én sagde, at selvom hun døde alt for ung, var det som om hun havde nået at leve tre liv. Natasja formulerer selv denne splittelse mellem de tre liv, hun levede simultant, i nummeret ‘I Danmark er jeg født’. Det er den splittelse, der er udgangspunktet for vores iscenesættelse. Natasja spilles simpelthen af tre forskellige skuespillere. En for mig vild idé, som giver mere og mere mening, jo længere jeg dykker ned i beretningerne om Natasjas omfangsrige liv.
Dog er kronologien flippet, så man forstår, at Natasja levede livet til det sidste og formentlig godt kendte risici, hvilket dog ikke holdt hende tilbage, da hun stoisk og heroisk tog skæbnen i egne hænder.”
I dag arbejder godt 13.400 internationale medarbejdere i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Det er knap 7.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Trekantområdet glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 6 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet. I dag ligger tallet på 10 procent. Det er i alt 13.400 medarbejdere med jobs i f.eks. landbrug, industri, transport og forskellige servicefag. I Vejle er antallet eksempelvis steget fra 2.800 i 2012 til 5.600 i 2022.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
– Jeg er meget glad for, at antallet af internationale medarbejdere er steget så markant i Trekantområdet. Virksomhederne har brug for flere hoveder og hænder til at levere på de mange ordrer, hvor vi blandt andet ser en stigende efterspørgsel på nye grønne produkter. Samtidig er ledigheden i Danmark meget lav, og der er ikke udsigt til en vækst i arbejdsstyrken. Vi kan ganske enkelt ikke undvære den ekstra arbejdskraft, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Trekantområdet kommer fra Polen og Rumænien. Godt en tredjedel af de ansatte inden for området landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen, servicefag, industri og råstofudvinding har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
– Jeg er ikke overrasket over, at de internationale medarbejdere finder jobs i mange forskellige brancher her i området. Vi har et stærkt erhvervsliv, og rigtig mange virksomheder mangler folk, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
I Fredericia står internationale medarbejdere for en tredjedel af den samlede medarbejdertilvækst siden 2012, mens det i henholdsvis Vejle og Kolding er ca. 45 procent.
– Vi er i hård konkurrence om den internationale rekruttering med mange andre områder og lande, der også skriger på arbejdskraft. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at arbejde aktivt for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere til vores område. De kan blandt andet gøre det nemt at få papirarbejdet ordnet, sikre job til begge parter i familien og sikre, at resten af familien kommer på plads i lokalområdet og i nye institutioner, når nye internationale medarbejdere har takket ja til stillinger her, siger Pia Jakobsgaard-Iversen og fortsætter:
– Vi ved desuden, at mange internationale medarbejdere efterspørger internationale pasnings-, skole- og uddannelsesmuligheder. Så det bør der også være fokus på. Og så skal vi selvfølgelig være gode til at fortælle om alle de fordele, som de danske virksomheder og det danske samfund kan tilbyde.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Alene i 2022 voksede antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale medarbejdere med mere end 36.000 fuldtidspersoner til et rekordhøjt niveau på knap 290.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. For ti år siden udgjorde internationale medarbejdere blot 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Stigningen er fortsat ind i det første halvår af 2023, hvor der i flere måneder har været mere end 300.000 internationale medarbejdere.
Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, varierer mellem regioner. I Hovedstadsområdet udgør internationale medarbejdere 16 pct. af de ansatte på virksomhederne, mens de i Nordjylland og på Bornholm blot udgør 8 pct. af arbejdsstyrken.
Den største stigning i antallet af internationale medarbejdere er i Hovedstadsområdet, hvor der i 2022 er knap 62.000 flere fuldtidsansatte internationale medarbejdere. Det svarer til en vækst på 6,5 pct. point. Stigningen i antallet af internationale medarbejdere det seneste årti har gjort sig gældende i samtlige kommuner i Danmark, hvilket fremgår af tabel i bilag.
Væksten i beskæftigelse drives i vid udstrækning af inter-nationale medarbejdere
Der har været vækst i antallet af internationale medarbejdere i alle dele af landet. I både Sydjylland, Nordjylland, Midt- og Vestjylland samt på Bornholm er antallet af internationale medarbejdere steget mere end danske medarbejdere. I både Sydjylland og Midt- og Vestjylland står internationale medarbejdere for hele 65 pct. af den samlede medarbejdertilvækst i området, mens der på Bornholm har været et fald i antallet af medarbejdere med dansk statsborgerskab i regionen fra 2012 til 2022, på trods af en stigning på 550 in-ternationale medarbejdere. Tallene fremgår af tabel i bilag.
Flest medarbejdere kommer fra Østeuropa
Størstedelen af de internationale medarbejdere i Danmark kommer fra Polen. Sådan har billedet været gennem en længere årrække. De udgør mere end hver 8. internationale medarbejder i Danmark. Rumænere udgør den anden største gruppe af internationale medarbejdere i Danmark. Det er en gruppe, der er vokset relativt meget. For ti år siden stod de for 4 pct. af de internationale medarbejdere, mens de i 2022 stod for 8,5 pct. af den samlede gruppe. Ser man lige uden for top 10, så er Indien iøjnefaldende med en betydelig stigning på 5.000 medarbejdere over det seneste årti, hvilket er mere end en tredobling af indiske medarbejdere i Danmark.
Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, er størst i brancher med en høj grad af faglært og ufaglært arbejde
De brancher, som har den største andel af internationale medarbejdere, er kendetegnet ved, at typen af arbejde i høj grad er faglært og ufaglært. Brancherne landbrug mv., hoteller og restauranter, samt rengøring, operationel service mv. har den største andel af internationale medarbejdere, hvor mere end hver 4. medarbejder er international. Modsat fremgår det, at den internationale arbejdskraft er repræsenteret i betydelig mindre grad i den offentlige og finansielle sektor, hvor det kun er hver 16. medarbejder som er international.
Andel af internationale medarbejdere i hver branche varierer geografisk. Eksempelvis er den høje andel af internationale medarbejdere i landbrug mv. størst i Jylland og på Fyn. I Hovedstadsområdet er knap halvdelen af medarbejderne i hotel og restauration internationale. På Sjælland er andelen af internationale medarbejdere relativ høj inden for bygge og anlæg. Se sidste tabel i bilag for oplysninger omkring andel af internationale medarbejdere for hver branche i hver landsdel.
Af Tina Olander
Nu har jeg snart i et år ledt efter en 3 værelses bolig . Jeg er kørestolsbruger, med respirator og har hjælpere døgnet rundt. Jeg får hele tiden tilbudt boliger med fleksibel udlejning fordi der er elevator. Men da jeg kun er 45 år og førtidspensionist opfylder jeg ikke udlejningskriterierne i Korskærparken.
Er der slet ingen muligheder i vores lille by for at finde noget at bo i som er handicapvenligt?
Jeg finder masser af boliger hvor der er trapper, men det er jo ikke en mulighed for mig..
Fredericia Vinhandel har for nyligt taget et stort skridt fremad med deres flytning fra Danmarksgade til Gothersgade i Fredericia. Denne strategiske flytning til byens summende gågade har vist sig at være en katalysator for butikkens succes.
I hjertet af byen, tæt på Rådhuset, oplever vinhandelen en bemærkelsesværdig fremgang, både i form af fastholdte kunder og tiltrækning af nye. Imens han er ved at pakke gavekurve ind til en erhvervskunde kommer der løbende nye kunder ind i vinbutikken. Det gjorde der også, da butikken lå i Danmarksgade, men mængden af kunder er steget markant.
I et interview med indehaver Henrik Petersen reflekterer han over denne positive forandring og deler sin entusiasme om den nye placering.
– Det er gået fantastisk siden, vi rykkede til Gothersgade. Det var den helt rigtige beslutning, vi tog. Vi har heldigvis taget 95 procent af vores kunder med os, og så er der kommet ufattelig mange nye til, siger Petersen med en tydelig glæde.
Den nye placering i gågaden har givet butikken en øget synlighed og tiltrækningskraft.
– Vi bliver set på en helt anden måde, fortsætter Henrik Petersen. – Vi ligger centralt i gågaden, der kommer ufatteligt mange mennesker forbi.
Denne øgede trafik har ikke kun været en fordel for forretningen, men også for fredericianerne, som udtrykker deres begejstring over vinhandelens nye hjem.
– Vi har også hørt fra mange fredericianere – også dem, der ikke går så tit gennem byen, at det er helt fantastisk, at vi har åbnet vinbutik i de her rammer.
Selv de, der ikke var bekendte med vinhandelens tidligere beliggenhed, viser interesse.
– Nogle spørger også, hvor vi lå tidligere, tilføjer Petersen. Flytningen til Gothersgade er ikke bare et skifte i adresse, men en transformation, der har bragt nyt liv og energi til Fredericia Vinhandel.
Henrik Petersen nyder forretningens nye fase efter flytningen. Med en klar forståelse for kundernes behov og en passion for lokalsamfundet, understreger han de positive aspekter af vinhandelens nye lokation.
– Det er det hele, der er godt. Placeringen, omgivelserne, vores butiksrammer, og ja også de otte parkeringspladser bag butikken er win-win. Dette aspekt af tilgængelighed har vist sig at være en afgørende faktor for både nye og eksisterende kunder, siger han og fortsætter:
– Vi har samtidig godt fat i erhvervskunderne, der er mange af dem, der er kommet gennem årtier og heldigvis holdt fast, da vi købte Fredericia Vinhande.
Denne loyale kundebase har været en væsentlig del af vinhandelens fortsatte succes, men sammenhold og fællesskab spiller også en stor rolle.
– Også erhvervsfolk fra håndboldklubben støtter op om os, og det er vi taknemmelig for. Det betyder meget for os, siger Petersen. Han lægger vægt på den gensidige støtte og det fællesskab, der findes i Fredericias forretningsmiljø.
– Det er en fornøjelse at komme ud i håndboldklubben (Fredericia Håndboldklub red.). Vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Det er guld værd. Der er altid nogen, der er klar til at hjælpe hinanden. Det er godt for byen.
For at imødekomme den voksende online handel, selvom den lokale vinhandler ikke mener, at det kan erstatte fremmødet i den velassorterede vinforretning, så han og Fredericia Vinhandel blevet en del af “Din Vinhandels” onlineunivers.
– Vi er også blevet en del af ‘Din Vinhandel’. I det koncept er vi 16 uafhængige vinhandlere, der tager kampen op mod de store for at være med på nethandlen, forklarer Petersen. Det er en klar strategisk tilpasning til moderne forretningsmetoder, samtidig med at den fastholder klassiske værdier. Det er bare med god service, de gamle dyder, en god tone og ja tak. Det virker, slår Henrik fast og tilføjer:
– Vi går generelt altid de sidste meter for vores kunder, og det handler om at yde en god service, siger han. Denne dedikation til kundetilfredshed er et nøgleelement i vinhandelens succes. Det er han og hans medarbejdere ikke i tvivl om.
Imens der debatteres ny midtbystrategi og udfordringer, så oplever Henrik Petersen kun positive aspekter ved byudviklingen.
– Jeg hører også, at nogle butikker har det svært, og det er naturligvis ikke sjovt. Det er noget, vi alle må tage seriøst, og hjælpe hinanden i flok. Jeg ved godt, at mange siger, at det er svært i Fredericia, men vi mærker det ikke. Selv en grå regnvejrsdag som i dag er vi godt besøgt, folk kommer forbi, så jeg mærker ikke, at det er så skidt, fortæller han og tilføjer:
– Men jeg vil sige, at desto flere butikker, vi er samlet, jo bedre. Det giver flere mennesker, der går forbi på en kort strækning. Vi henviser også vores kunder til andre vinhandlere, hvis det er produkter, vi ikke har, og det gør de andre også. Så generelt hjælper vi hinanden.
Byens butikker skal samarbejde, det er centralt i hans forretningsfilosofi, hvor det lokale fællesskab prioriteres. – Kan vi holde handlen i byen, så er det bedre end, det ryger ud af byen, fortæller han.
Udover vin tilbyder Fredericia Vinhandel nu også andre specialprodukter som kaffe og specialspiritus.
– Vi har fået flere specialiteter på hylden, vi viser mere vores eksklusive vine frem, og så har vi fået en del mere special spiritus end vi nogensinde har haft. Vi er blevet mere en specialhandel, en rigtig vinhandel. Vi har udviklet os i den helt rigtige retning, fortæller han.
Henrik Petersen understreger betydningen af at skabe unikke oplevelser i Fredericia Vinhandel, noget der er blevet en integreret del af butikkens identitet.
– Oplevelser i butikken er vigtige. Vi holder mange smagningerne, kunderne elsker det, siger Petersen. Disse smagninger er ikke bare en chance for at nyde god vin, men også en mulighed for kunderne til at engagere sig og lære mere.
Udover indendørs arrangementer, har vinhandlen også haft succes med udendørsaktiviteter.
– Udeserveringen udenfor om sommeren er også populær, og den del har folk også taget godt imod, tilføjer han. Denne alsidighed i deres tilbud viser en evne til at tilpasse sig og skabe tiltalende oplevelser for kunderne. Derfor venter der flere smagninger, mere udeserveringer, og så holder vi fast i det, der virker, men er altid klar på at lave nye ting,” siger han. Dette mindset om konstant at følge med i markedet og være klar til at tage nye udfordringer op er afgørende for forretningens fortsatte succes.
Juletiden er en travl periode for vinhandlen, og Petersen er klar til at møde efterspørgslen.
– Julen venter, og den er vi også klar på. Det ser godt ud, og kunderne er klar, siger han. Med en stor ordre på gaver.
– Vi har 130 gaver bare i dag, vi er ved at pakke, og snart skal vi pakke 550 gaver. Der er rigtig mange lokale virksomheder, der støtter op om os, afslutter Petersen.
I september 2023 var der 3.003.000 lønmodtagere i job. Det er 3.100 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden september 2022 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 2.900 flere lønmodtagere fra august til september måned. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Endnu en gang oplever vi rekord i beskæftigelsen, der er steget i stort set alle måneder over de seneste to år. Det går godt for dansk økonomi og for virksomhederne, og mange på kanten af arbejdsmarkedet er nu også kommet i job.
– Vi har i regeringen et mål om, at vores arbejdsmarked bliver endnu mere rummeligt. Vi skal have flere af de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse, med i arbejds- eller uddannelsesfælleskabet, flere indvandrere skal i job, og flere ledige skal uddannes og efteruddannes.
Hvis vi i fremtiden skal spare ekstra op til vores alderdom ved siden af skatten, vil det ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen. Det konkluderer AE-rådet i en ny rapport
Et system med privat opsparing til velfærd vil øge uligheden, simpelthen fordi serviceniveauet kommer til at afhænge af den enkeltes mulighed for at spare op, det konkluderer AE-rådet i en ny analyse.
Analysen kommer efter, at flere politiske udspil og prøveballoner henover sommeren og efteråret har lagt op til en omorganisering af velfærdssamfundet med opsparing til ældrepleje ved siden af skatten.
– Det er godt, at vi en gang for alle får fastslået, at et brud med den universelle velfærdsmodel, med en opsparing eller forsikring ved siden af skatten, vil ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
AE-rådet konkluderer, at mens det er en mulighed at indføre et element af omfordeling af de privatopsparede midler og på den måde sikre velfærden for de svageste borgere, så er det svært at se fordelene i et sådant system sammenlignet med den eksisterende skattefinansierede velfærdsmodel.
– Forslagene om en eller anden form for privat velfærdsopsparing prøver at løse et problem, vi ikke har. Den universelle velfærdsmodel er ikke truet. Der er faktisk penge nok i råderummet til velfærden i fremtiden. Også når vi bliver flere ældre og børn. Og hvis man spørger danskerne, så siger 7 ud af 10, at de er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre velfærden, fastslår Thomas Enghausen.
Analysen viser også, at selv om der har været en stigende tendens til, at danskerne tegner private sundhedsforsikringer, så udgør de meget lidt sammenlignet med de offentlige tilbud. I 2022 blev der udbetalt 2,4 mia. kr. fra sundhedsforsikringer, mens der i det offentlige blev brugt 225,5 mia. kr. på sundhedsvæsenet.
– Det vi har brug for er, at vi bruger de nødvendige midler til at finansiere fællesskabet. Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 mia. kr. Og så er det jo ret indlysende, at dem der har råd, søger private løsninger, mens dem der ikke har oplever, at den offentlige velfærd får sværere ved at leve op til forventningerne, siger Thomas Enghausen.
Fagforbundet FOA holder kongres i Aalborg kultur og kongrescenter den 21-23 november.
Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FOA og belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget privat opsparing som finansiering af nuværende universelle velfærdsydelser.
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
Black Friday, Cyber Monday, Black Week og flere steder endda Black Month.
Butikker og webshops øjner mange muligheder for at annoncere tilbud i forbindelse med årets største udsalgsdag. Desværre giver det også digitale svindlere mulighed for at udnytte tilbudsjægere.
13 procent af danskerne har i 2022 prøvet at blive udsat for svindel via en fupside eller fupbutik. Det er en stigning fra ni procent i 2020. Det viser rapporten ’Danskernes Informationssikkerhed 2022’. Når det lykkes for svindlerne, vil konsekvensen typisk være, at forbrugeren mister penge eller aldrig modtager sin vare.
Hvis man ikke lige er opmærksom, kan det være svært at gennemskue svindlernes fupnumre – især når vores købelyst måske forstærkes op til store forbrugsdage som fredag den 24. november, hvor det er Black Friday.
– Rigtig mange af os handler dagligt på nettet, og hvis vi ser et godt tilbud, er vi hurtige til at indtaste vores betalingsoplysninger. De digitale svindlere er desværre dygtige til at lave falske webshops, der ligner troværdige hjemmesider. Men nogle tilbud er altså for gode til at være sande, og derfor er det blandt andet en god idé at stoppe op, hvis varen er markant billigere end andre steder og tænke sig om en ekstra gang.
– Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Heldigvis er der gode huskeregler til at undgå de digitale fælder. På sikkerdigital.dk finder du følgende fem tegn til at spotte svindel ved nethandel.
Fem tegn på at du besøger en falsk webshop
– Varen er markant billigere end andre steder
– Der er priser i skæve beløb
– Webadressen ser underlig ud
– Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet
– Der er ingen ”om os”-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig og mangler kontaktoplysninger.
Du kan også bruge tjekpånettet.dk, der er et værktøj til at tjekke, om en hjemmeside virker troværdig.
Læs mere om tegnene på sikkerdigital.dk, hvor du også kan teste dig selv og din familie i jeres viden om handel på nettet og svindel.
Skæve priser og mistænkelige webadresser
Skæve priser som 378,16 kr. kan være tegn på, at hjemmesiden er oversat af en maskine. Det er også en god idé at tjekke, om webadressen passer til det, webshoppen sælger, ligesom du bør være opmærksom, inden du godkender et køb ved at swipe med MitID eller på MobilePay – for stemmer beløbet og butikkens navn i din app med det, der står oplyst på siden?
Hvis du er i tvivl, om du er blevet udsat for digital svindel i forbindelse med nethandel, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
I dag slår FOA dørene op til den 6. ordinære kongres. Det sker med et klart budskab til FOAs tillidsvalgte og fagbevægelsen
– I dag har jeg et vigtigt spørgsmål, jeg vil stille vores kongres og vores 581 delegerede, når vi sammen skal finde FOA visioner for de kommende fire år. Hvorfor er vi her – hvad er vores formål?
Sådan siger forbundsformand Mona Striib, der i dag åbner FOAs 6. ordinære kongres i Aalborg.
Kongressen finder sted midt i vigtige trepartsforhandlinger om et lønløft, og mens overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked ruller i gang.
– Jeg mener egentlig, at hele den danske fagbevægelse bør stille sig selv det samme spørgsmål. Hvad er det store projekt?
. Nogen påstår, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til godt. Argumentationen er, at vi i dag har fået det så godt, at der intet er at kæmpe for. Det er ord fra fortiden, der er ude af trit med den tid, vi lever i.
– Sådan ser verden ud for mennesker, der er afkoblet fra den virkelighed, som FOAs medlemmer og mange andre lønmodtagere står i. På ældrecentre, dagtilbud, beredskaber, sygehuse – alle steder i velfærdssamfundet og i Danmark.
– Alt, alt, alt for mange lønmodtagere kender følelsen af, at uanset hvor hårdt de selv og kollegaerne slider sig gennem vagten eller dagen, så rækker det kun til øllet, aldrig til smilet hos de borgere, vi er der for, og hos kollegaerne, vi er sammen med.
– Hvis du kender den følelse – hvis du fx ved, hvordan det mærkes i maven at gå hjem efter en vagt, hvor du og kollegaernes indsats ikke slog til – så ved du i virkeligheden, hvad FOAs projekt handler om, siger Mona Striib og fortsætter:
– Et arbejdsliv, vi kan holde til. Et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Et arbejdsliv i et samfund, der er tro mod det løfte, vi har givet hinanden for længe siden her i Danmark: At vi griber dig, når du falder, når du bliver syg, når du vakler, når alderen rammer, og kræfterne svigter.
– Det er projektet. Fællesskabet er løsningen, siger Mona Striib.
Kongressen starter officielt klokken 10 i dag.
Ældreminister Mette Kierkgaard var mandag gæst, da det ugentlige seniordansehold i Fredericia var på gulvet.
Hver uge er der seniordans i Seniorhuset I.P. Schmidt i Fredericia. Mandag var der dog en særlig gæst, da ældreminister Mette Kierkgaard kiggede forbi for at kridte danseskoene. Sammen med de faste seniordansere var ældreministeren således på gulvet og med til at danse – og som det er for alle nye, skulle trinene lige læres. Ministeren fik også mulighed for at snakke med nogle af de danseglade fremmødte i pausen, ikke mindst med Lizzy Siersbæk, der er initiativtager til danseeftemiddagene.
– Hvor var det livsbekræftende, at man kan danse sig ind i sådan et fællesskab med så stor glæde. Lizzy og de andre frivillige viser os vejen for, hvordan vi får et velfærdssamfund, der er inkluderende, og hvor de gode idéer, der skaber sammenhold og fællesskab, får lov at blomstre. Det er lokale initiativer som det her, der gør, at det giver mening at tale om, at vi har et velfærdssamfund og ikke bare en velfærdsstat, siger Mette Kierkgaard
