En ex-kæreste har været på spil på Seest Bakke i Kolding og udøvet hærværk.
Episoden skete mandag klokken 06:38 på adressen, hvor ex-kæresten dukkede op og smadrede vinduerne, slog på biler på stedet, således at ruderne knuste, og efterfølgende kørte vedkommende fra stedet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
En varebil, der holdt parkeret ved Sundhedshuset i Fredericia, er blevet udsat for tyveri.
Det er sket i tidsrummet søndag klokken 10:00 og frem til mandag klokken 06:45, hvor det gik ud over en Toyota.
Asbeststøv kan være farligt for medarbejdere og brugere på genbrugspladserne i kommune, derfor besluttede Klima-, Energi- og Miljøudvalget på deres seneste møde, at asbestholdigt materiale kun kan afleveres hos Fredericia Kommunes deponi. Derudover kommer kommunen med en nyhed, der måske glæder de fredericianere, der ikke ved, hvad de skal bruge Grundlovsdag til.
– Asbest er kendt for at være særdeles sundhedsskadelig. Når asbestfibrene indåndes, kan de forårsage alvorlige lungesygdomme. Men asbest er kun farlig, når det knækker eller der bores i det, og derfor bør håndteringen af asbest minimeres. Den bedste måde, vi kan gøre det på, er ved at gøre vores genbrugspladser asbestfrie til glæde og gavn for både medarbejdere og brugere, siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi og Miljøudvalget.
I dag kan mindre mængder asbestholdigt affald – primært eternittagplader – afleveres i big bags på kommunens genbrugspladser. Men fra september i år skal asbestholdigt materiale afleveres hos Fredericia Kommunes deponi. Her skal man i forvejen aflevere asbestholdigt affald i større mængder.
For brugerne betyder det helt konkret, at man i stedet for at køre til en af kommunens genbrugspladser på enten Nordre Kobbelvej eller Bundgårdsvej, kører til deponiet på Vejlbyvej 40 i Fredericia.
– Asbest er farligt ikke kun for mennesker, men også for miljøet. Asbestfibre, der slipper ud i naturen, kan blive i miljøet i lang tid og udgøre en risiko for både dyr og mennesker. Ved at holde asbest borte fra vores genbrugspladser sikrer vi det, at farlige materialer håndteres korrekt og ikke forurener naturen, siger næstformand i Klima-, Energi og Miljøudvalget, Vibe Dyhrberg.
Grøn i verdensklasse
Affald & Genbrug er allerede på vej til at være grøn i verdensklasse. Det viser en status på genbrug og genanvendelse på affald- og genbrugsområdet i Fredericia Kommune.
I 2022 lå den gennemsnitlige danske kommune på en EU-genanvendelsesprocent på 50,4 %. I samme år var genanvendelsesprocenten i Fredericia Kommune på 56,2 %. En stigning fra 48,6 % i 2020. I 2023 var EU-genanvendelsesprocenten for Fredericia Kommune steget til 58,1 %.
– EU har målsætning om 55 %, genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2025, og dermed ligger Fredericia Kommune allerede i 2023 foran EU-målet for 2025 og meget tæt på EU-målet for 2030 om 60 % genanvendelse. Det understøtter vores vision om at være grøn i verdensklasse, og vi er som kommune med til at trække det europæiske og det danske gennemsnit op, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Ændrede åbningstider
Som noget nyt holder genbrugspladserne åbent Grundlovsdag, den 5. juni. I stedet er genbrugspladserne lukket den 26. december.
Fakta
Asbestholdigt affald kan i dag kun afleveres i det bemandede tidsrum på genbrugspladserne, dvs. fra 07:00-17:30 i vinterperioden og 08:00-18:30 i sommerperioden – alle ugens dage. Deponiet er åbnet fra 07:00-15:00 (man-tor) og 07:00-14:30 (fre).
Blot to uger efter salget af stande til NutriFair 2025 åbnede, kan MESSE C meddele, at halvdelen af standarealet er solgt. Blandt 2024 års udstillere var Solarpark, der solgte mere end forventet. Især den nære kundekontakt med bedriftsledere gør NutriFair til en god messe, siger direktøren fra Solarpark.
Messen for husdyrsproducenter, NutriFair, åbnede for nylig op for salg af stande, og allerede to uger efter kan de berette, at halvdelen af standarealet til messen i 2025 er solgt. Projektleder for NutriFair, Ida Brøgger Hahn, peger på deres grundige forarbejde som en af årsagerne til den store efterspørgsel på stande.
– Vi har igen i år lavet en grundig analyse af messen i 2024 for at sikre os, at det stadig er det rigtige tilbud, vi har. Det er vigtigt for os at træffe beslutninger, der er funderet i reelle indsigter og ikke bare mavefornemmelser. Derfor går vi altid analytisk til værks og tester vores idéer hos både messekomitéen og udstillere, fortæller NutriFairs projektleder, og tilføjer:
– Vores analyse baseret på dette års messe viser stor tilfredshed og opbakning til NutriFair, og antallet af bookinger, vi allerede har fået til messen i 2025, bekræfter det.
Ida Brøgger Hahn peger også på messens kombination af besøgende med beslutningskraft og velforberedte udstillere som en af årsagerne til NutriFairs succes.
– Fra vores side af bordet har vi et ansvar for, at de besøgende er relevante. Det er vigtigt for os, at NutriFair er et sted, hvor landbrugets beslutningstagere mødes til inspirerende samtaler og faglig sparring. Dertil har vi nogle engagerede udstillere, der forbereder sig godt før messen, og den kombination kan vi se giver tilfredse udstillere og varme leads, forklarer Ida Brøgger Hahn.
Det kan virksomheden Solarpark, der designer og sælger solcelleløsninger til landbrug, skrive under på. De kom velforbedret til messen, og stod klar med gode tilbud og endte med fire solcelleanlæg i ordrebogen, hvilket var mere end forventet. Derudover havde de også flere leads med hjem fra messen, som de arbejder på at lukke en handel med.
CEO i Solarpark, Jacob Engdal, peger også på sammensætningen af besøgende som en af årsagerne til, at det lykkedes dem at lukke handlerne på messen:
– På NutriFair har vi direkte kontakt med de potentielle kunder. Det er de helt rigtige personer, der deltager på messen – nemlig dem, der træffer beslutningerne på bedriften og i virksomhederne. Derfor var det muligt for os at lukke handlerne allerede direkte på messen, siger Jacob Engdal.
Jacob Engdal fortæller også, at NutriFair har været et godt sted for Solarpark at være til stede, da virksomheden i de senere år har haft mange kunder i landbruget.
Desuden påpeger Jacob Engdal, at han mener, messen ligger på det helt rigtige tidspunkt. Han oplever nemlig, at de besøgende fra landbruget har tid til at deltage og lægge fokus på messen, når de er der.
– Vores oplevelse er, at de besøgende er oprigtigt til stede, når de deltager på messen, fordi der ikke er så meget i marken, de skal se til på det tidspunkt. Derfor får vi den fulde opmærksomhed fra de besøgende, hvilket giver os mulighed for at gå mere i dybden med potentielle kunder, lyder der fra Solarparks CEO.
Hos Solarpark har de været glade for samarbejdet med NutriFair. Jacob Engdal nævner blandt andre Kenneth Mølgaard Nielsen, der er tilknyttet messen som salgskonsulent.
– Kenneth har været meget behjælpelig både før, under og efter dette års messe. Han hjalp os med at finde en god placering i hallen, som gav mening for os, og samtidig var vi glade for, at han tog sig tid til at tage en snak med os under og efter messen om vores oplevelse af messen, siger Jacob Engdal.
Den efterlyste forlod sit hjem i Horsens mandag morgen og er ikke set siden. Kontakt 1-1-4, hvis du har oplysninger om, hvor han befinder sig.
50-årige Carsten, der har bopæl i Horsens, er ikke set, siden han forlod sit hjem mandag den 6. maj cirka klokken 5.00. Hans bil er senere fundet ved Egebjerg nord for Horsens. Hans familie savner ham, og derfor efterlyses han nu.
Signalement:
198 centimeter høj.
Kraftig af bygning.
Mørkt, kort hår.
Briller.
Er muligvis iført en sort dynejakke.
Hvis du har set Carsten eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4
I en ny analyse har Vejdirektoratet opgjort trængslen for 2022. Tallene viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.
Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet skub i samfundshjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen for at køre på arbejde, hente børn, købe dagligvarer eller deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.
På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.
– På sin vis er det positivt, at trængslen nu så småt er på niveau med før corona, da det viser, at der er kommet gang i samfundshjulene. Men ellers er der ikke så meget at juble over. Udover at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 pct. af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.
Særligt i hovedstadsområdet er kø og myldretidstrafik et vilkår for trafikanterne, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder sted i Region Hovedstaden.
Det samfundsøkonomiske tab på 31 milliarder kroner dækker over tidstab for almindelige personbiler, varevogne og lastbiler. I beregningen indgår også det parameter, at de mange timers køkørsel er udtryk for et reduceret arbejdsudbud svarende til et tab på 1,95 milliarder kroner.
– Trængsel er et fænomen, som vi skal vænne os til, og vi vil nok se, at problemet kun vokser sig større over de kommende år. Man kan forsøge at bygge sig ud af det, men det kan være svært, da trængslen er værst i bebyggede områder, hvor der bor mange mennesker. Man kan også forsøge at udnytte kapaciteten bedre, for eksempel med mere samkørsel eller ved at sprede trafikken mere ud i løbet af døgnet. Endelig er der den mulighed, at man går efter at begrænse efterspørgslen, så færre kører i bil, siger Andreas Egense.
En anden væsentlig faktor for at forstå udviklingen i trængslen fra 2019 til 2022 er de meget høje brændstofpriser, som fik mange trafikanter til at sænke hastigheden for at spare penge. I 2019 kostede en liter benzin i gennemsnit 14,42 kroner, mens den tre år senere kostede 17,00 kroner.
Vejdirektorat opgør trængsel ved at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis der ikke var andre på vejnettet. Opgørelsen baserer sig på omkring otte milliarder hastighedsobservationer for hele landet.
Trængselstallene for 2023 forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.
Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.
Når ældre borgere på plejehjem skal have pleje i hverdagen og hjælp til at komme ud af sengen, i bad og få tøj på, sker det oftere og oftere med støtte fra medarbejdere uden social- og sundhedsuddannelse. De ufaglærte står i nogle kommuner for en betydelig del af arbejdet med at yde omsorg og pleje til de ældre. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten i plejen og omsorgen af de ældre borgere, er det vigtigt, at der er de rette kompetencer i dagligdagen og de ufaglærte medarbejdere bliver klædt ordentligt på til at varetage de opgaver, som de får tildelt.
I den forbindelse har Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen undersøgt, hvordan de ufaglærte selv oplever at blive introduceret til opgaverne samt hvad der har størst betydning for de ufaglærte for at føle sig trygge og motiverede til arbejdet – og måske på sigt uddanne sig til faglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det har resulteret i to undersøgelser, der præsenterer viden om den voksende gruppe af medarbejdere i ældreplejen.
Undersøgelserne, der er henholdsvis en kvalitativ undersøgelse og en registerundersøgelse, kortlægger både de ufaglærte medarbejderes egen oplevelse, deres kompetencer sammenlignet med det faglærte personale og de ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver på rekruttering og fastholdelse af ufaglærte medarbejdere.
Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er glad for at der bliver kastet lys på potentialet i ufaglærte medarbejdere:
– Med de store rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i ældreplejen, er ufaglærte medarbejdere nødvendige for at have personale nok til at lykkes med opgaverne. Derfor er der også fokus på, hvordan man kan få opkvalificeret ufaglærte, blandt andet i den nye aftale om social- og sundhedsuddannelserne. I denne rapport får vi mulighed for at høre de ufaglærtes egne oplevelser og få et indblik i de forskellige ressourcer og kompetencer de kan bidrage med, hvis man formår at skabe rammer lokalt så de inkluderes og kompetenceudvikles til opgaverne.
Den kvalitative undersøgelse viser, at ufaglærte medarbejdere oplever samarbejdet med de ældre borgere som meningsfuldt og givende. Og hvis ledelsen tilbyder de ufaglærte en god introduktion, trygge rammer og adgang til faglig sparring, så øger det sandsynligheden for at de ufaglærte, der typisk er løsere knyttet arbejdet end de faglærte, får mod på at blive i faget. Men i en travl ældrepleje kan det være svært at prioritere oplæring og kompetenceudvikling af ufaglærte og tilknytning til de faglige fællesskaber.
– Det kan være svært at prioritere grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte medarbejdere i en travl hverdag,” siger Mads Biering la Cour og peger på, at prioriteringen af oplæring kan ses som en investering i ældreplejen:
– Tilknytningen til arbejdsfællesskaberne er med til at gøre de ufaglærte nysgerrige på at lære mere og sikre de fælles faglige samtaler om, hvordan man løser opgaverne godt. Det kan fastholde dygtige medarbejdere og motivere dem til at videreuddannes og blive i faget.
Fyns Politi ønsker offentlighedens hjælp til at identificere to personer, som er mistænkte i en sag fra weekenden om røveri.
Gaderøveriet skete lørdag den 4. maj 2024 kl. 19.01, hvor forurettet havde aftalt at mødes med en køber til en mobiltelefon. Forurettede mødtes med to personer – A og B, som fik udleveret telefonen, hvorefter de gik fra stedet uden at betale for den. Da forurettet påtalte dette, vendte de sig rundt, hvorefter B holdt en kniv i retning af forurettet. Dernæst løb A og B fra stedet.
Røveriet skete ud for Sankt Hans Gade 24, 5000 Odense C. Fyns Politi har indhentet videoovervågning fra området. Her kan man se A og B gå forbi kort inden røveriet, hvorefter de i umiddelbar forlængelse af dette, ses løbe retur og igen passere kameraerne.
Forurettede har givet følgende signalementer som supplement til fotos fra videoovervågningen:
A beskrives som: Mand, etnisk dansk af udseende, 16-20 år, spinkel af bygning, iført kasket, sort jakke, blå jeans og kondisko.
B beskrives som: Mand, 16-20 år, lys i huden, talte dansk med accent, iført sort jakke, grå sweatpants og hvide sko.
Alle henvendelser om mulig identifikation eller øvrige oplysninger til sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114, mail fyn@politi.dk eller via et tip på politi.dk
Foråret er også konfirmationernes tid. Fredericia AVISEN overværede derfor lørdag den 27. april en af de to konfirmationer, der foregik i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia den dag.
Efterfølgende mødte vi torsdag den 02. Maj 2024 Sogne- og Garnisonspræst Kristoffer Simonsen i en samtale om konfirmationerne anno 2024. Det blev en samtale om konfirmationernes indhold, forløb og betydning, hvorfor det er vigtigt at fastholde konfirmationen, som et af den kristne kirkes betydningsfulde ritualer, og flere andre emner.
Samtalen foregik i Sct. Michaelis Kirkes prægtige kirkerum, og vi fik lejlighed til at få et spændende indblik i Sogne- og Garnisonspræst Kristoffer Simonsens tanker og refleksioner over Konfirmationerne anno 2024. Undervejs i Tv-interviewet, som du finder nedenfor, vises der klip fra den smukke og højtidelige konfirmation i Sct. Michaelis Kirke lørdag den 27. april 2024, kl. 1100.
Liberal Alliance i Fredericia har valgt spidskandidat og de første listekandidater til Kommunalvalget 2025.
På et opstillingsmøde afholdt på STATIONEN i Norgesgade 48 har medlemmerne af Liberal Alliance valgt deres nye spidskandidat samt de første kandidater på listen til det kommende kommunalvalg.
Mødet, som blev afholdt mandag, tiltrak et stort antal lokale medlemmer og støtter, der var ivrige efter at bidrage til en positiv forandring i Fredericia kommune. Christian Jørgensen, som har en stærk baggrund i lokalpolitik, senest som byrådsmedlem for Venstre, blev enstemmigt valgt som spidskandidat. Han er kendt for sine liberale holdninger og evnen til at være en loyal del af et hold.
– Det er en ære at blive valgt som spidskandidat for Liberal Alliance i Fredericia. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med borgerne og mine kollegaer for at skabe en mere åben, effektiv og fri kommunal administration, det samlede hold bringer friske ideer og dynamisk lederskab til Fredericias lokale politik, fortæller Christian Jørgensen.
De fem første engagerede listekandidater der skal repræsentere partiet ved det kommende kommunal valg er:
1. Poul Rand
2. John Rasmussen
3. Lotte Hansen
4. Helene Lykke
5. Sebastian Ordell Kolsbro
Kandidater, der bringer en bred vifte af erfaringer og perspektiver, der reflekterer Fredericias mangfoldighed, slår partiet fast.
– Jeg er begejstrede for den stærke opbakning og den positive stemning på mødet i dag. Vores kandidater er klar til at engagere sig og gøre en forskel i vores dejlige by, siger Poul Rand, formand for Liberal Alliance i Fredericia.
Liberal Alliance ser frem til en livlig og konstruktiv valgkamp, hvor partiet vil fokusere på kerneområder som mere personlig frihed, mindre bureaukrati og stærkere lokale erhverv.
Liberal Alliance oplever i øjeblikket står fremgang nationalt, og partiet spås også gode chancer ved kommunalvalget i 2025.
