Onsdag den 22. november blev første del af Operation X – Hestemilliardærens hemmeligheder sendt på TV2 efter domstolenes afgørelse om, at programmets skjulte optagelser er i offentlighedens interesse vedrørende dyreetik og dyrevelfærd. Dokumentaren viser via skjulte optagelser, hvordan nogle heste trænes, hvilket har affødt voldsom bekymring og en kraftig opfordring fra Den Danske Dyrlægeforening til selvransagelse i hestebranchen. Alle aktører i branchen har et ansvar for at sikre god hestevelfærd.
Den Danske Dyrlægeforening, der blandt andet repræsenterer danske hestedyrlæger, tager kraftigt afstand fra enhver form for ridning, hvor heste lider fysisk eller psykisk overlast, hvor udstyr giver anledning til sår, samt hvor forkert anvendelse af hjælpemidler påfører hesten ubehag under tvang.
Ginnie Holmes Hørning, formand for DDDs Faggruppe Heste, udtaler:
– Det er uacceptabelt, at heste lider fysisk og psykisk overlast som følge af træning.
Dyrlægeforeningens opgave er at støtte dyrlægernes virke, og det er afgørende, at branchen er åben for de forbedringer, som dyrlægerne peger på.
– Som dyrlæger skal vi agere som hestenes advokater, når det kommer til faglige spørgsmål om hestenes sundhed og velfærd, påpeger Ginnie Holmes Hørning.
– Det er vigtigt for os som en forening at sende et signal til hestedyrlægerne om, at vi støtter dem i deres virke for at varetage hestenes tarv – uanset om der er tale om heste på elite- eller hobbyniveau. Dyrlægerne opfordres til tydeligt at sige fra, hvis de oplever kompromitteret hestevelfærd.
Udover de tydelige problemer som følge af uhensigtsmæssig træning, understreger Den Danske Dyrlægeforening vigtigheden af at fokusere på de mere subtile belastninger af hestene.
– Ud over åbenlys forkert brug af hjælpemidler er der også brug for selvransagelse i hestebranchen om de metoder, der anvendes og som kompromitterer hestens normale fysiologi, siger Ginnie Hørning.
Her tænker hun fx på brugen af såkaldt rollkur, hvor hesten tvinges til at gå unaturligt lavt med hoved og hals under træning.
– Her har vi som dyrlæger en vigtig rolle i at italesætte dette og hjælpe branchen til at hestens velfærd har højeste prioritet. Vores klare forventninger er, at den aktuelle opmærksomhed fra offentligheden og rapporten fra Det Dyreetiske Råd, der blev udsendt tidligere på året, vil åbne op for en positiv udvikling i branchen. Hestebranchen har siden rapportens udgivelse mødtes regelmæssigt i Hestevelfærdsforum, hvor de rejste problemstillinger drøftes.
FC Fredericia blev sat eftertrykkeligt på plads torsdag aften, da de på hjemmebane tabte 4-0 til B.93.
FC Fredericia indtog inden kampen en tredjeplads i tabellen, mens B.93 var på tiendepladsen. Læg dertil, at FC Fredericia vandt sæsonens første opgør mellem de to hold med hele 5-0. Favoritværdigheden var derfor ikke til at tage fejl af, men spillet på banen viste noget andet. Fra start til slut var der klasseforskel på de to hold på et vindblæst Monjasa Park, hvor 703 tilskuere så på.
I det niende minut begik Jeppe Gertsen fra FC Fredericia en markant fejltagelse i opbygningen af spillet. Han mistede bolden i opspillet, hvilket åbnede en gylden mulighed for Tammer Bany fra B.93. Med en hurtig reaktion og et klat øje for målet, udnyttede Bany fejlen fuldt ud ved at accelerere forbi forsvaret, og skabe en friløber. Han fandt sig pludselig alene med FC Fredericias målmand, Frederik Mehder. Med en rolig og beregnet afslutning sendte han bolden forbi en udstrakt Mehder og ind i netmaskerne. Dette overraskende mål bragte B.93 i front med 1-0, og skabte en tidlig fordel.
Efter 18 minutter opstod der endnu en anspændt situation for FC Fredericia. Frederik Mehder begik en usædvanlig fejl ved at sparke bolden direkte ud til en angribende spiller fra B.93. Det uventede boldtab gav B.93 en chance for at fordoble deres føring. Imidlertid viste Mehder godt målmandsspil ved at rette op på sin egen fejl. Med en redning lykkedes det ham at forhindre B.93 i at score, og dermed bevarede han håbet for FC Fredericia.
Kort tid efter kom FC Fredericia dog bagud 2-0. FC Fredericia blev fanget uopmærksomme. B.93 eksekverede et hurtigt og listigt kort hjørnespark, en taktik der tydeligvis overraskede Fredericias forsvar. Mens FC Fredericias spillere var fokuseret på at organisere deres forsvar, udnyttede B.93 forvirringen til at sætte et hurtigt spil i gang. I dette kaotiske øjeblik fandt Tammer Bany, som allerede havde vist sin målfarlighed tidligere i kampen, sig selv utroligt fri i feltet. Med en skarp opmærksomhed på spillets dynamik og en imponerende positionering, modtog han bolden og udnyttede sin frihed fuldt ud. Han placerede et velafrettet skud forbi FC Fredericias målmand, Frederik Mehder, og sikrede B.93 en 2-0 føring.
Ikke nok med det, så kom FC Fredericia yderligere bagud i det 29. minut, da holdet blev overspillet på midtbanen og overlistet i en kritisk situation. B.93’s spillere udviste en kombination af snilde og teknisk dygtighed, hvilket resulterede i, at de snød FC Fredericias spillere på midten af banen. Denne fejltagelse fra FC Fredericias side åbnede op for en mulighed for Ahmed Daghim fra B.93. Med et klart blik for målet og uden tøven udnyttede Daghim situationen til fulde. Han leverede et kraftfuldt og præcist skud, som klaskede bolden ind i nettet og bragte B.93 foran med 3-0.
Reaktionen kom fra FC Fredericias træner, Michael Hansen, i det 31. minut. Han ønskede at ændre kampens dynamik. Efter at have observeret holdets præstation, besluttede Hansen sig for at lave betydelige ændringer i holdets opstilling. Han valgte at tage tre spillere ud: Lundrim Hetemi, Jeppe Gertsen, og Eskild Dall, som alle havde kæmpet i kampens første halvdel. Disse udskiftninger var ikke kun taktiske ændringer, men også et tydeligt signal om hans utilfredshed med holdets præstation indtil da. Ind kom Mikkel Juhl, Simon Bækgaard og Sofus Berger – friske kræfter med potentiale til at bringe ny energi og strategi til banen.
Disse udskiftninger var en tydelig indikation af Hansens ønske om at ryste op i holdets dynamik, introducere nye spillestilarter og måske vigtigst af alt, sende et budskab til resten af holdet om nødvendigheden af at forbedre deres spil. Denne beslutning var et vovemodigt skridt i forsøget på at vende kampens forløb til FC Fredericias fordel.
Frem mod pausen fik FC Fredericia skabt enkelte chancer. I det 36. minut af kampen stod Jesper Juelsgård fra FC Fredericia over for en gylden mulighed til at ændre kampens forløb. Efter at have arbejdet sig i en favorabel position og med et klart skud på mål inden for rækkevidde, var muligheden til stede for en reducering, men det skete ikke. I stedet for at levere et kraftfuldt og målrettet skud, som situationen krævede, endte han med at affyre et svagt og ubestemt skud. Dette “forkølede” skud manglede både kraft og præcision og gled langt ved siden af mål, uden at udgøre nogen trussel mod B.93’s målmand.
Kort tid efter viste Sofus Berger fra FC Fredericia et glimt af håb for sit hold. Han demonstrerede sine driblingsevner ved at manøvrere sig igennem B.93’s forsvar og skabe plads til et skud på mål. Berger formåede at få affyret et skud, hvilket i sig selv var en præstation givet kampens indtil da ensidige forløb. Endnu en chance opstod i det 42. minut, da FC Fredericia fik et hjørnespark. Dette hjørnespark resulterede i en farlig situation, hvor bolden var tæt på at krydse målstregen. I et dramatisk øjeblik blev bolden dog reddet på selve målstregen af en B.93-spiller. Denne redning var et nøgleøjeblik i kampen, idet det forhindrede FC Fredericia i at reducere B.93’s føring og holde håbet i live om en mulig comeback.
Stillingen ved pausen var 3-0 til B.93, men det blev der lavet om på i det 49. minut, da Jeppe Erenbjerg fra B.93 satte sig selv i fokus, der yderligere cementerede hans holds dominans i kampen. Han fik muligheden til at tage et frispark, en chance som han greb med begge hænder. Med imponerende teknik og præcision sendte Erenbjerg bolden brusende mod mål fra frisparkspositionen. Hans skud var både kraftfuldt og utroligt præcist, og det efterlod FC Fredericias målmand, Frederik Mehder, uden nogen reel chance for at redde det. Bolden susede direkte i nettet, hvilket bragte B.93 foran med en overvældende føring på 4-0.
Målet fik gassen til at gå af ballonen. I stedet stod der FC Fredericia på det meste. En af de chancer, som fredericianerne skabte var efter 55 minutter. Efter en periode med B.93’s dominans og flere mål, leverede Simonsen en aktion, der næsten gav et mål. Simonsen, med en kombination af teknik og beslutsomhed, fandt sig selv i en position, hvor han kunne afprøve et skud på mål. Han tog chancen og sendte et kraftfuldt skud afsted mod B.93’s mål. Hans forsøg var så tæt på at bære frugt, idet bolden bragede mod træværket – en lyd, der både var opmuntrende for FC Fredericia og ærgerlig på samme tid.
Det markerede ændringen på kampforløbet. FC Fredericia sad på spille resten af kampen, men kunne ikke tilspille sig en chance, som de kunne score på. På den anden side havde B.93 tilpasset deres strategi for at bevare deres føring. De trak sig strategisk tilbage, fokuserede mere på forsvarsspillet, og syntes tilfredse med at forsvare deres føring frem for at søge flere mål. Denne taktiske ændring var et klart tegn på B.93’s selvtillid i deres forsvarende evner og deres vurdering af, at de havde sikret sig en tilstrækkelig fordel til at vinde kampen.
Selvom FC Fredericia havde størstedelen af boldbesiddelsen i denne fase af kampen, var B.93’s beslutning om at fokusere på forsvar og bevare deres føring en effektiv strategi. Det afspejlede en moden tilgang til spillet, hvor de balancerede mellem at udnytte offensive muligheder tidligere i kampen og derefter sikre resultatet gennem et stærkt defensivt spil.
Kampen endte med et nederlag på 4-0 til FC Fredericia, der kan blive overhalet i tabellen, hvis Vendsyssel vinder mod HB Køge. Næste gang FC Fredericia skal i kamp er den 1. december på hjemmebane mod netop Vendsyssel.
Landsholdspausen er overstået, og der venter nu FC Fredericia to kampe i NordicBet Ligaen, samt to i Oddset Pokalen inden, at den står på vinterpause. Det hele starter i dag med en kamp på Monjasa Park mod B.93 klokken 19:00.
Opgaven med at fjerne forureningen ved Himmark Strand bliver både større og dyrere end forventet. Det skyldes bl.a., at udbredelsen af forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der er brug for en stærkere dæmningsløsning for at kunne rense havbunden op.
For at fjerne forureningen ved Himmark Strand skal der samlet graves ca. 70.000 m3 forurenet jord op fra stranden og under havbunden. Derefter skal området genetableret med ren jord, så natur og fritidsliv kan normaliseres igen. Prisen for det samlede arbejde forventes at ligge i omegnen af 350 mio. kr.
Det er en fordobling i forhold til den tidligere anslåede pris. Den markante stigning skyldes bl.a., at undersøgelser har vist, at havbunden har så ringe en bæreevne, at der er behov for en stærkere dæmningsløsning end den, der i første omgang var tænkt til at holde havvandet ude, mens forureningen under havbunden fjernes. Undersøgelser har også vist, at det er nødvendigt at tage hensyn til risikoen for, at grundvand kan trænge op igennem havbunden og potentielt oversvømme udgravningen nedefra.
En anden medvirkende årsag, til at regningen er vokset, er, at det har vist sig, at forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der derfor skal fjernes mere forurenet jord fra området. Dertil har det også betydning, at der, siden det seneste prisoverslag blev udarbejdet, har været inflation på materialer, arbejdsløn og bortskaffelse af forurenet jord.
Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:
– Vi står over for en meget omfattende og kompleks generationsforurening, der har spredt sig ud under havbunden. Det kræver udvikling af nye oprensningsløsninger og i dette tilfælde en mere robust dæmningsløsning, som kan være vanskeligt at prissætte, inden projektet er gået i gang. Vores rådgiver vurderer, at prisen på projektet fordobles. Det kan vi ikke klare inden for de midler, der er øremærket oprensningen på Himmark Strand, og det får vi brug for at gå i dialog med Folketinget om.
Tidsplanen skubbes
Region Syddanmark skulle have sendt oprensningsopgaven på Himmark Strand i udbud i sommeren 2023, men udbuddet er nu udskudt til 1. kvartal 2024. Det skyldes et omfattende arbejde med at sikre tilladelserne til projektet. Tilladelserne omfatter både etablering af arbejdspladser, gravearbejdet, etablering af adgangsveje, opmagasinering af jord, der ikke er forurenet, etablering af dæmninger, udledningstilladelser m.v.
Himmark Strand ligger i et Natura2000-område, og derfor er det vigtigt, at regionen sammen med relevante myndigheder sikrer, at oprensningen påvirker den omkringliggende, sårbare natur så lidt som muligt. Endvidere har det forsinket processen, at regionen har haft et ekstra kvalitetstjek af den valgte løsning for at være sikre, at projektet, der skal i udbud, har en tilstrækkeligt kvalitet.
Regionen forventer, at første spadestik på oprensningen kan ske i 2025, og at projektet er færdigt inden udgangen af 2027.
Borgermøde i 2024
Regionen vil invitere borgerne i området omkring Himmark Strand til et nyt borgermøde i løbet af 2024, når arbejdet med udbud, tilladelser og anlægsprojektet nærmer sig en mere færdig form.
Fakta om Himmark Strand
Himmark Strand blev udnævnt til Danmarks 10. generationsforurening i december 2019. Baggrunden, for at Himmark Strand er en generationsforurening, er kraftig og omfattende forurening med oliestoffer og klorerede opløsningsmidler. Danfoss bidrager med 25 mio. kr. til oprensningen på Himmark Strand.
Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Danfoss indgik i 2021 en partnerskabsaftale, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet med selve oprensningen.
Fagforbundet FOA har på sin kongres i Aalborg valgt den ledelse, der skal tegne og udvikle forbundet de næste år. I spidsen står forbundsformand Mona Striib. ”For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer.”
Til stående klapsalver fra 569 delegerede er Mona Striib i dag genvalgt til forbundsformand for FOA.
– Det er en kæmpe ære, som gør mig meget glad og rørt. At være forbundsformand kræver ydmyghed over for opgaven – for den er stor. For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer, siger Mona Striib.
Hun har stået i spidsen for FOA siden 2018 og sekunderes fortsat af næstformand Thomas Enghausen i den kommende kongresperiode.
FOAs 6. ordinære kongres fandt sted i lyset af trepartsforhandlingerne om et lønløft og de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område.
Siden tirsdag har de delegerede i Danmarks tredjestørste fagforbund været samlet for at fastlægge visionerne for FOAs arbejde i de kommende fire år.
Med kongressens mål er der givet et stærkt mandat til det fremadrettede arbejde, siger Mona Striib:
– Vi skal have et arbejdsliv, vi kan holde til – et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Vi skal kæmpe for det velfærdssamfund, vi har bygget gennem generationer, som er kernen i et lige samfund.
Fagforbundet FOAs politiske ledelse består af:
Mona Striib, forbundsformand Thomas Enghausen, næstformand Tanja Nielsen, sektorformand i FOAs Social- og Sundhedssektor Kim Henriksen, sektorformand i FOAs Pædagogiske sektor Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOAs Kost- og Servicesektor Thomas Brücker, sektorformand i FOAs Teknik- og Servicesektor Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører Joan Lindskov, fagpolitisk ordfører
Hver en hektar tæller på vejen mod udtagning af de 100.000 hektar lavbundsjorde i 2030, som er ambitionen i Landbrugsaftalen fra 2021. Spritnye tal for udtagningsprojekterne viser, at 38.628 hektar lavbundsjorder nu enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse til udtagning. Det er mere end en tredjedel af, hvad der er ambitionen at udtage i 2030.
Den seneste status på udtagningsprojekterne blev opgjort i april 2023, hvor det samlede tal på tværs af de forskellige lavbundsordninger lå på 30.381 hektar. Der er dermed sat gang i projekter, der dækker yderligere 8.247 hektar siden april i år.
Der arbejdes løbende på at forbedre og udbygge rammerne for udtagning af lavbundsjorder. Aarhus Universitet arbejder netop nu på at opdatere det nuværende kortgrundlag, der angiver, hvor der findes lavbundjorder, og hvor meget lavbundsjord der reelt er. Det nye kort skal sikre det bedst mulige grundlag at arbejde ud fra.
Minister for fødevarer, landbrug og fisker, Jacob Jensen (V), siger:
– Den store indsats, vi har i gang for at udtage lavbundsjorder, er helt afgørende i den grønne omstilling af landbruget. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi så tydeligt kan se, at det går i den rigtige retning med den nye opgørelse. Udtagning af lavbundsjorder er drønsvært. Både fordi der er rigtig mange aktører inde over de her projekter, og fordi hvert enkelt projekt tager tid. Derfor er en vis tålmodighed også nødvendigt med de her projekter. Og det ser vi efterhånden betaler sig, når vi ser den positive fremgang med de nye tal.
Tal og fakta:
De nyeste opgørelser viser, at 38.628 hektar lavbundsjorde enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse. Det er 8.247 hektar mere, end da opgørelsen senest blev lavet i april 2023. Læs mere på udtagning.dk
Derudover er der givet tilsagn til i alt 7.300 hektar på den etårige bio-ordning ekstensivering med slæt, hvis formål er at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra dyrkede lavbundsjorder
I Landbrugsaftalen fra den 4. oktober 2021 fastsatte partierne bag aftalen en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbund i 2030.
Landbrugsstyrelsen estimerer, at det tager 4-6 år fra at der startes forundersøgelser på et lavbundsprojekt, til projektet er færdigetableret. Det er særligt jordfordeling, der involverer mange aktører, som tager tid.
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder kom i august i år med 12 anbefalinger til, hvordan der udtages mest muligt lavbundsjord hurtigst muligt. Der er allerede sat gang i flere af anbefalingerne bl.a. en ny kompensationsmulighed skal gøre det mere attraktivt for lodsejere at indgå i udtagningsindsatsen, lancering af et nyt screeningsværktøj i jagten på mere effektiv udtagning af lavbund, og så er ministeriet i gang med at undersøge mulighederne for at udvide udtagningskonsulenternes rolle, så de kan være med i hele processen og skabe hurtigere fremdrift.
Aarhus Universitet er netop nu ved at opdatere det kort, der ligger til grund for udtagningsprojekterne, og som viser, hvor der findes lavbundsjorder i Danmark.
Lavbundsprojekterne er fordelt på flere forskellige ordninger hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. De igangsatte projekter fordeler sig således:
Status på fremdriften i udtagningsindsatsen siden 2021 fordelt på styrelser (hektar). November 2023.
Ordning
Under forundersøgelse
Under realisering
Færdigetableret
Total
Miljøstyrelsen
Klima-Lavbund
6.468
11
187
6.666
Naturstyrelsen
Klima-Lavbund *
13.109
2.841
0
15.950
Landbrugsstyrelsen
Lavbund
11.856
1.515
0
13.371
Landbrugsstyrelsen
Kulstofrige lavbundsjorder i kvælstofvådområdeprojekter **
847
1.794
0
2.641
Total
32.280
6.161
187
38.628
Landbrugsstyrelsen
EU-bioordning for ekstensivering med slæt (2023 tilsagn) ***
7.300
* Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres via en anlægsbevilling.
** Kvælstofvådområdeprojekter kan være placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Ved tidligere statusopgørelser på fremdriften har Landbrugsstyrelsen afventet en metode til at kunne estimere overlappet. Denne metode er nu fastlagt, og det estimeres, at 34 pct. af igangværende kvælstofvådområdeprojekter opstartet siden 2021 er placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål, stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod i projekterne, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent.
*** I udtagningsindsatsen indgår desuden årlige tilsagn til ekstensivering via EU´s bioordning, ekstensivering med slæt, som administreres af Landbrugsstyrelsen. Disse arealer medtælles separat i opgørelsen, da ekstensiveringen ikke giver samme effekt som permanent udtagning.
En mand truede med at begå selvmord. Derfor var politiet tidligere torsdag eftermiddag til stede i og omkring Vesterbrogade i Fredericia, hvor politiet tog deres forholdsregler med skudsikre veste og maskinpistoler.
Ved 14-tiden var politiet til stede med en indsatsleder og flere patruljevogne. Det hele var centeret omkring en baggård ved Vesterbrogade ved lejlighedskomplekserne.
De afhørte flere personer, og nu fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi til AVISEN, at det skyldtes en mand havde truet med at begå selvmord.
– Vi har taget manden med, og han får hjælp nu, siger Rune Nielsen.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten i Fredericia byråd er klar til diskutere med sine byrådskolleger om Bech-Bruun fortsat skal være Fredericia Kommunes husadvokat, men hun går ikke til samtalerne med de store forventninger, da man efter Danske Bank-sagen, der også omhandlede økonomisk svindel, fastholdt kommunekassen i banken.
Advokatfirmaet Bech-Bruun blev i denne uge idømt en bøde på 400 millioner kroner i den berygtede udbytteskandalesag. Skandalen involverer rådgivning i, hvordan man kunne unddrage den danske stat skattekroner. Afgørelsen er truffet i Højesteret og dermed med endelig. Hos Enhedslistens byrådsmedlem i Fredericia, Cecilie Roed Schultz, giver det sig selv, at kommunens samarbejdspartnere skal holde loven, derfor vil hun også drøfte sagen med sine kolleger nu.
– Vi har en politik i kommunen, der går på, at vi ikke ønsker at bruge nogen, der er på kant med loven, herunder også økonomisk kriminalitet, hvidvask og så videre. Vi har tidligere diskuteret brugen af eksempelvis Danske Bank, men dengang lykkedes det mig ikke at sørge for, at vi fik en anden bank, husker Cecilie Roed Schultz.
– Vi står over for en vigtig drøftelse, fortæller Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, med henvisning til Bech-Bruun-sagen.
– Jeg er dog ikke særlig optimistisk omkring udfaldet. Historisk har mine ønsker på disse områder sjældent båret frugt. Vores samarbejdspartnere skal i det mindste overholde lovgivningen – det er et absolut minimum, der sætter vi faktisk barren lavt. Rådgivning, der underminerer vores samfund, såsom hvidvask, er fuldstændig uacceptabelt. Derfor har jeg tidligere taget stærk afstand fra f.eks. Danske Bank. Selvom jeg endnu ikke er helt inde i Bech-Bruun-sagen, forventer jeg, at vi nøje skal undersøge den og vores brug af Bech-Bruun, tilføjer Cecilie Roed Schultz.
Hun fremhæver også nødvendigheden af at vurdere kommunens samarbejdspartnere ud fra deres overensstemmelse med kommunens værdier:
– Det er afgørende, at vi vurderer, om vores samarbejdspartnere stemmer overens med de værdier, vi efterstræber. Jeg mener bestemt, at vi har ret til at stille krav i denne henseende. Fredericia Kommune har en betydelig indflydelse på virksomheders økonomi. Derfor spiller det en vigtig rolle, hvilke selskaber vi vælger at samarbejde med, både symbolsk og økonomisk, siger Cecilie Roed Schultz.
Skal man måske til at bruge flere lokale advokater?
– Vi skal løbende bruge ekspertise, og vi har i den forbindelse tidligere talt om advokatvalg, herunder også brugen af lokale advokater. Senest, da vi valgte Horten til borgmestersagen. Dengang var det svært at finde advokater fra lokalområdet, der havde den viden, der var nødvendig, men hvis ekspertisen er til stede lokalt, så skal vi bruge de lokale, slutter Cecilie Roed Schultz. (Ø)
Finn Schousboe, direktør for Crossbridge Energy i Fredericia, kaster lys over virksomhedens rolle som Danmarks største overskudsvarmeproducent. Udover at raffinere daglige produkter, der holder Europa kørende, spiller virksomheden en afgørende rolle i det lokale fjernvarmesystem.
– Crossbridge Energy gør mere end blot at bringe folk fra A til B, siger Finn Schousboe.
– Vi bidrager betydeligt til fjernvarmeforsyningen, hvilket har en positiv effekt på varmeudgifterne for områdets beboere. Dette er grunden til, at varmechecken her er markant mindre sammenlignet med andre varmetyper.
Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Middelfart Kommune. Foto: AVISEN
I en aktuel debat om lønniveauet og antallet af chefer i Middelfart Kommune, der tjener mere end 1 million kroner har politikere fra begge fløje givet deres mening om antallet af millionlønninger i den vestfynske kommune sammenlignet med de øvrige kommuner. Kommunaldirektør i Middelfart Kommune, Steen Vinderslev, ønsker ikke at kommentere på de politiske røster. Derimod fortæller han til AVISEN, at han altid orienterer sig på lønområdet, og her er Middelfart Kommune ikke lønførende.
– Vi holder konstant øje med lønniveauet i kommunerne generelt. Under denne overvågning bemærker vi, at Middelfart Kommune på ingen måde er i spidsen for lønningerne i det syddanske område. Disse oplysninger henter vi fra fælles datasystemer, hvor vi kan sammenligne på tværs af alle personalegrupper, inklusiv ledelsen. Her står det klart, at vi ikke er blandt de højest lønnede, hvilket stemmer overens med den politik, byrådet har fastlagt, siger Steen Vinderslev.
I en tid, hvor lønniveauet for kommunale chefer er et hot emne i mange kommuner, fortæller Vinderslev, at han allerede tidligere gennem sin karriere har haft fokus på området, og i den forbindelse også kørt en lønafstemning mellem Middelfart og nabo-kommunerne Nordfyn og Assens, og giver indsigt i, hvordan de samlede omkostninger for kommunens højest betalte medarbejdere er sammensat.
– Historisk har jeg haft dialoger med mine kolleger i Nordfyn og Assens for at holde øje med, at vores lederlønninger lå på samme niveau og ikke for langt fra hinanden. I den forbindelse ved jeg også, at vi har været godt afstemt. I Middelfart har vi 12 medarbejdere, hvis samlede omkostninger overstiger en million, men det inkluderer alt; pension, feriepenge, ATP, særlig feriegodtgørelse og så videre. Det handler om de samlede omkostninger, ikke bare lønnen.
De hidtidige tal med 13 chefer over en million kroner i omkostninger i Middelfart Kommune er nu reduceret til 12, fortæller Steen Vinderslev, og så slår han fast, at det er den samlede omkostning til hver enkelt medarbejder, og ikke “rå” løn.
– Hvis man har en omkostning på over en million kroner om året, svarer det til en månedsløn på 68.000 kroner, og derudover kommer der tillæg. Når vi kigger i vores lønsystem, ser vi, at det drejer sig om 12, ikke 13 medarbejdere. Af disse 12 i Middelfart Kommune er fire af dem direktører, hvis omkostninger ligger mellem 1,3 og 1,8 millioner kroner, sidstnævnte tal for kommunaldirektørens vedkommende. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige, siger han og tilføjer:
– Min egen løn er bestemt gennem en forhandlingsproces, som gælder for alle kommunaldirektører. Det betyder, at hvis man er kommunaldirektør i Middelfart og Assens, så er lønnen den samme. I sidste ende handler det om kommunens befolkningstal.
Middelfart Kommunes kommunaldirektør er heller ikke i tvivl om, at medarbejderne får som fortjent ud fra det store ansvar, de har.
– Jeg har også kigget på de andre områder, specifikt de otte øvrige medarbejdere, der nærmer sig en million i omkostninger. I den forbindelse har jeg planer om at tage en dialog med min gode kollega i Assens for at finde ud af, om der er sket ændringer siden sidste gang, vi talte sammen. Dengang var vores cheflønninger meget ens, og det er netop denne gruppe, vi refererer til, siger Vinderslev og slutter:
– Overordnet set er vi ikke lønførende, og jeg kan se, at de medarbejdere, der koster lige over en million ligger lige over grænsen, og det vil jeg følge op i min dialog med Assens og Nordfyn, når det er sagt, så vil jeg også sige, at når jeg ser på de stillinger vores ledere har, eksempelvis som leder af et samlet ældreområde, hvor man har over 800 ansatte eller vores skoleområde, hvor man har over 500 ansatte, eller lederen af børneområdet, hvor man har over 400 ansatte, så synes jeg, at det er normale store og ansvarsfulde stillinger med en stor kompleksitet. Vi er optaget af at have gode folk på pladsen, og det er også vigtigt for befolkningen på de tre områder. Hvis man vil have dygtige folk, så bliver man nødt til at betale dem noget løn.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag...
