Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.

Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.

Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.

»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«

Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.

»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«

For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.

»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«

Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.

»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«

I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.

»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«

At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.

»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«

Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.

»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«

Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.

»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«

Og erkender, at der var behov for justering.

»Jeg skulle måske lige omstille mig.«

Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.

»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«

Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.

»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«

Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.

»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«

I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.

»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«

Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.

»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«

Presset har været til at tage og føle på.

»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«

Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.

»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«

Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.

»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«

Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.

»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«

Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.