Fiberline Building Profiles med kontor på Strevelinsvej 38-40 i Fredericia og KRAFTON fusionerer. Dette strategiske tiltag er designet til at styrke både Fiberline og KRAFTON ved at integrere deres ekspertise og ressourcer. Fusionen vil muliggøre, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker samt optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.
– Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede, forklarer Peter Thorning, CEO for Fiberline.
Marked og strategi
Med en robust forretningsstrategi er det Fiberlines fortsatte mål at gøre FRP til et bredt anerkendt byggemateriale i Europa. Fusionen vil yderligere styrke selskabets position i bygge- og anlægssektoren, hvor virksomheden allerede er aktiv på markederne i Benelux, DACH-regionen, Polen, Storbritannien og Norden. Virksomheden er kendt for sin kundeorienterede tilgang og en effektiv, digitaliseret bestillingsproces, der er understøttet af kompetent kundeservice og teknisk rådgivning.
Produktion og produkter
Fusionen medfører, at Fiberline vil håndtere produktions- og forsyningskædefunktioner fra Holland og Polen og tilbyde et omfattende udvalg af både planker og profiler fremstillet af glasfiberbaserede kompositter. Disse leveres klar til montering, inklusive alle nødvendige beslag.
– Vi forbliver forpligtede til at levere standardiserede strukturelle profiler, der styrker byggesektoren, udtaler Peter Thorning, hvorefter Peet Bijl, stifter af KRAFTON, tilføjer:
– De to selskaber passer rigtig godt sammen og vil styrke vores position på markedet til fordel for alle vores interessenter. Jeg ser utrolig meget frem til et professionelt samarbejde, der vil fremme vores fælles målsætning om at gøre glasfiber til fremtidens foretrukne byggemateriale.
Fusionen medfører, at de hidtidige ejere af hhv. Fiberline Building Profiles og KRAFTON nu ejer hver 50% af Fiberline Building Profiles, hvor KRAFTON er integreret som et datterselskab.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.
Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.
– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.
Løser ingen problemer I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Rasmus Rüsz skulle være ejendomsmægler. Dette er ikke en historie om en stor drøm om at sælge huse, men om hvordan Rasmus endte med at elske et fag og at bringe mennesker på boligrejser i livet.
Kalenderen nåede at skride et par gange, inden vi endelig fik sat os ned på Kurt’s Kaffebar for at tale om det 20-års jubilæum, som Rasmus kunne fejre her i maj.
Undervejs i samtalen leverer Rasmus sin egen rejse fra sælger til at blive en af Danmarks mest passionerede ejendomsmæglere. Rasmus, som netop har fejret 20 år hos danbolig, startede som trainee i Børkop og har siden udviklet en dyb kærlighed til både faget, Fredericia og Børkop. At han skulle være med på så mange menneskers boligrejse, havde han ikke regnet med, men det blev og er en livspassion at hjælpe mennesker på boligmarkedet.
– Jeg vidste ikke meget om branchen. Jeg er ikke en af dem, der siger, jeg altid har haft en interesse. Det havde jeg ikke. Jeg solgte dele til svejsemaskiner for et tysk firma. Der startede jeg mit salgsliv. Jeg var den eneste medarbejder i Danmark. Jeg var vel 24 år gammel, og i den alder vil man jo gerne være sammen med flere på arbejdspladsen. Det var lidt ensomt at være sælger på den måde, fortæller Rasmus.
En dag så Rasmus et jobopslag i avisen for danbolig i Børkop, og det opslag greb han.
– Mine børns mor var fra Børkop, og vi var lokalt forankret. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at søge, husker han, og da han havde arbejdet som kørende sælger, var han ikke bange for at møde op. Rasmus gik målrettet til værks og mødte op hos Kurt Skafsgaard, ejeren af danbolig i Børkop.
– Jeg gik ind og spurgte efter Kurt flere dage i træk, og til sidst var han der. Jeg blev siddende, som min far havde lært mig, rigtig længe. Vi talte og talte, og det endte med, at Kurt gik hjem for at spise. Han bad mig skrive en kort ansøgning. Jeg kom til samtale og fik jobbet som trainee med start fra 1. maj 2004, så gik det stærkt, siger Rasmus.
Skulle drive forretningen selv
– Kurt skulle til Spanien, og jeg skulle kunne drive forretningen imens. Børkop buldrede frem i den periode, og jeg fandt ud af, at jeg var god til salget. Jeg lærte hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at hjælpe folk i forskellige livssituationer – det driver mig stadig i dag. Man kommer tæt på menneskene bag, herunder skilsmisse, død, nye ting, livsfaser, der skal gå op. Det er det mest betydningsfulde for folk, det er en kæmpe økonomi; at hjælpe mennesker videre i den limbo. Det er noget af det største, man kan være i, fortæller Rasmus.
Bolighandler er blandt de mest stressende ting i livet, men for Rasmus er det en kilde til motivation.
– Hvis man gør det rigtigt som mægler, sætter man et godt aftryk på folks liv, og det er stadig det, jeg står op til om morgenen. Det er pissefedt. Respekten omkring det, man laver, siger han.
Rasmus gjorde det godt, og Kurt Skafsgaard så potentialet i ham. De begyndte at tale om medejerskab allerede efter et år.
– Jeg var på det tidspunkt ikke uddannet endnu, men vi aftalte, at i oktober, halvandet år efter, at jeg var startet, skulle jeg købe mig ind i forretningen. Dagen kom 14 dage før oktober, men på en anden måde, end jeg havde ventet. Kurt solgte forretningen til Gert Stokkeldahl, som er min partner i dag. Klausulen var, at jeg skulle have lov at købe de aftalte procenter. Jeg kendte ikke Gert så godt, udover at han var i danbolig Vejle. Han var blandt de bedste og havde en stor forretning. Han var virkelig stor og anset, fortæller Rasmus.
Rasmus købte 49 procent af virksomheden og senere den sidste procent, så de nu ejer den 50/50.
– Jeg var den yngste indehaver hos danbolig. Kæden så gode ting i mig; der var krummer i mig. Dengang skulle man ikke være uddannet for at købe. Jeg købte før, jeg var færdiguddannet. Jeg gjorde en del ting, der vil være svært i dag. Det var fedt. Der var gang i den.
Til Fredericia fuld af ild
En halv forretning i Børkop var ikke nok for Rasmus. På det tidspunkt var københavnerne begyndt at købe forretninger i Jylland.
– Jeg kom i dialog med Jan Bülow, og sagde til ham, at den dag han skulle sælge, skulle han huske på mig. Jeg havde en plan, at det var om 4-5 år, så kunne jeg købe Fredericia og Middelfart. Seks måneder efter kom han, og han ville sælge nu. Det var nu, ellers ikke; jeg slog til. Jeg havde dog ikke lige så mange nuller selv, så jeg ringede til Gert, vi kunne få Fredericia og Middelfart; Gert var med. Det tog fem minutter. Det skulle handles på plads, og det blev det. Vi overtog forretningen august 2008, lige før finanskrisen, siger han.
Det var en vild tid, og Rasmus er da også meget klar i spyttet, når han ser tilbage på presset, bankretter og markedsudvikling.
– Ti dage før var der en artikel i Børsen, at finanskrisen var kommet til provinsen, forretningen stod bare stille. Der var kun en ting at gøre; at læne sig frem i busken. Det var satme en hård tid, hvis jeg havde vidst det med alle de penge, jeg skyldte væk, må jeg sige i dag, at det havde jeg ikke mave til i dag, men jeg var kold på det tidspunkt, lyder det fra ejendomsmægleren.
Havde været i dag, havde jeg ikke haft “maven” til det.
Rasmus’ familie voksede i samme periode.
– Vi blev forældre til William, da jeg købte Børkop. Alex kom til verden i september 2008. Der var pres på alle fronter, men det var lykken at blive far. Rosa blev født i 2012, og hun var et lyspunkt efter finanskrisen, der var begyndt at lette. Det var fandme en hård tid, det var godt, at jeg var så naiv, fuld af ild. Jeg vidste godt alvoren i det, jeg købte også en erhvervsforretning i Kolding i 2007. Det var for vildt, mindes Rasmus og tilføjer:
– På et tidspunkt betalte jeg mange tusinde kroner i renter for de køb; jeg skulle løbe mange penge hjem; den service ved bankerne havde været svært i dag. Det kan unge mennesker ikke.
Kanalerne er populære og da Fredericia skulle have en ny bydel, brugte Rasmus mange timer på området. Foto: AVISEN
Kæmpede for Kanalbyen
I perioden så Kanalbyen i Fredericia også dagens lys. Mange var kritiske; kunne der sælges de ejendomme, man snakkede om? Ville der overhovedet blive bygget? Men for Rasmus var det et spændende projektsalg, som han og hans team lagde mange timer i:
– Vi har været en kæmpe medvirkende faktor til, hvor Fredericia er i dag. Kanalbyen er et godt eksempel. Vi har investeret timer i at skubbe til tingene, så byen kunne rykke sig. Fredericia har udviklet sig vildt fedt. Jeg elsker virkelig Fredericia, og den udvikling byen har været igennem. Det er en pissefed by, siger han og fortsætter med superlativerne om fæstningsbyen:
– Fredericia er blevet en lille storby eller en stor lille by. Jeg er glad hver morgen, når jeg kører ind gennem byens porte. Byen er en historisk perle, og menneskene i byen er jordnære. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at folk skifter holdning til byen. For 10 år siden var alt mørkt, og folk var negative om deres egen by, men i dag fremhæver man de positive ting før de negative. Det kan jeg godt lide, siger han og fortsætter:
– Bjerregaard (Forhenværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard red.) gjorde det godt. Han var sgu visionær og samlede befolkningen og erhvervslivet for at løfte hele byen. Han elskede byen, og kæmpede for den, det smittede af på os andre. Vores roller og virke er måske som små myrer, men vi er med til at påvirke området enormt meget. Kanalbyen blev til noget, og det er jeg virkelig stolt over.
Han har boet i Fredericia og i Børkop gennem tiden, og begge byer er områder, han virkelig holder af. Rasmus beskriver Børkop som et trygt miljø for børnefamilierne.
– Børkop og Brejning er et trygt miljø for børnefamilierne, og det har været en fornøjelse at arbejde og leve i det område. Byen bare vokser og vokser. Folk der bor i byen, deler mange af de samme værdier og problemstillinger, man står over for. Ingen stjålne knallerter eller lignende; det er bare trygge forhold, og så en ro og natur tæt på alt, som man ikke får mange steder. Det gør mig glad at være der, præcis som det gør at køre til Fredericia, siger ejendomsmægleren, der måske ikke vidste, at det var hans livspassion at sælge boliger, men han har styr på de næste 20 år.
– Jeg står op og er glad hver dag, uanset hvordan markedet ser ud. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi får flere ejere ind. Gert er blevet 67 år, så det er en spændende tid, vi går i møde, slutter Rasmus, der med en passion for sit arbejde og en dyb kærlighed til de områder, han arbejder i, sammen med sit team er klar til at fortsætte med at sætte sit aftryk som ejendomsmægler.
Klokken 12:00 i dag var det endelig tid til rejsegilde for den længe ventede skaterhal i Fredericia. Under en skyfri himmel samledes håndværkere, politikere og forvaltningen for at fejre dette vigtige skridt i projektet.
Ser her Ole Steen Hansens tale.
Formanden for Børne- og skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A), åbnede rejsegildet med en humoristisk bemærkning om vejret:
– Det skulle have været gråvejr for at vise behovet for den kommende skaterhal, sagde han og hentydede til de mange år, hvor Fredericia har manglet en indendørs skaterfacilitet. Efter en kort tale var der de obligatoriske pølser, som det hører sig til ved et rejsegilde.
Ole Steen Hansen (A) holder tale om streetarena. Foto: AVISEN
Fredericia har været uden overdækkede skatermuligheder i over fem år, siden de midlertidige skaterfaciliteter i De Orange Haller blev fjernet i 2019. Det nye anlæg, der opføres ved Ungdommens Hus i Norgesgade, skal rette op på denne mangel og give de unge et sted at udfolde deres skaterfærdigheder året rundt.
Projekt til 22,4 milioner kroner
Projektet, der er budgetteret til 22,4 millioner kroner, involverer både opførelsen af en 1000 kvadratmeter stor hal, hvoraf 800 kvadratmeter vil blive dedikeret til baner og ramper. En innovativ port-løsning i bygningens sydvendte side vil gøre det muligt for skaterne at skate både indendørs og udendørs, afhængig af vejret.
Byggeriet ledes af det lokale firma Egil Rasmussen, og første opgave var piloteringen, hvor lange betonpæle blev banket ned i jorden. Dette nødvendige, men støjende arbejde markerede starten på projektet, der forventes at strække sig til foråret, hvor selve konstruktionen over jorden begynder. Nu er taget hejst, og det blev markeret ved rejsegildet som hyldest til håndværkerne.
Et vigtigt aspekt ved det nye skateranlæg er, at unge skatere vil blive involveret i designet af de indvendige ramper. Formålet er at skabe et anlæg, der ikke blot opfylder deres behov, men også kan drives i samarbejde med en forening af unge. Dette samarbejde vil blandt andet gøre det lettere at søge midler fra fonde til fremtidige forbedringer.
Efter at have ventet i flere år kan de unge i Fredericia nu se frem til, at deres nye skaterhimmel står klar til efteråret 2024.
Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælpOptjeningsreglerne for kontanthjælp bliver forenklet og skærpet. Fremover vil beskæftigelseskravet være ens for alle, der er rejst til Danmark.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet til Danmark, fremover skal leve op til et krav om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, hvis de skal modtage en højere sats i kontanthjælpssystemet. Med de nuværende regler gælder beskæftigelseskravet ikke for de borgere, som er kommet til Danmark før 2008. De nye regler gælder fra 1. juli 2025.
Lovforslaget betyder, at godt 10.000 borgere bliver sat ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet. Det får primært betydning for ikke-vestlige indvandrere, der har boet i Danmark længe men kun har været en del af arbejdsmarkedet i begrænset omfang.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det er godt, at vi nu får ensrettet reglerne. For at hjælpe folk til at blive integreret i det danske samfund skal vi stille krav. Det er samtidig et spørgsmål om ret og pligt. Ved at skærpe optjeningsreglerne sørger vi for, at der er et større incitament til at komme i beskæftigelse. Derudover vil denne gruppe blive omfattet af arbejdspligten, som sikrer en beskæftigelsesrettet indsats.
For at få adgang til en højere kontanthjælpssats skal man opfylde både opholds- og beskæftigelseskravene. Det vil sige, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i riget i mindst 9 år og været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år for at kunne modtage de højere ydelser.
Lovforslaget udspringer af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Anders Kragh Martinusen blev den helt store spiller, da FHK vandt 31-30 og sendte DM-finaleserien mod Aalborg ud i en tredje kamp.
Se her interview med Anders Kragh Martinusen.
Var det virkelighed eller en drøm? Flere FHK’ere måtte nive sig selv i armen i minutterne efter sejren mod Aalborg. Undervejs i opgøret havde FHK været bagud med tre mål flere gange. Senest ved stillingen 26-23 med ti minutter igen, hvor nordjyderne fik chancen for at komme foran med fire, men Aleks Vlah lavede en teknisk fejl. To hurtige mål af Reinier Taboada satte fut i FHK, der fik udlignet til 28-28, og ved 30-29 lykkedes det fredericianerne at komme foran. Målscoreren var for tiende gang i opgøret Martinusen.
FHK kunne se Mads Hoxer udligne til 30-30 med to minutter igen, men så lykkedes det ikke Aalborg at score mere i opgøret. I stedet fik Taboada puttet bolden i kassen til 31-30 med halvandet minut igen. Det blev kampens sidste mål, og efter en tæt afslutning kunne FHK lade sig hylde i en ellevild kulisse efter at have sikret, at DM-finaleserien nu skal ud i en tredje og afgørende kamp.
– Jeg er lidt tom for ord. Det er vildt at være en del af, og det er voldsomt at spille herinde, og jeg er så glad for denne sejr, siger Martinusen.
Martinusen var i dén grad “on fire.” Ti gange fik han sat bolden i mål, og undervejs blev det også til syv assists.
– I anden halvleg virkede det som om, at Aalborg blev mere defensive, og det gav mere plads til de andre, der kunne tage duellerne, og vi kompletterede hinanden godt og gjorde hinanden gode. Vi spillede godt, forklarer højrebacken.
Kampen igennem var der en stemning i arenaen, som er yderst sjælden på disse breddegrader. Der blev heppet højlydt med piften og sang fra samtlige tilskuere i hallen.
– Der er ingen tvivl om, at denne arena er voldsom at spille i, og når den lyder på denne måde, så er det enormt rørende, fordi der er så mange følelser indblandet i denne hal, siger Anders Kragh Martinusen.
Aalborg har stor erfaring med at spille under stort lydtryk. Derfor tror Martinusen ikke, at det påvirkede dem så meget.
– Jeg tror, man synes det er sjovt, og Aalborg nyder også at være en del af det. De har spillet i andre store haller, hvor der er endnu mere tryk på end her, siger Martinusen.
Spørgsmålet er nu, om FHK kan fuldende sensationen og vinde DM-guld for første gang siden 1979. Det kræver en sejr i Aalborg på lørdag.
– Det kan vi. Vi skal tro på det og give det et skud og se, hvordan det går, slår Anders Martinusen fast.
FHK tabte den første finale med 31-26. Det var efter en kamp, hvor fredericianerne ikke følte, at de ramte dagen, men hvor Aalborg efter FHK’s udsagn ramte deres topniveau.
– Jeg synes, de parametre vi manglede deroppe, ramte vi, og vi gjorde mange af de samme ting. De har tunge kryds og spillere, der er gode på duellerne og krydsede hinanden op. Det lukkede vi lidt ned for, siger Martinusen.
Den afgørende DM-finale spilles lørdag klokken 16:00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Når Dansk Retursystems nye fabrik i Fredericia står klar i udgangen af 2025, skal de danske flasker og dåser med pant transporteres gennem fabrikken af systemer udviklet af NTO. De to virksomheder har netop underskrevet kontrakt, efter opgaven har været sendt i EU-udbud.
Optælleanlægget skal styre rejsen for de danske flasker og dåser med pant rundt på fabrikken, så de bliver optalt og sorteret, hvorefter materialerne kan sendes til genanvendelse. Anlægget omfatter bl.a. styringssystemer, procesudstyr og forskellige interne transportsystemer, der automatisk fragter kar og poser med flasker og dåser gennem fabrikken.
Eksperter i automation
NTO er eksperter i automation og har tidligere leveret løsninger til Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup. Det glæder Dansk Retursystems adm. direktør, Lars Krejberg Petersen, at få NTO som samarbejdspartner på fabrikken i Fredericia. NTO vandt udbuddet i forhold til at levere den klart bedste løsning til den bedste pris.
– Vi er glade for at få en erfaren samarbejdspartner til vores nye fabrik, og vi ser frem til at få deres teknologi til vores fabrik. Det bidrager til vores ambition om at skabe en mere effektiv og automatiseret fabrik, siger Dansk Retursystems administrerende direktør Lars Krejberg Petersen.
Stort projekt i Fredericia
NTO glæder sig over at skulle stå for optælleanlægget til Dansk Retursystems nye fabrik.
– Det er en stor glæde for os, at vi er valgt som leverandør til Dansk Retursystems nye fabrik. Det er et stort projekt, hvor vi glæder os til at få flere forskellige af vores kompetencer i spil, og hvor vi også er glade for at skulle samarbejde på tværs i Motus Nordic Group A/S, siger NTOs administrerende direktør Preben Jakobsen.
NTO er en del af virksomheden Motus Nordic Group A/S, som omfatter fem forskellige virksomheder, herunder Klovborg Maskinfabrik og Niels Burcharth A/S, der begge, som underleverandører til NTO, skal levere udstyr til den nye pantfabrik i Fredericia.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024. Arkivfoto.
Ny fabrik med mulighed for udvidelse
Den nye pantfabrik i Fredericia samler Dansk Retursystems aktiviteter i Vestdanmark og flytter virksomheden fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Her bygger Dansk Retursystem en moderne og højteknologisk fabrik med mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig bidrager fabrikken til Dansk Retursystems mål om CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, som bruges, når materialerne skal sendes til genanvendelse.
I går blev en skindpung indeholdende diverse kort og kontanter samt kørekort stjålet fra en jakkelomme i Coop 365 på Jernbanegade i Middelfart.
Episoden fandt sted omkring kl. 13:00, hvor gerningsmanden formåede at tilrane sig pungen fra offerets jakkelomme uden at blive bemærket. Har du oplysninger, bedes du kontakte Fyns Politi.
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris
Et samlet Folketing har indgået aftale om den første nationale handlingsplan mod PFAS. Planen skal beskytte miljøet og danskerne mod PFAS i hverdagen.
Der er netop indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening.
PFAS er evighedskemikalier. Når først de er i miljøet, så forsvinder de ikke igen. De ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker, og PFAS er forbundet med en række alvorlige sygdomme. Derfor kalder udfordringen på en samlet tværgående indsats, så vi sikrer, at problemerne med PFAS forebygges og håndteres effektivt og målrettet.
Danmark går nu som det første land i EU – muligvis sammen med Frankrig – foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. PFAS fra tekstiler udgør omkring 60 procent af alle PFAS-udledninger i EU, så det vil kræve en betydelig indsats af branchen at udfase PFAS.
– Med denne handlingsplan er vi kommet et meget vigtigt skridt mod at håndtere PFAS i vores miljø og få mindre PFAS i vores hverdag Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet. Og Danmark vil allerede nu gå foran EU og forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, siger miljøminister Magnus Heunicke.
To af de store indsatser i handlingsplanen handler om PFAS i jorden og i drikkevandet. PFAS er svært nedbrydeligt og kan findes i lang tid i miljøet. Selvom vi globalt stoppede al udledning af PFAS i dag, ville vi fortsat kunne finde PFAS i vores miljø, drikkevand og omgivelser i fremtiden.
Derfor afsætter aftaleparterne nu en pulje til at oprense punktkilder, der er forurenet med PFAS. Regionerne anslår, at på op mod 15.000 grunde kan jorden være forurenet med PFAS på grund af mistanke om forurenende aktivitet på grundene. Aktiviteterne kan fx være tidligere brandøvelsespladser og deponier. Der skal gøres noget ved disse punktkilder, hvor jord- og grundvandsforureninger med PFAS udgør en risiko for bl.a. drikkevand og overfladevand for at begrænse spredningen af PFAS til miljøet.
Der afsættes med handlingsplanen også en tilskudspulje, som vandforsyningerne kan bruge til at beskytte borgernes drikkevand mod PFAS de steder, hvor der er behov for det. Når vi finder høje koncentrationer af PFAS, kan vi skærme og inddæmme forureningen ved at etablere nye forsyningsledninger og boringer. I nogle tilfælde kan vi også rense vandet og dermed fjerne PFAS fra drikkevandet. Formålet er at sikre forsyningen af rent drikkevand og imødegå væsentlige stigninger i vandprisen.
– Det er heldigvis kun få vandforsyninger, der er så hårdt ramt af PFAS, at de skal rense vandet, men i de tilfælde vil forbrugeren kunne opleve høje stigninger i vandprisen. Den ulighed vil vi forhindre med en tilskudspulje, samtidig med at vi sikrer forsyningen af rent drikkevand, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Indsatserne rammer bredt, med fokus på at:
– Forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark. Det foreslås at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år af hensyn til at omstille produktionen. Det betyder, at forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026. – Der afsættes en pulje på 110 mio. kr. til oprensning af PFAS i drikkevand – Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS – Øge kontrollen af produkter – bl.a. med onlinehandel og i fysiske butikker – Styrke overvågning af PFAS i vandmiljøet, i fødevarer og fødevareproducerende dyr. – Etablere partnerskaber med erhvervslivet samt sikre målrettet information til borgerne med letforståelige råd og vejledning – Sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning – Rådgive kommuner og vandforsyningsselskaber om PFAS samt sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning – Arbejde for et generelt forbud mod PFAS i hele EU
– Med handlingsplanen sikrer vi en samlet plan for, hvordan vi fremadrettet skal håndtere udfordringerne med PFAS i bl.a. fødevarer. Den mad, vi spiser, kan være en kilde til eksponering for PFAS. Derfor er det afgørende, at vi ikke blot bliver bedre til at forstå, men også til at håndtere det, når PFAS spreder sig fra foder til dyr og fra dyr til fødevarer, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler tidligt og mindske risikoen for PFAS i vores mad. Jeg er meget glad for, at vi nu har en plan, der blandt andet styrker Fødevarestyrelsens monitorering af PFAS i fødevarer og sikrer, at vi arbejder for flere og mere kvalificerede grænseværdier i EU, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
Aftaleparterne udtaler:
Anne Paulin, S: I Socialdemokratiet er vi meget glade for denne aftale, der forbyder PFAS i tekstiler og sko, og dermed gør det tryggere at være forbruger i Danmark. Vi skal have PFAS’en ud af vores hverdag.
Erling Bonnesen, V: PFAS er alle steder, hvor vi kigger, så det glæder mig, at vi nu har en fælles plan for, hvordan vi skal oprense, afværge og inddæmme PFAS. Det er vigtigt – ikke mindst på fødevareområdet, hvor der nu sættes ind med styrket kontrol for PFAS.
Charlotte Bagge, M: Det er glædeligt, at vi nu er i mål med en plan for, hvordan vi skal håndtere det omsiggribende problem, som PFAS udgør. PFAS er en grænseoverskridende udfordring. Vi går nu som det første land i EU foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, der viser vejen for de andre EU-lande.
Carl Valentin, SF: Det er simpelthen fremragende, at vi nu endelig får et dansk forbud mod PFAS i tøj. Det har SF kæmpet for længe, og det kommer til at gøre en stor forskel. Nu mangler vi bare resten af de steder, hvor man bruger PFAS. Lad os håbe, regeringen ikke synes, den har gjort tilstrækkeligt nu.
Hans Kristian Skibby, DD: Jeg synes, det er glædeligt, at vi i dag kan præsentere en samlet plan for håndtering af PFAS i de næste 4 år – med over 400 mio. kr. afsat til gennemførelsen.
Alexander Ryle, LA: Jeg glæder mig over, at vi har det internationale perspektiv med i aftalen, og at der fastsættes en bagatelgrænse for utilsigtet tilstedeværelse af PFAS i beklædning og imprægnering. Med en styrket kontrolindsats, både i fysiske butikker og i online-handlen, samt konstruktive partnerskaber med erhvervslivet, kan vi begrænse mængden af PFAS på en klog måde.
Mette Abildgaard, K: En styrket indsats mod PFAS er virkelig tiltrængt, og med denne aftale kommer vi et godt stykke imod en bedre beskyttelse af danskerne. Vi var gerne gået endnu videre i forhold til oprensning af PFAS-grunde samt et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, men glæder os over, at vi starter ud med et forbud mod PFAS i tekstiler til beklædning.
Søren Egge Rasmussen, EL: Godt at vi laver den første aftale mod PFAS-forurening med forskellige indsatser. Jeg er glad for, at der indføres bedre kontrol med fødevarer og foder til husdyr. Og dermed få mere styr på forureningsrisiko med PFAS i landbruget, som bl.a. kan komme fra fiskemel i foderet. Jeg håber næste skridt bliver at udfase PFAS i sprøjtegift.
Katrine Robsøe, RV: Jeg tror, at vi alle er bekymrede over de store fund af PFAS i vores samfund. For du skal trygt kunne åbne for vandet i vandhanen og købe tøj i butikken. Derfor er jeg også glad for, at vi nu tager skridt i den rigtige retning med mange gode initiativer, og vi vil fra Radikal side arbejde videre for langt mindre PFAS i Danmark og EU.
Morten Messerschmidt, DF: DF bakker fuldt og helt op om denne her samlede plan for, hvordan vi skal håndtere de store problemer, vi ser i disse år med PFAS – alle steder hvor vi leder. Vi er godt tilfredse med planen.
Sascha Faxe, ALT: PFAS er en kæmpe udfordring for miljøet og vores helbred, derfor er det på høje tid at vi får lavet en samlet handlingsplan. Det glæder Alternativet, at Danmark denne gang går mærkbart foran ved at forbyde PFAS i tøj og sko i Danmark. Som mennesker er i konstant berøring med PFAS i vores beklædning, og tøjet er en stor kilde til PFAS i vores miljø, og forbuddet er en håndsrækning til det trængte vandmiljø.
Fakta:
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kr. i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
Tekstiler dækker omkring 60 % af den totale udledning af PFAS til miljøet ifølge forslaget til EU-forbud. Tøj og sko til forbrugere udgør over 80% af de tekstiler, der markedsføres. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Det forventes, at erhvervslivet får en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.
Indsatsen mod PFAS vil sikre, at regionerne kan undersøge og oprense endnu flere af de ca. 15.000 grunde, der potentielt kan være forurenet med PFAS. Regionerne har i 2024 undersøgt 95 brandøvelsespladser, 1045 grunde, hvor der har været andre brancher end brandøvelsespladser og undersøgt ca. 400 jordforureningers påvirkning af overfladevand, hvoraf påvirkning af overfladevand med PFAS ved ca. 120 lokaliteter viste sig helt eller delvist skyldes jordforureningerne.
Samtidigt er det nødvendigt med en pulje til oprensning af drikkevand for PFAS. Der er det seneste år fundet overskridelser af kravværdien for summen af 4 PFAS i ca. 5 % af boringskontrollerne for drikkevandsboringer.
Med de 44 mio. kr. der afsættes til forstærket overvågning af vandmiljøet, vil overvågningen kunne udvides til at måle på ca. 900 målestationer i grundvandet 1-4 gange fra 2024 til 2027 og min. 60 ekstra årlige målestationer i vandløb og søer.
Samtidig vil overvågning af fødevarer og foder blive styrket væsentligt. Antallet af årlige kontrolprøver vil kunne øges med ca. 500 prøver og analyser til opfølgning på mistanke om forurening af fødevarer med ca. 250 prøver.
Sydøstjyllands Politi efterlyser ejeren af denne hund fundet på Jellingvej i Vejle d. 29/5-24.
Beskrivelse: brun/rød/hvid, han
Race: Beagle
Chipnr.: hunden er chippet men ej registreret i hunderegistret – formentlig udenlandsk chip
Er du ejer eller kender du hunden eller dens ejer, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.
Hunden kan udleveres til rette ejer ved fremvisning af dokumentation for ejerskabet.
Vi har ikke mulighed for at imødekomme henvendelser fra borgere, der ønsker at adoptere hunden.
Herreløse hunde bliver bragt til et dyreinternat, der håndterer det videre forløb, hvis ejeren ikke findes. På dyreinternatet bliver hunden undersøgt for eventuelle skader samt tjekket for eventuel chip eller tatovering. Hvis ejeren kan identificeres, kontakter vi ejeren.
Ejeren vil som regel skulle betale en bøde for overtrædelse af hundelovens §3, idet hunden strejfede om. Ejeren skal som hovedregel også betale omkostningerne i forbindelse med afhentningen og opbevaringen af hunden.
Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i...
