I den anledning håber mange også tidligere garnisonsbyer på at der kommer flere værnepligtige og dermed også flere ansatte ved det offentlige.
Iflg. medierne har flere byer allerede tilbudt Forsvarsministeriet, at de meget gerne vil tilbyde, at etablere faciliteter til at huse flere værnepligtige og personale. Det drejer sig blandt andet om Viborg, Haderslev og Vordingborg kommuner som allerede har søgt. Flere kommuner i og omkring disse byer har også anbefalet og bakker op om etablering. Har Fredericia som jo er en stor og gammel og stolt garnisionsby ikke søgt ministeriet om mulighed for at vi kan huse flere soldater og personale. Vi har jo både Bülows og Ryes Kaserne med masser af plads. På Ryes kaserne er der vel alligevel masser af plads på den politiskole som kostede 50-60 millioner at bygge.?? eller har man bare revet den ned?? Og som medlem i Trekantsamarbejdet mangler der vel ikke opbakning i området.??
Desuden arbejder Fængselsvæsenet med at ville etablere et udrejsefængsel i Trekantområdet. Hverken Kolding eller Vejle er tilsyneladende meget opsatte på at etablere dette. Kunne det være noget for Fredericia.?? Er der noget at frygte?? I Billund og i Ringe på Fyn er man i øjeblikket ved at lave store udvidelser af allerede eksisterende fængsler, her hilser byråd og borgmestre disse udvidelser velkomne, idet nuværende faciliteter fungerer fint i samfundet.
med venlig hilsen Hans Thomassen Krengerupvej 60 7000 Fredericia
Jeg hørte forleden, at hr. Karsten Byrgesen, byrådsmedlem og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, blev kaldt havkatten i hyttefadet, hvilket jeg til dels kan være enig i, og så alligevel!
En havkat i et hyttefad er normalt kendetegnet ved at skabe rav og røre omkring sig. Ja Hr. Byrgesen skaber da heldigvis røre omkring sig, men kun fordi han stiller præcise og kontante spørgsmål og ønsker nogle konkrete svar for at få en sag ordentlig belyst. Det får han sjældent. Han anfører i forbindelse med brintsagen, at risikoen ved installationen er ”Hemmelig”– også over for ham som folkevalgt politiker.
Det virker som om politikerne ikke ved, hvad der er op og ned i det som Hr. Byrgesen kalder ”brint-bingo.”
Med krigene i Østeuropa og i Mellemøsten er det meget tydeligt, at målene for militære angreb er central infrastruktur. Selv om vi nok er langt fra en væbnet konflikt i Danmark, kan vi på ingen måde føle os sikre, hvad angår terrorangreb. Faktisk befinder Danmark sig lige nu på det næsthøjeste eskalationstrin for et terrorangreb. Jeg må tilslutte mig Hr. Byrgesens bekymring over, at Fredericia med etableringen af en bynær brintcentral, føjer nok “Et lønnende mål” til rækken af det som Hr. Putin eller internationale terrorister nok vil se det som.
Det er tankevækkende – og ikke mindst – når man ser en borgmester og en formand for de konservative hænger Hr. Byrgesen ud frem for at spille med åbne kort. Hvor er borgernes sikkerhed og, hvorfor skal Fredericia – der i forvejen ”bidrager” rigeligt med energi i form af brændstof til halvdelen af Danmarks biler og elektricitet fra Ørsted værket i Skærbæk nu også finde sig i Europas største brintdistributionsanlæg, få hundrede meter fra en større landsby.
Ak ja – der er vist andre havkatte i hyttefadet – nemlig dem der skaber rav i den, her ved at hemmeligstemple meget ”ømtålelige” spørgsmål, som borgerne og ikke mindst politikerne skal vide noget om.
Danmark har demonstrerede overlegenhed ved VM-slutrunden i kvindehåndbold ved at vinde deres anden kamp på overbevisende vis. De danske spillere viste deres evner frem, da de besejrede Chile med en overvældende score på 46-11.
Allerede ved pausen havde det danske hold etableret en dominerende føring med 26-6, hvilket afspejlede deres dominans på banen.
Danmarks næste og sidste gruppekamp finder sted på tirsdag, hvor de står over for Rumænien.
Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati. Den nyeste internationale ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og medborgerskab viser, at kun Taiwan ligger bedre. Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående undersøgelse i 2016, og samtidig er det de danske elever, der i mindst grad forventer at blive politisk aktive. Det kalder på eftertanke, mener forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag den danske del af undersøgelsen.
Mere end 82.000 elever på 8. klassetrin fordelt på 23 lande, hovedsageligt i Europa, har deltaget i den internationale ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study), der blev gennemført i 2022. De første hovedresultater er nu offentliggjort, og de viser, at de danske elever igen er blandt de allermest vidende, når det gælder samfund og demokrati. Taiwan ligger øverst i ICCS-undersøgelsens kundskabs- og færdighedstest, mens de svenske og danske elever opnår det næstbedste resultat – og altså det bedste i Europa.
Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående ICCS-undersøgelse fra 2016, forklarer Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
– Corona-pandemien og nedlukningen af skolerne har været en medvirkende faktor, men den forklarer ikke den samlede udvikling. At danske unges viden om demokrati og samfund er for nedadgående, og at de samtidig har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere, kalder på eftertanke, siger han.
Politisk selvtillid, men ikke politisk aktiv
ICCS-undersøgelsen analyserer elevernes opfattelser af og holdninger til sig selv som borgere, deres politiske engagement og indstilling til demokratiet i lyset af de seneste års mange kriser, fx klimakrisen, Corona-pandemien og krigen i Ukraine. En vigtig dimension af dette er grundskolens arbejde med demokratisk dannelse og med at forberede eleverne til et liv i et samfund med frihed og folkestyre.
Undersøgelsen konkluderer, at de danske elever har en særlig indstilling til demokratiet, som på en række områder adskiller sig fra de fleste andre landes elever. Denne indstilling bliver gradvist mere markant over tid og er tankevækkende, mener Jonas Lieberkind.
Resultaterne viser, at de danske elever har tillid til sig selv som politiske aktører, forstået som tiltro til egne evner til at bidrage til og medvirke i politiske sammenhænge – og desuden stor tillid til det politiske og demokratiske system.
– Deres politiske selvtillid er stort set uændret siden den foregående undersøgelse, og det giver efter europæiske standarder et robust udgangspunkt for at blive demokratiske medborgere. Eleverne er interesserede i politiske og sociale spørgsmål, hvilket mest markant kommer til udtryk i deres store og stigende interesse for at have politiske samtaler med venner og familie, siger Jonas Lieberkind.
ICCS-undersøgelsen spørger imidlertid også de unge, i hvilken grad de kan identificere sig med to forskellige borgertyper, den involverede og den globale borger. Begge borgertyper er defineret som politisk aktive, men de engagerer sig i hhv. lokale og globale forhold. Her viser undersøgelsen, at de danske elever har meget vanskeligt ved at identificere sig med de to borgertyper, der engagerer sig aktivt i demokratiet.
– Selvom de danske elever på den ene side støtter op om det formelle demokrati og fx i høj grad ønsker at stemme til valg, så forventer de på den anden side i væsentligt mindre grad end eleverne fra alle de andre lande i undersøgelsen at deltage i politiske aktiviteter, som handler på forhold i civilsamfundet eller i den globale verden. Også når det kommer til deres forventning om at deltage i miljø- og klimaaktiviteter placerer de danske unge sig et godt stykke under det europæiske gennemsnit, siger Jonas Lieberkind.
Debat, men ingen indflydelse
De danske elevers særlige indstilling til demokratiet viser sig også i deres syn på skolen. De har på den ene side en grundlæggende positiv opfattelse af skolen som institution for demokratisk dannelse.
– Eleverne oplever skolen som et åbent og debatstimulerende miljø, såvel i klasserummet som i relationerne mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes. Skolen skaber altså et vigtigt fundament for elevernes demokratiske dannelse. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at eleverne inden for en skolekontekst kun i meget ringe grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse på deres skole, siger Jonas Lieberkind.
Faktaboks
De to borgertyper
Den involverede borger er en aktiv borger, der er kendetegnet ved at deltage og engagere sig i politiske aktiviteter, som tager udgangspunkt i civilsamfundet og relaterer sig til enkeltsager og aktuelle udfordringer i fællesskabet:
– At deltage i fredelige protester mod love, der opfattes som uretfærdige – At deltage i aktiviteter til fordel for mennesker fra lokalsamfundet – At deltage i aktiviteter til fordel for menneskerettigheder – At deltage i aktiviteter for at beskytte miljøet.
Den globale borger er også en aktiv borger, der er kendetegnet ved at interesse sig for sociale og politiske forhold, som går på tværs af landegrænser, og som udspiller sig i egne af verden, som er fjernt fra borgerens egen livsverden. En vigtig forudsætning for den globale borger er interessen for forskellige kulturer og sprog.
– At udvise interesse for forskellige kulturer og sprog – At ændre på ens personlige måde at leve på for at blive mere miljøvenlig – At støtte initiativer, der fremmer lige muligheder for alle mennesker over hele verden – At hjælpe mennesker fra mindre udviklede lande
FHK vandt torsdag endnu en gang, men efter kampen var fokus rettet mod, at fredericianerne kunne have gjort det bedre.
FHK vandt 28-21 mod Lemvig-Thyborøn, og selvom det ligner en komfortabel sejr med et FHK-hold i fuld kontrol, hvilket også var tilfældet, kunne det have gået anderledes til på de 40×20 meter.
Alt var ikke som en velsmurt maskine. FHK’s angreb og kontrafase hakkede undervejs, og efter første halvleg var FHK kun noteret for 12 mål. Angrebsspillet fik et nøk op i anden halvleg, selvom det ikke kom helt op på den store klinge.
En af dem, der bidrog til sejren på syv mål, var Anders Martinusen. Han leverede ti assists, men var til gengæld ikke så skarp i afslutningsspillet med fire mål på otte skud.
– Det er dejligt, at det lykkedes med at spille bolden videre, og at de andre så lavede mål, sagde Martinusen til aftermatch.
Med et smil på læben blev det sagt, at Martinusen også fik lavet mål, men han var ikke helt tilfreds med sin udnyttelsesprocent.
– Jeg lavede mål, men ikke nok. Det går godt for os i øjeblikket, synes jeg, men jeg er også enig med Gudmundur i, at vi kan blive endnu skarpere i kontrafasen. Vores angreb synes jeg kører godt, og vi har et godt flow. I enkelte tilfælde synes jeg godt, at vi kunne have ventet med at skyde, men i det store hele er vi gode til at slippe bolden og gøre hinanden gode, forklarede Anders Martinusen.
Forude venter en kamppause for FHK frem til den 9. december. Der skal FHK til det vestjyske, hvor Skjern venter, og der skal fredericianerne formentlig op i et andet gear, hvis de skal have to point med hjem i bussen. Angrebsspillet og kontrafasen skal op i gear, men til gengæld skal FHK holde fast i deres defensiv, der holdt Lemvig-Thyborøn på 21 mål. Det skyldtes både et aggressivt forsvar, men også en sprudlende Sebastian Frandsen, der nok en gang stod på et højt niveau.
Generelt har FHK’s forsvar været holdets helt store styrke i den her sæson været forsvar, hvor holdet i gennemsnit har indkasseret 27,13 mål pr. kamp. Eneste hold, der har en bedre statistik end fredericianerne på det punkt er ligaens førehold, Aalborg, der i genenmsnit lukker 24,87 mål ind pr. kamp.
Et færdselsuheld fandt sted på Ribe Landevej i Vejle søndag formiddag, da to personbiler stødte frontalt sammen. Ulykken var forårsaget af en lokal mand, som senere viste sig at være påvirket af stoffer.
Ifølge vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi skete sammenstødet ved lav hastighed, hvilket forhindrede alvorlige personskader. Den mandlige fører, der forårsagede ulykken, vakte mistanke hos politiet på ulykkesstedet. Efterfølgende undersøgelser bekræftede, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Som følge heraf blev den lokale mand taget med til en blodprøve og blev efterfølgende sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Alle involverede i ulykken, herunder både den sigtede fører og de øvrige personer, blev kørt til skadestuen til et tjek, fortæller vagtchefen.
Ghettolisten er blevet offentliggjort, og under punktet “forebyggelsesområde” er Korskærparken i Fredericia på. Direktør i Boligkontoret Fredericia, Finn Muus, havde gerne set at boligområdet var kommet af listen.
I kølvandet på offentliggørelsen af årets ghettoliste, som kaster lys over de boligområder i Danmark, der betragtes som særligt udfordrede, giver Finn Muus, en dyb indsigt i Korskærparkens situation og reaktioner på denne klassifikation.
– Jeg tænker, at vi havde haft en snak om, vi havde en chance for at komme af den i år, men det kom vi ikke.’ Dette afspejler en blanding af håb og realisme, som har præget vores tilgang til at arbejde for forbedringer i Korskærparken, siger Muus.
I lyset af Korskærparkens nuværende status som “Forebyggelsesområde” giver Finn Muus et perspektiv på områdets potentiale og de tiltag, der er nødvendige for at ændre denne klassifikation. Hans ord afspejler en balance mellem håb og realistiske forventninger til fremtiden.
. Vi har en god chance for at komme af listen næste år. Nu skal vi dykke ned i tallene og finde ud af, hvad der skal til for at opnå dette. Listen var ikke en del af det oprindelige billede – det er en mildere tilgang. Vi fortsætter vores arbejde og er opsatte på at gøre en forskel, forklarer Finn Muus.
Finn Muus deler sine refleksioner over Korskærparkens udfordringer og den nære fremtid i betragtning af dens status som “Forebyggelsesområde”. Hans ord kaster lys over de nuværende forhold i området og de skridt, der skal tages for at forbedre situationen.
– Vi havde håbet på at komme af listen, men som det er velkendt, står vi over for specifikke udfordringer, herunder en høj grad af beskæftigelse og behovet for at omplacere nogle beboere. Vi er ikke langt fra at opfylde kriterierne på mindst et af parametrene, hvilket ville bringe os tættere på at komme af listen, siger Finn Muus.
Direktøren fortsætter med at belyse de positive fremskridt i Korskærparken, især med fokus på beskæftigelsesindsatsen. Hans kommentarer understreger de konkrete resultater af de tiltag, som er blevet iværksat i området.
– Hvis vi ser nærmere på beskæftigelsen og den indsats, vi har gjort, er resultatet tydeligt. Vi har formået at få ti procent flere af vores beboere i arbejde. Dette er et betydeligt skridt fremad og en indikator på, at vores strategier begynder at bære frugt, forklarer Muus.
Finn Muus adresserer også emnet om beboernes etniske baggrund i Korskærparken, idet han tilbyder et langsigtet perspektiv på denne demografiske dynamik.
– Et andet aspekt, vi ser på, er beboernes etniske herkomst. Jeg er overbevist om, at denne del vil regulere sig selv over tid, siger Finn Muus.
Selvom Korskærparken er på forebyggelseslisten mener Finn Muus, at det går godt i området, hvor der ikke er problemer som tidligere.
– Selvom vi ikke oplever nogen markante problemer i området, er det vores klare mål at komme af denne liste. Det handler om at bevise, at vi kan overkomme de udfordringer, vi står overfor, og videreudvikle vores samfund til det bedre, siger Muus.
Slutteligt fremhæver Finn Muus de positive forandringer og bestræbelser, der er sket i Korskærparken. Han anerkender både de fysiske forbedringer og beboernes aktive rolle i at fremme et stærkere fællesskab.
– Der er sket rigtig meget i Korskærparken, især med vores omfattende renoveringer. Et andet vigtigt skridt har været sammenslutningen af vores tre afdelinger til én enkelt afdeling. Dette symboliserer ikke blot en organisatorisk ændring, men også en stærkere enhed blandt beboerne, der aktivt bidrager til at gøre Korskærparken til et bedre sted at bo, slutter Finn Muus.
Mikkel Fredensborg Schmidt, Claus Fey, Christian Rosenberg og Trine Frederikke vil gøre noget ekstremt. Næste år vil de sejle i det, der kaldes World’s Toughest Row, hvor de vil forsøge at krydse de 4.800 kilometer over Atlanterhavet i en robåd. Formålet er at sætte fokus på The Blue Line Danmark.
Mikkel, Claus, Christian og Trine har det til fælles, at de alle er veteraner. Mikkel er krigsveteran, mens de tre øvrige er politiveteraner, og det er netop det, som The Blue Line Danmark fokuserer på.
Forud for projektet kendte ingen af dem hinanden. Mikkel har før taget turen, og han sagde til sig selv, da han var kommet i mål, at han ville gøre det igen. Via en tilfældighed tog han kontakt til Claus, og de mødtes hos East Coast Surfers i Fredericia, hvor han fortalte om at sejle over Atlanten. Dagen efter var ideen solgt til Claus, og så lavede de to et opslag, hvor man kunne søge om at komme med.
– Vi havde en samtale med alle ansøgerne, da det er vigtigt, at man klinger godt sammen og har et match, når man skal ud på en båd i så lang tid. Det kunne vi mærke med det samme med Christian, og så tog vi også Trine med, da vi gerne ville have en kvinde med, siger Mikkel.
Og det er en ekstrem udfordring, der venter dem. Mikkel fortæller, at turen starter lidt vest for Tenerife i Spanien, og afgangen for teamet bliver den 12. december 2024, og det er helt bevidst. Vinden og strømmen passer bedst i december, men de bliver presset til ekstremenerne. Den måde, som man skal ro på i en fire personers båd er ved at ro to af gangen i to timer. I de to timer, hvor man ikke roer, skal man sørge for at sove, spise, tage sig af afføring og hvad man ellers skal undervejs på sådan en tur. Da Mikkel tog turen første gang, tog det 37 dage på vandet før målet var nået.
Med knap et år til afgangen er træningen og teambuildingen i fuld gang. I den forbindelse har de fået lov at låne faciliteter på Ryes Kaserne i Fredericia, hvor de mødtes lørdag den 2. december. Både for at træne sammen, men også for at lære hinanden socialt at kende. Denne gang havde de også en gæst med i form af Kultur- og Idrætsudvalgsformand i Fredericia Kommune, Peder Tind (V), der havde hørt om projektet og var interesseret i at høre mere om fortællingen og om, hvordan Fredericia Kommune og andre aktører kan understøtte projektet.
Den største udfordring pt. for Mikkel, Claus, Christian og Trine er ikke at komme i form: Det skal de nok klare, slår de fast. Det er mere den økonomiske del, da robåden, som de skal bruge, koster 600.000 kroner, og af dem har de fundet i omegnen af 180.000 kroner.
– Det er vores største hurdle. Vi har betalt depositummet. Vi skal have betalt de sidste penge til marts-april. Vi håber, at vi kan finde nogen, der kan se interesse i projektet, siger Mikkel.
Dem, som de fire køber båden af, skal selv afsted på turen over Atlanten i år. Det skader ifølge Mikkel ikke båden, at den kommer afsted. Det kræver blot vedligeholdelse, ligesom med eksempelvis en bil.
– Hvis nu der er nogen, som vil investere i hele båden, så kan man sælge den bagefter. Tabet vil ikke blive stort, men man kan også vælge at leje den ud til andre, forklarer Mikkel.
På Ryes Kaserne gik turen lørdag ind i gymnastiksalen og videre op i træningslokalet, hvor det stod på en omgang cirkeltræning for at få pulsen op at køre. Der blev naturligvis fokuseret på de muskelgrupper, som Mikkel, Claus, Christian og Trine skal bruge, når de roer. Derfor gik turen til romaskinen, og ellers var der sat kettlebells frem til skulderpres, og så stod den på squats. Peder Tind var også trukket i træningstøjet og fik at mærke på egen krop, hvad det vil sige at træne op til at ro over Atlanterhavet.
Pulsen kom højt op, og da først musikken begyndte at fungere, efter tekniske vanskeligheder i starten, og lidt kyndig hjælp fra AVISENs udsendte, blev humøret højt. Og det blev også tid til udfordringer. Slutteligt i styrkelokalet blev det testet, hvor mange watt den enkelte person kunne få romaskinen op på.
Inden det var tid til at gå hver til sit, gik turen udenfor, hvor de skulle løbe med dæk på slæb. En tur frem og tilbage med et dæk i et reb på den sneklædte løbebane, og så var lørdagens træning overstået.
Forude venter endnu mere træning for Mikkel, Claus, Christian og Trine, men den hårdeste del er den finansielle. Man kan følge de fire veteraners rejse på deres Facebook-side Ocean Rowing Team ved at klikke her.
DMI’s seneste vejrrapporter indikerer, at dele af Jylland står over for et større snefald. I løbet af lørdagen har DMI analyseret vejrmønstre i den nordøstlige del af Nordsøen. Her tyder alt på, at store dele af Jylland kan forvente flere kraftige snebyger.
DMI har opjusteret advarslen, og har nu udsendt et orange varsel, hvilket indikerer risiko for betydelige snefald. For at kvalificere til denne kategori, skal der falde over 15 cm sne inden for en 6-timers periode.
På grund af snebygernes natur, advarer DMI om, at snemængderne vil variere betydeligt lokalt. Især området fra Limfjordens indsejling og sydøst hen mod Aarhus forventes at opleve de største mængder sne, potentielt mellem 20 og 30 cm. Andre dele af varslingsområdet kan forvente mellem 15 og 20 cm sne.
– Vi holder skarpt øje med situationen og vil informere offentligheden om eventuelle ændringer, skriver meteorolog Lars Henriksen i en opdatering lørdag aften kl. 19:00.
Fredericia Kommune oplever en stor vækst i turismen, med en imponerende stigning i omsætningen på 88 millioner kroner siden 2019. De seneste tal fra Visit Denmark afslører en stigning fra 974 millioner kroner i 2019 til 1062 millioner kroner i 2023. Denne økonomiske fremgang indikerer ikke blot et opsving efter de corona-restriktionsfrie år, men også en potentiel stigning i jobskabelsen inden for turismebranchen. Fredericia Kommune understreger i forbindelse med Visit Denmarks tal, at forbrugstallene er estimerede tal.
Sammenligningen med 2019 er afgørende, da det var det sidste fuldt fungerende år før pandemien, og giver derfor et realistisk grundlag for at vurdere væksten. Ud over den økonomiske stigning, har antallet af overnatninger også set en stigning. Mens antallet af danske overnatninger i 2023 faldt, formåede Fredericia Kommune alligevel at undgå et fald på samme niveau som sine nabokommuner.
En faktor, som er stegen, er antallet af tyske overnatninger, som er steget fra 10.322 i 2019 til 17.142 i 2023. Denne stigning kan ses i sammenhæng med klimaforandringer og de ændrede rejsemønstre, der følger med.
Susanne Eilersen (DF), formand for Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, giver et indblik i turismens økonomiske påvirkning på lokalsamfundet. Med fokus på både erhvervs- og ferieturisme understreger hun betydningen af at fortsætte det positive momentum, Fredericia har opnået.
– Under vores seneste udvalgsmøde blev vi præsenteret tal, der illustrerer Fredericia Kommunes økonomiske gevinst fra turismen. Resultaterne er markante – vi har oplevet en betydelig indtægtsstigning, hvilket klart viser, at vores strategi virker og bærer frugt. Dette er bemærkelsesværdigt, især taget i betragtning af de udfordringer som skiftende sommervejr og post-pandemisk rejseadfærd har præsenteret. Vores by tiltrækker en bred vifte af besøgende, herunder erhvervsrejsende, som bidrager betydeligt pr. person, og ferieturister. Vi sigter mod at imødekomme begge grupper og fortsætte med at udvikle vores positive samarbejde med relevante interessenter. En nøglefaktor i at bevare Fredericia som en attraktiv handelsby over de næste 15 år er den dynamik og liv, turismen bringer. Vi ønsker at tiltrække alle typer af turister, lige fra dagbesøgende til weekendgæster, herunder også det stigende antal autocampere. Vores bys nærhed og tilgængelighed bidrager til, at besøgende investerer i lokalområdet. Den seneste statistik giver os klar indsigt og bekræfter vores retning fremad, siger Eilersen.
Susanne Eilersen. Foto: AVISEN
I en dybdegående analyse af den stigende tyske turisme i Fredericia Kommune, deler Susanne Eilersen, sine tanker om årsagerne bag væksten af tyske turister i Fredericia.
– Vi har observeret en markant stigning i antallet af tyske turister, hvilket kan tilskrives deres historiske forkærlighed for Danmark. En interessant faktor i denne vækst er klimaændringerne, som gør traditionelle feriedestinationer som Italien, Frankrig og Spanien uudholdeligt varme i højsæsonen. Selvom dette måske ikke er den eneste årsag, synes det sandsynligt, at det spiller en stor rolle i at tiltrække tyske turister nordpå, hvor klimaet er mere behageligt i sommermånederne. Dette klimafænomen kan være en væsentlig faktor bag deres valg af destination, hvilket gør Danmark og specifikt vores region til et mere tiltalende sommerrejsemål, forklarer Eilersen.
Susanne Eilersen reflekterer over turismestrategien i Fredericia Kommune, især med fokus på det tyske marked. Hun anerkender klimaændringernes rolle og behovet for målrettet markedsføring for at kapitalisere på denne mulighed.
– Tyskland udgør et betydeligt segment for os, og vi har bemærket en overraskende stigning i antallet af tyske turister. Dette kan delvist tilskrives klimaændringer, som har påvirket turisternes rejsepræferencer. Denne indsigt understreger vigtigheden af, at vi aktivt og strategisk markedsfører vores region. Vi har meget at byde på, og det er afgørende, at vi formidler dette effektivt til det tyske marked. Vores analyser peger også på Holland som et lovende segment, og det er noget, vi planlægger at fokusere på fremadrettet. Desværre har vi oplevet en tilbagegang i antallet af besøgende fra Norge og Sverige, sandsynligvis på grund af devalueringen af deres valutaer, siger Susanne Eilersen.
Udvalgsformanden taler om den stigende efterspørgsel på hotelindkvartering i Fredericia, især i forbindelse med messer og erhvervsrelaterede arrangementer. Hun belyser vigtigheden af at tiltrække hotelkæder for at understøtte byens vækst inden for erhvervsturisme.
– Vi fokuserer nu på at gøre Fredericia til en attraktiv destination for hotelkæder. Især er der et presserende behov for hoteller både i bycentrum og nær vores messecenter. Det vil være en stor fordel, hvis besøgende kan overnatte inden for gåafstand fra deres udstillingssted. Vores vækst inden for erhvervsturismen gør os til et stadig mere tiltalende valg for hotellerne. Ved at tiltrække flere hotelinvesteringer kan vi ikke kun udvikle os yderligere, men også imødekomme det stigende behov. For at holde trit med denne efterspørgsel bør vi have som mål at øge vores hotelkapacitet med omkring 1000 værelser mere i Fredericia, siger Susanne Eilersen.
Slutteligt kommer Eilersen ind på, at Fredericia Byråd fornyligt besluttede at sende forpagtningen af MesseC i udbud. Det giver mulighed for hotelkæder at se, at man satser på messeområdet i Fredericia, mener hun.
Susanne Eilersen diskuterer det nyligt vedtagne byrådsinitiativ i Fredericia Kommune, som fokuserer på at fremme aktiviteten omkring messecentret. Hun belyser betydningen af den nye forpagtningsaftale og dens forventede positive indvirkning på lokalområdet.
– En vigtig udvikling i vores kommune er byrådets beslutning om at udbyde en ny forpagtningsaftale for vores messecenter. Denne strategiske beslutning sender et klart signal til hotelkæderne og andre relevante aktører om, at der vil være betydelig aktivitet i dette område. Vi forventer, at denne langsigtet aftale vil fungere som en katalysator for yderligere vækst og udvikling. Det er et stærkt incitament for hoteller at investere i området, og det vil uden tvivl styrke vores position som en foretrukken destination for erhvervsturisme, slutter Susanne Eilersen.
I morgen er det juleaften.
Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder....
