2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Mand kørte fuld rundt uden kørekort

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En bilist blev stoppet af politiet på Stationsvej i Middelfart den 3. december klokken 01:20.

Efter at have medvirket i en alkometertest, som viste en promille over det tilladte, blev føreren også sigtet for at køre uden kørekort og under påvirkning af euforiserende stoffer.

Morten Olsen har fundet ny klub

0

Efter Morten Olsen fik ophævet kontrakten med GOG har han fundet en ny klub. 

Rygterne har gået på alt fra HØJ, TMS Ringsted og udlandet, men det blev ingen af de nævnte. I stedet er valget faldet på Bjerringbro-Silkeborg, der har sikret sig en aftale med Olsen frem til sommeren 2025.

– Jeg synes, at BSH er et rigtig godt hold, en god klub og med et stort potentiale. Jeg tror og håber på, at jeg kan være med til, at vi sammen står endnu stærkere i kampen om guld. Desuden kommer alt uden for håndbolden til at passe os som familie rigtig godt, siger Olsen.

39-årig Morten Olsen spillede fra 2007-2010 i det midtjyske. Dermed er der tale om et comeback.

– Jeg er taget til BSH for at vinde titler. Jeg synes, at holdet er til det – og på den rigtige dag kan vi få guld. Det er målet for mig, fortæller Olsen.

Skole i Fredericia evakueret 

0

Den del af Frederiksodde Skolens afdeling B, der hører hjemme i pavillonerne på Kommunikationsvej, er mandag morgen blevet evakueret.

AVISEN er blevet kontaktet af flere forældre, der måtte hen på skolen og hente deres børn efter, at de ellers som sædvanligt var blever fragtet hen til pavillonerne i bus. Evakueringen bekræftes af distriktskoleleder Anders Nielsen, der selv er på vej hen til pavillonerne.

Evakueringen skyldtes, at det ikke var sikkert at færdes i pavillonerne grundet loftet.

Formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, Ole Steen Hansen (A), har fået en kort orientering om sagen.

– Jeg har fået at vide, at der var nogen loftplader, der var ved at ryge ned. Mere ved jeg ikke, siger udvalgsformanden. 

Opdateres…

Gudmundsson: Vi skal være stolte over, hvordan vi præsterer

0

FHK gjorde det igen torsdag aften; holdet sejrede. I de seneste ti kampe er det blevet til ni sejre, og det er noget, holdets træner, Gudmundur Gudmundsson, er stolt over.

Med en sejr på 28-21 mod Lemvig-Thyborøn var der ikke på noget tidspunkt tvivl om kampens udfald. Gæsterne var foran 2-0, men så var det dét, og det blev deres eneste føring i kampen. FHK var ikke oppe på den store klinge angrebsmæssigt, men mindre kunne også gøre det, da dels FHK’s forsvar stod på et højt niveau, men også dels fordi Lemvig ganske enkelt ikke spillede særlig godt.

Havde FHK ramt deres topniveau, og Lemvig havde spillet på det niveau, de gjorde, var det under normale omstændigheder endt med en FHK-sejr på et tocifret antal mål. Sådan gik det ikke, og det skyldtes, at bagspillerne ikke ramte deres sædvanlige niveau. Anders Martinusen var eksempelvis ikke så skarp i afslutningerne og scorede kun på halvdelen af hans otte skud i alt. James Junior Scott lavede kun et mål på fire forsøg, og Reinier Taboada var ikke så målsøgende med fire mål på seks forsøg. Kristian Stoklund fik til gengæld markeret sig med i alt otte mål, heraf tre på straffekast, og var på dagen den bedste bagspiller.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

En, der i præstationen overgik Stoklund, var Sebastian Frandsen. Han stod nok en gang på et højt niveau, og gentagne gange blev der fra HK Ultras’ side råbt: “Vi har Frandsen, super, super Frandsen.” Og det var igen super Frandsen, der stod på kassen. Han endte med en redningsprocent på 40 procent, og havde det ikke været for nogle svipsere hen mod slutningen, var procenten endnu højere. Derfor kom Thorsten Fries ind i de sidste fem minutters tid, hvor Fries diskede op med to redninger på helt frie skud og var med til at sikre sejren, der blev på 28-21.

Derfor blev Gudmundur Gudmundsson og FHK igen hyldet ude i thansen Arenas foyer, hvor Gudmundsson trådte på scenen og sagde følgende:

– Vi førte kun med fire mål i lang tid, og derfor var jeg ikke rolig først til sidst. Vi spillede godt og klogt. Vi var tålmodige i store faser, men det var sådan, at vi dækkede godt op, og vi havde mange redninger. Vi var gode til det som i hele sæsonen, men manglede flere mål på kontra og kunne have udnyttet at score flere gange i tomt mål. Vi kan være stolte af, hvordan vi præsterer. Ud af de sidste ti kampe har vi vundet ni, og flere af dem er på udebane, så det er rigtig godt, sagde Gudmundsson.

Han slog slutteligt fast, at det hele handler om at være fokuseret og ikke tage nemt på nogen opgaver.

– Hvis man vil have en god placering i ligaen, kræver det fokus, og at man er klar til hver eneste kamp, slog Gudmundur Gudmundsson fast.

adp-as.dk

Og en god placering i ligaen har FHK. Holdet konsoliderede med sejren mod Lemvig-Thyborøn holdets andenplads.

36-årig mand havde stoffer på sig

0
(Arkivfoto)

En 36-årig mand fra Fredericia blev søndag nat taget med stoffer på sig.

Weekenden har været en stor julefrokost weekend, og mange har derfor været i nattelivet.

Det gjaldt også en 36-årig mand fra Fredericia, som politiets patrulje fik rettet opmærksomhed mod søndag nat klokken 01:56 ved parkeringshuset Domus Axel i Prinsessegade.

Politiet vurderede, at han var påvirket af stoffer, og de visiterede ham efterfølgende, hvor det viste sig, at han var i besiddelse af kokain til eget forbrug. Det fik manden en sigtelse for.

Julehjælpen til udsatte familier tredobles

0
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Foto: AVISEN)

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sammen med de øvrige partier i regeringen besluttet at give 10 millioner kroner ekstra i julehjælp i 2023 til udsatte familier.

Et stigende antal ansøgninger fra udsatte familier om julehjælp får nu regeringen til at forhøje årets julehjælp med 10 millioner kroner, så der nu i alt gives over 15 millioner kroner.

Pengene går til de organisationer, der uddeler julehjælpen.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

– Julen kan give mange udsatte familier ondt i maven. Der er måske ikke råd til hverken gaver eller julemad. Derfor er jeg glad for at regeringen igen i år har valgt at øge julehjælpen. Mit håb er, at flere af disse familier nu får mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet.

Sidste år blev julehjælpen også tredoblet. Senere valgte regeringen at afsætte 50 millioner kroner i jule- og vinterhjælp på grund af den voldsomme inflation.

Det er nu op til Folketingets Finansudvalg at give endeligt grønt lys til den ekstra julehjælp.

Pulje til kriminalitetsforebyggende projekter er offentliggjort

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 etableres en pulje, der skal understøtte kriminalitetsforebyggende projekter. Puljen er offentliggjort og forventes at åbne for ansøgninger 1. januar 2024.

Med puljen vil civilsamfundsorganisationer kunne søge om støtte til projekter, der understøtter de kriminalitetsforebyggende indsatser i kriminalforsorgen.

Puljen er en del af den politiske aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, og der er afsat 11 millioner kroner per år i 2024 og 2025.

– Civilsamfundsorganisationer landet rundt gør en kæmpe indsats for at hjælpe indsatte til et liv uden kriminalitet. Det arbejde er enormt vigtigt, for hver gang vi skubber indsatte i den rigtige retning, giver vi noget tilbage til samfundet. Mere tryghed til danskerne, et bedre liv for den indsatte og håb for den indsattes venner og familie. Jeg håber, at den nye pulje kanvære med til at understøtte det vigtige arbejde, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Puljens formål er at støtte civilsamfundsprojekter, der hjælper og inspirerer indsatte og tilsynsklienter til et kriminalitetsfrit liv. Projekterne kan blandt andet omhandle fritidsaktiviteter, netværksskabelse, besøgsordninger, udviklende fællesskaber eller gældsrådgivning.

Civilsamfundsorganisationers indsats udgør et vigtigt supplement til det kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen, hvis formål er at give indsatte og tilsynsklienter de relevante indsigter, kompetencer og muligheder til et kriminalitetsfrit liv efter afsoning.

– Vi har en lang, positiv tradition for at samarbejde med civilsamfundet, og derfor er det meget glædeligt, at der nu afsættes midler til projekter, som understøtter det kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Puljen vil kunne søges af civilsamfundsorganisationer, som har et helt eller delvist socialt og/eller velgørende sigte. Puljen vil kunne søges af både lokalt, regionalt og nationalt orienterede organisationer.

Puljen skal ses i sammenhæng med kriminalforsorgens civilsamfundsstrategi, der blev præsenteret i juni 2023. Med strategien er det målet at skabe klare rammer for samarbejdet mellem kriminalforsorgen og civilsamfundet, og at der skabes et overblik over organisationernes tilbud.

Puljen blev i efteråret 2022 udsat i forbindelse med manglende finansiering af flerårsaftalen. Første runde af midlerne forventes udmøntet i 2024. Udmøntningen af puljen kræver en lovhjemmel, som ventes at blive vedtaget på finansloven for 2024.

Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader

0

Sneen og kulden har lagt sig som en vinterdyne over Danmark, og det betyder samtidig, at risikoen for at blive ramt af frostsprængte rør i sommerhuset stiger betragteligt. Derfor bør husejerne tage sig en række forholdsregler, så man undgår kostbare skader.

Selvom sne og frost er med til at skabe glæde og julehygge hos mange af os, så kan de lave temperaturer samtidig være en hård omgang for vandrør, der risikerer at sprænge og føre til omfattende vandskader i både sommerhuse og helårsboliger.

Derfor bør husejere være særligt opmærksomme i de her dage og tage sig en række forholdsregler for at minimere risikoen for at blive ramt af frostsprængninger, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadechef for bolig hos Gjensidige.

– Vi ser desværre hvert år, at frostsprængte rør er årsag til rigtig store skader særligt i sommerhuse, hvor vandet står stille rørene, og der ikke er tændt for varmen. Men i mange tilfælde ville det kunne være undgået, hvis bare man havde forberedt sig inden frosten for alvor tog fat, siger hun.

Her gælder det især om at slukke for vandet og tømme rørene ved at tænde for vandhanerne, til der ikke kommer mere vand ud. Derudover bør man tænde for varmekilderne, så der er tilstrækkeligt opvarmet.

Gør man ikke det, risikerer man at stå alene med regningen for skaderne, da forsikringen så muligvis ikke dækker.

Og på trods af de seneste dages kuldegrader, er det for de fleste formentlig stadig muligt at få sat ind, inden der sker uheld.

Og hvis man har mistanke om, der allerede nu er sket en skade, har man også mulighed for at begrænse skadens omfang.

– Hvis man allerede har mistanke om, der er sket en skade, bør man slukke for alt vandet og stille baljer under de rør, man mistænker har taget skade. Og her er det vigtigt at gøre så hurtigt som muligt, så vandet ikke først begynder at tø og sive ud i huset, siger Lene Rasmussen.

Gode råd: Det bør du gøre for at undgå frostsprængte rør

– Sluk for vandet og tøm rørene ved at lade vandet løbe.
– Sæt radiator, varmepumpe eller lignende, så der er tilstrækkeligt opvarmet i huset.
– Efterisoler eventuelt udsatte vandrør

Gode råd: Det bør du gøre, hvis du mistænker skader på rørene

– Sluk for alle haner så vandtrykket falder
– Stil baljer under vandrør, der kan være ødelagt
– Tænd for varmen og vær opmærksom på, hvor der kan løbe vand ud

Skal vi have flere soldater og arbejdspladser til Fredericia?

0

Folketinget har vedtaget en nyt forsvarsforlig.

I den anledning håber mange også tidligere garnisonsbyer på at der kommer flere værnepligtige og dermed også flere ansatte ved det offentlige.

Iflg. medierne har flere byer allerede tilbudt Forsvarsministeriet, at de meget gerne vil tilbyde, at etablere faciliteter til at huse flere værnepligtige og personale. Det drejer sig blandt andet om Viborg, Haderslev og Vordingborg kommuner som allerede har søgt. Flere kommuner i og omkring disse byer har også anbefalet og bakker op om etablering.
Har Fredericia som jo er en stor og gammel og stolt garnisionsby ikke søgt ministeriet om mulighed for at vi kan huse flere soldater og personale. Vi har jo både Bülows og Ryes Kaserne med masser af plads. På Ryes kaserne er der vel alligevel masser af plads på den politiskole som kostede 50-60 millioner at bygge.?? eller har man bare revet den ned??
Og som medlem i Trekantsamarbejdet mangler der vel ikke opbakning i området.??

Desuden arbejder Fængselsvæsenet med at ville etablere et udrejsefængsel i Trekantområdet. Hverken Kolding eller Vejle er tilsyneladende meget opsatte på at etablere dette. Kunne det være noget for Fredericia.??
Er der noget at frygte?? I Billund og i Ringe på Fyn er man i øjeblikket ved at lave store udvidelser af allerede eksisterende fængsler, her hilser byråd og borgmestre disse udvidelser velkomne, idet nuværende faciliteter fungerer fint i samfundet.

med venlig hilsen
Hans Thomassen
Krengerupvej 60
7000 Fredericia

Havkatte i hyttefadet

0

Jeg hørte forleden, at hr. Karsten Byrgesen, byrådsmedlem og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, blev kaldt havkatten i hyttefadet, hvilket jeg til dels kan være enig i, og så alligevel!

En havkat i et hyttefad er normalt kendetegnet ved at skabe rav og røre omkring sig. Ja Hr. Byrgesen skaber da heldigvis røre omkring sig, men kun fordi han stiller præcise og kontante spørgsmål og ønsker nogle konkrete svar for at få en sag ordentlig belyst. Det får han sjældent. Han anfører i forbindelse med brintsagen, at risikoen ved installationen er ”Hemmelig”– også over for ham som folkevalgt politiker.

Det virker som om politikerne ikke ved, hvad der er op og ned i det som Hr. Byrgesen kalder ”brint-bingo.”

Med krigene i Østeuropa og i Mellemøsten er det meget tydeligt, at målene for militære angreb er central infrastruktur. Selv om vi nok er langt fra en væbnet konflikt i Danmark, kan vi på ingen måde føle os sikre, hvad angår terrorangreb. Faktisk befinder Danmark sig lige nu på det næsthøjeste eskalationstrin for et terrorangreb. Jeg må tilslutte mig Hr. Byrgesens bekymring over, at Fredericia med etableringen af en bynær brintcentral, føjer nok “Et lønnende mål” til rækken af det som Hr. Putin eller internationale terrorister nok vil se det som.

Det er tankevækkende – og ikke mindst – når man ser en borgmester og en formand for de konservative hænger Hr. Byrgesen ud frem for at spille med åbne kort. Hvor er borgernes sikkerhed og, hvorfor skal Fredericia – der i forvejen ”bidrager” rigeligt med energi i form af brændstof til halvdelen af Danmarks biler og elektricitet fra Ørsted værket i Skærbæk nu også finde sig i Europas største brintdistributionsanlæg, få hundrede meter fra en større landsby. 

 Ak ja – der er vist andre havkatte i hyttefadet – nemlig dem der skaber rav i den, her ved at hemmeligstemple meget ”ømtålelige” spørgsmål, som borgerne og ikke mindst politikerne skal vide noget om.

Ole Dyrn
Fælledvej 21
Fredericia

Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

0
Voksen- og Seniorområdet har i årevis været blandt Fredericia Kommunens mest udfordrede – med sager om plejehjem, Kobbelgården og ledelsesmæssige problemer. Nu skal en...