I krydset ved Vesterbrogade – Indre Ringvej i Fredericia blev en cyklist påkørt onsdag.
Uheldet skete onsdag klokken 16:46. En 20-årig kvinde fra Middelfart kørte i vestlig retning på Vesterbrogade og skulle svinge til venstre ved Indre Ringvej, men overså cyklisten, der kom cyklende i østlig retning på Vesterbrogade, hvor cyklisten skulle ligeud.
I forbindelse med uheldet blev cyklisten, der er en 19-årig kvinde fra Fredericia, kørt til tjek på skadestuen.
Solen skinner og Fredericia blomstrer, mens byen gør sig klar til mandagens store begivenhed: Royal Run med Kong Frederik i spidsen. Byen er pyntet op, og forventningerne er høje blandt byens borgere, der ser frem til dette megaevent på Pinsemandag. Hos den lokale vinhandel; Fredericia Vinhandel har man fået en ide: En særlig romkugle ser dagens lys.
Lokale erhvervsdrivende har taget initiativ til en række spændende koncepter for dagen. En af dem er Henrik Petersen fra Fredericia Vinhandel i Gothersgade. I samarbejde med Bak’s fra Nørre Aaby har han skabt en helt særlig delikatesse: Royal Run Romkugler. Disse lækkerier kan købes i butikken fra mandag og vil også være tilgængelige i boder rundt om indenfor Voldene.
– Vi glæder os til en fantastisk dag i Fredericia og til at vise vores flotte by frem for de mange løbere og gæster, der rammer vores by. Hvorfor ikke kombinere denne gode dag med lidt lækkerier? Det tænkte vi også, og selvom lækre vine, bobler og andre ting er gode ideer, så var en Royal Run Romkugle en unik mulighed, siger Henrik Petersen.
Mandagen bliver en festdag i Fredericia, hvor lokale og besøgende kan nyde en række aktiviteter og specialiteter, mens de hepper på løberne i det spændende Royal Run.
Læs også
Liberal Alliance i Fredericia ved, at ungdommen er Danmarks fremtid og vores vigtigste ressource.
Liberal Alliance i Fredericia vil prioritere uddannelsesområderne i samarbejdet med det kommende byråd i 2025.
Vi taler ikke om en ny skole, men at politikerne må tage ansvar for deres beslutninger og sikre, at valg omkring uddannelser baseres på fakta og faglig viden. Vores børn fortjener det bedste, og det kræver politisk vilje og handling.
Her er vores forslag til forbedringer:
1. Gennemsigtighed i Beslutningsprocessen: Det er essentielt, at beregninger og analyser er tilgængelige for borgerne. Alle skal kunne forstå, hvordan og hvorfor beslutninger træffes.
2. Fokus på Kvalitet frem for Kvantitet: Besparelser må ikke gå ud over undervisningskvaliteten. Mindre klasser og flere lærere er nødvendige for at sikre, at eleverne får den bedste uddannelse.
3. Involvering af Fagfolk: Lærere og skoleledere skal inddrages i beslutningsprocessen. De har praktisk erfaring og viden, der kan sikre bedre løsninger.
4. Evaluering af Skolestrukturen: Det er tid til en grundig evaluering af skolestrukturen, med fokus på hvordan den påvirker elevernes trivsel og læring. Vi skal sikre, at strukturen understøtter en optimal læringsmiljø.
5. Fleksibilitet i Skolevalg: Øget fleksibilitet i skolevalg kan sikre, at eleverne får adgang til de bedste undervisningstilbud, der passer til deres individuelle behov.
Politikkerne skal tage de nødvendige skridt for at forbedre vores skoler og uddannelser generelt?
Er Fredericias skoleelever, Danmarks fremtid; taberne grundet dårlige politiske beslutninger? Svaret ligger nok i fortiden, men løsningen skal findes her og nu. Det kan være svært at finde den sande historik, flere af de ansvarlige politikere fra ”dengang” er ikke ved roret mere, men vi skal lære af fortiden og tilpasse til nutiden.
I november 2011 besluttede byrådet i Fredericia Kommune at omlægge kommunens skoledistrikter. Beslutningen skulle give en besparelse på 29 millioner kroner, blandt andet ved at øge klassekvotienten fra 21,5 til 23,8. Af besparelsen skulle nogle af pengene gå til skoleudvikling, mens resten skulle dække kommunens budgetunderskud.
Daværende formand for børne- og ungdomsudvalget, Peder Hvejsel (V), udtalte, at modellen skulle sikre en bedre folkeskole ved at føre 12-15 millioner kroner tilbage til skoleudvikling. Men formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, var mindre optimistisk. Han påpegede, at omlægningen ville føre til mange lærerfyringer, idet der allerede var blevet 27 færre lærere i kommunen uden at elevtallet var faldet.
Per Breckling beskrev projektet som et stort eksperiment med folkeskolen, der ville påvirke 5.500 elever, hvoraf 2.000 skulle skifte skole, og de resterende 2.500 ville få deres klasse brudt op. Han understregede, at det psykiske arbejdsmiljø allerede var voldsomt presset.
Derudover havde Fredericia Kommune investeret 5 millioner kroner i en analyse af skolesystemet, som eksperter havde udarbejdet. Eksperterne fandt frem til ca. 20 besparelsesmodeller, men kommunen valgte at se bort fra denne omfattende rapport og i stedet iværksætte deres egen sparemodel. Borgerne havde ikke fået lov til at se beregningerne, og det blev påpeget, at de forventede besparelser var baseret på ukorrekte grundlagsberegninger.
Kommunens egne beregninger hævdede, at ved at lukke 3 skoler og ændre 4, kunne de spare yderligere 4 millioner kroner sammenlignet med eksperternes forslag, der kun kunne spare 25 millioner kroner ved at lukke 4 og ændre 5 skoler. Disse beregninger blev dog ikke præsenteret for borgerne, og spørgsmål omkring fakta som antal klasser og klassenormeringer blev besvaret med, at de endnu ikke var udregnet.
Var det så en god idé at omlægge skoledistrikterne på denne måde, når så mange spørgsmål forblev ubesvarede, og både elever, lærere og skoleledere ville blive påvirket?
I Liberal Alliance stiller vi derfor spørgsmålet?
Ny skolestruktur 2013: Var det det rigtige valg?
Den 31. juli 2013 blev kommunens 15 folkeskoler og specialskoler nedlagt, og i stedet opstod fire nye folkeskoler og en ny specialskole.
De fem distriktsskoler dækker over 2-4 afdelinger hver:
• Fjordbakkeskolen (elever fra Skærbæk, Herslev og Taulovområdet)
• Erritsø Fællesskole (elever fra Erritsøområdet)
• Ullerup Bæk Skolen (elever fra Bredstrup-Pjedstedområdet samt vestbyen)
• Kirstinebjergskolen (elever fra Bøgeskovområdet, midtbyen og nordbyen)
• Frederiksodde Skole (elever fra hele Fredericia med særlige behov)
Fredericia Kommune har også skullet tilpasse sig skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014. Reformen introducerede nye fag, mere bevægelse, lektiehjælp, engelsk fra 1. klasse og en længere skoledag, med målet om at udfordre alle elever og gøre dem så dygtige som muligt.
Men var det den rette beslutning at ændre skolestrukturen så radikalt i 2013?
Sammenfatning af Bilag til Vedtægt for Styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen, Juni 2013
1. Generelt
• Børne- og Ungepolitik for 2013-2016
• Skolestyrelsen følger folkeskoleloven og skolestyrelsesvedtægten.
• Skolebestyrelsernes beføjelser beskrevet i §15 og §16 i vedtægten.
• Forsøgsordning med repræsentation i skolebestyrelser godkendt af ministeriet, gældende til 2018.
2. Skoler og Skoledistrikter
• Ny skolestruktur fra 1. august 2013: fire distriktsskoler, en specialskole og et specialpædagogisk videns- og ressourcecenter.
10. klasse og ungdomsskolen ændres ikke.
• Hver skoleafdeling navngives efter vej, undtagen Fjordbakkeskolen.
• Rammer for frit skolevalg og klassedannelse beskrevet.
3. Undervisningens Ordning og Organisering
• Overgangsordning for budgetudlægning i skoleåret 2013/14.
• Budgetmodeller for normalområdet og specialområdet specificeret.
• Timefordelingsplanen angiver antal undervisningstimer pr. klassetrin.
• Elevplaner udviklet som dynamisk redskab til dialog og differentieret undervisning.
4. Skolefritidsordninger (SFO)
• SFO er for alle børn fra 0. til 2. klasse, med fritidsaktiviteter og pasning.
• Nogle skoler tilbyder SFO for 3. til 5. klasse.
• Budget og mål for SFO beskrevet, med mulighed for glidende overgang til 0. klasse.
5. Byrådets Beslutning om Vederlag
• Ingen vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser siden 1992.
Spørgsmål til Drøftelse
Var det en god idé at ændre skolestrukturen i Fredericia Kommune i 2013 ved at oprette fire distriktsskoler og en specialskole, når 10. klasse og ungdomsskolen forblev uændrede? Hvordan påvirkede denne omstrukturering de enkelte skoler, elever og lærere i kommunen?
Politiker kræver handling efter tre skolelederes exit, Men ligger de ikke som de har redt?
Fredericias skolestruktur er til debat efter flere skoleledere har forladt deres stillinger, og beslutninger om en eventuel ny skole skal træffes.
• Susanne Eilersen (DF) kræver en evaluering af skolestrukturen, da tre ud af fire distriktsskoler står uden ledere. Hun mener, det er på tide at vurdere, om strukturen, som har været i brug i over 10 år, stadig er den rette.
• De Konservative støtter også behovet for en evaluering i lyset af de nye beslutninger om fysiske rammer for skolerne.
• Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget, har ikke kommenteret situationen.
• Pernelle Jensen (V) afviser at diskutere skolestrukturen nu. Hun mener, fokus bør være på at løse problemer med indholdet i folkeskolen, som elevernes trivsel og faglige niveau, og at en debat om strukturen vil skabe unødvendig usikkerhed.
Der er en klar uenighed om, hvorvidt ændringer i skolestrukturen vil løse de aktuelle problemer eller blot skabe flere udfordringer.
I Liberal Alliance spørger vi hvorfor overraskes politikerne altid? Især de der er i fagudvalgene? Sover de i timen?
I Liberal Alliance mener vi, at politiske beslutninger skal være langsigtede, gennemsigtige og velunderbyggede. De nuværende problemer tyder på, at omlægningen i 2013 måske ikke var det rette valg.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025
Lotte Hansen, Næstformand, ungeordfører og kandidat til kommunalvalget 2025
Jonas Kruse er klar til at spille DM-semifinale for FHK på torsdag. Det slår det unge stjerneskud fast efter, at han ellers udgik med store smerter, som nærmest blev skreget ud.
Det lignede en alvorlig skade, og der gik et gisp igennem publikum, da FHK mødte GOG. 20 minutter inde i opgøret kom Jonas Kruse galt afsted, da han efter et mål måtte blive båret fra banen og videre ud i omklædningsrummet. På tv-billederne af episoden kunne man se Kruse i store smerter. Den unge stjerneskud, der har slået sit navn fast på FHK’s ligahold med den ene flotte præstation efter den anden, træner fuldt med, selvom der gik en periode efter GOG-kampen, hvor han ikke var på toppen.
– Jeg spiller på torsdag, det er helt sikkert, slår Jonas Kruse fast.
Det er dog ikke uden smerter. Den 21-årige playmaker må bide det i sig, da nogle bestemte bevægelser stadig gør ondt.
– Jeg kan godt mærke det lidt, men jeg er begyndt at træne med igen og er 100 procent klar til at spille, siger Jonas Kruse og uddyber, hvad det er han kan mærke:
– Det går fremad, der er stadig noget væske inde i den, som generer mig, når jeg løber og især når jeg springer. Jeg har trænet fuldt med, og det er ikke noget problem i forhold til kampen mod Ribe-Esbjerg, fortæller Kruse.
Den unge playmaker fortæller om, hvad der præcist skete i episoden mod GOG, hvor han fik scoret, men efterfølgende måtte blive hjulpet fra banen.
– Mit ben sad fast, og så vred jeg om på det, så mit skinneben og ankel røg ud til siden, forklarer Kruse.
Jonas Kruse lignede en ung mand i store smerter og en, der virkelig frygtede det værste, og det bekræfter han selv.
– Til at starte med var jeg bange for knæet, da jeg fik et vrid i det også, men der er ikke sket noget med det, siger Jonas Kruse.
Jonas Kruse har været denne sæsons helt store åbenbaring for FHK. I sidste sæson forlængede han kontrakten med en enkelt sæson, da parterne lige skulle se hinanden an efter, at Kruse havde været ude det meste af sæsonen med en skulderskade. I efteråret storspillede Jonas Kruse på 2. divisionsholdet og fik flere indhop for ligaholdet, hvilket blev belønnet med en kontraktforlængelse.
Siden har Jonas Kruse ikke set sig tilbage og har fået lavet 41 mål og 22 assists. Ikke mindst har han spillet sig ind i en rolle, hvor han pt. er den foretrukne playmaker for Gudmundur Gudmundsson, når han starter kampene. Torsdag får Kruse endnu en mulighed for at folde talentet ud, når FHK spiller deres første DM-semifinale i thansen Arena mod Ribe-Esbjerg klokken 18:30.
Sydøstjyllands Politi efterlyser 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Det sker, fordi politiet mistænker ham for at have begået kvalificeret vold i Horsens den 22. april 2024.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Han er mistænkt for at have begået kvalificeret vold i forening med flere personer i Horsens den 22. april 2024.
To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag. De er begge sigtet for at have udøvet kvalificeret vold ved at have stukket en 23-årig mand med en kniv i Samsøgade i Horsens.
Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.
Hvis man ser Ali Ismail Abdul Saheb, skal man ikke kontakte ham. Man bør i stedet ringe til politiet hurtigst muligt på telefon 1-1-4.
Der er lige nu op mod 45 minutters kø mod Fyn fra Fredericia. Vejarbejde og uheld er grunden til den kilometer lange kø på flere veje.
Et tidligere uheld ved afkørsel 59 i Fredericia i retningen mod Middelfart skaber sammen med det asfaltarbejde, der er i gang på Den Ny Lillebæltsbro lige nu en større kø i retningen mod Fyn.
Det samme gør sig gældende ved Den Gamle Lillebælts Bro, hvor der også pågår vejarbejde i disse uger. Begge steder meldes om 45 minutters kø.
Der er ryddet op efter ulykken, men køen fra ulykken er stadig lang.
Den 15. maj dannede Business Fredericia og Fredericia Kommune rammen om den årlige uddeling af CSR-prisen i Fredericia, hvor lokale virksomheder blev anerkendt for deres ekstraordinære sociale ansvar. Arrangementet fandt sted i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter, og bød på inspirerende taler og networking.
Sanne Kjær fra Business Fredericia bød velkommen til de godt 80 fremmødte, og de seks nominerede virksomheder blev præsenteret: SuperBrugsen Nymarksvej, 365 Discount, Randal Beton, CJ a/s, Wiggers & Klement og P. Fournaise. Henriette Gravesen fra Fredericia Kommune og Randi Mørk Lildballe leverede derefter oplæg om henholdsvis kommunens indsats og ‘Megatrends & Diversitet’.
Daniel Diness Andersen fra Temashop, sidste års vinder af CSR-prisen, delte sine erfaringer og understregede vigtigheden af CSR-ansvar:
– Det er vigtigt at tage et CSR-ansvar. Vi leverer til en række virksomheder, der alle også stiller krav til vores CSR. Vi har været i gang i over et årti, og vi fortsætter. Det er den eneste vej i dag. Vi var stolte over prisen, der gav et maleri, massevis af omtale, og da jeg skulle på messe i år, var der mange af vores udenlandske leverandører, der havde lagt mærke til, at vi havde fået prisen og omtalen. De sagde: Det er fedt, hvad I gør, det begynder vi også på. Det er altså gået ud over Danmarks grænser. Dansk Erhverv skrev også en artikel om det med at indbyde til at ansætte borgere med særlige behov. Vi har gjort, hvad vi kunne for både at se på, hvad vi kan samfundsmæssigt, men også ved at tage steppet videre ved at vise andre, hvad man kan gøre. Den første er måske den sværeste, men lykkes det, så bliver det nemmere i step to, tre og fire, sagde Daniel Diness Andersen.
På grund af borgmester Christian Bros afbud, blev erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ansvarlig for den endelige prisuddeling sammen med Temashops Daniel Diness Andersen. Kristian Bendix Drejer fremhævede vinderen, inden han sagde navnet:
– Gennem årene har virksomheden taget flere borgere i praktik. Flere er blevet ansat eller sendt videre til andre virksomheder. Virksomhedens ledelse deltager i CSR-området i Fredericia. Virksomheden har en politik om at være tydelige på CSR-prisen, og har også tidligere været nomineret, sagde direktøren.
Wiggers & Klement blev årets vinder af CSR-prisen, og det var med stolthed i stemmen, at Lennert Klement takkede for prisen.
– Det var et stærkt felt, vi stod i, og at gå hele vejen er stort. Det giver glæde hos de ansatte, at man giver dem chancer, vores virksomhed prioriterer det her. Der skal være plads til unge og ældre, dem med udfordringer. Vi engagerer os i debatten. Det er på sin plads, at alle folk får en chance. Det er inspirerende og lærerigt at være med i, særligt når vi ser de her mennesker lykkes. Vi uddanner nye smede, vi har fleksjobbere, vi har pensionister, og de er alle en del af vores virksomhed. Vi føler, vi er meget inkluderende over for dem. Tusinde tak for prisen.
Lennerts tale blev mødt med klapsalver, inden arrangementet blev afsluttet med networking. Læs mere om Wiggers & Klement her:
En del mener at den fredericianske folkeskoles udfordringer skyldes underfinansiering. Jeg er helt enig i at det er trist, at der er så mangler elever, der ikke består dansk og matematik. Jeg mener bare ikke, at flere penge løser alle problemerne. Jeg har et klassisk borgerligt dannelsesideal om forældreansvar og at man skal opføre sig ordentligt, og drømmer om en folkeskole, der som i min skoletid på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole ikke altid kom med den mest fancy undervisning, men hvor lærerne havde styr på os elever.
Jeg vil konstruktivt skitsere nogle lavpraktiske forslag, der ikke koster flere penge.
Man kan finde langt flere forslag end ovenstående ved at spørge lærerne på gulvet fremfor at gå til forskere i pædagogik, der ofte vil foreslå mere pædagogisk forskning, eller til lærernes tillidsmænd, der ofte vil foreslå flere penge og flere ansatte.
Efter at undervisningsminister Mathias Tesfaye er begyndt at sende de samme signaler om tydelighed i klasselokalet, ser jeg lys for enden af tunnellen.
Danske Hoteller, som blandt andet ejer Hotel Kryb i Ly og Hotel Postgaarden i Fredericia, har igangsat en kapitaludvidelse med det formål at klargøre hotelkoncernen til opkøb, der rækker ud over de nuværende 26 hoteller.
Ejerskab af 26 danske hoteller og en forventet årlig omsætning på 400 millioner kroner. Danske Hoteller har de seneste år vokset sig stor og stærk og hører i dag til blandt Danmarks største hotelkoncerner.
Vokseværket har længe været karakteriseret ved opkøb af en efterhånden lang række hoteller samt løbende kapitaludvidelser for at muliggøre investeringerne. Den nuværende kapitaludvidelse sker ved salg af i alt 100.000 B-aktier, som kan erhverves frem til den 21. maj.
– Vi er karakteriseret ved en stærk lokal forankring og en organisk vækst, hvor vi hvert år typisk tilføjer ét nyt hotel til koncernen. Hver gang det sker, bliver vi stærkere i den forstand, at vi spreder risikoen ud på flere enheder og hver gang får flere ben at stå på. Strategien har skabt en meget solid økonomi, hvor vi i år forventer at runde 400 millioner kroner i omsætning, fortæller bestyrelsesformand Erik Sophus Falck.
Han peger blandt andet på, at prisen per aktie ved den aktuelle kapitaludvidelse ligger på 60 kroner, mens aktierne ved en tilsvarende kapitaludvidelse i 2018 blev udbudt til 42 kroner. En værdistigning på 43 procent der ifølge Erik Sophus Falck udgør et retvisende billede på Danske Hotellers vækst igennem de senere år.
– Nye aktionærer får både en ret velafprøvet investeringsmulighed og en række aktionærfordele – blandt andet i form af et antal stærkt nedsatte hotelovernatninger. Det er der mange af vores aktionærer, der er rigtig glade for. Ikke mindst fordi det samtidig er en måde at bidrage til lokalområdets hotelliv, tilføjer Erik Sophus Falck.
Aktionærerne i Danske Hoteller er i vidt omfang lig med hotellernes egne kunder, som altså erhverver sig en række fordele ved at købe sig ind i foretagendet. Den gennemsnitlige aktionær ejer aktier for cirka 6.000 kroner, hvilket giver ret til to årlige overnatninger i dobbeltværelse til 300 kroner stykket. Køb af aktier foregår på Danske Hotellers hjemmeside indtil 21. maj.
I 2023 foretog Danske Hoteller to kapitaludvidelser, der i alt bidrog med cirka 600 nye aktionærer og knap 11 millioner kroner. Der er i skrivende stund cirka 2.400 aktionærer i Danske Hoteller.
Efter fire måneders intenst arbejde er udvalget for Fremtidens Skole klar til at præsentere deres anbefalinger for Økonomi- og Erhvervsudvalget
I forbindelse med Budget 2024 blev det besluttet, at der skulle nedsættes et hurtigt arbejdende §17, stk. 4 udvalg for Fremtidens Skole. Udvalget fik til opgave at se på mulighederne for at udvikle bygningsmassen, og især se på muligheden for en ny skole kontra en renovering af henholdsvis Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej og Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej. Efter fire måneders intenst arbejde er udvalget nu klar til at præsentere deres anbefalinger for Økonomi- og Erhvervsudvalget.
– Vi har i udvalget set nærmere på mulighederne for at renovere vores eksisterende skoler kontra bygge en ny. Jeg er først og fremmest glad for, at udvalget nu er nået i mål og kan fremlægge sine anbefalinger efter en god proces. Efter en grundig proces, hvor vi har fået gode input fra de relevante parter, er vi nået frem til, at vores anbefaling er at bygge en ny skole i stedet for at renovere de to bygninger på Havepladsvej og Indre Ringvej. Samtidigt anbefaler vi, at den bedste fremtidige løsning for Frederiksodde Skole afdeling B er en placering sammen med den nye skole, fortæller Kirsten Hassing Nielsen, formand for §17 stk. 4 Fremtidens Skole.
Udvalget har i forhold til deres anbefalinger især lagt vægt på utidssvarende fysiske rammer i forhold til fremtidens læringsmiljø, behovet for fleksible fysiske rammer, pladsbehov i forhold til de forventede antal elever samt økonomiske hensyn.
– Vi ved, at gode rammer er med til at skabe et positivt læringsmiljø, hvilket er nøgleordet for en givende og berigende skolegang for vores børn. Vores børns opvækst og det miljø, hvor de lærer og trives i, er afgørende. Det er derfor essentielt, at de rammer, vi tilbyder dem, er af høj kvalitet, for disse rammer påvirker ikke kun børnenes udvikling, men de har også en markant indflydelse på arbejdsmiljøet for personalet. Det vil vi i udvalget gerne fremtidssikre med vores anbefalinger, siger Kirsten Hassing Nielsen.
Udvalgets anbefalinger til Økonomi- og Erhvervsudvalget er:
Derudover har udvalget en række opmærksomheder i forhold til den videre proces. Udvalget foreslår, at der arbejdes videre med en totalentreprise og et omvendt udbud. Det anbefales, at der i processen bliver indtænkt en arkitektkonkurrence, og at der arbejdes videre med at sikre en stor fleksibilitet i løsningen, så skolen fremtidssikres. Endelig lægger udvalget vægt på en involverende proces, hvor relevante eksterne aktører får mulighed for at komme med input.
Alle udvalgets anbefalinger er samlet i en rapport, der også kort opridser processen og det materiale og input, som §17, stk. 4-udvalget for Fremtidens Skole er blevet præsenteret for.
