5.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Sydøstjyllands Politi ophæver opholdsforbud i Kolding

0

Forbuddet mod at opholde sig på en adresse i Låsbygade i Kolding er ophævet.

Sydøstjyllands Politi har mandag den 4. december kl. 8.50 ophævet det hidtil gældende forbud mod at opholde sig i lokalerne ”Spilloppen” i Låsbygade 38 i Kolding.

Forbuddet ophæves, da adressen ikke længere kan forbindes med konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet. Den hidtidige gruppering, der efter Sydøstjyllands Politis opfattelse havde tilholdssted på adressen, er fraflyttet den pågældende adresse.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger, der kan deles med offentligheden i den forbindelse.

Udviklingsplan til nyt bykvarter blev godkendt

0

Trafikhavnen blev i 2019 opkøbt af Middelfart Kommune med henblik på at omdanne arealerne til et nyt bykvarter. Det attraktive område, på kanten af Lillebælt, har været gennem en proces med borgerinddragelse, visionskonkurrence og senest tilpasning af vinderprojektet, som nu har udmøntet sig i en udviklingsplan for området. Planen blev godkendt på et byrådsmøde mandag den 4. december.

Udviklingsplanen er en viderebearbejdning af vinderforslaget fra visionskonkurrencen, der blev afholdt i foråret og sommeren 2021. En udviklingsplan er ikke et juridisk bindende dokument, men et politisk vedtaget styringsredskab til brug for den videre udmøntning af planen.

Hvor vinderprojektet fra visionskonkurrencen havde et mere overordnet og ufærdigt billede af den kommende bydel, går udviklingsplanen dybere i både analyser, tekniske- og miljømæssige tiltag, og ikke mindst den etape- og procesmæssige fremdrift af den fysiske udvikling og bylivet undervejs.

Forud for konkurrencen blev der indhentet idéer fra borgerne i Middelfart – dels i forbindelse med et digitalt borgermøde og via platformen Thinglink, hvor borgerne havde mulighed for at uploade idéer og kommentarer.

Middelfart Kommune og vinderne af visionskonkurrencen, Team EFFEKT, har nu tilpasset og optimeret vinderprojektet yderligere. Dette på baggrund af ønskede ændringer fra dommerbetænkningen i konkurrencen, workshops med vinderholdet og fagmedarbejdere i Middelfart Kommune samt en række mere dybdegående undersøgelser og analyser som vinderforslaget affødte. I det arbejde er der bl.a. screenet for den internationale bæredygtighedscertificering DGNB, udført scenarier for fremtidig parkering, trafik og mobilitet, samt forbindelser til midtbyen.

Arkitektur, landskab, bebyggelsestyper, bylivsaktiviteter og ikke mindst det nye omdrejningspunkt, Byparken, er blevet tilpasset, så bydelen kan leve op til ambitionerne om høj kvalitet inden for både miljømæssig og social bæredygtighed.

Herudover er der gennemført aktørkortlægning og afholdt en række interviews og møder med lokale interessenter og organisationer. Dette indbefatter aktører inden for temaerne kultur, handel, håndværk, unge, ældre og natur/”det grønne” og ”det blå”.
Det vil sige, at vinderprojektet bl.a. er forbedret og optimeret med nye udgaver af:

  • Vision og seks hovedpunkter/fokusområder.
  • Situationsplan og forbindelser til midtby og naboområder.
  • Parkerings- og trafikanalyse – Nyt forslag, bl.a. ingen kælderparkering og nyt P-hus.
  • Proces- og etapeplan, der beskriver hvordan byggeri, parkering og byliv/midlertidige aktiviteter kan sammentænkes.
  • Arkitektur, landskab, gårdrum og bebyggelsesprincipper – samt diversitet i boligudbud.
  • Bæredygtighedspotentialer for bl.a. DGNB-certificering og biodiversitetsstrategi.
  • Bylivsstrategi – inddragelse, midlertidighed og fællesskaber.
  • Aktørkortlægning af Middelfarts borgere og interessenter samt boligbehov.

Resultaterne er på forskellig vis indarbejdet i udviklingsplanen, som skulle godkendes.

– Vi ser positivt på Trafikhavnen, projektet er godt. Det bliver en klimavenlig bydel, og det er velset at “skeje” ud og larme. Kommunen skal være for alle, og det ser vi frem til afspejles i kommende projekter som trafikhavnen, siger Anne Poulsen Broen (F).

Derefter tog Lasse Schmücker (Ø) ordet. Han ytrede bekymringer om flere dele af projektet.

– Det er en stor sag, og hvordan vil kommunen strikke økonomien sammen? I bilagene sættes der spørgsmål. Vi er ikke sprængfyldt med penge. Er der tænkt parkeringsforhold ind i byggeriet? Vi mangler også svar på udbud: Skal det splittes eller hvordan? Vi mener ikke, at kommunen skal styre det alene, da hvis man ser på tilsvarende eksempler, hvor det er gået galt med konstruktionen, sagde Schmücker.
Borgmester Johannes Lundsfryd (A) forklarede derefter Schmücker, at hans spørgsmål ikke handlede om punktet med en udviklingsplan.

– Det er udviklingsplanen, vi godkender. Robustheden afhænger af modellen, vi vælger. Der er plusser og minusser – det kommer på et senere tidspunkt, sagde Lundsfryd.

Slutteligt tog Morten Weiss-Pedersen (C) ordet, inden at punktet blev enstemmigt godkendt.

– Det er dejligt, at det private erhvervsliv bakker op. Vi er ikke i tvivl om, at projektet har volumen, sagde Weiss-Pedersen.

Chikane mod lokalpolitikere skader demokratiet

0

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem Det Konservative Folkeparti

Lokalpolitik giver mening fordi det er her, der træffes rigtig mange beslutninger der har stor betydning for borgerne. Som lokalpolitiker er der rig mulighed for at bruge den politiske indflydelse og være en del af demokratiet. Derfor er det også bekymrende, når en nylig undersøgelse viser, at der fortsat er mange lokalpolitikere der oplever chikane, vold og trusler. Det er aldeles skadeligt for demokratiet og kan afholde borgerne fra at engagere sig.

I lokalpolitik er der de allerbedste muligheder for at være i tæt dialog med borgerne og gøre demokratiet nærværende. Derfor giver lokalpolitik mening, og der er kun grund til at gøre det endnu mere attraktivt for nuværende og kommende lokalpolitikere og for borgerne at engagere sig i. Rammerne for det politiske arbejde skal være i orden, og derfor er jeg også glad for, at udvalget der har evalueret udvalgsstrukturen, er nået i mål med sine anbefalinger, som skal bidrage til at gøre betingelserne for det politiske arbejde så godt som muligt. Både til gavn for politikere, forvaltning og borgere.

Men det er langt fra nok, til at gøre lokalpolitik attraktivt. For som med så meget andet, så skal de positive historier også fra det lokalpolitiske arbejde fortælles og fremhæves langt mere.

Derfor er det også ærgerligt, når en nylig undersøgelse viser, at flere lokalpolitikere bliver udsat for chikane og trusler fra borgere. Dette er også tilfældet for lokalpolitikere i Fredericia. Det hører ingen steder hjemme, at lokalpolitikere chikaneres langt over, hvad man må tåle, og det er direkte skadeligt for demokratiet, når det finder sted. Som politiker er man valgt til at ytre sine holdninger, og demokratiet skal netop sikre, at der er plads til både enighed og uenighed. At man er uenig med en enkelt politiker eller et parti kan aldrig legitimere chikane, vold eller trusler.

Der savnes i den grad noget mere praksis for, hvornår chikane går ud over den grænse, for kun ad den vej, kan vi forbedre noget og arbejde for at flere vil tænke, ”lokalpolitik er lige noget jeg har lyst til at engagere mig i”.

Det Konservative Folkeparti i Fredericia arbejder for at gøre lokalpolitik attraktivt. Men det er et fælles ansvar. Både at sige fra og gå i rette med den chikane, der finder sted samtidig med, at vi får fremhævet, hvad lokalpolitik er og kan.

Der er nemlig kun grund til at gøre lokalpolitik interessant o

Nej tak til nok en motorvej hen over vores hoveder i Snoghøj og Erritsø

0

Af Karsten Byrgesen, Kandidat til Europarlamentet, Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia

Det er med umådelig tristhed jeg noterer mig, at der seriøst overvejes at bygge en 3. Lillebæltsbro eller en tunnel i Snoghøj, der i begge tilfælde vil ramme og skade både mennesker og natur på begge sider af Lillebælt. Der er politisk set tavshed. Det er det fordi næsten alle Folketingets partier står bag Infrastrukturplan 2035, der støtter op om at afdække, hvor den 3. forbindelse kan etableres. Nye Borgerlige er ikke med i forligskredsen. Derfor har vi frihed til via bl.a. dette indlæg at sætte os hårdt imod, at villakvarterer, skove, fritidsområder, flora og fauna skal vige for en Christiansborg ”dille”. Der skal tænkes større og anderledes og mere bæredygtigt end at føre mere motorvej og trafik igennem eksisterende beboelsesområder i Snoghøj og Erritsø.

Fredericia er i forvejen belastet af at være et trafikalt knudepunkt med jernbane, veje og en stor dybvandshavn. Vi står ikke desto mindre med en stærk infrastruktur, og de klare fordele der også knytter sig til at være geografisk i centrum.

Men det er ikke hensigtsmæssigt at blive udsat for den udvidelse af motorvejsnettet som forligskredsen ønsker.

Det er Nye Borgerliges opfattelse, at en markant udvidelse, vil være direkte skadeligt for menneskers trivsel, miljøet og folkesundheden. Støj er skadelig og vedvarende larm er sygdomsprovokerende. Fredericia er støjplaget, hvilket er tydeligt når man nærmer sig motorvejen eller Nordbyen.

Politikere taler om støjskærme, men der findes ikke et tryllepulver der kan fjerne støjen – altså støjskærme. Rejsning af støjskærme vil kun i mindre grad nedsætte generne fra en intensiv trafik. Høje og bastante mure skæmmer naturen, tager udsigten og bliver en evig påmindelse om alt det vi ikke bryder os om.

Helt praktisk er det svært at se, hvorledes 4-6 ekstra motorvejskørebaner skal passes ind i det sydlige Fredericia.

Den politiske ro hviler ildevarslende tavst over projektet, fordi alle byrådets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er med i forligskredsen.

Vejle vandt i fællesskab deres kamp mod et brovanvid som nu er rykket til Fredericia.

Danmark viste klassen

0
Foto: Lars Møller

Det danske kvindelandshold har imponerede i den sidste gruppe kamp mod Rumænien, og er klar til mellemrunden med maksimum point.

Det blev til en sejr på hele 39-23 i tirsdagens aftenkamp. Med denne sejr har det danske hold demonstreret sin dominans ved at toppe gruppe E, hvilket blev opnået gennem en række på tre sejre.

I den kommende mellemrunde vil det danske hold møde nye udfordrere. De står over for Japan, Polen og Tyskland, som har kvalificeret sig fra gruppe F som gruppevindere. Disse kommende opgør forventes at byde på nye udfordringer og muligheder for det danske hold, idet de fortsætter deres bestræbelser på at opretholde deres sejrsrække og præstere stærkt på det internationale håndboldscenen.

Korskærparken er tæt på at være alment boligområde

0

Indsatsen i Korskærparken i Fredericia har båret frugt. Chef for den boligsociale helhedsplan i Fredericia, Kasper Søstrøm, forventer at boligområdet helt er af forebyggelseslisten på Ghettolisten, der blev offentliggjort den 1. december.

I den vestlige del af Fredericia finder man Korskærparken, der er et boligområde, som har været genstand for en intensiv indsats for at overvinde udfordringer forbundet med arbejdsløshed og social eksklusion, hvilket i 2019 førte til, at området var på ghettolisten. Kasper Søstrøm, der står i spidsen for den boligsociale helhedsplan i området, har givet en dybdegående redegørelse for de forskellige strategier og tiltag, der er blevet iværksat for at fremme positiv forandring. Fra at være et udsat boligområde på ghettolisten til at vise markante forbedringer, skildrer Søstrøms fortælling en rejse fyldt med målrettede indsatser og samarbejder, der har været med til at forme Korskærparkens nuværende og fremtidige landskab. Med et særligt fokus på beskæftigelsesindsatser, ungdomsprogrammer og en stærk samarbejdsånd mellem kommunen, boligselskaberne og lokale erhvervsinitiativer, tegner Korskærparken et billede af et område på vej mod varige sociale og økonomiske forbedringer.

– Vi havde forudset, at vi ville være på listen igen. Der er stadig et stykke vej at gå. Et afgørende kriterium er beskæftigelsesraten, som sidste år lå på 35%, og i år har vi formået at bringe den ned til 31,6%. Dette er et tegn på fremskridt, da vi nærmer os skillelinjen på 30% ledighed. Både den gennemsnitlige indkomst og beskæftigelsesgraden i området er stigende. Hvis denne positive tendens fortsætter, forventer vi, at Fredericia ikke vil være på listen næste år, siger Kasper Søstrøm.

Kasper Søstrøm fremhæver betydelige fremskridt i Fredericias Korskærparken siden 2019, da området var på Ghettolisten.

– Tilbage i 2019 var ledigheden på 40,1 procent. I dag er vi nede på 31,6 procent, hvilket repræsenterer en markant forbedring. Disse tal er beregnet over de sidste to år og er faktisk lavere end dem, der er blevet offentliggjort. Vores projekter løber over fireårige perioder, fordi det er vigtigt at fortsætte indsatsen og ikke blot stoppe efter et enkelt vellykket år. Efter kun et år er vi næsten ude af listen, hvilket viser, at vores anstrengelser virkelig har båret frugt, forklarer Søstrøm.

Han udtrykker en blanding af realisme og håb, når der reflekteres over de seneste fremskridt i Korskærparken. Kasper Søstrøm anerkender de udfordringer, der ligger i at opnå markante forbedringer på kort tid, samtidig med at han udtrykker en stærk forventning om fremtidig succes.

– Det ville have været en ekstraordinær bedrift at krydse skillelinjen på blot et enkelt år. Selvom det viste sig ikke at være muligt, er vores nuværende ledighedsrate på 31,6 procent et klart tegn på, at vi er tæt på målet. Jeg vil være oprigtigt skuffet, hvis vi ikke er helt ude af listen næste år, siger Søstrøm, og understreger dermed det ambitiøse mål om yderligere at forbedre forholdene i Korskærparken.

Søstrøm giver indsigt i, hvordan et samarbejde mellem forskellige organisationer har bidraget væsentligt til de forbedringer, der er set i Korskærparken. Han understreger betydningen af den støtte og de ressourcer, som Fredericia Kommune har bidraget med, samt den rolle, som lokalsamfundets samarbejde har spillet.

“Fredericia Kommune har været en vital støtte, specielt ved at tildele fem medarbejdere fokuseret på beskæftigelsesområdet direkte til vores område. Vi har også gennemført målrettede tiltag for unge ledige og aktivitetsparate, i et effektivt samarbejde med boligselskaberne og Business Fredericia. Denne samarbejdsånd og indsats er nøglen til de fremskridt, vi har opnået, siger Kasper Søstrøm.

Chefen for den boligsociale helhedsplan deler detaljer om de specifikke strategier, der har været med til at skabe bemærkelsesværdige forbedringer i Korskærparken. Søstrøm fremhæver de innovative tilgange, der har været anvendt for at integrere unge i arbejdsmarkedet.

– Vores fritidsjobindsatser og særlige tiltag målrettet de 17-29-årige i boligområderne har haft en markant effekt. Aktuelt er kun 25 unge uden for arbejdsmarkedet ud af cirka 2.000, et tal som tidligere har været oppe omkring 100. Dette viser tydeligt, hvor effektivt vores tilgang har været. Det er særligt i områder som Korskærparken, at vi ser denne positive udvikling, og det er utroligt opløftende, slutter Kasper Søstrøm.

Banebrydende aftale mellem Fredericia Eliteidræt og virksomheder

0

Mandag eftermiddag blev der indgået en partnerskabsaftale, der ifølge Team Danmark er banebrydende og unik. Aftalen er mellem Caverion, Airco Process Technology og LEGO koncernen, der har indgået en partnerskabsaftale med Fredericia Eliteidræt, der gør det muligt for sportstalenter at få en fleksibel tilgang til en læreplads.

Smilene var store i Fredericia Idrætscenters mødelokale, “Klubhuset”. Repræsentanter fra Fredericia Sejlklub, EGIF Rugby, Fredericia Triathlon Team, Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF, FC Fredericia BPI Skydning, Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub, Fredericia Håndboldklub, og Fredericia KF hørte om, hvad for en størrelse samarbejdet er, og hvem virksomhederne bag den nye partnerskabsaftale er.

Da det var overstået, kom borgmester Steen Wrist for at underskrive partnerskabsaftalen, der er i tråd med Team Danmarks vision om at have fokus på, at unge elitesportsudøvere kan få en uddannelse, der er tilrettelagt efter at kunne udøve sport på højt niveau samtidig.

– Helt overordnet har vi dobbeltfokus med fokus på civilkarriere ved siden af sin sportsgren. Team Danmark skal tilvejebringe uddannelse for idrætsudøvere, så vi skal sørge for, at de unge har begge muligheder, og derfor er det virkelig glædeligt, at vores model styrkes endnu mere, når Caverion, Airco Process Technology og LEGO indgår et samarbejde med Fredericia Eliteidræt om at man kan tage en erhvervsrettet uddannelse ved siden af ens sportsgren. Historisk set har det været en svær nød at knække for lærepladsen og atleterne at få de to verdener til at falde sammen – nogen har ikke ramt den rigtige hylde måske. Det er lykkedes at knække den første nød, og forhåbentligt er det til gavn for atleterne, men forhåbentligt også virksomhederne. Det skal også give mening for dem, der går ind i det, og jeg kan love, at man får unge mennesker, der er aktive, når de kommer under vingerne. Det er solide unge mennesker, der har gode kompetencer fra klubmiljøet, der kan bruges på arbejdspladsen. De kommer til at skabe værdi for deres lærepladser og forhåbentligt som ansat, når svendebrevet er i hus, siger Anders Andreassen, konsulent for Team Danmark og kalder samarbejdet unikt.

Samarbejdet har allerede givet opmærksomhed i andre kommuner. Anders Andreassen oplyser, at andre kommuner har spurgt ind til det, og det med god grund.

– Hvis de unge havner på den rette hylde, vil de trives bedre arbejdsmæssigt, sportsligt og personligt. Man kommer ikke til at trives i sportsverdenen, hvis der ikke er balance i de ting. Modellen kan være inspiration for andre virksomheder og eliteidrætskommuner, så vi sammen kan skabe bedre rammer for de danske atleter, der også er kompetente medarbejdere på arbejdsmarkedet. Samarbejdet har vakt opsigt i andre kommuner. Andre vil også gerne knække nøden, og her er man kommet længst frem, og derfor er der stor interesse for den her model. Jeg håber, at det danner grundlag for at sprede modellen videre. Det er en model, som jeg synes man kan være stolt af, siger Anders Andreassen.

Borgmester Steen Wrist (A) er selv fortaler for, at de unge får mulighed for at få den bedst mulige vejledning i forhold til uddannelsesvalg. Derfor ser han det som en styrke, at virksomheder engagerer sig og vil hjælpe til med at uddanne de unge sportsudøvere.

– Jeg er stolt over at høre fra Team Danmark, at vi er inspiration for andre kommuner. Det har optaget mig meget, det her. Der er for mange, der helt uden de store overvejelser, tager en boglig vej. Det duer ikke, når vi kommer til at mangle folk. Der er ikke noget i vejen med dem, der har valgt en boglig uddannelse, men det skal tages på et oplyst grundlag, det gælder også dygtige unge atleter. Et seriøst sportsliv kan sagtens kombineres med en erhvervsuddannelse. Det kan det med viljen til stede, fortæller Wrist.

Fra sidelinjen har Wrist fulgt med i Fredericia Eliteidræts arbejde med LEGO, der begyndte for knap et år siden.

– Da vi indgik en aftale med LEGO, uagtet der er et stykke vej til Billund, gik der kort tid før Magnus Dyhre begyndte hos LEGO samtidig med, at han passede OL-satsningen. Målet var at motivere lokale virksomheder til at samarbejde. Det sker præcis nu. En kæmpe cadeau og respekt for dem, der er fulgt efter. Det er et sindssygt godt projekt, siger Steen Wrist.

Han fremhæver, at eleverne tilknyttet Fredericia Eliteidræt fremover får gavn af partnerskabsaftalen allerede i folkeskolen, hvor de kan blive bedre oplyst i forhold til uddannelsesvalg.

– Udøvere skal fremover i 7. klasse på virksomhedsbesøg hos Caverion og Airco Process Technology, og udøvere fra 8. og 9. årgang får mulighed for praktik via skolevejen. Derfor kan man gøre sig reelle overvejelser om en erhvervsuddannelse er den vej, man vil gå, siger Steen Wrist.

GOG har præsenteret ny cheftræner

0
Foto: JC Foto

Fra 1. juli 2024 overtager den nuværende Ikast Håndbold-træner Kasper Christensen posten som cheftræner i GOG. Parterne har lavet en aftale, der foreløbig strækker sig over fire sæsoner, og det glæder direktør Kasper Jørgensen, at kabalen nu er gået op.

– Vi ser rigtigt meget frem til, at Kasper Christensen bliver en del af setuppet i GOG. Han har leveret flotte resultater som træner, hvor har bragt Ikast Håndbold helt tilbage i toppen af dansk og europæisk håndbold med guld i sidste sæsons Europa League og flot spil i Champions League i denne sæson,” siger Kasper Jørgensen, der er overbevist om, at den nye cheftræner vil gå til opgaven med stor respekt for GOG’s værdier.

“Han er en rigtig arbejdshest med masser faglige egenskaber, som jeg glæder mig til at se udnyttet i GOG. Efter hver sæson står vi over for en ny begyndelse, og en af grundene til, at valget er faldet på Kasper, er at han har et godt blik for at bringe talenterne i spil på den rigtige måde, og det er jo netop en af GOG’s dyder, fordi vi har en helt unik talentmasse at trække på, konstaterer Kasper Jørgensen videre.

Selvom hovedpersonen godt kan få tiden til at gå som træner i Ikast Håndbold og kommentator ved det igangværende VM i kvindehåndbold, ser han også frem til at trække i den gule trøje efter sommerpausen.

– GOG er en idrætsinstitution i Danmark, og jeg kunne mærke med det samme, at jeg havde lyst til opgaven med at stå i spidsen for holdet, da jeg fik henvendelsen. Jeg synes, at GOG er den fedeste håndboldklub. Der er selvfølgelig eliteholdet på toppen af det hele, men det hviler på et stærkt fundament af en fantastisk talentmasse på ungdomsholdene, og en masse frivillige, der er med til at give klubben en helt unik kultur, som jeg glæder mig til at blive en del af, siger Kasper Christensen.

Den kommende GOG-træner er helt på det rene med, at hans ansættelse på flere måder markerer en ny begyndelse, men det får ham ikke til at drosle forventningerne ned.

– Jeg har helt klart ambitioner om, at vi skal vinde noget. Vi skal spille med om titler, og vi skal gøre det godt i de europæiske turneringer, ligesom GOG har gjort det i de seneste mange år. Jeg glæder mig også til at skulle være med til at sætte mit præg på det hele, og til at være med til at skrive nye kapitler i GOG’s flotte historie,”´ konstaterer Kasper Christensen, der allerede nu kan røbe en smule af sine planer for spillet:

– GOG har altid været kendt for friskhed og speed, og det skal vi selvfølgelig bygge videre på. Og så vil jeg gerne have et spilkoncept med en god dybde, hvor vi dyrker den enkelte spillers spidskompetencer. Min erfaring er, at det er sjovt for spillerne, og rent taktisk giver det en masse strenge at spille på, lyder det videre fra den kommende GOG-træner, som glæder sig over at have mange unge håndboldtalenter til disposition.

– Jeg har bevist i SønderjyskE og i Ikast, at jeg har stort fokus på at bringe de unge i spil. Man skal bare se på truppen til landsholdet for at få bevist, at GOG har en helt unik rolle i dansk håndbold, og med dem, der er på vej op nu, er jeg slet ikke i tvivl om, at talentfabrikken i Gudme også danner grundlaget for fremtidens succeser, slår han fast.

Ansættelsen betyder, at nuværende træner Thomas Brandt Nyegaard til sommer vender tilbage til sit civile job.

Ny direktør fundet til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

0
(Foto: GIVSKUD ZOO )

I hjertet af Trekantområdet, hvor naturens vidundere møder menneskets nysgerrighed, står GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA ved en vigtig skillevej, når direktør Richard Østerballe takker af og giver stafetten videre efter 33 år i den populære park. Rasmus Nielsen efterfølger Østerballe som ny direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med mere end 400.000 årlige besøgende.

Richard Østerballe giver direktørstafetten videre til Rasmus Nielsen den 1. maj 2024. Rasmus Nielsen er begejstret for sit kommende drømmejob, og Richard Østerballe er heller ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige for både Rasmus og GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Selv ser han tilbage på en fantastisk rejse:

– Min tid som direktør for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har været en utrolig og uforudsigelig rejse, langt ud over hvad jeg havde forestillet mig, da jeg startede for 32 år siden. De seneste fire år har været præget af udfordringer, herunder to år med COVID-19 og økonomiske kriser, men vi har formået at levere imponerende resultater trods vanskelighederne. Det har været en spændende tid, fyldt med overraskelser og konstante udfordringer – netop hvad der gør dette job så unikt og givende. Over 400.000 gæster årligt og den konstante interaktion med både dyrene, kolleger og gæster gør hverdagen i zoologisk have uforudsigelig og varieret. Jeg er overbevist om, at Rasmus, med sin mere end 20 år lange erfaring i branchen, vil omfavne disse udfordringer og fortsætte denne fantastiske rejse i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, siger Richard Østerballe.

Den nye direktør glæder sig til at tage over efter Richard Østerballe. Han kommer samtidig til jobbet med en stor portion ydmyghed og begejstring for de mange muligheder, der venter.

– Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg påtager mig rollen som direktør for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Jeg takker Richard Østerballe for hans utrættelige indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden. Vores fokus i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er klart: at fortsætte med at levere enestående naturbaserede oplevelser. Vi vil inspirere vores gæster til at værdsætte og bevare vores hurtigt foranderlige verden, igennem vores passion for dyreliv og natur. Sammen med vores dygtige team vil vi styrke GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs position som en førende stemme i naturbevarelse og forskning. Vores mål er at fastholde og udvikle vores stærke brand, både lokalt og internationalt, og indgå i værdiskabende samarbejder, der understøtter vores mission om en bæredygtig fremtid og øger Trekantområdets synlighed på turismekortet. Jeg er dybt forpligtet til denne mission, fokuseret og målrettet mod at skabe en lys fremtid for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA til glæde for naturen, medarbejderne og vores gæster, udtaler Rasmus Nielsen.

Bestyrelsesformand Rikke Slott Buch takker for det fantastiske samarbejde med Richard Østerballe, og så glæder hun sig over, at det er lykkes at finde en meget kompetent arvtager.

– Det har været en stor og tung opgave at finde en afløser efter Richard Østerballe, der har været identificeret 100 procent med GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Vi har haft et stærkt ansøgerfelt, og vi valgte Rasmus, fordi han har en meget tydelig passion både for vores zoo og for naturbevarelse i det hele taget. Hans engagement og ønske om at gøre en forskel er vigtige egenskaber hos den person, som skal stå i spidsen for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, siger bestyrelsesformand Rikke Slott Buch og slutter:

– Rasmus overtager stafetten fra en stærk og dedikeret personlighed og lederskikkelse, men kommer også selv med en stor portion erfaring, viden og begejstring fra den verden, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er en del af.

Om Rasmus Nielsen:

Rasmus Nielsen, uddannet biolog (cand. scient.) fra Syddansk Universitet i 2012 og har haft en varieret karriere inden for dyrevelfærd og naturbevarelse. Han har arbejdet som partner i Panorama Travel siden 2016 og været Chefzoolog i Knuthenborg Safaripark fra 2018 til 2021, hvor han stod bag nogle af Europas største dyreanlæg. Rasmus Nielsen har desuden været selvstændig konsulent i DiscoverNature siden 2008. Hans engagement i uddannelse og formidling strækker sig over flere år som zoolog og faglærer på Hansenberg (2011-2018) og som formidler i Odense Zoo (2006-2012).

Ny rekord i antal deltagende fag ved DM i Skills 2024

0
Foto: Lasse Lagoni

78 fag deltager ved DM i Skills 2024 som henholdsvis konkurrence- og demonstrationsfag. Det er flere end nogensinde før og giver dermed gæsterne mulighed for at opleve et bredt udvalg af landets mange forskellige erhvervsuddannelser.

Når Dyreskuepladsen i Roskilde lægger græs til årets begivenhed for det faglærte Danmark, DM i Skills, til april næste år, vil det være muligt at se og prøve flere fag end nogensinde før. 78 fag, der dækker alt fra dyrepasser til entreprenørmaskinmekaniker og fodterapeut til tømrer, viser sig frem.

”Det er fantastisk at opleve den opbakning vi ser blandt både skoler, organisationer og virksomheder. Vi er stolte over at kunne præsentere vores mange gæster for så bredt et udvalg af erhvervsuddannelser”, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.

Af de 78 fag 47 konkurrencefag, hvor unge deltagere fra hele landet skal konkurrere om Danmarksmesterskabet. 31 fag er såkaldte demofag, der kan opleves og prøves uden at der gennemføres et officielt skills-mesterskab. Det er en stigning fra 71 deltagende fag i både 2022 og 2023.

– Vi er taknemmelige for, at så mange fag gerne vil være med til at skabe den fantastiske ”DM i Skills-oplevelse” vi er kendt for. Fagene lægger en kæmpe indsats i at skabe både konkurrencer, fremvisninger og oplevelser man kan få fingrene i – og det har jeg enormt meget respekt for. Det er også derfor, at jeg kan garantere, at DM i Skills ikke bare bliver årets største fejring af erhvervsuddannelserne, men også en fantastisk mulighed for at få udvidet sin horisont og opdage en masse fag med gode fremtidsmuligheder, man måske ikke har kendskab til i forvejen, siger Simon Neergaard-Holm.

DM i Skills 2024 afholdes i samarbejde med Roskilde Kommune og Tietgenfonden på Dyrskuepladsen i Roskilde den 18. – 20. april 2024.

FAKTA:

De nye fag, der kan opleves ved DM i Skills 2024 er:

Konkurrencefag:

  • Entreprenørmaskinmekaniker

Demonstrationsfag: 

  • Brancheuddannelserne inden for Bygge- og Anlæg
  • Buschauffør
  • Dyrepasser
  • Ejendomsservicetekniker
  • Erhvervsfisker
  • Fodterapeut
  • Handelsassistent med maskinspeciale

Konkurrencefag 2024

  1. Alubygger
  2. Anlægsgartner
  3. Anlægsstruktør
  4. Autolakerer
  5. Automatiktekniker
  6. Bager
  7. Blomsterdekoratør
  8. Brolægger
  9. Bygningsmaler
  10. Bygningssnedker
  11. Bygningsstruktør
  12. Elektriker
  13. Entreprenørmaskine-mekaniker (nyt k-fag)
  14. Flisemurer
  15. Frisør
  16. Glarmester
  17. Gourmetslagter
  18. Grafisk tekniker
  19. Gulvlægger
  20. Industritekniker – CNC Fræsning
  21. Industritekniker – CNC Drejning
  22. Karrosseritekniker
  23. Klejnsmed
  24. Kok
  25. Konditor
  26. Kosmetiker
  27. Lastvognsmekaniker
  28. Maskinsnedker
  29. Mediegrafiker
  30. Murer
  31. Møbelpolstrer
  32. Møbelsnedker
  33. Personvognsmekaniker
  34. Procesoperatør
  35. Receptionist
  36. Skiltetekniker
  37. Slagter
  38. Smørrebrød og Catering
  39. Social- og sundhedsassistent
  40. Tagdækker
  41. Teknisk Isolatør
  42. Tjener
  43. Tækkemand
  44. Tømrer
  45. Urmager
  46. Vejgodstransport
  47. VVS-energispecialist

Demonstrationsfag 2024

  1. Ambulancebehandler
  2. Brancheuddannelserne inden for Bygge- og Anlæg (ny)
  3. Buschauffør (ny)
  4. Dyrepasser (ny)
  5. Ejendomsservicetekniker (ny)
  6. Erhvervsfisker (ny)
  7. Ernæringsassistent
  8. Finmekaniker
  9. Fitness
  10. Fodterapeut (ny)
  11. Flytekniker
  12. Gartner
  13. Gourmetslagter og slagter m. specialer
  14. Greenkeeper/Groundsman
  15. Handel
  16. Handelsassistent m maskinspeciale (ny)
  17. Kranfører
  18. Lageroperatør
  19. Landbrugsmaskinmekaniker
  20. Landmand
  21. Lufthavnsoperatør
  22. Mejerist
  23. Plastmager
  24. Pædagogisk assistent
  25. Serviceassistent
  26. Skibsmontør
  27. Skov- og naturtekniker
  28. Stenhugger
  29. Tandklinikassistent
  30. Teknisk designer
  31. Værktøjsmager
Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...