5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Lærer: Problemelever blev flyttet fra Havepladsvej til Bygaden

0

I sagen om narko på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, melder en anonym lærer sig på banen. Læreren fortæller, at der har været lignende problemer på Kirstinebjerg Skolen, afdeling Havepladsvej.

I kommentarsporene, siden AVISENs afdækning af problematikken med narko på skolen på Bygaden, tegner der sig et billede. Det er ikke kun et problem med narko på Erritsø-skolen. Det er et problem på flere af folkeskolerne i Fredericias udskolingsafdelinger.

En skole, der nævnes igen og igen er Kirstinebjerg Skolen, afdeling Havepladsvej. Flere kilder bekræfter over for AVISEN, at der er stoffer i omløb i og omkring den pågældende skole. AVISEN er også bekendt med, at en politiker tidligere har henvendt sig til skolen med problemstillingen og i den forbindelse også har inddraget Sydøstjyllands Politi.

En lærer, der tidligere har været ansat på Kirstinebjerg Skolen, afdeling Haveplads, ønsker at stå frem med fortællingen om, hvad der skete, da vedkommende var ansat på skolen. Betingelsen var, at vedkommende fremstår anonym, da vedkommende ikke ønsker at kunne blive identificeret af sikkerhedsmæssige årsager. Redaktionen er bekendt med lærerens identitet.

– Jeg arbejdede på skolen sidste år, og her var der også i dén grad problemer. De fleste, der var massive problemer med, blev flyttet ud på Bygaden, siger læreren, der peger på at særligt en gruppe elever skabte utryghed på skolen. Denne gruppe af elever mødte heller ikke altid op til timerne:

– En mor til en af eleverne blev gjort opmærksom på dette, og hun mente, at der var tale om en hetz imod sønnen, når hun fik at vide, at han ikke var mødt op til time. Eleven og den gruppe, som han rendte rundt med, udsatte andre elever for grov mobning, ødelagde deres ting osv. Der blev ikke reageret på det. Det endte med, at en anden elev blev banket, og at gruppen, der gjorde det, blev flyttet til Bygaden, fortæller den anonyme lærer.

Tæsk fra den gruppe af elever, der blev flyttet til Bygaden, gjorde, at det skabte et utrygt miljø blandt de øvrige elever på skolen.

– Der var et område midt på gangen, til nogle klasselokaler, som andre elever ikke turde gå forbi, hvis der ikke var en voksen i nærheden. Det var virkelig råt og utrygt at opleve, siger læreren.

Læreren blev i tiden på Kirstinebjerg Skolen, afdeling Haveplads, bekendt med, at flere af eleverne rendte rundt inde i Fredericia centrum og hang ud om natten, på trods af, at de på daværende tidspunkt kun gik i 7. klasse.

– De var meget grænsesøgende, og flere af pigerne på skolen fortalte om overgrebslignende ting, på trods af, at de var under 15 år, og fyren over 15 år. Der blev forsøgt at stoppe det, men de hundrede efter at være med i “klikken” og lyttede ikke. Det at være snitch (stikker, red.) var ekstremt illoyalt og medførte, at du blev tæsket, som man kender det fra andre miljøer, forklarer læreren.

Den udlægning med, at unge hænger ud i byen til langt ud på natten, i den alder, stemmer overens med, hvad en forælder tidligere har udtalt til AVISEN.

– (…) og så er der de unge, der om sommeren kommer på Østerstrand og holder technofest til langt ud på natten, sagde forælderen.

Den nu forhenværende lærer på Kirstinebjerg Skolen, afdeling Haveplads, fastslår dog, at der også var helt normale unge på skolen.

– Det var kun en mindre gruppe, der opførte sig som beskrevet. Der var også mange helt normale, der var arbejdsomme. De blev bare underkuet af den anden gruppe, og det fik også ud over deres indlæring, slutter læreren.

AVISEN ville gerne have forholdt Fredericia Kommune til udlægningen om episoderne på Kirstinebjerg Skolen, afdeling Havepladsvej. Det har fredag ikke været muligt at tale med en fagperson fra kommunen, men stabschef for politik, strategi og jura, Nicolai Arvedsen, oplyser, at der tirsdag den 12. december er et møde i unge alliancen i Fredericia Kommune, hvor de drøfter hele situationen med narko på byens skoler.

Live: FC Fredericia jager pokaloverraskelsen

0

FC Fredericia fører 3-2 efter den første pokalkvartfinale mod Lyngby. Klokken 18:00 skal det afgørende slag stå. Kan FC Fredericia fuldende overraskelsen? Følg med og få svaret.

Gudmundsson vil ikke kigge på tabellen

0

FHK har nu lige så langt ned til tredjepladsen, som de har op til Aalborg Håndbold på førstepladsen. Gudmundur Gudmundsson vil dog ikke kigge på tabellen, og kigger i stedet på den enkelte kamp.

Lørdag vandt FHK 30-26 i Skjern Bank Arena. I anden halvleg satte FHK sig for alvor på begivenhederne, og i slutfasen var kampen drænet for spænding, da fredericianerne ganske enkelt var bedre end det vestjyske mandskab.

– Det er dejligt, og vi skal være rigtig glade for den her sejr, da det var kollektivt godt. Det var svært i angrebet i starten. Hele holdet spillede godt i forsvaret, og målmændene var gode. Angrebet var outstanding i syv mod seks, og man kunne se, hvis vi var tålmodige og disciplinerede nok, fik vi gode chancer, siger Gudmundsson.

adp-as.dk

En af de ting, der lykkedes angrebsmæssigt for FHK, var stregspillet. Både Nikolaj A. Nielsen og Evgeni Pevnov fik lavet tre mål på tre forsøg. Det var en afgørende faktor.

– Der sker to ting. Vi fandt stregspillerne, og vi kunne spille bolden til fløjen, så det var vigtigt. Det eneste man kan sige, der mangler, er flere kontramål, men det var en beslutning, da vi kom foran, og ville tage lidt af tempoet ud af kampen, fortæller Gudmundur Gudmundsson.

Skjern spillede kampen igennem et offensivt 5:1-forsvar. Det gav FHK problemer i indledningen, men det var ikke fordi det kom som et chok for FHK. Skjern spillede det også i deres seneste ligakamp mod Skanderborg AGF, og FHK havde derfor indstillet sig på det. Det var bare ikke til at se i indledningen, da FHK efter et kvarter kun havde lavet fire mål.

De spillede de også mod Skanderborg AGF, så vi har trænet efter det og var godt forberedt på det.

– Vi lavede tekniske fejl, så det var ikke det bedste vi kunne levere, men sådan er det. Vi havde planerne klar med syv mod seks og andre ting, og det lykkedes vi med, siger Gudmundsson og slår fast:

– Jeg vil helst ikke starte for tidligt med syv mod seks. Jeg vil så sent som muligt, hvis det skal være, men Anders Martinsen havde været syg og havde ikke trænet i de sidste to dage, og Sebastian Henneberg er skadet, så vi havde vores ting at se til.

Samtidig med, at FHK vandt, spillede Ribe-Esbjerg mod Aalborg. Den kamp tabte Aalborg 34-33, og dermed er fredericianerne nu kun fire point efter Aalborg på førstepladsen.

– Ja, sådan er det. Det er rigtigt, der er fire point op. Aalborg har på tre ligakampe tabt tre point, først mod Lemvig, nu mod Ribe-Esbjerg. Jeg må hjem og se den kamp, fortæller Gudmundsson.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FHK-træneren vil dog ikke tale om, at holdet nu kigger mere opad end nedad, da der nu er lige så mange point op til førstepladsen, som der er ned til tredjepladsen.

– Vi skal kigge på os selv, det er det vigtigste. Vi går efter to point efter hver kamp, det er det jeg taler med spillerne om. Vi vil fortsætte det her, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Næste gang FHK skal i aktion er på tirsdag, hvor Mors-Thy venter i thansen Arena.

Plejehjemsbeboer død efter overfald

0

Der har lørdag været en voldelig episode på Plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor en dement beboer har skubbet og udøvet vold mod en anden beboer. I dag er kvinden afgået ved døden.

I forbindelse med den efterfølgende operation på sygehuset, er hun i dag afgået ved døden. Da politiet er i gang med efterforskningen, kan de ikke gå nærmere ind i detaljer om episoden.

Kolding Kommune tager naturligvis hånd om de øvrige beboere, medarbejderne, den demente og pårørende til de to implicerede.

Der er tale om en meget ulykkelig sag, og politiet kan ikke gå i detaljer, da der også er tale om personlige oplysninger.

Sideløbende med politiets undersøgelser gennemgår Kolding Kommune også politiets procedurer.

Taxachauffør påkørte fodgænger

0
Foto: AVISEN

Omkring klokken 01.02, blev en 53-årig mand ramt af en taxi i en ulykke i Kolding. Hændelsen fandt sted på Fredericiagade, da manden krydsede et fodgængerfelt.

Den involverede taxachauffør, en 50-årig mand, var i færd med at køre i nordlig retning ad Slotsøvejen. Påkørslen skete da taxachaufføren foretog et venstresving og tilsyneladende overså fodgængeren. Den 53-årige mand er blevet tilset, og fik ingen større skader, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet standsede narkobilist i Øster Voldgade

0

I Fredericia blev en 41-årig lokal mand sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag aften. Politiet standsede manden på Øster Voldgade klokken 19.24, efter mistanke om narkokørsel.

Efter at have stoppet bilen og foretaget en nærmere undersøgelse, fandt politiet cannabis i form af en joint i bilen. Den 41-årige mand blev derefter sigtet for både at køre under påvirkning af narkotika og for besiddelse af cannabis, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Carsten, Torben og Ingelise vil kæmpe for de ældres sag i Fredericia

0

Carsten Jørgensen, Torben Grenaa og Ingelise Klassen er alle medlemmer af Faglige Seniorer, en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer. Organisationen har over 260.000 medlemmer på landsplan, og nu vil de tre starte en seniorklub i Fredericia.

Nu skal det være. Carsten, Torben og Ingelise vil starte Faglige Seniorer i Fredericia, hvor de planlægger at oprette en seniorklub. Formålet er ikke kun socialt, som det ses i andre seniorklubber, men også at påvirke eksempelvis Fredericia Kommunes ældrepolitik.

– Vi er 5-6 personer, der gik sammen og besluttede at prøve det her. Vi vil gøre det mere formelt og have mulighed for at påvirke politikerne og støtte dem i deres beslutninger. Det er ikke en forening for bankospil, udflugter og alt muligt andet – der er mange andre klubber til det, siger Carsten Jørgensen.

Hvis seniorklubben afholder et arrangement, vil det være med det formål at få fagligt input til deres arbejde.

– Faglige Seniorer er, som navnet antyder, et fagligt fællesskab. Jeg flyttede selv til Fredericia fra Horsens for fire år siden og har savnet et fællesskab som dette. Som det er nu, kæmper man mere hver for sig, men med dette får man muligheden for at gøre en forskel, forklarer Jørgensen.

I nabobyerne findes der afdelinger af Faglige Seniorer, hvilket har undret Torben Grenaa.

– Der skal være lokale kræfter, der tager initiativet, men det har undret os, at der ikke har været noget i Fredericia. Det håber vi nu at ændre, siger han.

Rundt omkring i Fredericia er der mange tilbud til ældre, der ønsker at være en del af et fællesskab, fra I.P. Schmidt til Depotgården. Men disse tilbud matcher ikke formålet med Faglige Seniorer.

“Vi håber, at vi kan skabe et politisk pres, så alle seniorer føler sig hørte. Der er en seniorklub i HK, for eksempel, men vi ønsker et lokalt fællesskab. Vi vil samle så mange som muligt under denne paraply og være en fælles stemme, der sikrer, at de ældre bliver taget hånd om,” siger de.

Næste skridt for Carsten, Torben og Ingelise er at afholde endnu et informationsmøde.

– Og så satser vi på en generalforsamling i januar og ser, hvad interessen er. Vi kendte ikke hinanden, før vi mødtes til det første møde, og nu er vi i gang med at se på interessen, men den føler vi er der, siger Ingelise Klassen.

Dog mangler der én vigtig ting, før en lokalforening kan etableres.

– Vi har fået mandat til at fortsætte med dette, og vi ønsker at danne en forening. Det vigtigste, vi mangler nu, er en kasserer. Nogen skal tage sig af finanserne, siger Carsten Jørgensen med et smil.

Faglige Seniorer er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer. Du er automatisk gratis medlem af Faglige Seniorer, hvis du er senior og medlem af et af disse fagforbund:

  • 3F – Fagligt Fælles Forbund
  • Blik- og Rørarbejderforbundet
  • BUPL
  • Danmarks Lærerforening
  • Dansk El-forbund
  • Dansk Jernbaneforbund
  • Dansk Metal
  • Dansk Skuespillerforbund
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund
  • FOA – Fag og Arbejde
  • Fødevareforbundet NNF
  • HK
  • HKKF – Hærens Konstabel- og Korporalforening
  • Malerforbundet
  • Postpensionisternes Landsforening
  • PROSA
  • Serviceforbundet
  • SL – Socialpædagogerne
  • TL – Teknisk Landsforbund
  • Disse forbund er kollektivt medlemmer af Faglige Seniorer, og dit forbund betaler det årlige medlemskontingent på dine vegne.

Faglige Seniorer blev stiftet tilbage i 1980. I dag har Faglige Seniorer lokalforeninger i 48 kommuner over hele landet, og hvis alt går vel, kommer Fredericia snart med på listen.

FC Fredericia går ikke på kompromis med spillestilen

0

Selvom FC Fredericia har en føring at forsvare fra den første pokalkvartfinale mod Lyngby, vil holdet ikke komme til at gå på kompromis.

Både FC Fredericias træner, Michael Hansen, og forsvareren Jesper Juelsgård var klare i mælet efter sejren på 3-2: FC Fredericia kommer ikke til at gå på kompromis med holdets spillestil, når de søndag aften løber på banen på Lyngby Stadion.

– Uden at ville afsløre vores taktik for meget, så kommer vi ikke til at ‘pakke bussen’. Det har vi ikke spilletyperne til, siger Jesper Juelsgård.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Hansen stemmer i, selvom han påpeger, at FC Fredericia formentlig vil komme under voldsom belejring. Sker det, er det dog ikke med fredericianernes egen vilje.

-Pokalfodbold lever bare sit eget liv. Man kan godt se, at der er mere tempo og styrke bag Lyngby. Vi spiller på andre ting, og det bliver en kamp derovre om at stå imod deres tryk, men også spille vores spil. I perioder bliver vi presset, og det er ikke noget, vi selv vælger, men derfor gælder det også om at have perioder, hvor vi er på bolden, siger Hansen.

Kigger man tilbage på torsdagens opgør på Monjasa Park, er det en ambivalent følelse for FC Fredericia, der førte 3-0, men endte med at vinde 3-2.

– Det er klart, at vi er glade for, at vi vandt kampen. Vi var foran 3-0, og derfor er det faktisk ambivalent. Vi holdt returopgøret åbent, og det giver os en god mulighed. Det er Lyngby, der skal jage nu, og da de får deres hjemmebane, kommer det automatisk. Vi skal lave endnu en god kamp, fortæller Michael Hansen.

Banerne har det ikke for koldt på denne tid af året, men FC Fredericia-træneren har det ikke for meget i tankerne.

– Jeg tror faktisk, vi kommer over på en bedre bane, så det skal vi bare glæde os til. Vi spiller efter forholdene, men spiller det fodbold, vi vil. Det mål vi lukkede ind til 3-2 var faktisk et resultat af det, men vi fik også gode angreb den anden vej ved at spille vores spil, siger Hansen.

Ender kampen med en ét-måls sejr til Lyngby, går kampen i forlænget spilletid, og eventuelt straffesparkskonkurrence, hvis det fortsat er helt lige efter 2×15 minutter. Vinder FC Fredericia eller spiller uafgjort, er der derimod ikke noget at rafle om; så går FC Fredericia videre. Vinder Lyngby på den anden side med minimum to mål, går de videre.

Der er kampstart mellem de to hold klokken 18:00.

Min frygt for havmiljøets tilstand og fortsatte ødelæggelse i Lillebælt blev til virkelighed

0
Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Kandidat i Syd og Sønderjylland til Europarlamentet og Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia

Forsiderne i medierne svømmer over med triste beretninger og havets og havmiljøets tilstand. Trelde Næs ved Fredericia er kendt som et smukt sted med en fremragende natur, hvor hav og land mødes i en voldsom konfrontation, hvor de stejle lerede skrænter modvilligt giver slip på store træer, der møder sit endeligt i Lillebælt. Farvandet øst for Trelde Næs er også stedet, hvor der i årtier har været dumpet giftigt slam fra havne og fjorde. Det var og er et slemt overgreb på naturen, og viser en ligegyldighed med et truet havmiljø. Det er vanvid og vanviddet fortsætter i disse timer og dage. Det gør det fordi en stor polsk havslamsuger sejler i pendulfart mellem dumpningsområdet ved Trelde Næs og den nye havn i Fredericia.

Under høringsfasen hvor lokalplanen for udvidelse af Fredericia havn blev stemt igennem byrådet med 20 stemmer mod min ene, spurgte jeg blandt andet til alternative måder at fylde havnebassinet ved kaj 19, så det kan bruges til containerplads. Jeg spurgte fordi jeg forudså det er sker i disse dage, hvor havslamsugeren flytter forurenet materiale fra Trelde Næs til Fredericia havn, hvor det spules ud i overfladen i bassinet der mig bekendt skulle lukkes inden dumpningen. Sandet synker til bunds og efterlader det lettere materiale – forureningen – i vandsøjlen, hvorfra det med den kraftige strøm, spredes over hele Lillebælt.

Jeg fik ALDRIG svar på mine høringsspørgsmål, der blev videresendt til Miljøministeriet og jeg bliver nu blot, som alle andre borgere der undrer sig mindet om, at høringer er FUP og bedrag, fordi en høring skal efterlade borgeren med en opfattelse af at blive hørt. Det sker ikke, hvilket denne og mange tilsvarende sager er et tydeligt bevis på.

Jeg savner ikke ord til at beskrive hvad jeg føler, men det kan sammenfattes med afsky!

Larmen fra havslamsugeren er øredøvende, hvilket naboerne i Kanalbyen har registreret. Det kan der heller ikke gøres noget ved, da støj i den forbindelse ikke er et vilkår som entreprenøren og den kommunalt ejede havn skal tage hensyn til og derfor heller ikke gør det.

Vi står tilbage med en bekræftet viden om et ufatteligt havsvineri og en trist viden om havdøden i de fleste danske indre farvande. Det er oplyst uansvarlighed der fortsætter med lokal og national politisk velsignelse.

Danmark er kvartfinaleklar efter storsejr

0
Foto: Lars Møller

Det danske kvindelandshold storsejrede mod Polen, og da Rumænien tidligere besejrede Japan, er danskerne nu kvartfinaleklar.

Der var kommet grus i det danske maskineri, da det blev til et nederlag mod Japan i torsdags, men det blev der lavet om på lørdag. Det danske landshold var toptændt med kvartfinalen for øje. De danske spillere både oppede sig spillemæssigt, og indstillingen fejlede heller ikke noget. Der blev kæmpet om hver eneste bold, og der var ingen tvivl om, at de danske spillere kom med fremskudt bryst, og det belønnede sig på banen.

Måltavlen viste 15-12 efter de første 30 minutter, og i anden halvleg blev sejren for alvor slået fast, da der var klasseforskel på de to mandskaber.

Danskerne slog hurtigt et hul, og samtidig begyndte polakkerne at lave fejl i takt med, at de blev mere og mere træt. Derfor endte det med en sikker dansk sejr på 32-22.

Sejren betyder, at der venter en gruppefinale på mandag mod Tyskland. Vinder Danmark kampen, ender holdet som nummer et i mellemrundepuljen.

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at fyre af«

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at...

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen...
17-årig taget for narkosalg i bybilledet

17-årig taget for narkosalg i bybilledet