4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Steffen Daugaard vil have lokalpolitiet tilbage og de ældre forrest

0
Steffen Daugaard vil have lokalpolitiet tilbage og de ældre forrest

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Dansk Folkepartis kandidat i Middelfart, Steffen Daugaard.

Han beskriver sin start på valgkampen som stille og rolig. »Jeg har lidt annonce i avisen, som folk allerede nu responderer på, og jeg folder ud lidt gammeldags, som folk også kommenterer på,« siger han. »Så kommer jeg rundt til alle mulige møder – både officielle og nogle, der er lidt mere uformelle. Jeg møder mange mennesker, og det er egentlig det, det handler om for mig. At komme ud og lytte.«

Han sætter en tyk streg under den tilgang. »Der er jo grund til, at vi har to ører og én mund. Det er der nogle politikere, der har glemt,« siger han tørt.

Stemningen blandt vælgerne oplever han som positiv. »Folk interesserer sig for at følge med og har en mening om, hvad de vil. Nogle kan næsten ikke vente med at få folderen i postkassen,« fortæller han.

Spørger man hvad der fylder, peger han på, at det afhænger af, hvem man møder. »Løber du ind i en mor med to børn, er det børn og unge. Møder du ældre med rollator, er det forholdene for de ældre. En anden type kan være forholdene for erhvervslivet. Folk er jo dér, hvor de er,« siger han.

Noget andet fylder for ham i denne valgkamp. »Jeg synes, der er en lidt dårlig tone på sociale medier,« siger han. »Nogle har travlt med at finde fem fejl og genere andre, i stedet for at koncentrere sig om sin egen politik. Det mest interessante er det, man selv kan og vil og står for.«

Hans vigtigste budskab i de kommende uger er klart. »Vi skal huske de ældre,« siger han. »De har bygget samfundet op. Dem skal vi huske, når de skal have hjælp, ikke er mobile, skal på sygehus eller plejehjem, eller skal have hjælp til tingene.«

Han løfter også en mærkesag, der for alvor ligger ham på sinde. »Jeg vil meget gerne have lokal politi tilbage til Middelfart. Det er simpelthen en skændsel, at vi ikke har politi i Middelfart. Det er fuldstændig horribelt,« siger han og henviser til, at stationen lukkede i 2016. »Ved sidste politiforlig åbnede man Assens og Nyborg igen med omkring syv mand. Der skal være noget lokal politi som i Assens og Nyborg. Der er meget, der falder mellem to stole, fordi politiet er kommet for langt væk og for specialiseret. Ting bliver ikke løst.«

På skoleområdet markerer han sig også. »Tidlig SFO synes jeg skal afskaffes. Børn har behov for omsorg, tryghed og genkendelighed. Det kan synes som om, at det her tidlig SFO er noget anbringelse,« siger han.

Hvem rækker han ud til som kandidat? »En bred skare af borgerlige mennesker,« siger han. »Vi er jo det, man populært kalder blå bloks blødende hjerte. Vi har en god social forståelse, og så er vi blå.«

Om samarbejdet efter valget svarer han nøgternt. »Det er valgresultatet, der afgør, hvordan man kan samarbejde. Du er nødt til at kunne tælle mandater. Dem, der har kaldt folk ud i de værste gloser, får det nok svært. Men alt er et spil, og alt kan lade sig gøre. Den gode nyhed er, at det er borgerne, der bestemmer.«

Bedt om at sætte ord på valgkampen indtil nu siger han: »Den er jo ikke rigtig blevet tændt. Næste uge begynder valgmøderne – nogle dage er der tre om aftenen – så begynder det at køre. Indtil videre er der nogenlunde god stemning,« siger han og tilføjer et kollegialt vink. »Vi ældre er flinke til at tage imod dem, der er nye i det, og give dem nogle råd på vejen.«

Nyt svømmecenter i Nørre Aaby skal styrke sundhed, fællesskab og bosætning i hele Middelfart Kommune

0
Nyt svømmecenter i Nørre Aaby skal styrke sundhed, fællesskab og bosætning i hele Middelfart Kommune

Et nyt og moderne svømmecenter i Nørre Aaby er på tegnebrættet, og planerne rækker langt ud over almindelig motion og fritid. Det skal være et sundhedshus i vandet, som kommer både børn, voksne og ældre til gavn. Der er allerede tanker om samarbejde med blandt andre Gigtforeningen, lokale fysioterapeuter og patientforeninger, som kan få stor gavn af varmtvandsbassinet til træning og behandling.

Projektet blev præsenteret og drøftet på et møde med medlemmer af projektgruppen for Vestfyns Sundheds- og Svømmecenter. Her deltog repræsentanter fra Nørre Aaby Borgerforening, Nørre Aaby Lokaludvalg og Onsdagsklubben, som består af lokale mænd, der arbejder for byen. En tilflytter til Nørre Aaby deltog også i mødet og gav sin vinkel på, hvad projektet kan betyde for bosætning og udvikling i området.

Et af medlemmerne forklarede, at gruppen har arbejdet på projektet i mange år, og at det de seneste år er blevet mere konkret. »Det her er ikke et projekt, der er taget ud af det blå. Vi har faktisk arbejdet rigtig hårdt på det det sidste stykke tid, og vi har fået nogle ressourcer fra småklubberne, så vi har kunnet konkretisere det,« lød det.

Projektgruppen har tidligere holdt møde med politikere og udarbejdet et omfattende materiale med illustrationer, budget og finansieringsplan. »Vi har et budget på 60 millioner. Det er ikke taget ud af det blå. Det er taget i samarbejde med Constructors, som har bygget svømmehaller før. Vi vil gerne have kommunens støtte, både i rådgivning og økonomi, men vi siger ikke, at kommunen skal betale det hele,« blev det forklaret.

Gruppen har desuden allieret sig med en fondsrådgiver, der tidligere har været med til at gennemføre projekter som Maltfabrikken og lokale fælleshuse. Målet er at søge fonde, men deltagerne understregede, at uden kommunens opbakning bliver det næsten umuligt. »Hvis vi ikke har noget lokal opbakning i forhold til kommunen, så er det stort set umuligt at søge fonde,« lød det.

Flere af deltagerne pegede på, at projektet kan blive et aktiv for hele kommunen. »Vi synes jo, at alt er lige. Det er en win-win. Vi vil gerne have, at dem, der i dag tager til Fredericia eller Bogense, bliver i kommunen og støtter op, så vi kan holde pengene i kommunen,« blev det sagt.

Projektgruppen ser svømmecentret som et fælles Middelfart-projekt og ikke et lokalt særønske. »Det her er ikke et Nørre Aaby-projekt, det er et Middelfart-projekt. Vi har god infrastruktur i forhold til tog, og vi har motorvejen tæt på. Vi har efterskoler, skoler og et stort opland. Infrastrukturen er nem,« lød det.

Da samtalen faldt på kommunens opbakning, var tonen mere afdæmpet. »Skidt,« lød svaret fra en deltager, inden det blev uddybet. »Der har været positive udmeldinger fra forskellige partier, men det er stadig kun udmeldinger. Vi skal lige komme i hu, at der snart er valg.«

Gruppen forklarede, at de gerne vil have sagen behandlet i byrådet, så der kan komme en konkret tilkendegivelse. »Jeg vil godt stille mit eget mandat til rådighed i forhold til at fremsætte det som et dagsordenspunkt, så det ikke bare bliver læserbreve. Så der bliver håndsoprækning, så man kan se, hvem der stemmer for, og det gamle byråd kan forpligte det nye,« lød det.

Et af medlemmerne tilføjede, at hvis kommunen kunne bidrage med omkring fem millioner kroner – svarende til cirka ti procent af anlægssummen – kunne det være med til at få projektet i gang. »Det skal måske være i form af en garanti eller et mindre beløb, men det skal være nu eller aldrig,« lød vurderingen.

Der blev også peget på, at Nørre Aaby har potentiale til at vokse. »De landsbyer øst for Middelfart skal være attraktive, så det hele ikke ryger til Middelfart. Det er nu, vi skal have de faciliteterne, og det er ikke om fire år, det er nu.«

Flere deltagere nævnte, at de har haft foretræde for kommunens kultur- og fritidsudvalg. »Vi oplever velvilje, men den kedelige velvilje, altså den der siger, at det er rigtig godt arbejde, fortsæt bare, men hvor commitmenten måske lige mangler det sidste,« lød det.

Gruppen understregede, at Middelfart Kommune ligger lavt, når det gælder svømmehalskapacitet. »Gennemsnitligt er der omkring 14.000-15.000 indbyggere pr. svømmehal. Vi er 40.000 i Middelfart Kommune og har én svømmehal, som ikke har varmvandsbassin og ikke er tidssvarende.«

Der blev også peget på, at svømmecentret vil kunne bruges af både foreninger, behandlere og skoler. »Vi har talt med fysioterapeuter, som gerne vil være en del af det her svømmecenter. Det rækker bredt, og der er allerede lagt behandlerrum ind i budgettet.«

Logistikken blev fremhævet som en styrke. »Det er lige meget, om du kommer i bil, på cykel eller med tog. Du kommer fra hele kommunen hertil. Det kan du faktisk ikke andre steder i kommunen end lige her i Nørre Aaby,« lød det.

En af deltagerne pegede på, at svømmecentret vil kunne aflaste Strib Svømmehal og give bedre undervisningsmuligheder for skolebørn. »Da jeg gik i folkeskole, fik vi et helt års svømmeundervisning. Nu får de kun et halvt år, fordi der kun er Strib Svømmehal. Et nyt center her vil give mere tid i vandet,« blev det sagt.

Der blev også drøftet, hvordan kommunen tidligere har investeret i andre projekter. »Der er lige nu planlagt en samlingssal til 20 millioner kroner i Lillebæltsområdet. Så kunne man måske også finde fem millioner til det her,« lød et synspunkt.

Afslutningsvis blev der lagt vægt på, at projektet skal samle kommunen og ikke skabe skel. »Vi vil gerne have alle med, og det er ikke et projekt os mod dem. Det her er et projekt, der kan gavne hele kommunen, og vi ser det som et supplement til det, der allerede er,« sagde et af medlemmerne.

Der var bred enighed om, at næste skridt afhænger af politisk handling. »Vi får rigtig mange skulderklap, men vi vil gerne have et commitment. Ellers er vi sat skakmat,« lød det afsluttende.

Mand sigtet for narkokørsel på motorvejen ved Vejle

0
Mand sigtet for narkokørsel på motorvejen ved Vejle

KRIMI. En 25-årig mand blev fredag middag standset af Sydøstjyllands Politi på E45 Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Vejle. Her viste en test, at han kørte påvirket af euforiserende stoffer.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at patruljen standsede bilen klokken 12.32.
»Der er tale om en 25-årig mand. Han er ikke fra lokalområdet,« siger Halfdan Kramer.

Under kontrollen blev manden testet for påvirkning, og resultatet var positivt.
»Vores test giver udslag på, at han kører under påvirkning af euforiserende stoffer. Så han bliver sigtet, anholdt og indbragt med henblik på blodprøve til den sag,« fortæller vagtchefen.

Cecilie Roed Schultz: »Det vidner om en arrogant holdning til et lokalsamfund«

0
Cecilie Roed Schultz: »Det vidner om en arrogant holdning til et lokalsamfund«

POLITIK. Enhedslistens byrådsmedlem og spidskandidat, Cecilie Roed Schultz, tager skarpt afstand fra borgmester Christian Bros udtalelse i DR’s valgdebat, hvor han omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«. For hende handler det ikke om landbrugsteknik – men om respekt.

»Jeg synes, det er en rigtig ærgerlig måde at italesætte et lokalsamfund på. Det handler ikke om, hvorvidt det teknisk set er korrekt, at der ligger grønne marker med gylle. Det handler om, hvilke ord man bruger, når man beskriver et lokalsamfund. Og der synes jeg, det vidner om en meget arrogant holdning,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz lægger ikke skjul på, at hun finder borgmesterens bemærkning respektløs.

»Nej, på ingen måde er det respektfuldt. Det er tværtimod en udtalelse, der nedgør et område i kommunen og de mennesker, der bor der. Som borgmester er man borgmester for hele Fredericia – også for dem, der bor i Herslev,« siger hun.

Hun mener dog ikke, at episoden nødvendigvis afspejler tonen i Fredericia Byråd generelt.

»Jeg synes ikke, at det siger ret meget om tonen i byrådet. Det er fuldstændig for hans egen regning. Jeg synes ikke, det er repræsentativt for, hvordan resten af byrådet taler om hverken Herslev eller andre uenigheder. Jeg har ikke hørt nogen andre, uanset deres holdning til solceller, tale om Herslev på den måde,« siger hun.

Efter borgmesterens bemærkning under DR-debatten sagde Christian Bro, at episoden var »typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket«. Det får ikke medhold fra Enhedslistens spidskandidat.

»Så må han jo tale om sig selv. For jeg kan ikke genkende det billede. Den udtalelse står helt for hans egen regning,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at borgmesterens ord ikke blot rammer politiske modstandere – men helt almindelige borgere.

»Jeg kan godt forstå, hvis borgerne i Herslev bliver kede af det eller stødt. Det må være en trist følelse, når ens borgmester – som jo også er borgmester for deres område – ikke har højere tanker om det sted, de bor. Hvis jeg selv boede der, ville jeg da blive bekymret for, at det er sådan, vores bys ledelse ser på os,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz mener, at Fredericia Byråd skal huske, at respekt og inddragelse er grundlæggende værdier – også når man diskuterer kontroversielle spørgsmål som solceller, planlægning og byudvikling.

»Der er masser af uenigheder i lokalpolitik, men det er vores ansvar som politikere at diskutere tingene sagligt og med respekt. Det skylder vi borgerne – og det skylder vi også hinanden,« siger hun.

Hun håber, at borgmesterens udtalelse kan blive en anledning til refleksion i stedet for blot at blive et symbol på den politiske polarisering i kommunen.

»Fredericia er en mangfoldig kommune, hvor land og by hænger sammen. Det skal vi værne om – ikke tale ned til. Og derfor håber jeg, at vi fremover kan finde en anden tone, når vi taler om de lokalsamfund, der er med til at gøre kommunen hel,« siger Cecilie Roed Schultz.

Læs også

Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

0
Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

POLITIK. En 31-årig mand er sigtet for at have ytret trusler mod kandidaten på det sociale medie TikTok. Fyns Politi har i dag rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266, om trusler, på baggrund af en længere efterforskning.

Den 31-årige er sigtet for via det sociale medie TikTok at have truet en kandidat til kommunalvalget.

Fyns Politi har tillige i dag afhørt en 13-årig dreng, der på tilsvarende vis er mistænkt for at have fremsat truende udtalelser over for den samme kandidat til kommunalvalget.

”Fyns Politi har stort fokus på dette område, og vi vil gerne understrege, at vi bruger alle tilgængelige muligheder for at finde frem til personer, der truer – også når det sker via sociale medier. Generelt vil vi gerne opfordre folk til at holde den gode tone og pakke truslerne væk – også i den demokratiske debat. Måske folk skal stille sig selv det spørgsmål, om de har lyst til at møde sig selv på internettet? Det er ikke straffrit at true andre, selvom de såkaldte tastaturkrigere måske er af en anden opfattelse”, udtaler Politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi.

Fyns Politi efterforsker fortsat en episode fra fredag den 10. oktober 2025, hvor den omhandlede kandidat har anmeldt et chikanerende hændelsesforløb i trafikken.

Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

0
Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

POLITIK. SF’s spidskandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, tager klart afstand fra borgmester Christian Bros bemærkning, hvor han i DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«. Hun kalder udtalelsen både uheldig og uhensigtsmæssig og mener, at den sender et forkert signal til borgerne i kommunen.

»Jeg tænker, det er en uheldig udtalelse at komme med. Det er ikke en god måde at omtale en del af Fredericia Kommune på. Vi skal som byråd og kommunalbestyrelse være optaget af udviklingen af hele vores kommune, og det signalerer udtalelsen ikke. Den bliver negativt ladet, og det synes jeg er ærgerligt,« siger hun.

For Malene Søgaard-Andersen handler sagen om mere end blot en kæk bemærkning i en debat. Den berører et principielt spørgsmål om, hvordan politikere taler om de områder, de repræsenterer.

»Vi skal huske, at når man er borgmester eller politiker, så repræsenterer man alle borgere. Derfor skal man være meget varsom med, hvordan man omtaler de steder, hvor folk bor. Herslev er jo en del af Fredericia – ikke et område, vi kan tale ned til, fordi vi diskuterer solceller,« siger hun.

Hun mener, at Fredericia Byråd i det hele taget bør have en større bevidsthed om, hvordan debatten føres, og hvilke signaler der sendes.

»Det, jeg ser som et større problem, er, at debatten alt for ofte handler om at stille skarpt på hinanden i stedet for at finde fælles løsninger. Vi burde i højere grad tale om, hvordan vi kan skabe udvikling til gavn for hele kommunen – ikke bare for nogle få områder. Det gælder både midtbyen og landsbyerne,« siger hun.

Borgmester Christian Bro har i forbindelse med debatten sagt, at kommentaren om Herslev er et udtryk for den måde, »demokratiet i Fredericia fungerer på i øjeblikket«. Det er en udtalelse, Malene Søgaard-Andersen ikke helt køber.

»Jeg ved faktisk ikke, om jeg synes, at selve kommentaren siger så meget om samarbejdskulturen i byrådet. Jeg tror mere, det var en kæk bemærkning, der var både uheldig og uhensigtsmæssig. Men hvis man ser på debatten generelt, så synes jeg, at der mangler en fælles optagethed af at udvikle hele kommunen. Det bliver for meget et spil om positioner og for lidt om helhed,« siger hun.

Hun forstår samtidig godt, hvis borgerne i Herslev føler sig ramt af borgmesterens udtalelse.

»Hvis det var mig, der boede der, ville jeg blive forfærdelig ked af det. Og jeg ville blive ærgerlig over, at en borgmester udtaler sig sådan om det sted, man bor. Det er jo folks hjem, deres hverdag, deres udsigt. Det betyder noget, hvordan man taler om det,« siger hun.

Som eksempel peger hun på, hvordan hun selv ville have det, hvis nogen talte ned om hendes eget lokalsamfund.

»Nu bor jeg selv i Erritsø, og jeg ville da blive ked af det, hvis nogen sagde, at det bare var en gennemkørsel fra motorvejen. For sådan er det jo ikke. Alle steder i Fredericia har deres værdi, og sådan skal vi som politikere også tale om dem,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun håber, at udtalelsen kan blive en anledning til refleksion frem for blot endnu en debat om tone og temperament.

»Jeg tror ikke, det her handler om dårlig vilje. Men jeg håber, at vi alle sammen – også borgmesteren – tager det som en påmindelse om, at ord har betydning. Det handler om respekt for de mennesker, der bor i kommunen, og om at vise, at vi som byråd vil hele Fredericia,« siger hun.

Læs også

Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

0
Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

POLITIK. Udtalelsen fra borgmester Christian Bro, der under DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«, vækker stærk kritik fra Dansk Folkepartis byrådsmedlem og spidskandidat, Susanne Eilersen. Hun kalder borgmesterens ord både »arrogante« og »uklædelige« for en borgmester, der burde samle – ikke splitte.

»Jeg synes, det er meget arrogant, at man går ud og siger sådan noget om et lille bysamfund, vi har i kommunen. Et bysamfund, der ligger dejligt lidt uden for byen og i skøn natur. Og fordi man måske vil forsvare, at man gerne vil sætte solceller op – for det tror jeg, det udspringer af – så får man det til at lyde, som om det bare er nogle gyllemarker,« siger hun.

For Eilersen handler det om respekt for lokalsamfundet og borgerne.

»Jeg synes, det er meget, meget arrogant, og jeg beklager på borgerne i Herslevs vegne den udtalelse, borgmesteren kommer med. I Dansk Folkeparti ser vi Herslev som en by med udviklingspotentiale. Den kan sagtens udvikle sig som samfund, uagtet at der er et par motorveje omkring sig,« siger hun.

Hun mener, at Herslev fortjener handling frem for hån.

»Hvis vi virkelig ville investere og gøre noget i det derude, så kunne vi sagtens få det til at udvikle sig som et rigtig hyggeligt landsbysamfund. Og det er noget, som Dansk Folkeparti meget gerne vil arbejde på sammen med borgerne i Herslev. Jeg har sagt, at den næste helhedsplan for vores små landsbyer burde være for Herslev, fordi de føler sig presset og overset. Det vil klæde os som kommune, at vi efter valget lover borgerne, at vi sætter en helhedsplan i gang og samarbejder med dem om, hvad de ønsker for deres område,« siger hun.

Debatten om Herslev er for Eilersen ikke bare et spørgsmål om solceller – men om en større ubalance i måden, byrådet arbejder på.

»Tonen er hård lige nu, og det hænger sammen med, at vi ikke føler os set, hørt eller inddraget på de niveauer, hvor borgmesteren bevæger sig. Han er fuldtidspolitiker, vi andre er det ikke. Han får langt flere informationer end os andre, og han inddrager os ikke i de ting, der foregår i dagligdagen på rådhuset. Det skaber en frustration blandt partierne,« siger hun.

Ifølge Eilersen er det også en af årsagerne til, at Socialdemokratiet for andet år i træk står uden for budgetforliget.

»Vi har nu lavet budget to år i træk uden Socialdemokratiet. Det er klart, det presser det borgmesterbærende parti. Fronterne er malet skarpere op, end de har været i rigtig, rigtig lang tid,« siger hun.

Under DR-debatten sagde borgmesteren, at tonen i Fredericia er »typisk for demokratiet i kommunen i øjeblikket«. Det afviser Eilersen, som mener, at borgmesteren selv bidrager til den hårde stemning.

»Han kalder os det blå kartel. Det synes jeg simpelthen er helt galt. Det er på de høje navler, når man tager så store ord i sin mund og sætter sådan et mærkat på os andre, fordi vi går i valgforbund. Det er ikke klædeligt for en borgmester. Den fornemmeste opgave for en borgmester er jo at samle et byråd, fordi man er borgmester for alle i Fredericia – også dem, der ikke stemte på Socialdemokratiet sidste gang. Det handler om at informere, kommunikere og skabe flertal for de politiske ting, man vil. Når man ikke kan det, står man svagt – også som borgmester,« siger hun.

Eilersen mener, at borgmesterens udtalelse risikerer at gøre skade på forholdet mellem by og opland.

»Jeg tror, borgerne i Herslev vil føle sig stødt over at få at vide, at de bare bor derude, hvor der er gyllemarker. De føler sig ikke inddraget eller hørt af ledelsen i Fredericia Kommune, og jeg tror, de bliver meget skuffede over at blive omtalt på den måde – med rette, vil jeg sige,« siger hun.

Hun understreger, at flere partier ser helt anderledes på Herslev end borgmesteren.

»Jeg kan sige til borgerne i Herslev, at stort set alle andre partier ser på Herslev på en anden måde end borgmesteren. Og får vi det flertal, vi håber på efter valget, så kommer der også til at ske ændringer. Vi har lovet i kommuneplanen, at vi vil udtage det ekstra område, der blev lagt ind til solceller i Herslev. Det bliver pillet ud igen, hvis vi får flertal,« siger hun.

Spørgsmålet er, om borgmesteren bør undskylde for sine ord.

»Ja, det synes jeg da. Det skal han selvfølgelig selv gøre op med, men hvis jeg skulle give et råd, så burde han sige til borgerne i Herslev, at det ikke var sådan, han mente det. Hvis det var mig, der havde sagt noget lignende, så havde jeg fortrudt og undskyldt hurtigt. For som borgmester må man forstå, at ord betyder noget,« siger Susanne Eilersen.

Læs også

Byrgesen: »Borgmesteren taler som en mand, der har tabt sutten«

0
Byrgesen: »Borgmesteren taler som en mand, der har tabt sutten«

POLITIK. Udtalelsen faldt i DR’s valgdebat Kandidatfesten, hvor Fredericias borgmester Christian Bro (S) omtalte markerne ved Herslev som »grønne gyllemarker«. Kommentaren har udløst vrede blandt både borgere og politiske modstandere – og en af de mest markante reaktioner kommer fra Borgernes Listes spidskandidat, Karsten Byrgesen.

»Vi har en borgmester, som mange anser for at være meget arrogant. Om han er arrogant, eller det bare er hans stil, det ved jeg ikke. Men at han siger, som han gør, og kalder Herslev for grønne gyllemarker, hvor han hellere vil have vedvarende energianlæg og solceller – det er så langt uden for skiven. Jeg savner pæne ord for at beskrive, hvad jeg føler om den situation. Jeg mener, det er skrækkeligt, at han overhovedet kan sige det. Men det viser jo også, med al ønskelig tydelighed, at han kun vælger at være borgmester for nogle borgere i vores kommune,« siger Byrgesen.

Han mener, at borgmesteren med sine ord vælger mange mennesker fra.

»Han vælger utrolig mange mennesker fra ved at sige, at det er grønne gyllemarker. Og det er jo ikke kun markerne ved Herslev, der er grønne gyllemarker. Det er alle vores marker, der er grønne gyllemarker, som han ikke gider. Han sagde det jo i en debat, hvor jeg deltog,« siger Byrgesen.

Under debatten reagerede flere kandidater, da borgmesteren brugte betegnelsen. Byrgesen fortæller, at han allerede inden havde en klar holdning til, hvordan kommunen burde håndtere planerne for vedvarende energi i området.

»Jeg mener, vi skal lytte til vores borgere. Og der er jo intet som helst i Fredericia, der taler for, at vi skal etablere vedvarende energianlæg. Vi er den kommune i Danmark, der producerer allermest energi. Ørsted – det har vi skabt, ikke? Og så har vi vores raffinaderi, der leverer brændstof, olie og varme. Uden det gik Danmark i stå. Fredericia gør allerede alt for Danmark. Så vi skylder ikke nogen noget,« siger han.

For Byrgesen blev borgmesterens udtalelse et udtryk for, at Fredericia allerede bidrager nok til landets grønne omstilling, og at byen ikke skal bruge mere landbrugsjord på energiprojekter.

»Når borgmesteren lader sig hidse op over, at jeg har en mening om det, og så kommer med et udfald, hvor han siger, at han hellere vil have vedvarende energianlæg end grønne gyllemarker – så falder jeg simpelthen ned af pinden. Det er dér, han er,« siger han.

Byrgesen mener, at det er umuligt at finde pæne ord for situationen.

»Jeg savner pæne ord for at beskrive, hvad det egentlig er. Der findes ikke pæne ord for det. Jeg synes kort sagt, det er skrækkeligt, og det viser, at borgmesteren kun er borgmester for en meget lille klike, som ikke er nærmere defineret. Han er i hvert fald ikke borgmester for natur, for skønhed og for alt det grønne ude i vores skønne natur. Det er han ikke,« siger han.

Borgmesterens kommentar har også sat gang i en debat om tonen i det politiske miljø i Fredericia, men Karsten Byrgesen mener ikke, den siger noget nyt.

»Jeg synes ikke, den fortæller noget, for jeg har fulgt med i, at der lige nu kører en debat i medierne – Danmarks Radio og TV 2 – om, hvor uforskammet det er at være politiker. Og det kan jeg sgu ikke kende. Hvis man sidder som politiker, skal man være klædt på og være robust nok til at kunne tage det,« siger han.

Han mener, at borgmesterens udtalelse ikke handler om den hårde tone, men om respekt.

»Hvis man mener, at borgmesteren taler, som om han har tabt sin sut og er fra forstanden, når han siger det, så er jeg ikke bange for at sige det. Jeg kommer fra et parti, hvor vi siger, hvad vi mener, og vi gør, som vi siger. Jeg mener, det er helt vildt, at han kan sige det. Jeg kan godt forstå, at der i kampens hede kan ryge en finger af pinden, men bagefter må man trække det tilbage. Det har han ikke gjort. Han mener det jo. Han har haft en måned til at trække det tilbage, og det har han valgt ikke at gøre. Så det er selvfølgelig et af de spørgsmål, jeg kommer til at stille ham,« siger Byrgesen.

Han mener, borgmesteren med sine udtalelser kun repræsenterer en del af byen.

»Han viser, at han kun er borgmester for en lille klike i Fredericia. Hvilken del af Fredericia det er, han er borgmester for, det ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke noget uden for centrum af Fredericia,« siger Byrgesen.

Da Christian Bro under debatten sagde, at den måde, der bliver talt på i Fredericia, er »typisk for demokratiet i kommunen i øjeblikket«, afviser Byrgesen, at tonen er problemet.

»Han starter jo selv med at kalde vores bys grønne områder for gyllemarker. Hvad forventer han så? At jeg bare står og kigger ud i luften og tænker: nu har borgmesteren talt, så må jeg ikke sige noget? Selvfølgelig må jeg det. Det er min pligt,« siger han.

Byrgesen understreger, at han ikke frygter politisk uenighed – men at politikere skal turde sige, hvad de mener.

»Jeg kan godt lide den stemning, der er i et politisk forsamlingshus, hvor vi faktisk går lidt til hinanden. Men hvis vi er blevet så pæne og ordentlige, at vi ikke må sige, hvad vi mener, så mister vi noget. Jeg oplever alt for ofte i byrådssalen, at der er for mange, der ikke siger, hvad de mener. De pakker det ind, så man bagefter kan tænke: hold da op, det var pænt sagt – men hvad mente du egentlig? Derfor synes jeg, det er godt at sige tingene, som de er. Og det er borgmesteren jo god til,« siger han med et ironisk grin.

»Han kalder det, vi andre kalder fine grønne marker, der producerer fødevarer til både mennesker og dyr, for grønne gyllemarker. Jeg ved ikke, hvad der foregår i hans hoved. Det er i hvert fald en uforskammelighed at kalde det det,« siger Byrgesen.

Han mener, udtalelsen viser, at borgmesteren prioriterer byudvikling og energiprojekter over hensynet til land og natur.

»Han er her kun for en meget lille del af Fredericia. Det er bemærkelsesværdigt i en valgkamp, hvis jeg må sige det. Men det forklarer måske, hvorfor han handler, som han gør. Han sidder som et af syv medlemmer i bestyrelsen for Trekantområdet Danmark – en forening mellem syv kommuner. De har netop lavet en fællesdel til kommuneplanen, som blev vedtaget imod min stemme. I den står der, at Fredericia ønsker vedvarende energianlæg. Hvordan kan han gøre det? Han burde jo gå hjem og diskutere det med sit byråd, før han går ud og lover det på egne vegne,« siger Byrgesen.

Han kobler også udtalelsen til beslutningen om biogasområdet ved raffinaderiet.

»Det er jo også borgmesteren, der har sat et stort område af ved raffinaderiet til en stinkende biogasfabrik, som skal mødes af hundredvis af lastvogne i døgnet. Det er der ingen, der tør sige ham imod – undtagen mig. Så måske skyldes udbruddet på DR, at han var overpisset over, at han blev stillet til regnskab for sine egne handlinger og dumheder. Men sådan er livet. Og så tabte han sutten. Og så begyndte han at kalde vores bys smukkeste område for gyllemarker,« siger Karsten Byrgesen.

De mest populære former for online underholdning blandt danskerne

0
De mest populære former for online underholdning blandt danskerne

Danskernes fritidsvaner har ændret sig markant over det seneste årti. Hvor biografbesøg og fysiske arrangementer tidligere dominerede, er meget af underholdningen nu flyttet online. Streamingtjenester, gaming og interaktive platforme fylder mere i hverdagen end nogensinde før. Digitale underholdningsformer som f.eks. Swiper casino og lignende platforme udgør en del af det brede spektrum af muligheder, som danskere benytter sig af når de søger afslapning eller social interaktion fra sofaen.

Streaming som den nye tv-tjeneste

Streamingtjenester er blevet synonyme med moderne tv-forbrug. Netflix, HBO Max, Disney Plus og Viaplay konkurrerer om danskernes opmærksomhed, og mange husstande abonnerer på flere tjenester samtidig. Tilgængeligheden til tusindvis af serier og film når som helst på døgnet har ændret måden folk planlægger deres aftener på.

Binge-watching er blevet et accepteret fænomen. Hvor traditionelt tv krævede tålmodighed og ugentlig venten på nye episoder, kan hele sæsoner nu ses på en weekend. Det giver seerne kontrol over deres underholdning på en måde der tidligere ikke var mulig. Danske produktioner som Borgen og Retribution har også fundet vej til internationale platforme, hvilket styrker interessen for dansk indhold både hjemme og ude.

Gaming på tværs af generationer

Gaming er ikke længere forbeholdt unge. Både børn, teenagere, voksne og pensionister finder glæde i digitale spil. Mobilgaming har åbnet døren for en bredere demografi, og spil som Candy Crush eller Wordfeud kræver ingen dyr konsol eller avanceret udstyr. Det gør dem tilgængelige for næsten alle med en smartphone.

Traditionel konsol- og PC-gaming er dog stadig enormt populært. Titler som FIFA, Minecraft og Call of Duty dominerer salgslisterne, og e-sport har udviklet sig til en seriøs branche med professionelle hold og store turneringer. Mange danskere bruger gaming som en måte at socialisere på, hvor vennegrupper mødes virtuelt og konkurrerer eller samarbejder gennem headset og mikrofon.

Interaktive platforme og sociale medier

Sociale medier spiller en central rolle i danskernes digitale hverdag. Facebook, Instagram, TikTok og YouTube fungerer ikke kun som kommunikationsværktøjer, men også som underholdningskilder. Korte videoer, live-streams og influencer-indhold fylder meget i folks scrollevaner. Algoritmerne sikrer at indholdet bliver stadig mere personaliseret, hvilket fastholder brugerne i længere perioder.

Interaktive platforme har også vundet popularitet. Quizzer, online escape rooms og virtuelle koncerter giver mulighed for fælles oplevelser selvom deltagerne befinder sig forskellige steder. Særligt blandt yngre generationer er der en præference for indhold der inviterer til aktiv deltagelse fremfor passivt forbrug.

Podcasts og lydbøger som lydkulisse

Podcasts har oplevet en eksplosion i Danmark de seneste år. Fra true crime og samfundsdebat til humor og personlige fortællinger dækker formatet alle interesser. Mange danskere lytter til podcasts under transport, mens de træner eller laver husarbejde. Det gør mediet fleksibelt på en måde traditionel radio ikke kan matche.

Lydbøger følger samme tendens. Mofibo og Storytel har gjort det nemt at få adgang til tusindvis af titler, og mange vælger lydbøger over trykte versioner på grund af bekvemmeligheden. Især pendlere og folk med lange arbejdsveje har omfavnet formatet som en måde at få læst bøger de ellers ikke ville have tid til.

To udenlandske statsborgere varetægtsfængslet efter tricktyveri i Kolding

0
To udenlandske statsborgere varetægtsfængslet efter tricktyveri i Kolding

KRIMI. De to personer, som onsdag blev anholdt og sigtet for et tricktyveri i Kolding, er fredag den 17. oktober blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet oplyser, at de to sigtede er udenlandske statsborgere, og at sagen blev behandlet ved Retten i Kolding.

Tricktyveriet fandt sted tidligere på ugen, og politiet har i den forbindelse advaret mod omrejsende tricktyve, der opererer i området.

Låge 21: Re-Love: Når julens gaver findes som skattejagt

Låge 21: Re-Love: Når julens gaver findes som skattejagt

0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned. Tempoet skifter, blikkene bliver mere søgende, og mange...
Rocken reddede julen i Fredericia

Rocken reddede julen i Fredericia