5.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

ADPs sekratrietschef lander nyt kommunalt job

0

Charlotte Jakobsen, der senest har været ansat i det kommunalt ejede havneselskab ADP A/S, er blevet ansat i en stilling i Nordfyns Kommune.

Charlotte Jakobsen kommer fra en stilling som sekretariatschef i det kommunalt ejede havneselskab ADP A/S. Tidligere har hun arbejdet syv år i Byrådssekretariatet i Fredericia Kommune, senest som sekretariatsleder. Hun er uddannet som jurist fra Syddansk Universitet og har en diplomuddannelse i ledelse fra University College Lillebælt.

Både i kraft af Charlotte Jakobsens uddannelse som jurist og hendes erfaring fra den kommunale verden, såvel med ledelse som politisk betjening, får Nordfyns Kommune en solidt funderet stabschef.

Kommunaldirektør Morten V. Pedersen ser sin nye stabschef som et rigtig godt match og udtaler:

“Nordfyns Kommune får en stærk stabschef, både fagligt og personligt. Hun har erfaring med de fleste af de opgaver, hun skal løfte i Nordfyns Kommune. Hun har masser af erfaring at trække på og besidder stærke kompetencer, så jeg er ikke i tvivl om, at hun bliver en kæmpe gevinst for Nordfyns Kommune.”

Ansøgningerne er især blevet vurderet ud fra fire kriterier. Det gælder ledelseserfaring, grundigt kendskab til klassiske sekretariatsopgaver, erfaring fra en politisk styret organisation og relevant uddannelse.

I sin rolle som chef for Strategi og Politik vil Charlotte Jakobsen arbejde tæt sammen med den administrative og politiske topledelse og fungere som et vigtigt bindeled mellem stabene og den øvrige organisation. Desuden vil hun samarbejde tæt med direktionen om den fortsatte udvikling af Nordfyn, både som kommune og som arbejdsplads.

Efter en organisationsændring, der træder i kraft fra årsskiftet, vil Strategi og Politik være opdelt i tre afdelinger. Det gælder Fællessekretariatet, Jura og Kommunikation; HR-afdelingen; samt Digitalisering og Teknologi.

Charlotte Jakobsen ser frem til de nye jobmæssige udfordringer.

“Jeg glæder mig meget til at vende hjem til Fyn og blive en del af Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune er en kommune med klare værdier og en tydelig retning, og jeg ser frem til at tage fat på de mange spændende opgaver, der venter”, siger Nordfyns Kommunes kommende stabschef for Strategi og Politik. 

Charlotte Jakobsen er 39 år og er bosiddende i Odense.

Her er der særlig risiko for oversvømmelse

0
(Foto: AVISEN)

Efter at have oplevet kraftige vinde fra stormen Pia, står flere områder i Danmark nu over for en ny trussel: risikoen for oversvømmelser.

Stormen Pia, som nåede sit højdepunkt torsdag aften, har efterladt sig betydelige udfordringer. Selvom vinden stadig kan mærkes fredag morgen, er det nu vandet, der udgør den største bekymring.

Særligt udsatte områder inkluderer regionerne omkring Isefjord og Roskilde Fjord på Sjælland samt Odense Å og det nordlige Fyn. I Hyllingeriis, nær Roskilde Fjord, hvor man tidligere har oplevet alvorlige oversvømmelser fra stormflod, følger man prognoserne med spænding. Her vækker minderne om decemberstormen Bodil fra 2013 særlig bekymring.

Fredericia fortjener at komme i superligaen

0

Han har snøret sine fodboldsnørebånd fra han var ganske lille. Storebror Danny og familien elsker fodbold. Det gør han også. På banen brillierede han mere og mere som årene i gik. Han har prøvet det meste i dansk fodbold; Superliga og 1. division, og så følger han stadig sin klub; FC Fredericia tæt.

Tommy Knudsen blev tilbudt den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie, men i ungdomsårene husker han bedst, at han var med til at sikre VB oprykning til Superligaen. Tommy Knudsen er født i 1982. Han har altid boet i fæstningsbyen, født og opvokset indenfor Voldene, gift med Disirée, som han har tre børn mød. Opvokset i byens centrum, men med skolegang på Skjoldborgvejens Skole og en fritid, der bød på sport, venner og en stor portion fodbold.

– Jeg spillede i KFUM, fra jeg var helt lille. Det betød også mange gode lokalopgør i ungdomsårene. Mine skolekammerater spillede for Fredericia fF. Jeg husker tydeligst i 1996, at vi var i samme pulje i Mesterrækken. Vi mødtes i den første kamp på den dag, hvor der var Kemira-udslip. F’erne vandt 1-0 på bane 1. Returkampen vandt KFUM 2-0 efter en lækker kasse af mig, siger Tommy og griner.

På det daværende KFUM-hold var blandt andet Johnny Thomsen, og sammen med andre dygtige spillere var KFUM et stærkt hold dengang.

– Vi var konstant på træningslejr husker jeg, og det var rigtig godt for os socialt, men når vi taler om Johnny, så var han en lille knægt dengang, så hvert andet år, når vi var yngste årgang, spillede han på andetholdet. Jeg spillede på midtbanen sammen ham. Han var arbejdsmanden, og så lavede jeg det kreative.

Så gik turen til Vejle Boldklub, og der fik han også nogle af de største oplevelser i hans fodboldkarrier.

– Skiftet kom i stand et par dage før min fødselsdag i 1998. En træner fra Vejle ringede til min mor, mens jeg ikke var hjemme. Min far hentede mig på en rasteplads i Middelfart, og så fortalte han, at VB havde ringet og jeg skulle kontakte dem, når jeg kom hjem. Vi talte frem og tilbage i nogle timer, og det endte med vi mødtes på banegården i Vejle, hvor vi kørte af sted til et stævne i Lyngby og var der i fem dage. Undervejs spillede vi nogle kampe, og vandt blandt andet 4-1 over B1903 og jeg lagde op til alle målene. Det fik træneren til at kalde mig til samtale og sagde vi skulle finde ud af noget, siger Tommy.

Tommy var splittet omkring tilbuddet. Han havde svært ved at fortælle om det til barndomsklubben KFUM, men med VB bankende på døren på den anden side var det en speciel situation.

– Stig Pedersen (direktør i FC Fredericia red.) kaldte mig ind på kontoret og tilbød mig den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie. Min mor sagde jeg måtte sige fra, hvis det var VB, jeg ville. Jeg endte med at skifte til Vejle, hvor jeg lavede tre mål og otte assists mod gode hold. Vi spillede mod blandt andet Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen fra AaB. Vi spillede et flot efterår i 1998, men i foråret 1999 sad jeg på bænken, da vi kom op og spille med årgangen ældre end mig, forklarer Tommy

– Fra 2002-12 levede jeg af fodbold. Vi rykkede op i Superligaen i sidste runde, da vi slog Esbjerg, og det var helt vildt. Med fem kampe tilbage var vi otte point efter andenpladsen, men vi endte med at hente Frem og Køge. På Esbjergs-hold var kendte spillere som Jess Thorup, Michael Hansen og Simon Karkov. Hele stadionet var rødt med Vejle-fans derovre. Jeg startede inde i kampen, kan jeg huske. I maj fik jeg debut, efter jeg havde fået rødt kort i min sidste ynglingekamp og skulle afsone karantæne. Vi vandt kampen mod Esbjerg 4-2 og banen blev invaderet af fans, fortsætter han.

Han husker tiden, som fantastisk, men ville ønske, at han havde nydt det lidt mere. Når man tager skridtet fra ungdomsfodbold til at repræsentere landsholdet og spille i Superligaen, er det en monumental forandring. Man skifter fra lokale baner til at stå ansigt til ansigt med topatleter på nogle af de mest hædrede stadions, hvor hvert skridt og hver dribling bliver observeret af tusindvis.

– Det var stort. Det var stort at spille på ungdomslandsholdene, det var stort at spille Superliga. Det var stort at stå overfor de store spillere på de store stadions. Jeg kan huske en oplevelse på Brøndby Stadion, hvor jeg slet ikke kunne høre, hvad min sidekammerat sagde, så meget larmede deres fans. Det var en speciel oplevelse. Det må være fedt med sådan en opbakning. Det mærker man virkelig på banen.

I 2006 tog Tommys fodboldkarriere en ny drejning på grund af en alvorlig ankelskade.

– Jeg kom ikke tilbage på det niveau, som jeg havde inden skaden. Jeg var røget på Danmarksserieholdet, som jeg var med til at rykke op i 2. division. I februar kontaktede Stig Pedersen mig, og jeg var selv blevet prikket på skulderen om, at VB ikke ville forlænge. I maj tilbød de mig faktisk en ny kontrakt, og Kolding, som havde Johnny Mølby som træner, ville også have mig, men mavefornemmelsen sagde FC Fredericia, hvor jeg ville blive en vigtig del af holdet,” forklarer Tommy og fortsætter:

Stig Pedersen lokkede med det nye stadion og omgivelserne. Det endte med at være et godt match. I Fredericia blev Tommy hurtigt en central skikkelse, ikke kun på holdet, men også i klubbens dna.

– Det fede var, at jeg gik direkte ind på holdet og var en profil fra start. Jeg havde nogle gode sæsoner i klubben, hvor den første nok var den, hvor jeg havde størst personlig succes. Jeg vendte retur til et Fredericia-hold en ny ånd og en ny optimisme omkring klubben. Der skete meget i de år. Det var en ny tid. Nye og flere sponsorer kom til, omgivelserne blev bedre og bedre. Vi var jo også tæt på at rykke op, husker Knudsen og uddyber:

– I alle mine år i klubben spillede vi i den gode ende af 1. division, og i 2010 var vi tæt på at rykke op, da vi missede i sidste øjeblik i Kolding. Vi havde fået at vide kort før kampen, at vores træner Peter Sørensen skiftede til AGF, men det påvirkede os ikke. Vi var klar og ville vinde. Det vil man hver gang som fodboldspiller. Vi havde den samme gode indstilling som i andre kampe. Det glemmer mange nok. Vi vandt også mange andre kampe heldigt i den sæson, det var marginaler, og heldet svigtede os i Kolding. Jeg driller stadig Søren Møller Phillip, som jeg faktisk arbejder sammen med i dag i Sydbank. Han fik jo en frispilning fra mig i feltet, som han skulle have sat ind, men det gjorde han ikke. Sådan er det også at være fodboldspiller. Vi gjorde vores bedste.

En diskusprolaps i 2011 satte en stopper for Tommy Knudsens tid i FC Fredericia. Kontrakten løb ud og blev ikke forlænget.

– Jeg fik også en fiberskade i maven. Den gjorde, at jeg endte med at tage med på Spillerforeningens tur for klubløse spillere. Jeg kom hjem fra turen og blev tilbudt en kontrakt i FC Fyn, der var en fed klub. Jeg var ærgerlig over, at jeg kun fik et halvt år hos dem, men jeg fik en ny diskusprolaps efter en duel med Rasmus Festersen og så besluttede jeg, at det var slut.

I dag følger han FC Fredericia tæt, og han mener også klubben fortjener at komme op.

– Allerede dengang mente jeg, at Fredericia fortjente at komme med i det fine selskab. Alle muligheder var der, og klubben har været tæt på mange gange. Når det er sagt, så gør FC Fredericia det virkelig godt. Klubben har gode spillere, en god spillespil og som jeg ser det; en god træner, som man kan være glade for. Jeg hørte også selv, da jeg spillede, hvorfor vi ikke ville det mere, og det møder jeg stadigvæk, når jeg hører folk tale om fodbold og Fredericia, men der må jeg slå fast: Alle fodboldspillere vil vinde. Det ville vi også og det vil FC Fredericia også nu. Jeg under virkelig byen og holdet kommer i Superligaen, slutter Tommy Knudsen.

FHK møder GOG i pokalsemifinalen 

0

Der er netop trukket lod til pokalturneringens Final4. FHK møder GOG i den første kamp.

FHK vandt 26-22 i kvartfinalen Skanderborg AGF.

Efter Aalborgs sejr mod Skjern blev der trukket lodtrækning live i Jutlandee Bank Arena i Aalborg.

Der stod Niklas Landin for lodtrækningen på live-tv.

Først trak Landin GOG, og siden Bjerringbro-Silkeborg som hjemmehold i de to semifinaler. Dernæst kom FHK op som modstanderen for GOG i semifinalen, og i den anden semifinale mødes dermed BSH og Aalborg.

Ung komet sendte FHK til Final4

0

Unge Jonas Kruse kom ind for FHK, da profilen Kristian Stoklund måtte udgå med en skade. Kruse greb chancen, og endte med at blive en åbenbaring i angrebsspillet, og det endte med at sikre FHK en sejr på 26-22 mod Skanderborg AGF Håndbold i pokalkvartfinalen. Dermed er FHK klar til Final4 for første gang i klubbens historie.

I sidste sæson hentede FHK deres første sæt medaljer i ligaen i 43 år, og nu var det tid til at skrive ny håndboldhistorie. FHK har som målsætning at være en fast bestanddel af Final4, og for at komme den sidste vej krævede det en sejr mod Skanderborg AGF Håndbold i kvartfinalen, der skulle afgøre, om målsætningen lykkes i denne sæson.

Rammerne var sat i thansen Arena med  2.165 tilskuere, der far start lagde et voldsomt tryk på gæsterne. Hovedparten af tilskuerne kunne løfte armene over hovedet efter otte minutter, hvor stillingen var 2-0 til hjemmeholdet, der kunne se et usammenhængende angrebsfejl fra Skanderborg AGF.

På den anden side ramte FHK den heller ikke i skabet i angrebe. Junior Scott var dyr med tre afbrændere i de første ti minutter, og pludselig var gæsterne i front 4-3 efter 16 minutter. Opturen for gæsterne fortsatte, da Salah Boutaf havde store redninger i målet, der var med til at give gæsterne en overraskende føring på 7-10 efter 23 minutter.

Kort tid efter tog kampen en drejning, der fik stor betydning. Ind i FHK-målet kom Thorsten Fries efter, at Sebastian Frandsen havde startet kampen i kassen, men kun have haft to redninger på ti forsøg. Samtidig blev Jonas Kruse sendt på banen, da Kristian Stoklund udgik med en skadet skulder.

Begge indskiftninger blev essentielle. Først kom Kruse i fokus, da han i første aktion trak et direkte rødt kort til gæsternes Jonathan Mollerup, som tacklede ham i hovedet. Efter et video-tjek af dommerne Mads Hansen og Jesper Kirkholm Madsen blev det røde kort fundet frem. En markant svækkelse af gæsterne, der har Mollerup som eneste venstrehåndede højre back.

Kruse spiller normalt på FHK’s 2. divisionshold, men det var ikke til at se. Den unge playmaker skød sig ind i FHK-hjerterne med det ene mål efter det andet .Stillingen var 9-12 med et par minutter tilbage af første halvleg, men det blev der ændret på.

Mål af Jonas Kruse, Kasper Young og Anders Martinusen ændrede på det. Sidstnævnte efter, at Skanderborg AGF havde smidt bolden væk i syv mod seks med ti sekunder tilbage af første halvleg. Martinusen bevarede overblikket, og sendte bolden i tom kasse, hvilket sikrede, at FHK gik til pause med uafgjort 12-12.

I anden halvleg bragede FHK videre, og det var fortsat med Thorsten Fries og Jonas Kruse i spidsen. Fredericianerne bragede videre, og kom foran 16-13, og fra da så de sig ikke tilbage. Ligemeget hvad Skanderborg AGF gjorde kunne de ikke svare igen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De havde mere end svært ved at score, og det røde kort til Mollerup endte med at få kampafgørende betydning sammen med Jonas Kruse, der gik på vandet angrebsmæssigt. Netop et mål af Kruse sendte FHK på 20-16 med 12 minutter igen, og det fik Nick Rasmussen til at forlange timeout for tredje gang, men lige lidt hjalp det.

Gæsternes keeper, Salah Boutaf, havde enkelte redninger, der forhindrede FHK i at trække helt fri, men gæsterne kom aldrig tæt på, og derfor endte FHK med at booke billetten til Final4, der afvikles i Jyske Bank Boxen den 17.-18. februar.

FHK endte med at køre en sikker sejr hjem på 26-22, hvor unge Kruse endte med at blive kåret til kampens spiller efter seks mål på syv forsøg, der var med til at skrive et nyt kapitel i Fredericia Håndboldklubs historie.

Live: FHK jagter drømmen om Final4

0

FHK spiller torsdag klokken 18:30 pokalkvartfinale på hjemmebane mod Skanderborg AGF Håndbold. Vinderen af kampen kvalificere sig til Final4-stævnet, der afvikles i Jyske Bank Boxen. Lykkes det FHK at få drømmen opfyldt? Følg med og få svaret.

Metrolog: Færden udenfor kan være farlig

0
original fil: COLOURBOX8098418.JPG

Vindstyrker på over 44 meter per sekund er blevet registreret, hvilket udgør en betydelig fare for dem, der færdes udendørs, ifølge TV 2’s meteorolog Andreas Nyholm.

– Hvis man befinder sig i et område med potentielt løse objekter, som for eksempel juledekorationer eller tagsten, er det yderst risikabelt. I sådanne tilfælde anbefaler jeg stærkt at blive indendørs, udtaler han.

Martin Vendelbo, Brigadechef ved Beredskabsstyrelsen, støtter denne holdning.

– Min foretrukne løsning ville være, at folk undgår at befinde sig i farlige områder. Det frustrerer mig at høre om personer, der ignorerer anbefalinger fra myndighederne, siger han.

Fans suger luft ind før brag

0

Det summer af håndbold i Fredericia. Siden klokken 16 har Fredericia Håndboldklubs fanklub, HK Ultras, været i hallen og lavet forberedelser til dagens kvartfinalebrag i pokalturneringen. Nu suges der luft ind.

Det har hængt i luften hele ugen, og klokken 18:30 kulminerer det. 7000 i Fredericia har emmet af håndbold, og siden klokken 15:00 har de mest inkarnerede, stemningsskabende fans varmet op på værtshuset Sidesporet, hvor de har fået noget til ganen og har smurt stemmerne, inden der venter et inferno i thansen Arena.

I thansen Arena har øvrige medlemmer af fanklubben gjort klar siden klokken 16. Frivillige gerninger skulle udføres for FHK, og så skulle fanområdet gøres klar til kamp. Det tog en lille times tid, og så var det tid til at få en kold øl eller to, og drille modstanderne, Skanderborg AGF.

På halgulvet har frivillige også været i gang i flere timer. De har sat bandereklamer op og klistret gulvreklamer på med de sponsorer, der skal være på halgulvet med deres reklame. I baren er de frivillige også klar og har skænket de første fadøl.

Siden 16:30 har FHK’s sponsorer været samlet i ADP Loungen, der er fyldt til randen. Og i dagens anledning er det med en særlig gæst. Landstræner Nikolaj Jacobsen har meldt sin ankomst og sidder med til bords, og skal for første gang i sæsonen, så vidt vides, overvære en FHK-kamp på hjemmebane.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Klokken 18:30 skal slaget stå på banen, og kampen kan følges live i tekst på AVISEN fra klokken 18:10.

Forhøjet vandstand kan udløse præventive strømafbrydelser

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

På bagkanten af stormen Pia følger forhøjet vandstand i TREFOR El-nets forsyningsområde Nord for Lillebælt. Derfor er der risiko for, at TREFOR El-net vil foretage præventive strømafbrydelser hos op mod 70 kunder for at beskytte elnettet mest muligt.

– Hvis vandstanden viser sig at blive bare lidt højere, end prognoserne siger lige nu, så vil vi være nødt til at afbryde strømmen præventivt i nogle få områder. Det gælder især Vejle Havn og kystområdet ned til Brejning, hvor op til 70 adresser kan blive afbrudt. Det ligger lige på grænsen, og vi håber på at kunne undgå at afbryde strømmen, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

Holder DMI’s prognoser stik er der formentlig ikke behov for, at TREFOR El-net laver præventive strømafbrydelser. Skulle vandstanden blive højere end DMI’s prognose, er der stor risiko for, at vandet vil påvirke elnettet flere steder på kyststrækningen fra Vejle ned til Fredericia og den nye Lillebæltsbro.

TREFOR El-net vil om nødvendigt foretage de første præventive afbrydelser i løbet af fredag formiddag og eftermiddag i takt med at vandet stiger. Vandstanden ventes at toppe fredag aften omkring klokken 20.

Vil undgå kortslutninger

Under stormfloden i oktober gjorde TREFOR El-net sig gode erfaringer med præventive strømafbrydelser. Derfor tøver netselskabet heller ikke med at gør det samme denne gang.

– Strøm og havvand er en rigtig dårlig kombination, og vores erfaring fra tidligere på året viser, at det er en fordel at afbryde præventivt, fordi vi dermed undgår, at vores anlæg kortslutter og får store skader. På den måde kan vi forhåbentlig genetablere forsyningen hurtigere, siger Per Sørensen.

TREFOR El-net har beredskabet klar, så man kan begynde arbejdet med at genforsyne eventuelt afbrudte kunder fra lørdag morgen. Men har der været saltvand i anlæggene, så kan det dog være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed.

– Når vandet trækker sig tilbage, skal vi have de ramte anlæg renset og tørret, og udbedre eventuelle skader, inden vi igen kan koble strømmen til. Det kan desværre tage noget tid, men målet er, at alle kunder har strøm igen inden jul, siger Per Sørensen.

På trefor.dk kan du følge udviklingen og se, hvor elforsyningen er påvirket, ligesom TREFOR El-net løbende orienterer via det sociale medie X under profilen ”TREFOR Driftovervågning”.

Bo Hansen pensioneres efter 48 år som kølemontør

0

Bo Hansen går på pension efter 48 år som kølemontør. Han var i 42 år hos Midtjysk Køleservice, som Helmut Jacobsen stod i spidsen for. Siden kom han til PJ Køleteknik, som Helmuts søn Per Jacobsen, er indehaver af. Torsdag blev der taget afsked med Bo Hansen, der har været en stor del af de to virksomheders historie.

Torsdag var en speciel dag for Bo. Efter 48 år som kølemontør, først hos Midtjysk Køleservice, og i de seneste seks år hos PJ Køleteknik.

– Tingene er blevet lidt mere moderne, end da jeg startede, men der har ikke været to dage, der er ens, siger Bo Hansen med et smil.

Det hele startede i 1975 hos Midtjysk Køleservice, og så kom skiftet til PJ Køleteknik, og der er en god grund til, at der ikke er blevet til flere arbejdspladser.

– Det har været gode steder at arbejde. Det er lidt ligesom at være i en familie. Jeg har altid haft det godt begge steder, og fortryder ikke, at jeg ikke har været flere steder, siger Bo.

Nu venter der så et otium for Bo Hansen. Hvad det præcis byder på, har han svært ved at forestille sig endnu.

– Det kan være, at jeg skal ud at rejse lidt, men jeg har ikke noget planlagt. Jeg har også lidt have og noget derhjemme, der skal passes, forklarer Bo.

Én ting, som Bo nu kommer til at nyde, er dog, at han fremover ikke skal arbejde om sommeren.

– Det var et mareridt om sommeren nogle gange, der har jeg jo altid skullet arbejde. Det slipper jeg for nu, siger Bo Hansen og griner.

Torsdag har den stået på reception, og det var en omgang med følelserne uden på tøjet.

– Det var vemodigt. Det er mennesker, jeg holder af, og et arbejde, jeg har haft i mange år, som jeg nu ikke skal have mere. Jeg vil dog stadig komme forbi kontoret, slutter Bo Hansen.

Bo Hansens karriere som kølemontør strækker sig over næsten et halvt århundrede, et vidnesbyrd om hans dedikation og ekspertise inden for sit fag. Begyndende sin rejse i 1975 hos Midtjysk Køleservice, afspejler hans lange tjeneste en dyb forståelse og tilpasningsevne til en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer over årene. Hans tid hos PJ Køleteknik, der kulminerede med en afskedsreception, markerer afslutningen på en æra, hvor han ikke blot bidrog med sit håndværk, men også opbyggede stærke, familieagtige bånd på arbejdspladsen, hvor han i dag efter 48 år som kølemontør takker af på arbejdsmarkedet.

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi med travl døgnrapport

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi...

0
Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel...