Vidner melder om to mulige gerningsmænd, der er løbet fra et tyveri i en varebil på Martinsvej i Fredericia.
Natten til i dag klokken 04.27 får Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om tyveri fra en varebil. Fra varebilen er der stjålet værktøj.
Som sagt har vidner set to mulige gerningsmænd løbe derfra i sydgående retning på Martinsvej.
På Grejsdalsvej i Vejle er en kvinde i 40’erne blevet sigtet, efter hun kørte spirituspåvirket fra politiet i en eftersættelse.
Køretøjet påkører et vejskilt, og det resulterer i, at nogle sten rammer kørebanen, så da en af politibilerne kører over stenene, punkterer et af dækkene. Derudover nåede kvinden også at påkøre en anden patruljevogn, inden hun ramte skiltet.
Kvinden venter nu svar på hendes promilletest, der skal vise hvor høj hendes promille var under spirituskørslen.
Kun konkrete handlinger og varig ændret adfærd skaber de forandringer vi, som samfund og som borgere i samfundet, har brug for, både på kort og lang sigt. Ønsket om status quo og en nej-sigende opposition er ikke det, vi har brug for. For i en verden, der konstant forandrer sig, må vi beslutte og handle hurtigere end verden omkring os, hvis vi ønsker et bedre liv, et bedre samfund og selv ønsker indflydelse på forandringen. Det handler denne uges artikel om.
Det er fint med demokratiske samtaler, inddragelse og positive dialoger. Det er vi selv stærke fortalere for, som også vores debatter og mange artikler om det ønskede samfund er holdt og skrevet med baggrund i og udtryk for. Men hvis de demokratiske samtaler ender ud i ingenting og intetsigende beslutninger eller overlades til andre eller andet, så gør de kun ondt værre. Så bliver de en trussel mod selve demokratiet og det velfærdssamfund, som på mange områder stadig er godt og skal videreføres, men som også på mange områder nu halter bagefter den udvikling, som vi ser omkring os, og den udvikling, som vi egentligt ønsker os.
Vi savner en forandringsledelse, som omfavner alle samfundsborgere. En forandringsledelse, der skaber konkrete forandringer og resultater, og som kan ses, høres og mærkes. Det gennemsyrer hele samfundet, og som går i en fælles bæredygtig retning, baseret på det bredest mulige politiske flertal. Og det har den nye flertalsregering, så det er bare med at komme i gang – kære politikere. Og som vi har skrevet før – det kan ikke gå for hurtigt, og vi giver gerne et par forslag med på vejen.
Forandringsledelse
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan ledelse af forandringer gennemføres. For grundlæggende er den menneskelige hjerne ikke særligt glad for forandringer. Hjernen elsker vaner og gentagne mønstre, et forenklet verdensbillede, og foretrækker at agere i bevidsthedens system 1, som Daniel Kahneman skriver om i bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”.
Det betyder, at når vi vil lave og lede konkrete og robuste forandringer, så er en af de første ting, vi må gøre, det er at forberede alle involverede og berørte parter og borgere på den kommende forandring. Den forberedelse skal gennemføres, så de er klar, uddannet og forberedte til at blive og være aktive medskabere af og ambassadører for forandringen. Ideelt set, bør det ske samtidig med, at vi fastsætter de forandringsmål, som vi ønsker at nå, og hvordan vi ønsker at nå forandringsmålene. Derfor er tidligst mulig involvering af alle parter i planlægning og gennemførelse af forandringer utrolig vigtig, og involveringen er en forudsætning for forandringers succes. Det skal være og opleves som en holdindsats af hele samfundet, så det ikke kun bliver forankret i en snæver kreds omkring en isoleret magtelite. Jo større forandring, jo vigtigere.
Regeringen kunne med fordel have sat denne involvering af relevante parter og aktører forrest og ikke bagerst i det ellers udmærkede regeringsgrundlag. Så havde oppositionen måske også læst det, inden de to til orde som de gjorde umiddelbart efter fremlæggelsen.
Meget mere kan siges om GOD FORANDRINGSLEDELSE, for med en verden i konstant forandring, skal forandringsledelse være en helt naturlig og integreret del af den daglige GOD LEDELSE. Det gælder både i den private og offentlige sektor, hos trepartsforhandlerne, NGOer og foreninger, i familierne og helt personligt. Men det må vente til en anden god gang. Der er nemlig stadig meget mere ledelsespotentiale at hente her. Det peger vores egne ledelseserfaringer tydeligt på.
Forandringsprocessen
Det er vigtigt at selve forandringsprocessen kommer godt i gang. Her trækker vi bl.a. på vores tidligere fremsatte idéer om visionsprocesser. Her vil vi nævne fire pointer, som er afgørende for forandringsprocessens succesfulde forløb.
For det første skal forandringsprocessen ske hurtigere end verden omkring os forandrer sig. Ellers bliver (eller forbliver) vi aldrig frontløbere og rollemodeller for verden omkring os, hvilket er afgørende for det danske velfærdssamfunds beståen og udvikling.
For det andet skal forandringsskridtene vi tager, skridt for skridt, ikke være større end de er lette og hurtige at tage. Derved kommer vi godt fra start, indledende små succeser bliver hurtigt til større og større, og det er lettere at få alle samfundsborgere med og tage ejerskab til forandringerne.
For det tredje skal forandringsprocessen undervejs revurderes ved passende lejligheder. Er målet og retningen stadig relevant, eller skal de justeres? Skal nye ting sættes i gang eller skal takten i de skridt, som vi har planlagt, justeres? Derved bliver det en dynamisk evolutionær forandringsproces – en iterativ proces, hvor vi kontinuerligt revurderer de igangsatte og fremtidige forandringstiltag, ud fra den foranderlige verden vi lever i.
For det fjerde skal forandringsprocessens forløb og aktuelle indhold kommunikeres ud og italesættes undervejs, massivt og kontinuerligt. ”Talk the Walk” and ”Walk the Talk” – ”Sig hvad du gør og hvorfor” og ”Gør det du siger” er den meget simple recept for GOD FORANDRINGSKOMMUNIKATION. Men det er ikke enkelt, for kommunikationen og interaktionen mellem alle involverede og påvirkede af forandringer i verden må betragtes som selve limen, der holder forandringsforløbet sammen og gør ledelsen heraf mulig. Det vender vi også gerne tilbage til.
Næste debat
Vi glæder os til første debataften torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 på Zoom. Temaet afslører vi omkring den 15. januar, når vi har mere styr på årets mange mulige temaer.
Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og forslag til aktuelle temaer, som vi kan tage op til en god demokratisk debat.
Da DMI varsler storm over Danmark i dag søndag den 15. januar, reducerer vi togtrafikken for at gøre den mere robust i forhold til vejrliget. I Jylland fra omkring kl. 09.00 og på Sjælland fra omkring kl. 12.00.
– Da stormen kan medføre væltede træer og øvrige genere for togtrafikken, kan der udover de planlagte ændringer opstå forsinkelser og akutte aflysninger, oplyser DSB, der dog forventer normal drift mellem landsdelene.
– Vi forventer normal drift mellem landsdelene med InterCity- og InterCityLyn. InterCityLyn+ er aflyst mellem CPH Lufthavn og Aarhus H i begge retninger.
Det er DMI, der varsler storm i store dele af landet.
– Der er varsel om forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den centrale del af Vestkysten. Desuden er der varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke i store dele af landet. Et lavtryk over den nordlige del af Nordsøen bevæger sig mod øst og ventes at ligge syd for Oslo i aften. Syd for lavtrykket tiltager vinden, og sidst på formiddagen når det kraftigste vindfelt Vestkysten, hvorefter det fortsætter mod øst og når Bornholm i aften. Derfor har vi udsendt DMI varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet gældende fra kl. 9 i Jylland og på Fyn, og fra kl. 14 på Sjælland og Bornholm, skriver DMI og fortsætter:
– Den kraftige vind presser vand fra Nordsøen ind mod Vestkysten, og derfor er der udsendt DMI varsel for forhøjet vandstand gældende fra tidligt søndag morgen. Ved de to højvande søndag forventes ved:Vadehavet 2.4 – 2.9m over normal vandstand (DVR).Centrale Vestkyst 1.9 – 2.2m over normal vandstand (DVR). Ud over vind ventes der at komme en del byger indtil mandag morgen, og den megen regn i kombination med forhøjet vandstand giver risiko for oversvømmelser fra vandløb.
Aarhus H – Fredericia – Esbjerg
Regionaltogene mellem Aarhus H, Fredericia og Esbjerg er aflyst.
– Rejser du til og fra Hedensted standser andre tog end normalt. Rejser du i retning mod Aarhus H kan du i stedet benytte InterCity-tog, der standser ekstraordinært. Mod Fredericia standser InterCityLyn-tog ekstraordinært, oplyser DSB, der har sat togbusser ind til rejsende fra Brejning og Børkop.
– Rejser du til og fra Brejning eller Børkop kører vi Togbusser. Busserne kører i minuttal 55 fra Vejle og minuttal 15 fra Fredericia. De lokale tider for din station kan du finde på Rejseplanen, imens man ekstraordinært kan oppe på Intercity-togene fra Taulov:
– Rejser du til og fra Taulov, Brørup, Holsted og Gørding standser InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg ekstraordinært, samtidig forventer DSB normal drift mellem Odense og Fredericia.
Tog til og fra Tyskland
DSB forventer normal drift mellem København og Hamburg. Togene mellem Aarhus H og Hamburg er aflyst mellem Aarhus H og Fredericia.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted søndag den 15. januar. Vi opdaterer Rejseplanen løbende.
Her holder Togbussen:
Værd at vide, når vi kører Togbusser
Erhvervsministeren Morten Bødskov besøgte for nyligt Danrobotics i Middelfart. Her fik AVISEN chancen for at tale med direktøren for henholdsvis Danrobotics og ABB Danmark.
– Det er positivt at høre ministerens ønske om at fokusere på erhvervsskolerne og uddannelse. Vi har hårdt brug for teknisk personale, hvis vi skal nå målsætningerne i den grønne omstilling. Så skal der mange flere hænder til, siger Bjarne Tvede, Administrerende direktør i ABB Danmark.
Under besøget fortalte begge ledere livligt om deres virksomheder og hvordan det stod til på markedet anno 2023. De var begge positivt stemte, men kom dog med et par opfordringer til ministeren.
– Der er en masse ting, man ikke kan kan gøre så meget ved i forhold til mikrochips og så videre, men det er en udfordring, fordi vi kan jo ikke lukke et projekt. Vi har projekter, der er normalt tager tre måneder at køre igennem Det kan tage op til ni måneder til et år nu, og i den tid binder vi noget kapital, fortæller Bodil Holmelin, COO for Danrobotics.
Efterfølgende understregede de vigtigheden af tiltag, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder.
– Mit hjerte banker for små og mellemstore virksomheder, så det er selvfølgelig vigtigt for mig, at der bliver sat nogle tiltag i gang på det område. Der synes jeg da, at der både var noget i gang, men også, at de fortsætter med nye de tiltag. Det er meget positivt at høre, sagde Kim Koertsen, direktør for Danrobotics.
Erhvervsministeren lovede at tage deres bekymringer og udfordringer med sig tilbage til regeringen og arbejde på at finde løsninger, der kan hjælpe virksomhederne med at overkomme deres udfordringer.
Læs også
Nordjyllands politi modtog lørdag aften kl.22.50 anmeldelse om en livløs mand, ved biblioteket beliggende på Rendsburggade i Aalborg
Mandspersonen blev kort efter erklæret død, og den umiddelbare besigtigelse af manden viste svære skader på kroppen, hvilket indikerede, at han var blevet udsat for en forbrydelse.
I forbindelse med den indledende politimæssige indsats i – og omkring – gerningsstedet, foretog Nordjyllands Politi kort efter anholdelse af to mænd og en kvinde. De tre anholdte er i alderen 31, 37 og 41 år gammel. Vicepolitiinspektør Sune Myrup oplyser:
– Vi er massivt tilstede i området omkring Rendsburggade, Nytorv og Østerbro, og det vil vi være det meste af natten, mens de tekniske undersøgelser på gerningsstedet pågår.
Der ligger et stort efterforskningsarbejde foran os, hvor vi skal forsøge at klarlægge hele hændelsesforløbet både før og efter forbrydelsen”, oplyser Sune Myrup. Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer for nuværende, men forventer at kunne oplyse mere i løbet af søndagen.
Noah Lykkegaard går til dagligt i 6. klasse, og i fritiden spiller han fodbold i FC Ungdom. Det betyder, at han kan blive tilknyttet Fredericia Eliteidræt, hvis han søger ind i en talentklasse på Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé. Mulighederne hørte Noah om på et informationsmøde, hvor omkring 150 var mødt op.
Skolegangen har Noah pt. på Kirstinebjerg Skolen afdeling Indre Ringvej, men til sommer skal han skifte skole, da den kun går til 6. klasse. Det naturlige ville være at blive i Kirstinebjerg-distriktet og tage hen til skolen på Havepladsvej, men for Noah kan der opstå en anden mulighed.
Da han spiller i FC Ungdom vil han kunne blive optaget i en talentklasse på Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé, hvilket rent praktisk vil betyde, at han to gange ugentligt vil være til morgentræning. Dertil kommer det, at der tages særligt hensyn med lektier og fravær, hvis man skal til stævner, der vil gå udover tiden i skolen.
Alt det og mere fortalte blandt andet Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt om på informationsmødet, der blev afholdt i thansen loungen på Monjasa Park.
– Man skal have tålmodighed og sociale egneskaber og skal kunne begå sig, og have modstandskraft, og kan man håndtere at tabe og har vilje og disciplin? Vi kigger på det hele og det gør klubberne også, sagde Keld Vestergaard blandt andet.
Efter oplægget fra blandt andet Vestergaard var der mulighed for at gå rundt til forskellige klubber og tale med dem. For Noah Lykkegaards vedkommende talte han med talentchef i FC Ungdom, Stephan Nyrup. Efterfølgende talte AVISEN med Noah.
– Du vil kunne komme lidt længere med din sport, end hvis du ikke går på en skole, der ikke tager det så seriøst, svarer Noah på spørgsmålet om, hvordan det vil være at blive tilknyttet en talentklasse.
Efter informationsmødet er Noah blevet klogere på, hvad det indebærer at skulle gå i en talentklasse. Hvorvidt han søger ind eller ej er ikke helt afgjort.
– Men jeg er blevet mere for, siger han.
Pt. spiller Noah Lykkegaard fodbold i FC Ungdom, men fremtiden er ikke noget, som han bruger tid på at tænke over.
– Lige nu tænker jeg ikke så meget over hvad jeg skal om fem år. Jeg føler det er bedst jeg lever i nuet, og fokuserer på det fodbold jeg har nu, og den skole jeg skal gå på om et halvt år, fortæller Noah.
Skulle muligheden byde sig for at blive professionel vil Noah dog ikke tøve. På fodboldbanen spiller han selv langt fremme på banen, og når der ses fodbold i tv’et med de professionelle er det et særligt et idol.
– Jeg kan godt lide Lionel Messi, slutter Noah Lykkegaard.
Ny rapport viser, at Mette Frederiksen fik det krisevalg, som hun lagde op til ved valgudskrivelsen. Det blev især krisen i sundheds- og plejesektoren samt energikrisen, der kom til at præge valgkampen – mens et emne som ’flygtninge og indvandrere’, der i mange år har domineret danske valgkampe, fyldte minimalt i dækningen.
Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet har i samarbejde med TV 2 og Infomedia overvåget og analyseret mediedækningen af folketingsvalgkampen 2022. Det blev til løbende analyser under valgkampen, og i dag udkommer så en samlet rapport, der går i dybden med valgkampen som helhed.
Rapporten tegner et billede af en valgkampsdækning, der blev domineret af statsministeren og den dagsorden, hun satte. Fx viser rapporten, at Mette Frederiksen (S) fik 31 procent af den samlede omtale af partiledere i valgkampen. Et stykke efter kom Lars Løkke Rasmussen (M) med 14 procent, Søren Pape Poulsen (K) med 12 procent og Jakob Ellemann-Jensen (V) med 11 procent. Partilederne fra to af landets grønne partier, Sikander Siddique (FG) og Franciska Rosenkilde (Å), fik derimod begge blot 1 procent af omtalen.
– Statsminister Mette Frederiksen kom i den grad til at løbe med omtalen. Det gjorde hun, fordi hun havde tid til at planlægge sin kampagne, og fordi der var to borgerlige statsministerkandidater og en Lars Løkke Rasmussen i hopla. Dermed var der ikke som sædvanligt én kandidat til at tegne den samlede opposition men hele tre, som medierne skulle dele opmærksomheden i mellem, udtaler professor Mark Blach-Ørsten, der er en af forfatterne til rapporten.
Kriser i centrum
Hvor folketingsvalget 2019 blev døbt klimavalget, så trådte folketingsvalget 2022 i karakter som det krisevalg, Mette Frederiksen også betonede ved valgudskrivelsen, hvor mange konkurrerende kriser kæmpede om opmærksomheden.
– Krisen i sundheds- og plejesektoren blev den mest omtalte af de kriser, som statsministeren ridsede op ved valgudskrivelser, siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, der er den anden forfatter til rapporten.
– Dette blev også hjulpet godt på vej af TV 2’s dokumentar om svigt på et plejehjem, der blev sendt midt i valgkampen. Og selv om klima og miljø også fylder i denne valgkamp, så er det mere som en del af en omfattende energi- og forsyningskrise end som en global trussel mod vores overlevelse.
Rapporten viser desuden:
– at nyhedsmedierne fordelte taletiden mellem blokkene stort set lige.
– at nyhedsmedierne prioriterede forskelligt mellem valgkampens emner. Således vægtede Berlingske og Børsen spørgsmålet om økonomi højere end de andre dagblade, mens Information og Politiken vægtede klima og miljø, og BT og Ekstra Bladet vægtede sundhed og ældrepleje.
– at tillid til politikere var et emne, som især Jakob Ellemann-Jensen og Sofie Carsten Nielsen talte om – ofte med fokus på Mette Frederiksen.
– at tilstedeværelse og engagement på Facebook var ulige fordelt mellem partilederne. Mette Frederiksen havde det mest positive engagement, mens Morten Messerschmidt og Søren Pape Poulsen fik overvejende negativ respons på Facebook.
Omkring 60 borgere fra to regioner og tre kommuner mødes i den kommende weekend for at give deres bud på, hvordan en fremtid med et mere klimavenligt forbrug ser ud. Det sker på Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, og Region Syddanmark er vært for samlingens tredje møde, der finder sted i Odense.
Black Friday, juleindkøb og januarudsalg. Der er anledninger nok til at svinge kreditkortet og købe nye lækre produkter til sig selv og sine nærmeste. Men der er også anledninger til at overveje forbrugets klimaaftryk. Vores forbrug belaster nemlig klimaet og kræver enorme ressourcer.
Men hvordan får vi nedsat forbrugets klimaaftryk? Det skal ca. 60 borgere fra Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Rudersdal, Frederiksberg og Vejle Kommune diskutere i Odense, når de deltager i den tredje borgersamling om bæredygtigt forbrug.
Denne gang har borgersamlingen bl.a. fokus på, hvordan vaner og normer inden for transport, fødevarer og boligformer påvirker danskernes forbrug, og de ca. 60 borgere skal gennem ekspertoplæg og gruppedebatter blive klogere på, hvordan Danmark omstiller sig til en fremtid, hvor vi forbruger mindre og gør forbruget mere bæredygtigt.
Diskussionerne skal munde ud i en række konkrete forslag og anbefalinger inden for blandt andet fødevarer, transport samt bolig og byggeri, som borgerne forventeligt til april – efter deres sjette og sidste møde – samler i et katalog og giver videre til politikerne i deres respektive kommuner og regioner og til resten af Danmark. Derefter skal politikerne i de tre byråd og to regionsråd arbejde videre med anbefalingerne og igangsætte pilotprojekter, der kan gøre nogle af dem til virkelighed.
Danskerne er eksperter i forbrug
Danskerne er de helt rigtige at spørge, når det kommer til forbrug. Danskerne har nemlig et af verdens højeste klimaaftryk målt pr. borger som følge af deres forbrug af bl.a. fødevare, energi, transport, og materielle goder.
Formanden for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Michael Nielsen (K), siger:
– Forbrug er en integreret del af vores hverdag – det ligger f.eks. i måden, vi indretter vores boliger, hvordan vi transporterer os, og hvad vi spiser. For at løse klimaudfordringen er det afgørende, at vi alle ændrer vores forbrugsvaner, men også at vi ændrer på de samfundsmæssige strukturer, så det bliver lettere og mere attraktivt at forbruge bæredygtigt. Danskerne er eksperter i deres egen hverdag, og derfor er jeg spændt på at høre borgersamlingens anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug.
Borgersamlingens anbefalinger giver et stærkt mandat
De knap 60 deltagere i borgersamlingen er udvalgt ud fra parametre som køn, alder, uddannelse og bopæl, og det betyder, at det er anbefalinger fra et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, der lander på politikernes bord til april.
– I Region Syddanmark ønsker vi at tænke politik på en ny måde, og vi prioriterer borgerinddragelse højt. Vi er taknemmelige for, at så mange engagerede borgere vil bidrage til denne vigtige dagsorden. Borgersamlingen er blevet det handlingsorienterede fællesskab, vi håbede på, hvor alle de kreative ideer bliver vendt, og der kommer nye perspektiver og løsninger frem. Det er nødvendigt med massiv folkelig forankring, hvis den grønne omstilling skal lykkes, siger Michael Nielsen.
Man kan læse mere om borgersamlingen og følge processen på hjemmesiden: www.baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk
Alle kan bidrage
Det er ikke kun de ca. 60 udvalgte borgere, der kan komme med anbefalinger til politikerne. Der afholdes også en åben borgersamling, hvor alle danskere har mulighed for at deltage og byde ind med deres idéer, der kan gøre fremtiden mere bæredygtig.
Det sker på et digitalt åbent borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-20.30.
På det åbne, digitale møde kan man høre om borgersamlingens arbejde indtil nu og bidrage til samlingens arbejde med anbefalingerne til politikerne.
Kort om Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Det er Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Rudersdal, Frederiksberg og Vejle Kommune, der har taget initiativ til Borgersamling Bæredygtigt Forbrug.
Region Syddanmark er vært for den tredje borgersamling, der finder sted 14. januar 2023 kl. 11 til søndag 15. januar 2023 kl.16 på Dalum Landbrugsskole i Odense.
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er en del af EU-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, hvor 39 partnere (kommuner, regioner, organisationer og virksomheder) skal finde frem til løsninger inden for bæredygtigt forbrug og cirkulær økonomi. Projektet er delvist finansieret af EU’s LIFE IP-program.
En borgersamling er et borgerinddragelsesformat, som blandt andet er blevet brugt til at inddrage borgere i beslutningsprocesser i Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Greve Kommune.
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er drevet af We Do Democracy, der er en rådgivningsvirksomhed, som har flere års erfaring med at designe og facilitere borgersamlinger.
På afstand ligner det måske en lille sø eller en dam langs motorvejen, men Vejdirektoratets regnvandsbassiner har en vigtig funktion og er bygget for at rense vandet for rester af benzin, olie og anden forurening fra vejbanen og for at sikre, at vandmængden, som ledes ud i vandløbene, ikke bliver for stor. Lige nu er en vinterrengøring af regnvandsbassiner langs E45 Østjyske Motorvej i gang.
Større mængder regn kan potentielt udgøre et problem eller skabe en farlig situation for bilister på motorvejen. Derfor bliver veje bygget på en måde, så regnvand bliver ledt væk fra vejbanen og ud i særlige regnvandsbassiner, der kan håndtere vandmængderne.
På den måde undgås oversvømmelser af selve vejen og arealerne omkring den, når det regner. Derudover bruges bassinerne til at rense det indsamlede vand og hydraulisk neddrosle det, før det ledes videre ud i vandløbene.
Fyldes over tid
Over tid bliver regnvandsbassinerne dog fyldt op med blade, kviste og andre sedimenter, som nedsætter bassinernes effektivitet. Det kan medføre, at de løber over deres breder. Derfor renses regnvandsbassinerne, så de er klar til fremtidige regnskyl.
Ofte er regnvandsbassinerne placeret tæt på motorvejen, men væk fra tilstødende adgangsveje. Derfor kan det være nødvendigt at fælde træer og buske i området, så man kan komme ind til bassinerne og udføre arbejdet.
Michael Aakjer Nielsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, siger:
– Langs statsvejene er der i alt omkring 1.500 regnvandsbassiner, og lige nu er vi i gang med at rense regnvandsbassinerne langs Østjyske Motorvej på de strækninger, hvor Vejdirektoratet snart går i gang med at udbygge motorvejen fra fire til seks spor.
Alene på strækningen Vejle – Skanderborg skal 40 regnvandsbassiner renses. Vejdirektoratets entreprenør er lige nu i gang ved Horsens Nord og fortsætter herefter nordpå frem mod foråret. Hen over sommeren bliver det sat på pause, og fortsætter igen i efteråret 2023. Oprensning af regnvandsbassiner planlægges primært i vinterhalvåret, så det påvirker den omkringliggende natur mindst muligt, herunder de dyr som benytter regnvandsbassinerne.
Beskytter miljøet
Udover at regnvand bliver ledt ud i regnvandsbassinerne, sikrer de, at rester af benzin, olie og andre urenheder fra bilerne bliver bundfældet eller skilt fra, før vandet løber videre ud i de lokale vandløb.
Det bundfældede materiale bliver gravet op med mellemrum og kørt bort. Olierester fra køretøjerne lægger sig som en tynd film på bassinernes vandoverflade og bliver nedbrudt af solens UV-lys eller opsamlet via en olieudskiller.
Michael Aakjer Nielsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, siger:
– Vejen har sit eget afvandingssystem, hvor der kun løber vejvand i, og med det kan vi bekæmpe forurening af naturen effektivt. Eksempelvis hvis der sker en ulykke med en væltet tankbil, hvor der er udslip af brændstof eller kemikalier på motorvejen. Det forurenede materiale vil blive ført til et regnvandsbassin, og her bliver det forhindret i at løbe ud af bassinet. Det vil sige, at der er tid til at lukke for udløbet og samle det forurenede materiale op, inden det når ud i lokalområdet.
