8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

SDU leder ambitiøst forskningsprojekt om klimaproblem i skibsfart

0

Kødannelse uden for havne er et udbredt problem i shippingbranchen, og det resulterer i unødvendigt højt brændstofforbrug og derved CO2-udledning. Med en bevilling på lige knap 56 millioner kroner fra EU skal et nyt internationalt forskningsprojekt, ledet af Syddansk Universitet og sammen med bl.a. DFDS, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og en række europæiske havne, finde en løsning.

Man kalder det for hurry up and wait.

I shippingbranchen er det et almindeligt problem, at skibe sejler hurtigt afsted mod deres næste destination, kun for at komme frem til en fyldt havn og besked om enten at cirkle rundt uden for havnen eller ankre op, indtil der er havneservices og en kajplads klar. Ifølge en rapport fra International Maritime Organization er det ikke unormalt, at skibe bruger mellem 5-10% af deres tid på at vente på at komme ind i havn.

Den unødvendigt høje fart og den efterfølgende ventetid med motorerne tændt giver et markant øget brændstofforbrug. Det er både et klimamæssigt og et økonomisk problem.

Derfor er en lang række europæiske universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder nu gået sammen om at finde en løsning. 30 forskellige partnere er involveret.

Projektet hedder MaritIme juSt in time optimiSatION (MISSION). Med en bevilling fra EU på næsten 56 millioner kroner skal partnerne i løbet af de næste 3,5 år udvikle en ny kommunikations- og logistikplatform til shipping. Målet er, at den kan gøre skibstrafikken mere effektiv og sørge for, at skibe først ankommer til havne, når disse faktisk er klar til dem. Med andre ord: lige til tiden.  

»Dybest set handler det om kommunikation. Skibet skal vide, hvornår havnen er klar, og havnen skal vide, hvornår skibet kommer«, siger forskningsleder Julia Pahl, der er lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

»Og det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Der er mange flere involverede parter, end man lige skulle tro, og de benytter sjældent de samme systemer og er heller ikke altid enige om terminologien. Tag bare et begreb som ETA eller estimated time of arrival. Betyder det ankomst uden for havneindløbet, er det helt inde ved terminalerne eller et tredje sted? Der findes standarder på området, men de bliver ikke brugt af alle«.

23% mindre brændstof

Globalt set står shippingbranchen ifølge Europa Kommissionen for 3% af verdens udledning af klimagasser. Behovet for transport er imidlertid stigende, og den maritime sektor og dens udledning af CO2 har derfor været en af de hurtigst voksende i de senere år. Det er ikke mindst derfor, at der er behov for at gøre noget nu.

Resultatet af projektet bliver ikke et nyt softwaresystem til shippingindustrien, men snarere en integrering af dem, der allerede findes, så de kan tale sammen.

Herefter forventer forskerne, at skibenes brændstofforbrug kan reduceres med op til 23% på den samlede rejse.

Effekten af platformen kommer også til at skulle demonstreres som en del af projektet. Det gælder både for containerskibe, for RoRo- eller roll-on/roll-off-skibe, som er fartøjer, man kan rulle lasten direkte over på, og for såkaldt trampfart, som især udgøres af tankskibe og tørlastskibe. 

»Tanken er i første omgang at implementere platformen her i Europa«, siger Julia Pahl fra Syddansk Universitet.

»Men hvis vi kan bevise, at den virker, og at den optimerer skibstrafikken betragteligt, er forhåbningen, at vi kan sprede den ud til hele verden«.

FAKTA

  • Forskningsprojektet MISSION (MaritIme juSt in time optimiSatION) handler om at udvikle en kommunikations- og logistikplatform til optimering af skibstrafik, så man undgår kødannelse uden for havne og derved et unødvendigt højt brændstofforbrug
  • Projektet er ledet af Syddansk Universitet og involverer europæiske 30 partnere, heriblandt universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder. Se den komplette liste med partnere herunder.
  • Det er et EU Horizon-projekt finansieret af Europakommissionen og er støttet med 7,5 millioner euro eller 55,92 millioner kroner.
  • Forskningsleder er Julia Pahl, lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
  • Partnerne er:
    • Syddansk Universitet
    • Fundacion de la Comunidad Valenciana para la investigacion, promocion y estudios comerciales de Valenciaport
    • Universidad Politécnica de Valencia
    • Abo Akademi
    • Awaje.AI OY
    • Cetena SPA Centro per gli Studi di Tecnica Navale
    • Ethnicon Metsovion Polytechnion
    • Revolve Planet
    • TIC 4.0
    • DFDS AS
    • Tecnologian Tutkimuskeskus VTT OY
    • Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V.
    • Fondazione Centro Euro-Mediterraneo sui Cambiamenti Climatici
    • Finntraffic Vessel Traffic Services Ltd
    • Royal Dirkzwager B.V.
    • Fonden Maersk Mc-Kinney Moller Center for Zero Carbon Shipping
    • NAPA OY
    • Bule Visby Services Ltd (Associate Partner)
    • IOTA Stiftung
    • Autorita di Sistema Portuale del Mare Adriatico Orientale
    • Autorita di Sistema Portuale del Mare Ligure Occidentale
    • Port of Piraeus
    • Port of Klaipeda
    • Stockholms Universitet
    • ERShip S.A.U.
    • Essberger & Stolt Tankers GmbH & Co. KG
    • COSCO Shipping Lines Spain SA
    • Finnlines Plc
    • Digital Container Shipping Association – DCSA (Associate Partner)
    • Haven Van Antwerpen-Brugge (Associate Partner)

Ikke landsdækkende hvid jul i 2023

0

På trods af at flere områder oplevede snevejr lillejuleaften og nogle steder havde et tæppe af sne på jorden, kunne sneen ikke holde stand imod regn og varme, der fejede ind over Danmark i løbet af juleaftensdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) må derfor konkludere, at vi i år endnu engang må sige farvel til håbet om en landsdækkende hvid jul.

– Sidst Danmark oplevede en landsdækkende hvid jul var tilbage i 2010. Selv i 2022, hvor store dele af landet var dækket af sne juleaften, var mængden af sne ikke tilstrækkelig til at kvalificere det som en egentlig hvid jul, fortæller DMI.

For at klassificere julen som hvid, kræver DMI normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Det skal ikke blot være et let drys eller rim på jorden – snedybden skal være over ½ cm. Julesneen kan også være faldet flere dage før den 24. december.

Ifølge denne definition har Danmark kun haft 9 tilfælde af landsdækkende hvid jul siden 1900. Gennemsnitligt er der således 13 år mellem hver hvide jul. De ni forekom i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

– Chancen for en landsdækkende hvid jul er således blot 7 %, hvilket betyder, at i 2 ud af 3 tilfælde er julevejret gråt og mildt den 24. december, forklarer DMI.

På Færøerne skifter vejret juleaften, med kraftig blæst og temperaturer mellem 2 og 7 grader, mens vinden drejer mod nord og bringer kold luft og snebyger til fjeldområderne på de nordlige sider.

Grønland kan derimod se frem til en hvid jul, som det ofte sker. – Juleaftensdag vil byde på spredte snebyger mange steder, men generelt forventes roligt og smukt julevejr, slutter DMI.

Regerings SU-kniv er dumt med dumt på

0
Foto: AVISEN

Af Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Hvor er det dog asocialt og dumt, at regeringen vil fjerne et års SU. Især når man lige har brugt 10 milliarder kroner på skattelettelser til dem, der har allermest i forvejen.

Når jeg taler om det her, så er det på vegne af mig selv. Men også Danmarks unge. SU er med til at sikre, at unge fra hjem uden mange penge OGSÅ får en uddannelse. Det er selve fundamentet i vores samfund, at man kan tage en uddannelse og rykke sig ud af trange kår.

Jeg selv havde ikke fået en uddannelse uden SU, og jeg skiftede også studie undervejs, fordi jeg havde valgt forkert. Hvis det sker for unge, der ikke har et stærkt bagland, der hjælper dem økonomisk, er risikoen stor for, at de falder fra.

Og så rammer reformen bl.a. ordblinde hårdt. De vil nemlig løbe tør for SU inden de er færdige med studiet, hvis de har brug for at læse på nedsat tid i en periode.

Gratis uddannelse og SU sikrer, at alle har mere lige muligheder end i andre dele af verden. Det er et af fundamenterne i vores velfærdsmodel.

Regeringen har allerede taget dumme beslutninger. Afskaffelse af Store Bededag. Skattelettelser til de rigeste. Og nu SU-nedskæringer. Derfor er regeringens SU-kniv bare dumt med dumt på.

Juletrafikken kører lige nu

0

Hvis du planlægger at krydse Storebæltsbroen med et påhængskøretøj, er det vigtigt at være opmærksom på en midlertidig restriktion. Fra nuværende er det ikke tilladt at køre over broen med påhængskøretøjer, hvis den samlede totalvægt er under 750 kg. Denne restriktion forventes dog at blive ophævet kl. 10.30.

Juleferien nærmer sig, og som traditionen byder, pakker mange deres biler med julegaver og glade børn, indstillet på at besøge familie og venner rundt om i landet. Det er en tid fyldt med forventninger og samvær.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at 2. juledag historisk set er en af årets travleste rejsedage, hvor mange mennesker vender hjem på samme tidspunkt. Dette kan føre til trafikpropper og forlænget rejsetid. Det er klogt at tage ekstra forholdsregler, planlægge din rejse omhyggeligt og være tålmodig på vejene denne dag.

Vejdirektoratet opfordrer alle rejsende til at holde sig opdateret om trafiksituationen, bruge alternative ruter, hvis det er muligt, og tage hensyn til andre bilister for at sikre en sikker og stressfri rejse i denne travle juletid.

Grå og blæsende juleaftensdag

0

I denne årets juleaftensdag må vi desværre sige farvel til enhver forhåbning om en hvid jul. Ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) vil varmere vejr trænge sig på i løbet af dagen og sende temperaturerne op i intervallet mellem 6 og 10 grader. Denne opvarmning begynder først i de sydvestlige regioner.

Morgenen kan byde på en smule nedbør i de nordlige og østlige områder, og nogle steder kan der falde slud eller tøsne. Dog vil det ikke være tilstrækkeligt til at dække landskabet i det eftertragtede hvide julesne. Så Rudolf og hans slæde vil forblive på standby.

Det er også værd at bemærke, at vinden vil være en betydelig faktor på juleaften. Vi kan forvente jævn til hård vind fra sydvest og vest, og i den sydvestlige del af landet kan vinden stige til kuling, med vindstød, der nærmer sig stormende kuling.

Så hvis du havde planer om en traditionel julesneboldkamp eller en romantisk spadseretur i det hvide vinterlandskab, er det tid til at tænke om igen. Varmere og blæsende vejr er på vej, og det ser ud til, at vi må nøjes med en grå juleaftensdag i år.

En voldsom jul!

0
Axeltorv i juledagene 1923. Foto: Lokalhistorisk Arki

For hundrede år siden blev juleaften en voldsom mindeværdig jul. I 1923 oplevede danskerne nemlig et af de sjældne år med rigtig hvid jul. Det er noget vi danskere taler om hvert år, meteorologerne spår om chancerne for hvid jul, og alle barnlige sjæle drømmer om hvid jul. Det gjorde man også for hundrede år siden. Faktum er dog, at det er yderst sjældent, at Danmark oplever en ægte hvid jul. Definitionen på hvid jul lyder, at 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Siden år 1900 er det kun sket ni gange i Danmark, det vil i gennemsnit sige ca. hvert 13-14. år. I 1923 fik man hvid jul til den helt store guldmedalje.

Flere år inden 1923 var vejret juleaften oftest gråt og kedeligt, set med de barnlige juleøjne. Der var større chancer for blæst og regn end for sne. I dagene op til juleaften 1923 frygtede man for det samme dette år. Den 21. december var der da lidt frost, men ellers kun udsigt til noget søle. Meteorologerne holdt øje med barometrene ved England, Island og Færøerne. Om formiddagen den 24. december slog vejret dog om, og det begyndte at sne. I løbet af et par timer blev det til en bidende frost, og vinden gav en voldsom snefygning. Først på aftenen, den 24. december, gik vejret over i en veritabel snestorm.

Juleaften hos redaktøren af Fredericia Avis, Jacob Christensen, omkring 1907. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8 således, at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for dem, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Den konservative Fredericia Avis skrev i dagene efter, at da snestormen var værst mellem kl. 22-24 var det nærmest livsfarligt at færdes på gaderne, da sneen piskede ind mod kørende og gående, og fuldstændigt blændede dem.

Juletræspynt i avisen Fredericia Social-Demokrat den 24. december 1923.

Snestormen skabte store udfordringer i hele Danmark. Togtrafikken var som nævnt hårdt ramt. Det oplevede passagerne blandt andet på linjen mellem Langaa og Silkeborg, da to aftentog satte sig fast i sneen. De kom først fri efter knap 15 timers venten, hvilket havde været en dybt ubehagelig oplevelse juleaften for de stakkels mennesker, da begge toges varmeforsyning slap op i løbet af natten. I løbet af 1. juledag kunne DSB dog efterhånden genoptage nogenlunde normal kørsel igen.

Julehilsen fra Fredericia, Gothersgade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Lokalt i Fredericia tog mange mennesker dog rigtig godt imod, at der blev hvid jul. I juledagene kom der efterhånden mere ro på efter juleaftens snestorm. Snekastningen blev iværksat, og fredericianere fandt kaner frem, der blev trukket af heste med bjælder på, som gav et særligt hyggeligt lydbillede til juledagene. Børnene fandt kælkene frem, og særligt skråningerne på Fredericia Vold blev indtaget til leg, mens voldgraven blev brugt til skøjter. Vejret i juledagene blev kolde, da først sneen stoppede. Temperaturen faldt til 10 minusgrader.

Juledagene i 1923 bød på alle mulige vinterlege i sneen. Tegning i Fredericia Avis den 27. december 1923.

Således så juledagene ud i 1923. Her oplevede Danmark en af de meget sjældne år med en rigtig hvid jul. Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften, og det behov blev dækket til fulde for hundrede år siden. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Den ægte hvide jul, hvor minimum 90 procent af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne juleaften, fandt sted i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Disse juleaftener har selvfølgelig skabt en særlig mytisk glæde, men ofte bliver disse aftener også ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Disse vinterlege har været til stor morskab til alle tider. Uanset hvordan vejret arter sig i 2024 med eller uden hvid jul, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.

Sådan holder supermarkederne åbent i Fredericia og Middelfart den 24. december 2023

0
Regeringens lukning af skolerne fik folk ud at handle (Foto: Fredericia AVISEN)

AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.

ABC, Venusvej:

Lukket

Coop 365, Adelvej:

08:00 – 16:00

Coop 365, Overmarken:

08:00 – 16:00

Coop 365, Vendersgade:

08:00 – 16:00

Daglig’Brugsen Egeskov:

08:00 – 15:00

Føtex, Prinsessegade:

Lukket

Føtex, Venusvej:

Lukket

Lidl, Vejlevej:

Lukket

Løvbjerg, Strevelinsvej:

Lukket

Meny, Indre Ringvej:

Lukket

Netto, Adelvej:

07:00 – 15:00

Netto, Bredstrupvej:

07:00 – 15:00

Netto, Erritsø Bygade:

07:00 – 15:00

Netto, Nymarksvej:

Lukket

Netto, Vesterbrogade:

07:00 – 15:00

REMA 1000, Egeskovvej:

Lukket

REMA 1000, Strevelinsvej:

08:00 – 15:00

REMA 1000, Venusvej:

Lukket

Super Brugsen, Nymarksvej:

Lukket

Super Brugsen, Erritsø Bygade:

Lukket

Middelfart:

Coop 365, Jernbanegade:

08:00 – 16:00

Føtex, Kløvervej:

Lukket

Kvickly, Østergade:

Lukket

Lidl, Brovejen:

Lukket

Netto, Brovejen:

07:00 – 15:00

Rema1000, Brovejen:

Lukket

Stormflodsramte boligejere kan søge erstatning for skader

0
Binderup Strand er et af de områder, der indgår i kystsikringsprojektet. Billedet er taget den 4. januar 2017 lige før stormfloden, der oversvømmede området. (Foto: Kolding Kommune )

Det kraftige blæsevejr og de efterfølgende oversvømmelser flere steder i landet op mod jul er blevet erklæret som en stormflod. Det betyder, at borgere i de berørte områder har mulighed for at få erstatning for eventuelle skader på deres bolig.

Naturskaderådet har i dag afgjort, at oversvømmelserne flere steder i landet efter det kraftige blæsevejr den 21.- 23. december har karakter af stormflod. Dermed kan de ramte borgere søge om erstatning fra stormflodsordningen.

– Mange familier er ramt af oversvømmelser som følge af de seneste dages voldsomme vejr. Det er en forfærdelig situation at stå i, i en tid, hvor vi alle bare vil slappe af og hygge med familien. Derfor skal vi hjælpe dem, der er ramt, og som nu står med mange bekymringer og ødelagte boliger. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har skabt stormflodsordningen, som dækker, hvis man bor i et stormflodsramt område. Det er desværre ikke længe siden vi stod her sidst, og jeg forventer at forsikringsselskaberne hjælper de ramte kunder hurtigst muligt, herunder med eventuelt behov for genhusning, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Se kort over de berørte områder her

Stormflodsordningen er en statslig katastrofeerstatningsordning, der er finansieret kollektivt af alle danskere med en brandforsikringspolice. Ordningen er indført, idet det kan være vanskeligt at forsikre sig mod stormflod på normale markedsvilkår på det private forsikringsmarked. Ordningen er løbende blevet forbedret, så man i dag bl.a. får bedre dækning af de skader, der måtte opstå.

Bor man i et berørt område, som Naturskaderådet har erklæret stormflod for, skal man anmelde sin skade elektronisk via Naturskadebasen.

Herefter vil sagen køre som en almindelig forsikringssag. Bor man uden for de områder, hvor der er udråbt stormflod, er man ikke dækket af stormflodsordningen. I det tilfælde kan man rette henvendelse til sit forsikringsselskab med henblik på dialog.

FAKTA:

  • Stormflodsskader er i Danmark dækket af stormflodsordningen, der er en statslig katastrofeerstatningsordning.
  • Stormflod er karakteriseret som oversvømmelser efter ekstrem høj vandstand. Der skal være tale om en 20-års-hændelse for det enkelte område, før stormflodsordningen finder anvendelse.
  • Det er Naturskaderådet som afgør om og hvor i landet, der er tale om stormflod. Det sker på baggrund af udtalelser fra Kystdirektoratet og DMI. Naturskaderådet er uafhængigt og hører under Erhvervsministeriet.
  • Læs mere på Naturskaderådets hjemmeside

Ting at tænke over, når du går på online kasino

0
De online kasinoer bliver mere og mere udbredt, og har i den grad vundet terræn blandt danske spillere. Forståeligt nok, for kasinospil for voksne er sjove, de er sociale, er nemme at gå til, da du kan spille dem på stort set alle devices og du har mulighed for at vinde masser af fede præmier. Uanset om du er begynder eller erfaren kasinospiller, så læs med her, når vi giver dig et par ting at tænke over, når du går på online kasino.

Brug bonussystemet aktivt

Er det første gang, du skal spille på et online kasino, er der mere du bør tænke over for at få en positiv og ansvarlig spiloplevelse. Blandt andet er det altid vigtigt, at du sætter dig ind i det enkelte kasinos betingelser og vilkår, før du overhovedet opretter en konto hos dem. Herudover bør du naturligvis også sætte dig ind i det enkelte spil, dets regler og vilkår. Er der for eksempel et minimumsbeløb man skal satse, for at få lov til at spille, eller er der særlige vilkår for udbetaling af præmier? Du kan spare dig selv for mange ærgrelser, hvis du sætter dig ind i reglerne, før du kaster dig ud i dit spilleeventyr. Heldigvis er der hjælp at hente hos kasinoernes mange velkomstbonusser. Som ny spiller kan du ofte få et vist beløb at spille for, da kasinoerne altid er interesserede i at kapre nye kunder. Velkomstbonussen gør det nemmere at afprøve et spil eller et kasino næsten risikofrit. Du bør dog altid være opmærksom på, at forskellige bonusser har forskellige regler, som skal overholdes.

Slots er manges fortrukne spiltype

Der findes en bred vifte af online kasinospil, men der er nok ingen tvivl om, at slots hører til blandt de allermest populære. Slots er det, vi i gamle dage kaldte for enarmede tyveknægte, blot i en elektronisk form, og de hører blandt spillernes foretrukne spiltype på grund af deres enkelhed og store underholdningsværdi. Her er nogle af de mest populære slots: 1. Klassiske slots: De klassiske slots er baseret på de traditionelle enarmede tyveknægte og spilleautomater, som du kender fra spillehaller og fysiske kasinoer. De har enkle hjul og symboler. De er populære fordi de er nemme at bruge og har en atmosfære af retro over sig. 2. Video-slots: Denne type slots tilbyder spillerne mere avanceret grafik, lydeffekter og tema-elementer. De har ofte flere hjul, der kan spinnes på, flere gevinstlinjer samt bonusrunder og ekstra funktioner. 3. Progressive jackpot slots: Her er der ofte store jackpot-præmier, som vokser, indtil en heldig spiller vinder dem. En del af alles indskud bidrager til jackpotten, hvilket gør dem tiltrækkende for spillere, der jagter den helt store gevinst. 4. Tema-slots: Tema-slots er baseret på særlige temaer som film, tv-serier, eventyr, historie eller endda sportsgrene, som f.eks. fodboldslots. De tiltrækker spillere med deres unikke temaer og grafik, og nogle af de mest populære er for eksempel ”Game of Thrones”, “Jurassic Park” og fodboldslots. De forskellige slots popularitet kan variere fra sted til sted og fra spiller til spiller. Nogle slots kan være mere populære i visse regioner eller på specifikke online kasinoer på grund af deres markedsføringskampagner, særlige gevinster eller unikke funktioner. I det hele taget har de mange slots en virkelig bred appel på grund af deres store tilgængelighed, underholdningsværdi og potentialet for gevinster. Deres variation i temaer, funktioner og gevinstmuligheder gør dem således til en af de mest elskede spilkategorier på online kasinoer overalt i verden. Der findes en stor variation af slots og du vil opleve, at kasino-bonusser kan opnås på flere forskellige måder. Alt i alt er slots en uovertruffen kilde til spænding og underholdning for enhver kasinospiller.

De populære fodboldslots

En af de virkelig populære og interessante kategorier indenfor de elektroniske spillemaskiner er fodboldslots. Denne type spil tilbyder en unik oplevelse, der kombinerer spændingen ved fodbold med spillemaskinernes timelange underholdning. Der findes mange forskellige typer kasinospil på markedet, men for fodboldfans er fodboldslots uovertrufne. Fodboldslots er spillemaskiner, der er designet med temaer og funktioner, der afspejler fodboldverdenen. Fodboldslots tilbyder dig, der er fodboldfan, en spændende mulighed for at kombinere din fodboldpassion med den gode kasinooplevelse.

De 5 bedste fodbold-slots i Danmark

1. Football Champions Cup Et eksempel på en fodboldslot er “Football Champions Cup”. Det er en af de mest populære fodboldslots på markedet. Den tilbyder en spændende fodboldturneringsoplevelse, hvor spillere kan nyde bonusspil, gratis spins og en grafik, der skaber følelsen af at være midt i en intens fodboldkamp. 2. Top Strike Championship “Top Strike Championship” giver dig mulighed for at opleve spændingen ved at deltage i en virtuel fodboldturnering. Med spændende bonusrunder og chancen for at vinde store gevinster, er det en favorit blandt fodboldentusiaster, der også elsker at gå på kasino. 3. Shoot! Det her er et spil, der er inspireret af et ikonisk fodboldmagasin. Det tilbyder spilleren en nostalgisk rejse gennem fodboldhistorien med bonusrunder og gratis spins. Her får du en enestående oplevelse, der appellerer til både fodboldfans og kasinospillere. 4. Soccer Safari “Soccer Safari” er en kreativ og underholdende fodboldslot, der kombinerer fodbold med vilde dyr. Spillet har sjove funktioner og en farverig grafik, der skaber en spændende og anderledes oplevelse. 5. Football Star Endelig er der “Football Star”, som er en populær slot, der formår at bringe spilleren tættere på fodboldens verden med masser af action, bonusspil og muligheden for at vinde store gevinster.

Husk altid at spille ansvarligt

Hvad enten du er begynder eller erfaren spiller og uanset om du foretrækker slots eller andre kasinospil, så er det vigtigt, at du altid tænker dig om og spiller ansvarligt. At spille ansvarligt handler om flere ting. For eksempel bør du kende din begrænsning. Læg derefter altid et budget og spil inden for din økonomiske formåen. Det er dejligt at vinde, men husk, at du skal kunne tåle at tabe indimellem. Dernæst er det altid vigtigt, at du sætter dig ind i kasinoets betingelser og vilkår samt lærer spillets regler. Det øger dine vinderchancer, ligesom det skåner dig fra uforudsete overraskelser. Undersøg altid kasinoet på forhånd. Søg for eksempel på det i søgemaskinerne og læs andre brugeres anmeldelser. Husk, at du kun bør spille på kasinoer med licens, så din spiloplevelse bliver så sikker som muligt.

Perfekte slots for fodboldfans

Fodboldslots er populære som aldrig før, hvilket er nemt at forstå. De er nemlig underholdende og perfekte for dig, der elsker fodbold i forvejen. De er nemme at spille på og du kan f.eks. spille dem på din mobil, når du er på farten og lige har 5 minutters pause, og så er der mange forskellige slots at vælge mellem, hvilket gør, at det sjældent bliver kedeligt. Der er ikke mange ulemper ved fodboldslots, men det er altid vigtigt at spille ansvarligt, så du minimerer dine tab. Tempoet kan nemlig være højt og variationen i bonusser og gevinster kan gøre det sværere at gennemskue gevinster og tab på forhånd. Husk at selv om fodboldslots er sjove og underholdende, så er gambling altid forbundet med risici. Derfor skal du altid være opmærksom på dine grænser og spille fornuftigt. Her kan du læse mere om at spille ansvarligt

Nye Borgerlige står 100% bag Ukraine, som vi skal støtte med alt det vi kan

0

Af Karsten Byrgesen, Kandidat i Syd og Sønderjylland til Europarlamentet og Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia

Hr. Ove Nygaard, Jomfruvej 2, Fredericia, har ved to læserbreve meddelt læserne at min holdning til Ukraine – Rusland krigen er uklar. Ove Nygaard mener også jeg skal have justeret mit patriotiske kompas.

Jeg tror reelt jeg bliver forvekslet med en anden person. Jeg er officer og jeg har tjent det danske forsvar i 42 år og fem måneder. Jeg er veteran og jeg har forrettet ni års tjeneste i udlandet, herunder tjeneste i nogle af de hårdeste missioner.

Sandheden er den, at Ove Nygaard har en anden politisk observans, der i denne situation, bruges til – fra den bløde sofa -at sætte spørgsmålstegn ved min holdning og beklikke min person. Ove Nygaard skriver ovenikøbet også hvad jeg skal mene. Jeg antager, at de fleste personer har let ved at forstå hvad jeg mener. Dette er mit debatindlæg nummer 76 i 2023 og jeg er kendt for at sige hvad jeg mener og gøre som jeg siger. Mine vælgere og støtter er ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg står for. Jeg tør nemlig mene noget – og sige det.

Jeg tænker at min sender og Ove Nygaards modtager ikke er helt på samme frekvens. Deraf interferensen

Nye Borgerlige står helt og totalt bag Danmarks støtte til ukrainernes frihedskamp mod aggressoren Rusland. Vi skal hverken økonomisk eller moralsk vakle i forhold til de omkostninger krigen også har for Danmark. Ukraine må ikke tabe til Rusland, hvilket Nye Borgerlige har en meget klar politik omkring.

Som det anføres, er jeg kandidat til EP-valget i 2024. Nye Borgerlige er imod at EU skal regere Europa og tiltage sig sin egen udenrigspolitik. De er godt i gang, for det er EU-udenrigspolitik at sende penge ud af EU, hvad enten det er til Ukraine eller afrikanske lande.

EUs midler er primært skattemilliarder, der passende kunne gå til at sikre EU imod hundredetusinde af migranter fra Mellemøsten og Afrika ved at sikre, at disse mennesker aldrig kom ud på en farefuld illegal tur over Middelhavet, eller den Engelske kanal.

Den stenrige Europæiske Centralbank kunne derimod fint tåle en åreladning til finansiering af Ukraines frihedskamp.

Og nej, der kommer ikke mere eller flere reflektionen over Nygaards skriverier.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...