Tillykke til Danmark – men det forpligter

Af
Allan Søgaard Andersen
-
0

Danmark har fået en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er flot og godt for Danmark. Men en plads i Sikkerhedsrådet forpligter. Det forpligter på den måde, at man skal turde at tale de store lande i mod.
Der er to emner, som den danske regering bør rejse hurtigst muligt i Sikkerhedsrådet, da det er to emner som ikke kan vente. Og dette er to emner mange af de store lande ikke kan lide at tale om.

Det første emne er verdens klima og forpligtigelsen globalt til at nå Parisaftalens målsætninger. Klimaet skriger på handling og den – samt vi – kan ikke vente på langsommelige politikere. Der skal sættes gang i udfasningen af fossile brændsler og udviklingen af mere grøn energi fra bølger, sol og vind.

Det andet emne er Israel/Palæstina-konflikten. Danmark skal forlange at krigshandlingerne skal stoppe og forhandlingerne skal begynde. De ulovlige israelske bosættelser forværrer konflikten og har resulteret i en årelang eskalering af spændingerne i området. Efter min opfattelse er der kun en løsning – og det er to-stats-løsningen hvor palæstinenserne får deres eget land samt at Palæstina anerkendes som et selvstændigt land.

Det uoplyste kryds – til den fede løncheck

Af
Poul Rand
-
0

Borger i Fredericia. Ved I som vælger hvad der sker i EU?? hvad laver de?? hvordan er organisationen opbygget?? Har Danmark nogen som helst indflydelse med 15 medlemmer spredt i flere grupperinger efter tvivlsom politisk orientering?? ud af over 700 parlamentsmedlemmer.

I Liberal Alliance forstår vi godt vælgerne kan blive forvirret ved diverse EU valg og afstemninger.

Men det er vigtigt at stemme, Jeg prøver her at ændre et uoplyst kryds til et oplyst EU kryds. Det er tørt stof og ikke let læseligt, men vigtigt for forståelsen.

EU-Parlamentet som er det vi vælger kandidater til, spiller en central rolle i Den Europæiske Union og har en række vigtige funktioner og opgaver. Dette gælder også for Danmark.

Her er en skematisk opbygning af EU-organisationerne. Jeg har forsøgt at gøre det forkortet, enkelt og overskueligt:

Europæiske Unionens Struktur

  1. Det Europæiske Råd
    1. Beskrivelse: Består af stats- og regeringschefer fra alle EU-lande samt EU’s formand og formanden for Europa-Kommissionen.
    1. Opgave: Fastlægger de overordnede politiske retningslinjer og prioriteter.
  • Europa-Kommissionen
    • Beskrivelse: Består af 27 kommissærer, en fra hvert EU-land.
    • Opgave: Foreslår lovgivning, gennemfører EU-politikker og overvåger, at EU-lovgivning overholdes.
  • Europa-Parlamentet
    • Beskrivelse: Består af 705 medlemmer valgt af EU-borgerne hvert femte år.
    • Opgave: Vedtager lovgivning sammen med Rådet for den Europæiske Union, godkender budgetter og overvåger Kommissionens arbejde.
  • Rådet for den Europæiske Union (Ministerrådet)
    • Beskrivelse: Består af ministre fra hver medlemsstats regering, som varierer afhængigt af emnet der diskuteres.
    • Opgave: Vedtager EU-lovgivning sammen med Europa-Parlamentet og koordinerer politikker.
  • Den Europæiske Centralbank (ECB)
    • Beskrivelse: Uafhængig institution med hovedkontor i Frankfurt, Tyskland.
    • Opgave: Forvalter euroen og fastlægger pengepolitikken for eurozonen.
  • Revisionsretten
    • Beskrivelse: Består af én medlem fra hvert EU-land.
    • Opgave: Reviderer EU’s regnskaber for at sikre, at midlerne bliver brugt korrekt.
  • Den Europæiske Unions Domstol
    • Beskrivelse: Består af dommere fra hvert medlemsland.
    • Opgave: Sikrer, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes ens i alle medlemslande.
  • Andre Organer og Agenturer
    • Eksempler: Europol (EU’s politimyndighed), Eurojust (EU’s retlige samarbejdsagentur), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, etc.
    • Opgave: Forskellige specifikke opgaver som at bistå med teknisk og administrativ ekspertise.

Oversigtsdiagram

    Det Europæiske Råd

            │

    ┌───────┼────────┐

    │               │

Europa-Kommissionen  Rådet for den Europæiske Union

    │               │

    └───────┼────────┘

            │

  Europa-Parlamentet

            │

    ┌───────┼────────┐

    │       │        │

ECB   Revisionsretten   Domstolen

    │       │        │

  Andre organer og agenturer

Dette er en forenklet version af EU’s komplekse struktur. EU er lidt ligesom en stor familie, hvor alle skal have deres ord indført og få tingene til at fungere – de fleste af tiden i hvert fald!

En forenklet beskrivelse af arbejdsopgaverne er som følger:


Lovgivningsarbejde
1.  Vedtagelse af Love : EU-Parlamentet deler lovgivningskompetence med Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet). Parlamentet drøfter og vedtager forslag til nye love, der fremsættes af Europa-Kommissionen (Bemærk parlamentet laver ikke selv lovudkast).

2.  Ændringsforslag : Parlamentarikerne kan foreslå ændringer til lovgivningsforslag under lovgivningsprocessen. Dette kan indebære detaljerede diskussioner og forhandlinger med andre EU-institutioner.

Budgetkontrol og Vedtagelse
1.  Godkendelse af Budget : EU-Parlamentet har medbestemmelse over EU’s budget. Det betyder, at de drøfter og vedtager det årlige budget i samarbejde med Ministerrådet.

2.  Budgetkontrol : Parlamentet fører tilsyn med, hvordan EU’s budget midler anvendes, og kan foretage undersøgelser for at sikre, at pengene bruges korrekt og effektivt.

Demokratisk Overvågning og Kontrol
1.  Kontrol af Kommissionen : Parlamentet har magt til at godkende eller afvise den udpegede formand for Europa-Kommissionen samt de enkelte kommissærer. De kan også vedtage mistillidsvotum og afsætte hele Kommissionen.

2.  Overvågning og Høringer : Parlamentet gennemfører regelmæssige høringer og undersøgelser af forskellige politiske emner, og de kan indkalde kommissærer og andre embedsmænd til at afgive forklaring.

Repræsentation af Borgere
1.  Vælgerrepræsentation : Parlamentarikerne repræsenterer borgerne i deres respektive valgkredse. De lytter til deres bekymringer, besvarer spørgsmål og bringer disse emner op i Parlamentet.

2.  Petitionsudvalg : Parlamentet har et særligt udvalg, der behandler klager og andragender fra borgere og organisationer om EU-relaterede spørgsmål.

Internationale Relationer og Handel
1.  Godkendelse af Internationale Aftaler : EU-Parlamentet skal godkende mange internationale aftaler, som EU indgår med tredjelande. Dette inkluderer handelsaftaler, klimaaftaler og politiske samarbejdsaftaler.

2.  Diplomati og Samarbejde : Parlamentarikerne deltager i forskellige diplomatiske missioner og møder med udenlandske parlamentarikere og repræsentanter for at styrke internationale relationer.

Arbejde i Udvalg
1.  Specialiserede Udvalg : Meget af det daglige arbejde i EU-Parlamentet foregår i forskellige specialiserede udvalg, der hver især fokuserer på bestemte politikområder som miljø, handel, økonomi, menneskerettigheder osv.

2.  Udvalgsarbejde og Rapportering : Parlamentarikerne i udvalgene udarbejder rapporter, udkast til lovgivning og politiske anbefalinger inden for deres områder.

Andet Arbejde
1.  Delegationsrejser : Parlamentarikerne deltager i delegationsrejser til andre lande for at fremme samarbejde og forståelse mellem EU og andre regioner.

2.  Workshops og Konferencer : De deltager i og organiserer workshops, konferencer og offentlige høringer for at diskutere og fremme forståelsen af vigtige politiske emner.

Gennem disse forskellige aktiviteter arbejder EU-parlamentarikerne for at forme politikker og love, der har direkte indflydelse på hverdagen for EU’s borgere, samt på EU’s rolle og indflydelse i verden.

EU-parlamentsvalgene står overfor flere udfordringer, hvoraf nogle af de mest fremtrædende inkluderer lav valgdeltagelse og vælgernes manglende kendskab til kandidaternes arbejde og politiske programmer.

Lad os se nærmere på disse udfordringer:

Lav Valgdeltagelse
1.  Mangel på Interesse og Engagement : Mange vælgere opfatter EU som fjern og irrelevant for deres dagligdag. Denne følelse af afstand kan resultere i lavere engagement og interesse for at deltage i EU-parlamentsvalget.

2.  Kompleksitet og Manglende Forståelse : EU’s strukturer og processer kan være komplekse og svære at forstå for den gennemsnitlige vælger. Manglen på klarhed om, hvordan EU fungerer, og hvilken indflydelse Parlamentet har, kan føre til apati og lav valgdeltagelse.

3.  Nationale vs. Europæiske Anliggender : Vælgerne er ofte mere fokuserede på nationale anliggender end på europæiske spørgsmål. Nationale valg har en tendens til at dominere den politiske dagsorden, hvilket kan overskygge betydningen af EU-parlamentsvalgene.

Manglende Kendskab til Kandidater og Deres Arbejde
1.  Synlighed og Kommunikation : Mange EU-parlamentsmedlemmer er mindre synlige i deres hjemlande mellem valgene. Deres arbejde og bedrifter bliver ofte ikke kommunikeret effektivt til offentligheden, hvilket gør det svært for vælgerne at følge med i deres aktiviteter.

2.  Mediedækning : Der er generelt mindre mediedækning af EU-politik sammenlignet med nationale politiske spørgsmål. Dette betyder, at vælgerne får færre oplysninger om, hvad deres repræsentanter i EU-Parlamentet laver.

3.  Politiske Programmer og Kampagner : Under EU-valgkampagner kan det være udfordrende for vælgerne at få klare og detaljerede oplysninger om de forskellige kandidatprogrammer. Kandidaterne kan også fokusere mere på generelle europæiske temaer frem for specifikke politiske forslag.

Hvordan Vælgerne Kan Sætte et Oplyst Kryds
1.  Forbedret Kommunikation : EU-parlamentsmedlemmer bør arbejde på at forbedre kommunikationen med deres vælgere gennem hele deres mandatperiode. Dette kan inkludere regelmæssige opdateringer om deres arbejde, både via sociale medier og traditionelle medier.

2.  Øget Mediedækning : Medierne kunne øge deres dækning af EU-anliggender og parlamentets arbejde, hvilket ville hjælpe med at informere vælgerne om, hvad der sker i Bruxelles og Strasbourg.

3.  Tilgængelige Oplysninger : Der bør være bedre adgang til oplysninger om kandidaternes tidligere handlinger og resultater. Vælgerne bør have nem adgang til at se, hvordan deres repræsentanter har stemt i forskellige sager, og hvilke initiativer de har taget.

4.  Vælgeruddannelse : Uddannelsesprogrammer, der fokuserer på EU’s funktioner og betydning, kan hjælpe med at øge forståelsen og interessen blandt vælgerne. Skoler, universiteter og civilsamfundsorganisationer kan spille en rolle her.

5.  Interaktive Platforme : Udviklingen af interaktive platforme, hvor vælgerne kan stille spørgsmål direkte til kandidaterne og følge deres arbejde, kunne øge gennemsigtigheden og tilliden.

Uden at adressere disse udfordringer skabes ikke et mere informeret og engageret vælgerkorps, hvilket forhåbentlig vil føre til højere valgdeltagelse og et mere repræsentativt EU-Parlament.

Lad os se nærmere på aflønning af danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). MEP’erne modtager en fast løn og har desuden adgang til forskellige tillæg og godtgørelser. Her er en oversigt over, hvordan aflønningen ser ud:

Løn og godtgørelser for danske MEP’er

  1. Grundløn:
    1. Som en del af et fælles system modtager MEP’erne en grundløn på ca. 9.000 euro pr. måned før skat (dette svarer til cirka 67.000 danske kroner, afhængigt af valutakursen).
    1. Efter EU’s skat og forsikringsbidrag udgør nettoen cirka 7.000 euro pr. måned (omkring 52.000 danske kroner).
  • Nationale skatter:
    • Ud over EU-skat skal danske MEP’er også betale dansk skat af deres indkomst, hvilket kan reducere den endelige nettoløn yderligere.
  • Dagpenge:
    • MEP’erne modtager dagpenge på 338 euro pr. dag (ca 2518 kr) for at dække leveomkostninger under møder i Bruxelles eller Strasbourg, forudsat at de deltager i mindst halvdelen af afstemningerne på mødedagen.
  • Bemærk satsen for danske håndværkere i EU er noget mere beskeden: Diætsatser for 2024

Kost og småfornødenheder: 574 kr. pr. døgn.

Logi: 246 kr. pr. døgn.

25 %-godtgørelse: 143,50 kr. pr. døgn.

I alt 963.50 kr – så 1554,50 mere til EU parlamentarikerne pr. døgn ud over lønnen – tænk på det.

  • Rejseomkostninger:
    • MEP’erne får godtgjort udgifter til rejser mellem deres hjemland og Bruxelles/Strasbourg på grundlag af bilag.
    • De får også en fast godtgørelse for rejser i deres eget land til officielle arrangementer, som beløber sig til op til 4.454 euro pr. år.
  • Generelle udgifter:
    • MEP’erne modtager en fast månedlig godtgørelse på 4.778 euro til dækning af kontorudgifter, telefonregninger, abonnementer og andre udgifter i deres hjemland.
  • Pensioner:
    • Efter deres tjeneste i Europa-Parlamentet har MEP’erne ret til en pension, der kan begynde fra 63 år. Pensionsbidragene udgør 3,5 % af grundlønnen og kan optjenes til en maksimal værdi af 70 % af grundlønnen efter 35 års tjeneste.
  • Andre godtgørelser:
    • Der er også særlige tillæg og godtgørelser for visse ansvar og funktioner, såsom formandsposter i udvalg, koordinatorroller osv.

Konklusion

Som almindelig Dansker er mange af EU tingene svært at forstå og forklare, hvorfor lavere pensionsalder som også vore folketingsmedlemmer har? Mere i diæter end en rejsemontør eller håndværker der rejser for danske virksomheder, hvorfor hemmelighedskræmmerier i gangene.

Det er klart, at MEP’er modtager en betydelig kompensation for deres arbejde, hvilket afspejler de betydelige ansvar og de ofte krævende arbejdsvilkår, de står over for. Men resultatsynligheden, hvor er den?

Denne kompensation er designet til at sikre, at de kan udføre deres arbejde effektivt, både i Bruxelles, Strasbourg og i deres hjemlande.

I vores egen lille andedam Fredericia, kan det være svært at se om de er pengene værd, og hvad vi får ud af vores beskedne medbestemmelse i EU. Lige som den fede aflønning til vore egne lokalpolitiker og DJØF’r ikke viser hvad vi får for pengene og hvordan vi kommer af med de der ikke er pengene værd.

Håber ovenstående hvis du er nået her til har givet et overblik og hjælper dig med et oplyst kryds.

Mit X sættes ved en kandidat fra mit parti som jeg føler vil arbejde med og fra hjertet.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat,

Støt Landsindsamlingen til General de Meza busten

Af
Christian Herskind & Erik Schwensen
-
0

Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold og 6. Juli Komiteen opfordrer alle borgere, virksomheder, fonde, foreninger og forsamlinger til økonomisk at støtte udførsel og opsætning af busten af General Christian Julius de Meza i anledningen af 175-året for udfaldet fra Fredericia den 06. juli 1849.

Støtten og donationerne kan overføres til Bankkonto i Danske Bank med Reg. nr. 9570, kontonummer 13731055 eller på MobilePay 228989. Alle indsamlede midler går ubeskåret til udførsel og opsætning af Busten af General de Meza.

Afsløringen af General de Meza busten, som i lighed med busterne af General Bülow og Rye udføres i bronze på en søjle af granit, foregår lørdag den 06. juli 2024, kl. 1330 ved Kongens Portvagt, Øster Voldgade 1, DK-7000 Fredericia umiddelbart efter 6. juli-processionen.

Samme dag d. 06. juli 2024, kl. 1400 umiddelbart efter afsløringen af General de Meza busten udgiver Forlaget Skribenten v. Rosa og Anders Engelbrecht bogen: ” General de Meza – Hyllet * Hånet * Hædret ”. Forlaget vil sælge bogen fra Kongens Portvagt d. 6. juli 2024, kl. 14 – 16. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.

Fredericia er god til at hædre og huske på de begivenheder, som byen har været udsat for. Som fæstningsby har den været lige i orkanens øje ved flere lejligheder, og særligt den 6. juli 1849 under Treårskrigen. Flere af de toneangivende danskere bliver allerede mindet med særlige monumenter, men der har manglet en af de danske helte.

General Christian Julius de Meza var en de fem danske generaler, der ledte det succesfulde udfald fra Fredericia. Han stod i spidsen for Avantgardens (den forreste brigades) angreb mod nord ud gennem Kongens Port den 6. juli 1849 mod Treldeskansen samtidigt med General Ryes brigades angreb langs strandkanten mod Trelde.

General de Meza busten i italiensk ler, mens den danske kunstner, Thor Larsen laver de sidste korrektioner.

General de Meza´s betydning for Danmarkshistorien manifesterede sig under treårskrigen både ved udfaldet fra Fredericia 1849 og slaget ved Isted i 1850. Senere som overgeneral for Hæren i 1864-krigen, da han reddede den danske hær fra tilintetgørelse ved Dannevirke ved rettidigt at trække den tilbage. En beslutning som dengang blev stærkt kritiseret, men som, i bagklogskabens klare lys, var den eneste rigtige beslutning, da der var ingen andre reserver.

General de Meza blev af mange af sine samtidige kollegaer betragtet som ”den grimme ælling” i H. C. Andersens eventyr og blev kanøflet. Han var stærkt begavet på mange områder, bogligt, musikalsk, sprogligt, matematisk og kunstnerisk og frem for alt viste han sig som en fremragende leder og hærfører i krig. Han forblev dog i mange år den glemte hædersmand og helt. Der findes således i dag ingen lignende mindesmærker af General de Meza, men det mener vi er på tide at råde bod på nu.

General de Meza var vellidt blandt sine soldater og underofficerer trods sit aparte renommé. Særligt efter sin indsats under udfaldet fra Fredericia og slaget ved Isted gjorde det sig gældende. Soldaterne elskede deres general ”han var sær, men han var vores”.

Med Landsindsamlingen følger Landskomiteen og 6. Juli Komiteen en historisk tradition i forbindelse med opsætning af mindesmærker i Fredericia.

Se endvidere billedgalleriet fra bustens tilblivelse:

Vi mødes gerne med jer, hvis du/I har behov for flere oplysninger og informationer om projektet.

Christian Herskind
Formand for Landskomiteen
til Renovering af Fredericia Vold		Erik Schwensen
Formand for
6. Juli Komiteen

Stadig storskærmsarrangement i Fredericia til EM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia Kommune afsatte tidligere på året midler til, at der skulle afvikles et storskærmsarrangement på rådhuspladsen i Fredericia. Siden kom TV 2 på banen med, at de ville forbyde barer og caféer at vise storskærm for over 200 mennesker, men det kommer ikke til at påvirke Fredericia Kommunes arrangement, da det er ikke-kommercielt. Det bekræfter Kultur- og Idrætschef Kasper Findahl.

I alt blev der afsat 200.000 kroner til visning af EM i fodbold på storskærm, og planen var at skabe en folkefest på rådhuspladsen, som man så det tilbage i 2018, da der var VM i Rusland. Fredericianerne mødte frem i massevis til kampene, og den fest ville man gentage i år til slutrunden i Tyskland.

TV 2 kom dog pludselig med en udmelding om, at de ikke vil forære deres rettigheder til slutrunden væk ved at lade aktører holde storskærmsarrangementer.

– Vi ønsker ikke at forære, hvad vi har købt ind i dyre domme, væk, har sportsdirektør på TV 2, Frederik Lauesen, tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Siden har TV 2 lempet på reglerne. Nu skelnes der endelig mellem kommercielle og ikke-kommercielle arrangementer.

– Vi kommer til at holde det på ikke-kommercielle vilkår, slår Kultur- og Idrætschef i Fredericia Kommune, Kasper Findahl, fast.

Det glæder Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).

– Jeg glæder mig til, at vi stadig efter planen kan holde et storskærmsarrangement, som samler fredericianerne om fodbold, som vi tidligere har haft succes med at gøre, siger Tind.

Danmark er til det indledende gruppespil i pulje med Slovenien, England og Serbien. Danmarks første kamp er den 16. juni klokken 18:00 mod slovenerne.

Mette Frederiksen slået på åben gade

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen er blevet slået på Kultorvet i København. En mand er anholdt.

Statsministeriet bekræfter hændelsen ifølge DR og oplyser, at Mette Frederiksen er chokeret over episoden, men at hun ikke har nogen kommentar til sagen for nuværende.

Færdselsuheld på motorvejen omkring Kolding forårsager spærring

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fredag aften oplyser vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi, at motorvejen omkring Kolding V i øjeblikket er spærret.

Årsagen er et færdselsuheld, hvor fire personbiler er involveret. Uheldet fandt sted i den nordgående retning af motorvejen, hvilket har medført betydelige trafikgener.

Vagtchef Torben Wind fortæller, at motorvejen forventes at åbne igen mellem 17.15 og 17.20. Politiet arbejder på stedet for at rydde op og sikre, at trafikken kan genoptages så hurtigt som muligt.

Kommunalt svineri på første klasse

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

37.340.722,65 DKK for 38 ledere i Fredericia Kommune. Det er prisen, som skatteborgerne i Fredericia betaler om året.

Forleden kunne byrådsmedlem Karsten Byrgesen i et læserbrev fortælle, hvordan han fandt det grænseoverskridende, at kommunens medarbejdere insisterer på at udpensle borgernes liv i fuld offentlighed, når de møder frem til skranken i borgerservice. Kunne man mon ikke finde en anden måde, mener han, eksempelvis et privat rum, hvor borgerne ikke bedes om at få udråbt alverdens detaljer for et publikum? I stærk kontrast til denne metodiske detalje står hensynet til kommunens ledere, der konstant skal have tillæg, hjælp, kurser og forståelse for deres indsats.

Som vi i en serie af artikler under temaet “Hvad koster det?” viser, er det kommunale frås stort og gyldent for de involverede. Hvis Byrgesen havde tænkt på det, kunne han have foreslået, at man gav borgerne mulighed for at tale i den nybyggede kantine, der ligger klods op ad bossernes kontorer, hvorfra de med millioner af kroner i løn forvalter fredericianerne, ofte kommende udefra som pendlere til Fredericia. For den menige borger med sygdom, arbejdsløshed, alderdom eller andre situationer er det ganske anderledes. En almindelig ydelse vil her være på minimum af, hvad man skal bruge for at betale for livet. Læg dertil, at Folketinget pure har afvist at regulere ydelserne efter de voldsomme prisstigninger, vi har set de sidste år. Hånen mod borgerne er til at føle på:

Vi forgylder administrationen og ledelsen, mens vi skaber mere og mere ulighed for den almene arbejder eller borger med behov. Vi skærer ned på ældreplejen, mens vi hæver lønnen. En stor fuckfinger i ansigtet på den fredericianer, der burde kunne stille krav til de lokale politikere. Men de er helt fraværende. Da man for 8 år siden forsøgte at slanke administrationen, blev der skaffet besparelser på 8 millioner om året. Efter regimeskiftet med Steen Wrist har forvaltningen taget revanche, så de nu sidder med kontrollen over kommunekassen. Til forrige budgetforhandlinger kunne Dansk Folkeparti berette, at de ikke bare sad overfor Steen Wrist og Søren Larsen, men også topledelsen af kommunen – der ikke er politikere og derfor intet har at gøre under politiske forhandlinger – sad med armene over kors side om side med politikerne.

Undskyld, hvor er armslængden, Søren Larsen? Hvornår er det forvaltning, og hvornår er det politik? Hvem skal bestemme i kommunen? Ja, det skal borgerne, og dermed de repræsentanter, de har valgt. At lade en forvaltning gå så meget amok i lønstigninger og bonus til sig selv er dårlig politisk lederskab. Hvor er de voksne henne?

At man samtidig kan stå med sager som Kobbelgaard, fejlsalget af Gothersgade 20b, besparelserne på ældreplejen og de kroniske forkerte budgetter vidner om et system, hvor ingen har overblikket, mens der konstant kommer nye folk til udefra, der er totalt uinteresserede i Fredericias ve og vel. De kører bare derudad med DJØF i ryggen, mens politikerne passivt lader det ske. Undskyldningen om at “det er jo overenskomsten” holder ikke en meter: Der er ikke noget krav om, at man skal have SÅ mange ledere i en relativt beskeden provinskommune med knap 50.000 indbyggere. Man kunne med fordel nøjes med at have fire administrative søjler, en dygtig kommunaldirektør og en vice-kommunaldirektør. Resten kunne med fordel blive fritstillet, således at folk med almindelige lønbehov (der samtidig bor i Fredericia) kunne komme til at stå for arbejdet. Nogle af afdelingerne, de “leder”, er små, og nogle leder knap nok medarbejdere.

Det er helt galt.

Der er mere end 4.000 solide medarbejdere i Fredericia Kommune, der hver dag går på arbejde og knokler for velfærd og sammenhæng. De må sidde med en dårlig smag i munden, når de kan se, at chefen over dem skal have det dobbelte, det tredobbelte eller det tidobbelte af, hvad de selv får for indsatsen. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Det er på tide at få kontrollen over samfundsstrukturen væk fra DJØF. Der skal lægges låg på lønnen. Undskyldningen med at “man halter bagud i forhold til det private” er det rene vås. For man lægger nogle enkelte direktørers (ofte med ejerskab m.v.) løn sammen i en pærevælling. Få af de chefer i det offentlige, der får 800.000-1.000.000 kroner i løn, vil kunne få det samme i det private med deres CV. Det er kort sagt røveri ved højlys dag.

I Fredericia er det nødvendigt at se på opbygningen af kommunen. Politikerne elsker at sige, at vi jo “skal have” dit og dat. For eksempel to spillesteder. Men skal det nødvendigvis være i offentlig regi? Hvis det koster et millionbeløb at lede det? Det er jo tåbeligt. Vi skal fokusere på kernevelfærd. Sikre de ældre, skoleeleverne og de handicappede. Det er der, kommunen kan gøre en forskel.

Lige nu griner kommunecheferne hele vejen ned i banken, specielt dem der har hævet deres løn med 400.000 kroner for at sidde 20 centimeter tættere på kommunaldirektøren. Eller sekretæren, der får mere end en million om året. For et sekretærjob på rådhusgangen!

Ak og ve. Er der håb? Næppe. Men heldigvis kan vi få oplyst tallene, og dermed formidle dem videre til læserne. Så kan offentligheden tage stilling til, om vi har brug for næsten 50 toplønnede chefer i en kommune med knap 50.000 indbyggere.

29-årig mand idømt otte års fængsel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Mand fra Sønderborg dømt for besiddelse af narko og våben​.

En 29-årig mand fra Sønderborg blev torsdag idømt otte års ubetinget fængsel ved Retten i Sønderborg. Retten dømte ham for besiddelse af blandt andet 1.3 kilo heroin og tre skarpladte pistoler.

– Jeg er tilfreds med dommen. Den viser, at vi som samfund tager skarp afstand fra besiddelse af narkotika og skydevåben. Anklagemyndigheden påstod otte års ubetinget fængsel, hvilket Retten i Sønderborg fulgte. De lagde i strafudmålingen blandt andet vægt på, at der var tale om en særdeles organiseret besiddelse med henblik på videreoverdragelse af stofferne, siger anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg

Den 29-årige mand blev anholdt den 30. januar i Sønderborg, hvor politiet ved ransagning fandt både narkotika og våben. Manden har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet.

Der var tale om en tilståelsessag.

Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

I 2018 fik 1.180 nyuddannede lærere job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 lærere fortsat i folkeskolen. Desuden forlader knap hver fjerde lærer folkeskolen inden for fem år. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange.

Det svarer til, at næsten hver femte (19,3 procent) af de nyuddannede lærere havde forladt folkeskolen igen inden for tre år. Næsten hver fjerde (23,7 procent) havde forladt folkeskolen inden for fem år, hvilket er en stigning i forhold tidligere.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

– Vi har som samfund et problem, når nyuddannede lærere forlader folkeskolen relativt hurtigt efter de har fået deres første job i folkeskolen. Skolebørn har brug høj lærerfaglighed og trygge rammer, men det er svært at opbygge i fremtiden, hvis vi ikke bliver bedre til at holde fast i de unge lærere, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En anden analyse fra AE viste for nylig, at knap 12 procent af afgangseleverne forlod folkeskolen i sommeren 2023 uden at have fået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen er cirka en halv gang højere end før coronaårene.

– Kommunerne har fokus på problemet med at fastholde lærere, men det er der også brug for. Lige nu har vi en kæmpemæssig opgave med ikke at efterlade tusindvis af børn og unge på perronen. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. Hvis vi skal løse det, begynder det hele med en stærk folkeskole og en stærk stand af lærere, siger Emilie Damm Klarskov.

Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år

Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget i forhold til tidligere årgange af nyuddannede lærere.

Fra 2018-årgangen af nyuddannede lærere, der fik job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, havde 23,7 procent af dem forladt folkeskolen i fem år efter (i 2023). Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.

Fra 2020-afgangsårgangen havde 16,7 procent forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene. Fra 2022-årgangen havde 10,2 procent for forladt folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange.

– Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år. Med andre ord forlader flere nyuddannede lærere folkeskolen efter kort tid, siger Emilie Damm Klarskov.

mange-nye-folkeskolelaerere-forlader-folkeskolen-efter-faa-aarDownload

Analysens hovedkonklusioner

  • Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018, arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
  • Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Efter fem år har hver fjerde forladt folkeskolen.
  • Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.
  • Kun knap halvdelen af dem, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en privat grundskole.

Tabel: Knap én ud af fem nye folkeskolelærere har forladt folkeskolen efter tre år efter

Tabellen viser, andelen af nyuddannede folkeskolelærere fra skoleåret 2017/18, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, der ikke er i folkeskolen ét-fem år efter.

Antal år efter endt uddannelseAndel nyuddannede lærere, der har forladt folkeskolen
Ét år efter10,3 pct.
To år efter15,3 pct.
Tre år efter19,3 pct.
Fire år efter21,0 pct.
Fem år efter23,7 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Venstre har visioner og forslag, hvad har Dan?

Af
Niels Martin Vind
-
0

Dan Ravn Larsen (kandidat for S) beskylder d. 5/6 Venstre for at ville nedprioritere folkeskolen. Intet kunne være mere forkert, tværtimod er det Venstre, der kommer konkrete forslag til at få vendt udviklingen i folkeskolen. DRL overser, at det er hans parti, Socialdemokratiet, der altid har haft formandsposten og det bestemmende flertal bag sig i børne- skoleudvalget, så DRL går noget hårdt til sine egne partifæller, når der skrives at politikerne ikke prioriterer folkeskolen. Men dejligt hvis DRL sammen med sine partifæller vil stå ved ansvaret for den nuværende situation. Men hvor er visionerne og retningen frem for blot flere penge?

Et af mine forslag om at man efter hvert møde spørger rundt om bordet om mødet har haft merværdi for skolen og allermest eleverne, eller om man kan undvære det, latterliggøres. DRL tror åbenbart, at der aldrig holdes møder i uddannelsessektoren fx for at legitimere ledelsen eller for unødvendig koordinering, der kunne klares med en hurtig mail. Her tilsiger min viden fra min master i ledelse og mine 18 år som lærer at det gør der. Spørg lærerne om de hellere vil sidde til nytteløse møder frem for at stå i klasselokalet eller have tid til at forberede sig.

Når der skydes mod erhvervslivets kaffeklub, læser jeg det som Business Fredericia. Her er Venstres støtte meget klar. Det lokale erhvervsliv bliver stærkere med Business Fredericia som hjælper, og et stærkt lokalt erhvervsliv er helt centralt for antallet af arbejdspladser og vækst i vores dejlige kommune. Den holdning er der heldigvis mere progressive socialdemokrater end DRL, der deler.

1...1.2321.2331.234...2.019Side 1.233 af 2.019