Fyns Politi oplyser lørdag formiddag, at et færdselsuheld på motorvejen på Ny Lillebæltsbro i retning mod Jylland skaber kødannelse.
Der meldes om tæt trafik over hele Fyn i begge retninger, og politiet opfordrer trafikanter til at holde afstand og køre forsigtigt, da der forekommer pludselige opbremsninger.
Uheldet blev anmeldt omkring klokken 10.59, og politiet arbejder fortsat på stedet.
Når man står og mangler noget i hverdagen, kan det hurtigt blive frustrerende at opdage, at man ikke lige har det på hylden. Derfor kan det være en fordel at købe ind på en måde, hvor man får lidt af det hele. Det kan være alt fra de helt basale husholdningsvarer som toiletpapir, rengøringsmidler og køkkenruller til småting, man ofte glemmer, som batterier, tape eller kuglepenne. Ved at have et bredt udvalg hjemme sparer man både tid og unødvendige ture til butikken. Det handler ikke om at fylde skabe og skuffer med overflod, men om at skabe en tryghed i at have det mest nødvendige ved hånden. Læs mere på Grafical.dk og gør dine husholdningsindkøb smartere og billigere.
Mange vælger i dag at handle på nettet, og det er der gode grunde til. Når man shopper online, er det muligt at samle alle typer varer i én bestilling – fra husholdningsartikler til kontorudstyr. Det betyder, at man kan sidde hjemme i ro og mag og udfylde sin indkøbsliste, uden at skulle slæbe rundt på tunge varer eller stå i kø. Samtidig kan man let sammenligne priser og finde præcis de produkter, man foretrækker. Det kan især være en fordel for familier med en travl hverdag eller for dem, der gerne vil minimere de mange små indkøbsture. Levering direkte til døren gør det hele endnu mere bekvemt, og i mange tilfælde kan man endda planlægge faste leveringer, så man aldrig løber tør for det vigtigste.
At købe lidt af det hele på én gang handler i sidste ende om planlægning. Ved at tænke i helheder og overveje både husholdningens og arbejdspladsens behov, kan man gøre hverdagen mere smidig. Det betyder, at man ikke skal afbryde dagens rytme for at købe printerpapir, og at man samtidig altid har de basale ting i hjemmet. På den måde giver et velovervejet indkøbssystem både ro og overskud i en travl hverdag. Mange oplever, at det faktisk bliver en vane, som frigør tid til vigtigere ting – tid med familien, arbejdet eller blot et øjebliks ro til sig selv.
POLITIK. Socialdemokratiets byrådskandidat Allan Pertti Frandsen bor selv i Herslev, hvor debatten om solceller og borgmesterens udtalelse om ”gyllemarker” fortsat vækker stærke følelser. Han mener dog, at borgmesteren er blevet misforstået, og at ordene skal ses i en teknisk sammenhæng – ikke som en kritik af landsbyen.
»Nu har jeg fået set klippet. Jeg har talt med Christian, og jeg ved også, at han har brugt et udtryk, han er vant til, som er rent teknisk. Når han siger grønne gyllemarker, så mener han dermed, at når der er landbrug, så er der udvaskning af kvælstof. Noget af det stammer fra gylle. Når man så laver noget andet, for eksempel omdanner det til natur, så er der ikke den samme udvaskning. Så er det ikke længere det, han i hans termer vil kalde en grøn gyllemark,« siger Allan Pertti Frandsen.
For Allan Pertti Frandsen handler sagen i virkeligheden om sprog og kontekst. Han mener, at borgmesterens bemærkning er blevet misforstået, og at ordvalget – selvom det kan virke provokerende – udspringer af en teknisk måde at tale om miljø og landbrug på. Som lokal beboer i Herslev og kandidat for Socialdemokratiet kender han både området og borgmesteren godt, og derfor ser han ikke udtalelsen som et angreb, men som et valg af ord, der er blevet trukket ud af sin sammenhæng.
»Jeg vil bruge et andet ord. Jeg vil ikke kalde det for en grøn gyllemark. Men det er ligesom det, Christian mener. Det er sådan, det skal forstås. Og jeg er helt fuldstændig overbevist om, og kender også Christian godt nok til, at han ikke vil fornærme nogen — heller ikke nogen i Herslev.«
Selv om Allan Pertti Frandsen tydeligt forsvarer borgmesteren i den aktuelle debat, lægger han heller ikke skjul på, at han selv står et andet sted, når det handler om planerne for vedvarende energi omkring Herslev. Som både socialdemokrat og lokal beboer kender han udfordringen indefra – og han mener, at byen allerede har taget sin del af ansvaret i den grønne omstilling. Derfor ønsker han, at de udpegede mulighedsområder for solceller og energianlæg bliver taget ud af kommuneplanen.
»Christian er borgmester for hele Fredericia, og jeg ved, at han har gode tanker for alle dele af kommunen – også Herslev. Men jeg er uenig i den del af kommuneplanen, der handler om mulighedsområder for vedvarende energi omkring Herslev. Jeg mener, at Fredericia allerede bærer en meget stor del af den grønne omstilling og infrastrukturen, og det er ikke Herslevs tur til at lægge jord og natur til endnu et projekt,« siger han.
Samtidig peger han på, at debatten om borgmesterens ord er blevet pustet unødigt op af politikere, som – ifølge ham – ikke tidligere har vist interesse for lokalsamfundet.
»Når jeg ser de politikere, der er blevet stødt på Herslevs vegne, så vil jeg bare sige, at de samme politikere så vi ikke herude i Herslev i 2022, 2023 og det meste af 2024. Nu hvor vi nærmer os valget, så er det jo tankevækkende, synes jeg, at de viser så stor interesse for Herslev, når vi ikke har set dem i de seneste knap fire år. Det ville jo være dejligt med den her opmærksomhed, også når det ikke er valg.«
For Allan Pertti Frandsen handler sagen ikke kun om et ordvalg, men om at sætte tingene i perspektiv. Han bor selv i Herslev og har gennem årene oplevet, hvordan borgmesteren har været engageret i lokalområdet – ikke kun i ord, men i handling. Han peger på konkrete eksempler fra byens udvikling, hvor Christian Bro som politiker har spillet en positiv rolle og vist forståelse for de lokale ønsker.
»Er der én, der har gjort meget for Herslev, så er det Christian. Han var formand for Teknik- og Miljøudvalget, og midt i byen har vi Knudsens Plads, et dejligt grønt område, som vi er stolte af, og som vi, der bor herude, selv gør meget for at vedligeholde. Der var før en forfalden gård, Knudsens Gård. Den blev for godt 10 år siden omdannet til et grønt område, og der var Christian en af de politikere, der hjalp os helt vildt. Så jeg vil sige, at Christian kender Herslev rigtig godt. Han synes rigtig godt om Herslev og har arbejdet meget for byen som politiker. Han har kun gode tanker og følelser for Herslev.«
Selvom han godt kan forstå, at nogle borgere har reageret, mener han, at sagen har fået en drejning, der ikke svarer til virkeligheden.
»Jeg kan godt forstå borgernes reaktion. Jeg synes bare, at der til enhver udtalelse hører en forklaring, hvis man er uenig. Jeg kunne have ønsket, at man tog et ord direkte med Christian, frem for at det foregår gennem pressen, for så bliver det altid lidt sensationspræget,« siger han og tilføjer:
»Det er en offentlig debat, og det er helt okay. Jeg synes bare, at man har drejet den over i noget, den ikke er — nemlig at man får det til at fremstå, som om Christian ikke kan lide Herslev. Det er ikke det, der er tilfældet.«
Ifølge Allan Pertti Frandsen skal borgmesterens bemærkning ses i en faglig kontekst og ikke som et udtryk for manglende respekt for byens borgere.
»Jeg ved, hvordan Christian mener det, og jeg ved, hvor meget han holder af Herslev. Det er det billede, man skal have med, når man hører hans ord,« slutter han.
Det er åbenbart ikke kun efterkalkulationerne, der halter i Fredericia. Når en beslutning om at lukke Danmarks Port – en af byens vigtigste trafikårer og historiske vartegn – træffes uden nogen form for konsekvensanalyse, så er der altså noget galt med både styring, ansvar og dømmekraft.
For enhver opgave af en vis størrelse og med åbenlys samfundsmæssig betydning, bør der altidudarbejdes en konsekvensanalyse. Punktum. Det er ikke bureaukrati. Det er faglig sund fornuft. Det er respekt for både borgernes penge og byens livsnerve.
Når forvaltningen åbent erkender, der ingen faglig vurdering har været af de trafikale, økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser, så rejser det spørgsmålet: Hvordan i alverden kan et politisk udvalg trykke på den grønne knap? Værre er, når enkelte medlemmer af Teknisk Udvalg bagefter svømmer rygsvømning og forsøger at fraskrive sig ansvar – så bliver jeg harm. For det er netop politikernes ansvar at stille de rigtige spørgsmål, kræve det fulde billede og tænke byen som en helhed – ikke blot som en byggelegeplads.
Konsekvenserne i realtid er: Butikker mister op mod 20 % af deres omsætning. Kundestrømme ændres. Bylivet dør ud i weekenderne. Fredericia er nu en byggeplads, ikke en levende by, hvor handel, kultur og trafik hænger sammen som blodårer i et hjerte. Lukker man én port i længere tid, svækkes pulsen. Derfor er denne sag et skoleeksempel på, hvorfor vi har brug for langsigtet planlægning og konsekvensanalyser, før vi graver – ikke efter. Vi kan ikke blive ved med at lære på den dyre måde.
Når tilliden mellem erhvervsliv og kommune først smuldrer, er det ikke noget, der kan mures op igen på et par uger. Så ja – det er på tide, at Fredericia lærer at svømme forlæns igen. Med åbne øjne, rettet ryg og med ansvarsfølelse som redningsvest.
Beskyttelsesrum uden eftersyn – ministeren træder vande. Det gør fredericia kommune også.
I maj lovede beredskabsminister Torsten Schack Pedersen et hurtigt eftersyn af landets beskyttelsesrum – et “vigtigt skridt” for Danmarks sikkerhed. Fem måneder senere er intet sket.Årsagen? Imens står kommunale beredskaber og brandvæsener stille og venter. På papiret har vi plads til 3,7 mio. danskere i beskyttelsesrum – men ingen ved, om rummene faktisk virker, hvis krisen rammer.
Når en minister ikke engang kan levere en simpel tjekliste, må man spørge, om befolkningens sikkerhed reelt står øverst på hans to-do liste. Danmarksdemokraternes beredskabsordfører Lise Bech udtaler, det er “under al kritik”. Liberal Alliances Carsten Bach tilføjer, at ministeren slet ikke spiller en rolle i aktuelle kriser.
Dette er desværre endnu et eksempel på en minister, der er af navn – men ikke af gavn. Lokalt har vi hørt det før: “Det sker nok ikke her.” Men når man ser, hvordan verden ser ud lige nu – med krig i Europa, cyberangreb, klimakatastrofer og politisk uro – så er spørgsmålet ikke længere hypotetisk: Er Fredericia forberedt, hvis krisen kommer? Er vi et militært mål med vores kaserne?
Sidst danskerne blev informeret om, hvordan man overlever en krise, var i 1962. Dengang udgav Statsministeriet pjecen “Hvis krigen kommer”, komplet med pakkelister, beskyttelsesrum og gode råd til, hvordan man undgår panik. I dag er det eneste, vi får af kommunen, en brochure om affaldssortering og en kommunalhjemmeside med ??
Jeg tog i efterårsferien et kig i Bunkermuseet her i Fredericia. Resultatet var – lad os sige det pænt – nedslående. Ifølge kortet har vi 2 beskyttelsesrum i byen der kan virke. Resten er ikke blevet tilset i årevis. Under den kolde krig blev træ døre udskiftet med Jern døre, men er det nok? De fleste er aflåst, fugtige og mere egnede til karpedam end kriseberedskab.
Hvor skal borgerne egentlig søge hen, hvis strømmen går? Hvor evakueres vores skoler, plejehjem og ældrecentre til, hvis katastrofen rammer? har kommunen overhovedet sikret forsyninger til de svageste, hvis transporten bryder sammen? Jeg kan ikke finde nogen lokalplan eller kommunikations plan for offentligheden. Vi har kun denne hensigts erklæring: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/Godkendt%20Beredskabspolitik_med%20underskrift.pdf og https://www.fredericia.dk/da/om-kommunen/fakta-praktiske-oplysninger/akuthjaelp-beredskab hvor linket til ”Få overblik over beskyttelsesrum og sikringsrum i Fredericia Kommune” ikke virker.
Ingen oversigt. Ingen borgerpjece. På beredskabsstyrelsens hjemmeside finde denne pjece https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/04/forberedt-paa-kriser.pdf men hvis strømmen er gået?
Nogle aktive borgere og beredskabsentusiaster råder til at lagre forsyninger til otte dage – men den officielle anbefaling fra Beredskabsstyrelsen ligger stadig på tre døgn. Hvad gør Fredericia kommune. Selv Beredskabsstyrelsen anbefaler nu, at danskerne har forsyninger hjemme til otte dage. Men hvad med kommunen – har den selv preppet?
Fredericia var engang Danmarks fæstning. I dag virker det mere som om, vi håber, nogen andre tager sig af det. Vores lokale beredskabsplaner er skrevet til fredstid. Ingen reelle øvelser, ingen SMS-varsling, ingen nødkommunikation, hvis nettet falder. Plejehjemmene har sjældent nødgeneratorer og nød forsyninger, mange ansatte ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis systemerne bryder sammen.
Det er ikke for at male fanden på væggen. Vores dygtige forsvar skal nok håndtere deres del af en opgaverne i en given situation, – men som liberal og borger beksyttende/bekymret kan Jeg ikke sidde stille og se på, at hvis der sker en større hændelse i morgen, så har vi ingen fælles plan for, hvordan Fredericia håndterer borgens sikkerhed. Det nuværende byråd og forvaltning snork sover i timen.
SPORT. Fredericia Håndboldklub står foran endnu en stor udfordring, når holdet møder Aalborg Håndbold. Kampen markerer endnu et møde med landets største og bedste håndboldklub. For Martin Bisgaard handler det om at tage troen, viljen og moralen fra de seneste kampe med ind i opgøret.
Aalborg Håndbold er en stor størrelse lige nu, det ved spillerne i FHK godt.
»Det er selvfølgelig en rigtig, rigtig svær kamp,« siger han uden tøven.
Aalborg er fortsat et af de stærkeste hold i ligaen. Klubben har mistet nogle af sine gamle stjerner, men spillestilen og kulturen er intakt, og de nye på holdkortet har gjort holdet endnu stærkere, men Martin Bisgaard går efter at få point med hjem.
»Jeg synes, at vi skal op og vise, at vi kommer for at forsøge at stjæle point deroppe. Vi skal over og kæmpe for at se, om vi kan få noget med hjem. Det er jo trods alt håndbold, vi spiller. Det hele bliver afgjort inden for 20 gange 40, 30 minutter,« siger Martin Bisgaard med et smil, der rummer både realisme og tro.
For Fredericia handler det ikke kun om point. Det handler om at stå imod et hold, der har været en målestok i dansk håndbold i over et årti. Bisgaard kender kampene mod Aalborg – det er dueller på fysik, tempo og mental styrke.
»Vi skal ramme noget godt defensivt. Noget god højde i forsvaret, så vi kan forstyrre deres skytter. Og så skal vi selvfølgelig have redninger,« siger han.
Han ved, hvor meget det betyder, når Sander Heieren rammer dagen i målet. Når det sker, vokser holdet. Sådan var det i Europa mod Hannover, og sådan skal det være igen mod Aalborg.
Fredericia kommer med en trup, der stadig kæmper med fravær, men hvor de spillere, der er tilbage, har løftet sig i fællesskab. Mod tyskerne viste de, at selv uden flere profiler kan holdet spille lige op med stærke modstandere. Den moral skal med til Aalborg.
Martin Bisgaard har selv været en af holdets mest stabile spillere i efteråret. Han er en fighter, men også en mand, der forstår vigtigheden af at tro på egne evner, selv når oddsene er imod én.
»Det handler om at stå sammen og om at tro på, at vi kan skabe noget i kampen. Hvis vi holder os til det, vi er gode til, så har vi en chance,« slutter han.
Du kan følge kampen live på AVISEN fra 15.55 eller på TV2.
POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, lægger ikke skjul på sin kritik af borgmester Christian Bros bemærkning under DR’s valgdebat, hvor markerne i Herslev blev omtalt som »gyllemarker«. For Tind er udtalelsen ikke blot klodset – den er også respektløs og vidner om dårlig dømmekraft.
»Jeg synes, det er en underlig form for retorik. Jeg er fuldstændig med på, at der er masser af gyllemarker rundt om i Danmark, og det skal vi være glade for. Vi skal være glade for, at der er landbrug, at der er marker og natur. Men når man siger det i den her sammenhæng, hvor borgmesteren udmærket godt ved, at det er en meget følsom debat for folk, der bor i Herslev, så viser det en mangel på situationsfornemmelse. Det er i den sammenhæng, jeg synes, det bliver en underlig form for retorik,« siger Peder Tind.
Han mener, at udtalelsen rammer helt ved siden af, fordi Herslev netop er midtpunktet i den intense debat om mulige solcellezoner.
»Det er et område, hvor mange borgere allerede føler sig overset og utrygge over, hvad der kan ske med deres nærmiljø. Når man så oven i det kalder deres omgivelser for gyllemarker, så risikerer man at forstærke følelsen af, at de ikke bliver taget alvorligt,« siger han.
Men det er ikke kun kommentaren om Herslev, der undrer Venstres spidskandidat.
»Borgmesteren får jo også sagt mange andre ting i den debat. Han får blandt andet kaldt det blå valgforbund for et ’blåt kartel’. Det synes jeg også er en ærgerlig form for retorik – især for en borgmester, der burde hæve sig over den slags. Vi er fem partier, der stiller op helt lovligt til et kommunalvalg. At kalde det et kartel, det er mærkeligt, for så må det jo gælde alle andre, der også har lavet valgforbund. Og jeg synes ikke, ordet ’kartel’ hører hjemme i forbindelse med demokrati,« siger Peder Tind.
Han hæfter sig også ved, at borgmesteren under debatten irettesatte ham for at tale for længe.
»Jeg blev også belært om, at jeg ikke måtte holde for lange indlæg. Men jeg tænker, det er vel ikke en borgmesters opgave at belære andre kandidater om, hvor længe de må tale. Det siger noget om tonen og om den måde, han håndterer debatten på. Jeg synes, det er ærgerligt,« siger Tind.
Han understreger, at selve debatten i øvrigt foregik i en god atmosfære.
»Jeg synes faktisk, debatten som helhed var fin. Der var mange gode pointer, og der blev argumenteret sagligt. Jeg oplevede også, at tonen mellem de fleste kandidater var god. Det her handler ikke om hele byrådet eller om samarbejdskulturen – det handler om borgmesterens egne udtalelser,« siger han.
Peder Tind kalder udtalelsen »ufølsom og unuanceret« og mener, at borgmesteren undervurderer, hvor hårdt den slags rammer lokalt.
»Jeg tror, at mange i Herslev føler sig ramt og frustreret. Det er et område, der i forvejen står midt i en svær debat om solceller. Når man så både skal høre, at man bor på gyllemarker, og samtidig ved, at borgmesteren har åbnet for muligheden for solcelleanlæg netop dér, så bliver det dobbelt. Det rammer både på følelserne og på virkeligheden,« siger han.
Om borgmesteren bør gå ud og undskylde offentligt, vil Peder Tind ikke lægge sig fast på.
»Det må stå for hans egen regning. Jeg skal ikke bestemme, om han skal undskylde – men jeg mener, at han må stå på mål for det, han siger. Hvis han mente det, så må han jo stå ved det. Hvis han ikke mente det, så må han forklare sig. Jeg havde i hvert fald aldrig brugt det ord,« siger han.
For Peder Tind viser episoden først og fremmest, at borgmesteren ikke har forstået den følsomhed, der præger diskussionen om Herslev.
»Han var jo heller ikke med til borgermødet derude, og det er synd, for hvis han havde været der, kunne han have mærket, hvor berørte borgerne faktisk er. Når man oplever deres bekymringer og deres kærlighed til stedet, så tror jeg ikke, man havde kaldt deres omgivelser for gyllemarker. Det viser bare, at man skal passe på, hvordan man udtrykker sig – især som borgmester,« siger Peder Tind.
SPORT. Når Middelfart Boldklub lørdag eftermiddag løber på banen i Middelfart Sparekasse Stadion mod AC Horsens, venter der et opgør mod et hold, som begge spillere kalder stærkt og fysisk. Alligevel er troen intakt hos hjemmeholdet, der jagter point på kontoen og håber på at udnytte hjemmebanens fordele.
»Det bliver selvfølgelig en svær kamp. Det er et rigtig stærkt hold, Horsens har mange dygtige spillere. Så det bliver uden tvivl en rigtig svær opgave, hvor vi skal være super skarpe for at få point og vinde den kamp, men det tror vi på, at vi kan,« siger Lucas Jensen.
Han peger på, at det for Middelfart handler om at holde organisationen og stå tæt sammen i de perioder, hvor Horsens sætter tryk på.
»Vi skal være kompakte og være tæt sammen i de perioder af kampene, hvor det kan blive lidt svært. Så skal vi kende vores besøgelsestid i begge felter og være skarpe, når muligheden dukker op. Og så være kyniske, også defensivt, i at få afvist det, Horsens kommer med,« siger han.
Lucas Jensen kom til klubben efter de to holds første møde tidligere på sæsonen, men han er ikke i tvivl om, at modstanderen kræver koncentration og fysik fra første minut.
»Jeg synes, de har brugt en hel masse penge i Horsens, og de har gode spillere på de fleste positioner. Så det er mere helheden i, at det er et stærkt hold, vi skal møde, og et fysisk stærkt hold også. Så det skal vi være klar på at stå imod,« siger han.
I træningen op til kampen har Middelfart haft fokus på både organisation og det offensive udtryk.
»Vi har haft meget fokus på os selv, hvordan vi kan skabe chancer og komme til chancer. Og så har vi også haft noget træning omkring vores organisation, hvordan vi sørger for at lukke rummene ned,« fortæller Lucas Jensen og tilføjer med et smil, at truppen er sulten efter point.
»Vi er klar. Vi er sultne efter at få point på kontoen igen. Derfor er vi supermotiverede for at gå ud og levere en god præstation.«
For Jacob Linnet bliver det også en kamp, hvor der skal kæmpes om hvert eneste boldtab. Han forventer intensitet fra første fløjt.
»Det bliver en kamp mellem to hold, der er der med et klart formål. Horsens regner og håber nok på, at de skal rykke op i år, i hvert fald med det hold, de har sat sammen. Og så os, der igen skal ud og have nogle point for overlevelsen. Så jeg tror, det bliver en kamp med noget knald på,« siger han.
Han husker tydeligt det første opgør mod AC Horsens, hvor Middelfart tabte 2-0, men det var på et tidspunkt, hvor klubben stadig var ved at finde sig til rette i landets næstbedste række.
»Der var ikke sådan super meget, vi kunne tage med fra den kamp egentlig, fordi det var en kamp, hvor vi simpelthen ikke var til stede. Så der var ikke så meget at tage med, andet end at hvis vi kommer op igen og slet ikke er klar, så får vi i hvert fald ikke point med derfra,« siger Jacob Linnet.
Denne gang skal det være anderledes.
»Vi skal være klar, vi skal være tændte. Sidst var vi lidt i en mellemvåg, så vi skal prøve at lukke lidt ned og være mere kompakte. Og så skal vi spille os ud af deres pres, fordi det er der bestemt mulighed for,« siger han.
For ham er det vigtigt, at kæderne hænger sammen, og at holdet tør udnytte sine chancer.
»Vi skal stå tæt i kæderne og spille vores chancer frem ad banen. De er gode til at holde i bolden, men der ligger vores mulighed i at ramme dem, når vi får vores tid med bolden.«
Han ser især Horsens’ offensiv som en faktor, man skal håndtere med omtanke.
»Jeg synes, de har en god offensiv. De har efterhånden også ret mange spillere at vælge imellem, og der er kommet nogle nye til, siden sidst vi mødte dem. De kan spille med høj intensitet, og de er gode til at finde rummene omkring det, man kalder 10’eren, hvor angriberne dropper lidt ned. Der skal vi være gode til at få samlet dem op.«
Op til kampen har træningen været præget af både hårdt arbejde og fokus på detaljerne.
»Jeg ved ikke, om det er specifikt til den her kamp, men vi har været lidt utilfredse med kvaliteten af vores indlæg i de sidste mange kampe, så det har været et fokus i den her uge. Og så har der været en landsholdspause, så egentlig har det også lige så meget været at komme ordentligt i gang igen. Vi har trænet lidt hårdere her i starten af ugen, end vi normalvis gør. Så vi er super klar,« siger Linnet.
Stemningen i truppen beskriver han som god og beslutsom.
»Vi har haft lidt en snak om, hvad folks målsætning er, og der er beskeden klar fra alle, at man vil gerne overleve i 1. division. Så stemningen er god, og alle er fuldstændig opsat på, at vi skal ud og over hele sæsonen skaffe point nok til at overleve.«
Når bolden ruller i Middelfart, bliver hjemmebanen igen et centralt element.
»Vores hjemmebane elsker vi at spille på. Man er sådan lidt en familie i Middelfart med alle dem, der er med omkring holdet. Lidt tættere, tror jeg, end de lidt større klubber. Så der er altid et ekstra godt sammenhold, når vi spiller her i gryden,« siger Jacob Linnet.
SPORT. Når Middelfart lørdag tager imod AC Horsens på Middelfart Stadion, bliver det et møde mellem to klubber med vidt forskellige udgangspunkter – men med et fælles behov for point.
For AC Horsens handler det om at holde fast i oprykningsdrømmen. Klubben har satset tungt på at vende tilbage til Superligaen, og under David Nielsen råder horsensianerne over et af Betinia Ligaens stærkeste mandskaber. Alligevel står de blot som nummer fire efter 12 spillerunder, tre point fra den oprykningsgivende andenplads. Det er svært at kalde andet end en skuffelse i en klub, hvor forventningerne er markant høje med amerikanske ejere i ryggen.
Hos Horsens er der dog kvalitet over hele linjen. I målet står den kroatiske kaptajn Matej Delač, som med sin erfaring, ro og placeringssans er en af rækkens mest stabile målmænd. Foran ham har David Nielsen et hold med tydelige offensive våben – ikke mindst Sebastian Pingel, der har været en konstant trussel med sin fysik og evne til at finde målet, og Kristian Kirkegaard, som med fart og teknik kan skabe noget ud af ingenting. Den trio af Delač, Pingel og Kirkegaard udgør rygraden på et hold, der på papiret bør ligge højere i tabellen.
Hos Middelfart er virkeligheden en anden. Som nyoprykker har Kim Engstrøms mandskab haft en svær start på livet i Betinia Ligaen. Kun otte point efter 12 kampe fortæller historien om et hold, der har kæmpet for at tilpasse sig tempoet og kynismen i rækken. Alligevel er der grund til at tro på noget: Seks af de otte point er hentet hjemme på Middelfart Stadion, hvor energien og opbakningen fra tribunerne ofte har løftet holdet.
Derfor er det ikke nogen kamp, Horsens bare kan tage for givet. Middelfart har i glimt vist, at de kan matche modstandere med langt større budgetter, og hjemmebanen giver dem en reel mulighed for at drille en oprykningsaspirant.
For AC Horsens handler det om at vise, at ambitionsniveau og kvalitet hænger sammen. For Middelfart handler det om at bevise, at de stadig hører til på dette niveau.
Kampen spilles lørdag den 18. oktober klokken 14.00 på Middelfart Stadion og følges live i tekst på AVISEN.
POLITIK. Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, reagerer skarpt på borgmester Christian Bros bemærkning under DR’s valgdebat, hvor Herslev blev omtalt som et område med »gyllemarker«. Ifølge Dahl er udtalelsen både nedladende og respektløs over for borgerne i landsbyen.
»Det må stå for Christians egen regning, hvis han mener, at det er gyllemarker, der er i Herslev. Jeg synes, det er en hån mod landsbyssamfundet derude at sige, at deres omgivelser er gyllemarker. Jeg har selv været i Herslev mange gange, og jeg har ikke fundet de gyllemarker, han omtaler,« siger Palle Dahl.
Han fortæller, at han straks reagerede på udtalelsen, da han hørte den i DR’s Kandidatfesten, hvor flere af byens spidskandidater deltog.
»Jeg fik et link til debatten og lagde det ud på LinkedIn, for jeg synes virkelig, det er en hån mod Herslevs borgere. Når man som borgmester omtaler en del af sin egen kommune på den måde, så siger det meget om, hvordan man ser på de mennesker, der bor der,« siger han.
Selv om borgmesteren efterfølgende sagde, at kommentaren skulle forstås som en del af den politiske debat om solceller, mener Palle Dahl, at udtalelsen står helt for egen regning.
»Det er en bemærkning, han selv må tage ansvar for. Den siger ikke noget om byrådets tone – det her er ene og alene borgmesterens ansvar. Han sagde også bagefter, at det var typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket, den måde, der bliver talt på. Men det der har ikke noget med demokrati at gøre,« siger han.
Ifølge Dahl viser episoden, at man som borgmester bør tænke sig om, før man udtaler sig om de borgere, man er sat til at repræsentere.
»Man skal tale pænt til hinanden og om hinanden. Det hører ingen steder hjemme at sige, at et område er omgivet af gyllemarker. Herslev er et skønt område, og folk derude er stolte af, hvor de bor. De skal ikke høre på den slags fra en borgmester,« siger han.
Han vurderer, at udtalelsen snarere vil ramme borgmesteren selv end borgerne.
»Jeg tror, det kommer til at ramme Christian Bro og Socialdemokratiet. Hvis jeg fik at vide, at jeg boede i et gylleområde, så ville jeg reagere – og det tror jeg også, borgerne i Herslev vil gøre. Det vil sætte sig som noget, man husker,« siger Palle Dahl.
Om borgmesteren bør gå ud med en offentlig undskyldning, er han mere tøvende.
»Det er jo svært at sige. Hvis han får henvendelser fra borgerne, bør han nok beklage sig. Men uanset hvad, så er det sagt – og det er optaget. Man kan ikke løbe fra det. Om en undskyldning hjælper, det ved jeg ikke, men tonen i Fredericia skal i hvert fald forbedres,« siger Palle Dahl.
Han peger på, at borgmesteren må stå på mål for sine ord, ligesom enhver anden politiker ville skulle gøre.
»Jeg tror da, han har afstemt det med sit bagland, men havde jeg selv sagt noget i den stil, så var jeg blevet kaldt ind på kontoret for at forklare mig. Jeg synes, det pynter dårligt på ham, og det gavner bestemt ikke Socialdemokratiet,« siger Palle Dahl.
Han tilføjer, at selv hvis kommentaren var sagt i kampens hede, kan den ikke bortforklares.
»Man kan altid sige, at det er taget ud af kontekst, men ordet ’gyllemarker’ står tilbage – og det kan ikke bortforklares. Det er en uheldig bemærkning, som ikke klæder en borgmester. Herslevs borgere fortjener mere respekt end det,« siger Palle Dahl.
Læs også
