Sydøstjyllands Politi og brandvæsenet rykkede tidligt ud søndag morgen til Frostvej 14 i Vejle efter en anmeldelse om en stærk lugt af ammoniak.
Anmeldelsen kom ind klokken 06.28, hvorefter beredskaberne tog hurtigt affære for at undersøge årsagen til lugten, som kunne tyde på et farligt eller ulovligt udslip.
Et stort antal brandbiler og politibetjente ankom til stedet for at sikre området, og efter undersøgelser afslørede det sig, at årsagen til ammoniaklugten var en defekt kompressor i en af bygningerne på adressen, fortæller vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi.
Søndag morgen var der et mindre færdselsuheld på Ribe Landevej i Vejle. En 68-årig mand fik et ildebefindende, mens han kørte sin bil, hvilket resulterede i, at han kørte i grøften omkring klokken 08.14.
Manden blev derefter transporteret til Kolding Sygehus for et tjek. Efter undersøgelsen på skadestuen blev det bekræftet, at manden ikke havde pådraget sig nogen skader fra uheldet, fortæller vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) informerer om, at årets sidste dag er indledt med tæt skydække og spredt regn over hele Danmark. Denne vejrudsigt tegner et billede af en våd nytårsaften.
En front med udbredt regn bevæger sig ind over landet fra sydvest, hvilket forventes at resultere i en regnfuld eftermiddag og aften.
Dette vil sandsynligvis påvirke de traditionelle nytårsfejringer udendørs.
DMI’s prognoser antyder dog, at det igen vil blive tørt i den sydlige del af Danmark i løbet af aftenen, selvom der kan forekomme enkelte byger. Omfanget af tørvejr ved midnat, når det nye år skydes ind, afhænger af, hvor hurtigt fronten bevæger sig over landet.
Desuden forudser DMI, at vinden vil tiltage i løbet af dagen, med en jævn til frisk, ved kysterne op til hård, vind fra sydøst. Vinden forventes dog at aftage i løbet af aftenen, og omkring midnat vil der være en let til frisk vind, stadig fra sydøst. Dette kan være vigtigt for dem, der planlægger udendørs aktiviteter, herunder fyrværkeri.
Poul B. Jakobsen, der er grundlægger og direktør af Process Engineering A/S, samt formand for Fredericia Kunstforening, fylder rundt på årets sidste dag.
Når Poul B. Jakobsen runder året af d. 31. december, kan han både fejre sin runde fødselsdag og se frem mod et nyt år, der bl.a. byder på 25-års jubilæum af den virksomhed, som han stiftede tilbage i 1999. En virksomhed der i den grad har været i vækst og gået fra at være et to-mands-foretagende til i dag at beskæftige knap 100 ansatte på tværs af tre lande.
Poul er uddannet maskinarbejder og senere som maskingeniør fra Københavns Teknikum, og inden han stiftede Process Engineering A/S, arbejdede han for bl.a. Anhydro (i dag SPX) og Union Engineering (i dag Pentair). Her så han, sammen med tidligere kompagnon, et behov for at hjælpe virksomheder i procesindustrien, og så så Process Engineering A/S dagens lys.
De fem danskeafdelinger kom løbende til i årene efter, det første udenlandske kontor åbnede i Oslo i Norge i 2019, i 2022 åbnede kontoret i Den Bosch i Holland, og senest er endnu et kontor i Stavanger i Norge kommet til. 2024 byder også på endnu et kontor i Danmark – denne gang i Esbjerg, så hele landet er dækket.
Gennem årene har Process Engineering A/S fået fem Gazeller, flere erhvervspriser og blev i 2023 kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer.
Poul fejrer sin fødselsdag privat sammen med familie og venner.
AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.
Formand for Senior- og socialudvalget, Søren Larsen (A), er ikke tilfreds med det påbud, bostedet Kobbelgården 3 har fået. Larsen fortæller, at sagen i yderste konsekvenser kan få ledelsesmæssige konsekvenser, men at det er for tidlig at konkludere noget.
Den 18. december kom der et uanmeldt tilsyn på bostedet Kobbelgården 3. Det skyldtes, at der har været anonyme henvendelser omkring blandt andet mistrivsel.
“På baggrund af bekymring for tilbuddets kvalitet vedrørende temaerne sundhed og trivsel samt organisation og ledelse, træffer Socialtilsyn Syd hermed afgørelse om, at tilbuddet underlægges skærpet tilsyn i 3 måneder fra afgørelsesdatoen, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1.”, skriver tilsynet i en nu offentliggjort konklusion.
Reaktionen på tilsynet er klar fra Søren Larsen:
– Jeg er ikke tilfreds og har en forventning om at forholdene hurtigst muligt bringes i orden. Og jeg ser frem til en grundigere information på vores kommende udvalgsmøde, både hvad angår de konkrete observationer og de efterfølgende opfølgninger og tilrettelser. For mig er det vigtigt, at Fredericia Kommune opererer vores institutioner på en tryg og på et højt fagligt niveau. Men jeg ved også af erfaring, at når vi arbejder ned i det, så er det ofte bedre, end det lige umiddelbart ser ud til, vi skal huske, at vi har rigtig mange engagerede medarbejdere som virkelig brænder for hjælpe vores handicappede borgere. Men påbud som disse skal der naturligvis reageres resolut på – hvilket der også bliver, siger Larsen og fortsætter:
– Ikke kun for Socialdemokratiet, men for alle budgetforligspartierne, er det vigtigt, at vi har en tilfredsstillende kvalitet og høj faglighed på det specialiserede voksenområde, hvorfor vi i budgetaftalen for 2024 allerede har afsat 500.000 kroner til at få analyseret området, med henblik på at forbedre kvaliteten hvor dette må være påkrævet, for vi skal sikre, at vi har den rigtige kvalitet på dette område.
Foto: AVISEN
At der skal en tilsynssag til før, at det opdages, er ikke nødvendigvis bekymrende for udvalgsformanden.
Det er en god ting, at der er tilsyn, da det skal hjælpe os med, at der er en god kvalitet. Når noget ikke er, som det skal være, skal det rettes op hurtigst muligt. Det bliver det også, og når det er sagt, ønsker vi også fra politisk side at se på kvaliteten. Vi skal se, om vi gør det godt nok på det generelle plan. Det er et arbejde, som vi har besluttet at sætte i gang, uagtet den nuværende sag, siger Søren Larsen.
Når der kommer et påbud på et bosted som Kobbelgården, er det noget, der berører Søren Larsen.
– Jeg bliver ked af det, når vi får tilbagemeldinger som i dette påbud, men jeg er helt tryg ved, at vores medarbejdere får forholdene bragt i orden, siger han.
Hvad sagen får af betydning for ledelsen på Kobbelgården 3 er ikke til at vide endnu, men Søren Larsen slår fast:
– En så alvorlig sag som denne kan naturligvis få ledelsesmæssige konsekvenser, men det er endnu for tidligt at konkludere på dette. Men for mig som udvalgsformand er det vigtigt, at der er fuld tryghed og en høj faglighed på vores institutioner, slutter Søren Larsen.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en advarsel om en mulig snestorm, der onsdag kan ramme områder i Østjylland, Midt- og Vestjylland samt Nordjylland.
Et lavtryk, der befinder sig over den sydlige del af Nordsøen, forventes at bevæge sig langsomt mod øst, lige syd for Danmark, mellem tirsdag og onsdag. Denne bevægelse skaber en situation, hvor Danmark befinder sig i en zone mellem mildere luft fra sydvest og koldere luft fra nordøst.
Der er betydelig usikkerhed omkring prognoserne, især vedrørende lavtrykkets præcise placering og timing. Dette gør det vanskeligt at forudsige, om betingelserne for en snestorm vil indtræffe, som er defineret ved mere end 10 cm sne inden for 6 timer og middelvinde på over 10 m/s. På trods af denne usikkerhed, påpeger DMI, at der er en risiko for snestorm i de nævnte regioner i løbet af onsdagen.
En politipatrulje i Vejle fik natten til lørdag øje på en mistænkelig person på Ågade, og foretog derfor en rutinemæssig undersøgelse. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den pågældende var en 21-årig mand, som var påvirket og i besiddelse af euforiserende stoffer.
Under en visitation fandt politiet flere poser med hash samt en større klump hash, hvilket i alt udgjorde lidt over 100 gram. Vagtchef Steffen Wolf oplyser, at manden blev sigtet og anholdt kl. 23.13.
I Skærbæk blev der fredag aften anmeldt et indbrud på Bågøvænget.
Klokken 20.40 modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i en villa i området. Gerningsmændene fik adgang til villaen ved at bryde et kontorvindue op. Ifølge vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi er det endnu uklart, hvad der præcist er blevet stjålet fra boligen.
Branchedirektør Karsten Lauritzen, DI Transport, 2022
Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften med en national kørselsafgift, bliver afgiften flyttet fra bilkøb til bilkørsel, hvilket vil give mindre trængsel, og samfundet vil vinde milliarder på det, viser en ny analyse.
En ny analyse lavet af EY for Dansk Industri (DI) viser, at der er store gevinster at hente, hvis Folketinget flytter beskatningen af biler fra køb til kørsel. Årsagen skal findes i de mange timer, vi i dag spilder i kø på vejene. På et år bliver det til 84 millioner timer og 28 milliarder kroner. Det svarer rundt regnet til 43.600 fuldtidsstillinger.
Prognoserne fortæller samtidig, at det ser ud til at blive værre. Tal fra Danmarks Statistik og Energistyrelsens klimaberegning viser, at der vil være op mod 800.000 flere biler i 2035.
– Vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende trængsel på vejene. Det handler også om, at vi skal ændre vores vaner og trafikale valg om, hvordan og hvornår vi kommer fra a til b. Når afgiften primært ligger på bilkøbet som i dag, ændrer vi ikke vores vaner, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.
– Tværtimod er der god grund til at tage bilen til stort og småt, fordi den er købt og betalt. Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det.
En kørselsafgift skal være omkostningsneutral for trafikanterne samlet set. Reelt betyder det, at det vil blive dyrere for nogle og billigere for andre et eje bil. Samtidig skal en kørselsafgift gælde for alle, hvis den skal have fuld effekt. Undtager man fx grønne køretøjer eller pendlere, har de nemlig ikke noget incitament til at flytte deres vaner, og dermed vil de stadig bidrage til trængsel.
Skal gælde alle køretøjer
Vaneændringer for dem, der kan, er nøglen til mindre trængsel, siger Karsten Lauritzen.
– Vi ved, at økonomi flytter på vores vaner. Et eksempel er de stigende energipriser, der sidste år fik selv bilisterne på den tyske Autobahn til at sænke hastigheden. Derfor skal vi flytte afgifterne fra køb til kørsel, så vi som trafikanter bliver mere bevidste om hvad turen koster. Det vil blive dyrere at køre i myldretiden de steder, hvor alternativerne er til stede og gode, og billigere på andre steder og tidspunkter. Og hvis det skal virke, skal det gælde alle køretøjer, både tung transport, varebiler, privatbiler osv., lyder det fra DI Transport-direktøren.
DI har lavet et katalog med anbefalinger til, hvordan der kan blive indført kloge kørselsafgifter i Danmark. Desuden opfordrer DI Folketinget til, at der allerede nu nedsættes en kommission, der skal gøre samfundet klogere på, hvordan en samlet løsning skal se ud.
DI foreslår
Fra køb til kørsel: Flyt beskatningen på køretøjer fra registreringsafgiften til en kørselsafgift.
Skal gælde for alle: Kørselsafgiften har kun effekt på trængsel, hvis alle betaler for at køre i myldretiden.
Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side ikke begynder at undtage fx elbiler eller kommunernes egne servicebiler.
Skal differentieres på tid og sted: Formålet med en kørselsafgift er at øge mobiliteten og at nedbringe trængslen ved at sprede trafikken ud over et større tidsrum. Derfor skal det være billigere at køre uden for myldretiden.
Nedsæt en kommission nu. Det tager 8-10 år for at gennemføre en omstilling som denne, og der er mange forhold der skal afdækkes, løsninger der skal findes og beslutninger der skal tages.
FAKTA
Den centrale forudsætning for beregningerne er, at de nuværende afgifter på køretøjer reduceres fra ca. 42,5 mia. kr. til ca. 13,8 mia. kr. i 2030,
Reduktionen omlægges til kørselsafgifter i form af kilometertakster for kørsel i en enkel takststuktur ud fra tidspunkt og geografi. Samlet set bliver det omkostningsneutralt for trafikanterne, hvorved statens provenu mindskes en smule med 0,1 mia. kr.
Konkret forventes en markant reduktion i trængsel på omkring 40 %, som følge af ændrede trafikmønstre, der vil følge af kilometertakster og lavere afgifter.
Værdien af den mindre trængsel er opgjort til 12 mia. kr. i 2030 samlet set. Erhvervslivets andel af værdien af mindre trængsel udgør 47 pct.
Antallet af personkilometer i den kollektive trafik stiger med 7 pct. Det vil efter alt at dømme kræve, at der investeres i at udvide kapaciteten på visse tidspunkter og på visse strækninger. Tilsvarende øges antallet af gang- og cykelture.
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...