I Viuf, en del af Kolding Kommune, udbrød der omkring klokken 15.42 en brand i et rækkehus på Hechtsvej.
En 62-årig mandlig beboer blev alvorligt forbrændt, da han forsøgte at slukke ilden. Manden blev derefter hentet af en helikopter til Rigshospitalet. Ifølge mandens forklaring startede branden, da nogle stearinlys utilsigtet antændte genstande i huset.
Fredag aften kom vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi med en opdatering på færdselsuheldene i politikredsen som følge af de glatte veje.
Vagtchefen fortæller, at snefaldet har resulteret i glatte veje over hele politikredsen. Asfalten, som nu begynder at blive synlig igen, skaber forhold for sort is, hvilket øger risikoen for trafikuheld.
Til trods for at vejene langsomt bliver mere farbare, er der allerede sket mellem 10 til 15 færdselsuheld i politikredsen. Disse uheld har fundet sted på motorveje, hovedveje såvel som på villaveje. Der er dog ikke rapporteret om personskader i forbindelse med disse uheld.
Jesper Brian Jensen understreger vigtigheden af at køre med forsigtighed og tilpasse hastigheden efter vejforholdene. Han råder bilister til at afsætte ekstra tid til deres rejser, da vejene fortsat er glatte og farlige. Derudover siger vagtchefen også, at opfordringen er særlig relevant, da temperaturerne forventes at forblive lave.
TV 2 SPORTS kommentator, Ulrik Jönsson, kommenterer et væld af håndboldkampe. På vej til årets første kommentering funderede han over stemningen i håndboldhallerne. Jönsson mener blandt andet, at der skal spilles mindre musik.
Da Fredericia Håndboldklub før jul skulle spille på udebane mod Ribe-Esbjerg, kunne AVISEN beskrive, hvordan de blev forhindret i deres opbakning af et modvilligt hjemmehold. De begrænsede holdets fanklub, HK Ultras, og lod dem kun medbringe én tromme, og de måtte slet ikke medbringe pustehorn, som ellers tillades i de fleste danske håndboldhaller.
Det sparkede dengang liv i debatten om, hvordan regelsættet skal være for håndboldfans i hallerne landet over. Hovedparten pegede dengang på, at man ikke skulle begrænse fansene, så længe det var inden for rimelighedens rammer, og at medbringe 2-3 trommer og nogle pustehorn hørte ikke til den kategori.
Nu kommer Ulrik Jönsson med et nyt indspark til debatten. På vej til hans første opgave i år, dameliga-kampen mellem SønderjyskE og Viborg HK, funderede han over, hvad han ville ønske sig, hvis han havde sin egen håndboldklub. Udover, at hans hold skal vinde det hele, så var budskabet rettet mod, at der skal være masser af fanstemning i hallerne, som til gengæld ikke skal være præget af en højlydt hal-speaker og høj musik.
– Få tilskuerne til at være endnu mere med. Heppe, råbe, skrige, synge, buhe – og alt muligt i den genre!
– Få sat en begrænser i mixer-pulten, så musikken maksimalt kan spilles på halvdelen af nuværende volumen. (Så har man nemlig en chance for at høre tilskuerne. Og det er dét, der er fedt i en hal!).
– Få sat en begrænser på hal-speaker-mikrofonen, så den maksimalt kan opnå en fjerdedel af det nuværende niveau. Det er tilskuerne i en hal – og ikke 90.000 mennesker foran Orange Scene – der skal kunne høre det. Og det er faktisk rigtig fint, hvis tilskuerne kan undvære høreværn. Det er med hal-speakers som med tv-kommentatorer. Når de gør det godt, er de gode at have – men de er altid, altid, altid biroller, aldrig hovedroller. Det er spillerne og kampen, der er attraktionen, skriver Ulrik Jönsson blandt andet i opslaget.
Læs hele opslaget her:
Med en ny strategi vil regionerne halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035 sammenlignet med 2022. Det gør en stor forskel for klimaet, da sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledninger, hvoraf hospitalerne er den primære udleder.
Som COP28 har sat en fed streg under, udgør klimaforandringerne en alvorlig trussel mod jordens økosystemer, ligesom de medfører øget risiko for en lang række sygdomme. WHO vurderer, at klimaforandringerne er den største trussel mod den globale folkesundhed.
Med en ny fælles strategi lægger regionerne op til konkret handling i egne rækker og på flere fronter: De fem regioner vil sikre grønnere indkøb via partnerskaber og krav i udbud. De vil omlægge hospitalernes forbrug til flergangsudstyr og de vil undgå spild af alt fra medicin til mad. I forhold til energi vil de bl.a. omlægge til vedvarende energi.
Mads Duedahl: Svær, men nødvendig vej
Strategien medregner CO2-udledninger fra energi og transport, men også fra indkøb og forbrug af bl.a. lægemidler og medicinsk udstyr for 40 milliarder kroner om året. Inden 2035 vil regionerne halvere udledningerne sammenlignet med 2022 svarende til over 1,6 mio. ton CO2 om året.
– Regionerne vil gå forrest med den grønne omstilling af hospitalerne. Med udspillet går vi den svære, men nødvendige vej og regner indkøb og forbrug med. Vores mål er ambitiøst, fordi den grønne omstilling skal ske samtidig med, at flere danskere har brug for behandling i sundhedsvæsnet fremover – og ikke mindst mere specialiseret behandling, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner.
Danske Regioners næstformand håber, at den nye strategi kan inspirere de øvrige aktører på sundhedsområdet – og meget gerne andre steder i samfundet.
– Det er helt afgørende, at hospitalerne forbruger mindre og langt mere cirkulært, når vi indkøber, anvender og bortskaffer udstyr til diagnosticering og behandling af patienter. Og det vel at mærke uden at på kompromis med hygiejne, behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller forsyningshensyn.
Alle fem regioner er ved at omstille til grønnere og mere bæredygtige hospitaler med egne klimaplaner og nu også et fælles mål med fokus på medarbejderinvolvering og udrul af løsninger med påvist klimaeffekt.
Fakta om ’En fællesregional strategi for grønne hospitaler’
Strategien blev vedtaget på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 7. december 2023
Meget CO2 at vinde på indkøb for 40 mia. kr. om året
Størstedelen af CO2-udledningerne fra de regionale hospitaler og institutioner kommer fra de produkter og services, som regionerne køber af private leverandører. Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Udledningerne sker i hele forsyningskæden og ikke kun i Danmark. De er derfor uden for regionernes direkte kontrol. Men potentialet er stort, og regionerne har en stor indkøbsmuskel med indkøb for ca. 40 mia. kr. om året, heraf 30 mia. kr. til landets hospitaler. Og den muskel kan blive større, når vi går sammen med andre nordiske og europæiske lande.
Inflationen i eurozonen steg til 2,9% i december, hvilket er en halv procentpoint højere end i november (2,4%), rapporterer Eurostat. Stigning er umiddelbart drevet af en aftagende fald i energipriserne.
Fødevarer, alkohol og tobak forventedes fortsat at have den højeste inflationsrate i december (6,1%, sammenlignet med 6,9% i november), efterfulgt af serviceydelser (4,0%, stabilt sammenlignet med november). Men en formindskelse i energiinflationen faldt fra -11,5% i november til -6,7% i december.
Christine Lagarde, præsidenten for ECB, udtrykte bekymring sidste år om, at hun forventede, at inflationen ville stige igen, da subsidier på energipriser blev fjernet. Hun sagde i november, at det ikke vil være før de “næste par kvartaler”, at ECB vil begynde at sænke renterne.
Dagens økonomiske nyhed vil derfor sandsynligvis dæmpe muligheden for en tidlig nedsættelse af renten fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2024. Bankens rentesats har været uændret siden sidste oktober på 4%, efter konstante stigninger, som begyndte i juli 2022.
Som reaktion på de stigende sikkerhedsudfordringer i Rødehavet og Adenbugten har det globale rederi A.P. MØller – Mærsk annonceret en midlertidig indstilling af alle deres skibsfarter til området. Denne beslutning kommer i kølvandet på en nylig hændelse, der involverede et af deres fartøjer, Maersk Hangzhou, og de fortsatte spændinger i regionen.
Ifølge virksomhedens seneste meddelelse bliver alle Mærsk-skibe, der var bestemt til at passere gennem Rødehavet og Adenbugten, nu omdirigeret sydpå om Kap Det Gode Håb. Denne foranstaltning træffes på baggrund af detaljerede efterretningsrapporter, som peger på et “betydeligt forhøjet” sikkerhedsniveau i området.
– Vi forstår fuldt ud den indvirkning, denne ændring vil have på vores kunders logistikplaner, udtaler Mærsk i deres opdatering. – Men vores førsteprioritet er sikkerheden for vores besætninger, skibe og kunders last.
Virksomheden understreger, at denne beslutning er truffet efter nøje overvejelser, og at den vil gælde indtil videre.
Denne ændring i sejlruter forventes at medføre forsinkelser, men Mærsk håber, at den vil bringe mere stabilitet og forudsigelighed for deres kunder. Samtidig anerkender rederiet, at der vil være betydelige forstyrrelser i det globale forsyningsnetværk, og opfordrer deres kunder til at forberede sig på fortsatte komplikationer i området.
Mærsk har også meddelt, at de vil fortsætte med at informere deres kunder om eventuelle skibsforanstaltninger på en individuel basis og opfordrer kunderne til at holde sig opdateret via deres online tracking-system.
Endvidere vil de tidligere annoncerede tillægsgebyrer, såsom Transit Disruption Surcharge (TDS), Peak Season Surcharge (PSS) og Emergency Contingency Surcharge (ECS), forblive gældende for alle laster påvirket af forstyrrelserne i Rødehavet og Adenbugten.
Middelfart Kommune inviterer borgere til at deltage i hyldesten af lokale klimahelte, når Klimastafetten og Årets Klimafighter 2023 skal kåres. Denne anerkendelse finder sted i byrådssalen på Middelfart Rådhus.
Prisuddelingen af Klimastafetten vil ske umiddelbart efter byrådsmødet på tirsdag, og der vil være bobler og livemusik fra Musikskolens talenthold i rådhusfoyeren for at fejre begivenheden.
Middelfart Kommune uddeler hvert år Klimastafetten til en person, gruppe, virksomhed eller et projekt, der har ydet en ekstraordinær indsats for klimaet. De nominerede i år inkluderer:
Repair Café Middelfart:
Bidrager til øget fokus på genbrug og mindre forbrug gennem reparationer.
Brenderup Højskole:
Har skabt et internationalt miljø, der kombinerer dansk højskoletradition med undervisning i klima, grøn omstilling og bæredygtigt byggeri.
Hotel Sixtus:
Arbejder for at reducere sit CO2-aftryk ved bl.a. at anvende lokale madproducenter, servere over 70 % økologisk mad dagligt og genanvende en stor del af sit affald.
Prisen som Årets Klimafighter 2023 vil også blive uddelt. De nominerede er:
Amalie Kallesøe Bergholdt:
Engageret i lokalsamfundet i Baaring med fokus på klimaforbedringer gennem privat initiativ og frivilligt arbejde i Grønne Nabofællesskaber.
Karla Arvad Meier:
Nomineret for sit langvarige engagement for klimaet, inklusiv roller som klimaambassadør, aktiv deltager i miljøudvalg, Ungdomshuset Walker og ved Klimafolkemødet.
Denne prisuddeling er en vigtig begivenhed, der anerkender og fremhæver betydelige bidrag til klimabeskyttelse og bæredygtighed i Middelfart Kommune.
Efter 2,5 år med flotte resultater tager Lyngby Boldklub afsked med Freyr Alexandersson, der fremover skal være cheftræner i den belgiske klub KV Kortrijk. Lyngbys sportslige ledelse har forberedt en stærk liste af potentielle trænere, og de første møder er allerede i kalenderen. Også Jonathan Hartmann stopper i Lyngby Boldklub.
Den populære islænding Freyr Alexandersson er fortid i Lyngby Boldklub på cheftrænerposten. Efter 89 kampe i spidsen for De Kongeblå har den belgiske klub KV Kortrijk købt Freyr Alexandersson fri af aftalen med Lyngby Boldklub
Dermed er 2,5 års parløb mellem Lyngby og Alexandersson slut. Et parløb, der har budt på oprykning, en ”great escape” og en historisk god Superliga-start på sæsonen 2023/24. Derfor er det også med skulderklap, at den 41-årige islænding nu sendes videre til belgisk fodbold af fodboldchef Nicas Kjeldsen.
– Vi havde gerne gjort sæsonen færdig og tilføjet endnu en milepæl, men vi har også været beviste om Freyrs personlige ambitioner og den store interesse fra andre klubber i at rekruttere ham. Så det er naturligt nok, at vi en dag skulle sige farvel, og selvom det er vemodigt, så er vi også stolte over at sende en dygtig Lyngby-træner videre til udlandet.
– Freyrs største styrke er evnen til at skabe en stærk vinder- og træningskultur, og den kultur ser vi som forankret i Lyngby Boldklub – også for eftertiden. Freyr har sammen med sin stab og trup gjort et fantastisk stykke arbejde i sin tid hos os, hvor vi har nået stort set alle de mål, vi har sat os. Så der er virkelig noget at bygge videre på for en ny cheftræner, og det ser vi nu frem til. Lige nu siger vi tak og ønsker Freyr alt det bedste fremover, fortæller Nicas Kjeldsen.
Jonathan Hartmann stopper også i kongeblåt
Også Jonathan Hartmann stopper i Lyngby Boldklub efter eget ønske. Lyngby-assistenten har haft flere roller på både førstehold og akademiet, og har i alt tilbragt mere end 8 år i Lyngby Boldklub:
– Hartmann har taget hele turen op gennem akademiet og ind på førsteholdet, og har været en vigtig og stærk person i vores klub. Vi er stolte over at have udviklet en stærk træner med fantastiske taktiske og analytiske evner, som også har været i spil omkring det danske A-landshold. Vi ønsker Jonathan alt det bedste i fremtiden, og takker for både mange års dedikeret arbejde og flotte resultater hos os, fortæller Nicas Kjeldsen.
Rekruttering af ny cheftræner er i fuld gang
Der har i 2023 igennem flere gange været spekulationer om Freyr Alexanderssons fremtid, og selvom samarbejdet mellem træner og klub har været med fuld åbenhed, så er det ikke på helt bar bund, at De Kongeblå starter rekrutteringen af klubbens næste cheftræner.
– Vi har selvfølgelig bemærket interessen udefra og også kendt til andre muligheder, som Freyr eller vi undervejs har takket nej til. Så vi starter ikke helt på bar bund, men har en ikke-prioriteret liste over kandidater, som vi godt kunne se i rollen som cheftræner i Lyngby Boldklub.
– Vi tager os den tid, der skal til, men med seks uger til første kamp i Superligaen, så er vi allerede i fuld gang. Vi skal finde den helt rigtige til jobbet, der kan bygge videre på vores stærke fundament og skrive et nyt kapitel i Lyngbys historie, fortæller Nicas Kjeldsen.
Allan Pertti Frandsen (S) påstod her i avisen den 30. december, at topskatten ikke er ødelæggende for konkurrenceevnen. Intet kunne være mere forkert.
Hvis kassedamen, lastbilchaufføren eller den hårdtarbejdende sygeplejerske tager en ekstra vagt, kan det ikke betale sig for dem, da de skal betale topskat. Derfor bliver jeg forarget, når medlemmer af et klassisk arbejderparti kan påstå, at topskatten ikke medvirker til en øget skadevirkning på netop konkurrenceevnen.
Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, kæmpede i sin tid imod kapitalismens overskud, som primært gik til eliten i stedet for at sikre bedre arbejdsvilkår for arbejderne i slutningen af 1800-tallet. Her var en af de mest essentielle og nødvendige redskaber for arbejderbevægelsen nemlig højere løn for arbejderne og dens kammerater.
Derfor undrer det mig, hvordan man som klassisk socialdemokrat i dagens moderne samfund forsvarer og beskytter grundlæggeren af Socialdemokratiet, når man kan påstå at en topskat ikke har negative og væksthæmmende effekter for Danmarks konkurrenceevne og velfærdsstat.
Intuitivt giver dette ingen mening. Topskatten gav 20,2 mia. kr. til den offentlige sektor ud af et statsligt budget på 1.337,5 mia. kr. i 2021. Dette svarer til, at topskatten udgør 1,5% af det samlede budget for velfærdsstaten1. Så kan man stille sig selv det spørgsmål, er velfærden blevet bedre? – Nogen vil påstå, at ja det er den, mens andre vil kigge med et tvivlsomt blik. Jeg er overbevist om, at velfærdsstaten skal effektiviseres, prioriteres og allermest udsættes for konkurrence. For vores største udfordring i dagens Danmark er, hvis et plejehjem, et sygehus eller en folkeskole leverer dårlig service, så giver vi dem blot en ekstra pose penge, og de dårlige tilbud går derfor ikke konkurs.
Institutionen modtager blot flere offentlige midler fra statskassen og fortsætter tendensen. Dette vil aldrig kunne gå i den private sektor. Her konkurrer virksomhederne nemlig imod hinanden for at sikre det bedste mulige produkt, der efterspørges på markedet. Dem, som gør det bedst, overlever, mens dem, som gør det værre, drejer nøglen om.
Derfor, når man påstår, at ”de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” fra et århundrede gammelt arbejderparti, synes jeg det er ufatteligt, hvordan man kan påtage sig denne holdning. Den enlige sygeplejerske, der hver dag går på arbejde, og ofte bliver ekstra timer for at give sine børn mad på bordet, betale sine regninger og løber rundt på hospitalet fra patient til patient skal mødes med en ekstra regning fra SKAT, fordi hun åbenbart ikke bidrager nok til fælleskassen? – Jeg troede Socialdemokratiet nemlig var for bedre arbejds- og lønvilkår for de klassiske arbejdere, som de påstår, at de vil kæmpe for. Er det virkelig ved at tage flere af deres penge?
Jeg mener ikke, at vi skal tage flere penge fra sygeplejerskerne. Heller ikke i en tid, hvor vi har stor arbejdskraftsmangel indenfor denne sektor. Jeg mener i det hele taget, at vi ikke bør tage flere af nogens penge i form af topskat overhovedet. Det er en skat på flid, frihed og fritid.
Desuden underminerer topskatten vores konkurrenceevne yderligere på et højere plan for virksomhederne, da de har sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vi udsætter dansk erhvervsliv for en unødvendig tung byrde. Vi bør derfor afskaffe topskatten helt, både for det offentlige, private og især for det enkelte individ.
Med julen og nytåret overstået, er det blevet tid til at kigge tilbage på julen 2023 for Fredericia Shopping. Temaet var ‘Jul i den gamle Fæstningsby’, og det var magisk at opleve, mener handelsstandsforeningens formand.
I Fredericia fik julehyggen et nøk op. Rådhuspladsen blev omdannet til et område, der mindede om et julemarked, og det er noget, Fredericia Shoppings formand, Ole Mortensen, ser tilbage på som sket i samarbejde mellem Visit Fredericia og Fredericia Kommune.
– Vi sætter stor pris på, at kommunen har bakket så meget op omkring julestemningen ved at skrue op for julebelysningen, det hyggelige julemarked på Rådhuspladsen, og ikke mindst et godt pakket juleunderholdningsprogram. Alt sammen tiltag, der har været med til at skabe en magisk julestemning i byen. På Fredericia Shoppings vegne skal der lyde en stor tak, siger Mortensen.
Fredericia Shopping hæfter sig ved, at mange har benyttet sig af Fredericias butikker, caféer og restauranter. Det har været med til at hjælpe med den gode julestemning. Alt har dog ikke været fryd og gammen. Nogle butikker nåede ikke i mål med den forventede omsætning for året, og vejret endte også med at spille et puds, da stormen Pia kom og gjorde sit indtog.
Evalueringen af julen er i fuld gang, men der kigges også frem mod 2024, hvor der venter flere store begivenheder i Fredericia, som blandt andet Royal Run, hvor der hurtigt blev udsolgt med 12.500 løbere. I forbindelse med løbet den 20. maj forventes mange gæster i Fredericia, hvor der også venter den traditionelle Sommerrock den 31. maj.
– Vi ser nu ind i et 2024, hvor vi kan håbe på flere positive tendenser fra den store verden, som kan være med til at smitte positivt af på detailhandlen. Samtidig håber vi meget på, at Fredericias borgere vil huske at støtte op om vores lokale butikker, så vi fortsat kan bevare en hyggelig og attraktiv bymidte, siger Detail- & Oplevelseskonsulent i Fredericia Shopping og Business Fredericia, Mette Pyrdol Christensen.
