Ejendomsmæglerfirmaet kåret som Gazelle

Af

-

08:40 - 19. oktober 2025

BUISNESS. Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Fredericia blev der for nylig skænket en ekstra kop kaffe og trukket på smilebåndet, da en særlig besked tikkede ind. Midt i en travl hverdag med fremvisninger, salg og boligdrømme lå der pludselig en meddelelse om, at virksomheden var blevet kåret som Børsens Gazelle 2025. En pris, der ikke bare måles i væksttal, men i vedholdenhed, faglighed og tillid – og som kom bag på daglig leder og partner, Almedin Lukovic.

»Det er jo selvfølgelig en stor anerkendelse, at Børsen har været inde og give os en Gazelle. Det viser, at vi er i vækst, og at vi gør det godt. Men for at være helt ærlig kom det bag på mig, for mit fokus ligger ikke på priser, men på at få solgt ejendomme for vores kunder. Da beskeden kom, tænkte jeg, hvad er det for noget? Kan vi overhovedet vinde sådan en der?« fortæller han med et grin.

Bag smilet ligger en virksomhed, der i snart ti år har arbejdet sig støt frem. John Frandsen Fredericia blev etableret som en del af den landsdækkende kæde, men har med tiden udviklet sin helt egen lokale identitet. I 2020 trådte Almedin Lukovic ind som medejer, og siden er virksomheden vokset år for år.

»Vi er jo ikke en ny forretning, og det gør faktisk prisen endnu mere særlig. Det er nemmere at vokse hurtigt, når man starter fra nul. Vi har været her længe, og alligevel har vi formået at udvikle os. Det er en meget pæn pris, og vi er blevet rigtig glade for den, for den fortæller, at vi gør noget rigtigt,« siger han.

Han ser kåringen som et bevis på, at tålmodighed og kvalitet stadig betaler sig i en branche, hvor hurtige resultater ofte bliver målt højere end langvarig tillid.

»Vi har slået meget på markedsføring og har præsenteret vores ejendomme på en måde, som ingen andre har gjort de sidste ti år. Men det, der virkelig bærer os, er, at vi ikke er ejet af en bank. Vi får ikke kunder sendt i vores retning – vi får dem, fordi folk anbefaler os. Det er mund til mund, og det tager mange år at bygge op. Det er den tungeste form for markedsføring, men også den mest ærlige og holdbare.«

Når man træder ind på kontoret på Jyllandsgade 43, mærker man en stemning af energi og engagement. Her er ingen, der passer et 8-16-job. For som Almedin Lukovic siger, er det at være ejendomsmægler ikke bare et arbejde – det er en livsstil.

»Uanset om man står for markedsføring, fremvisninger, skøder eller sagsbehandling, så er man en del af et fællesskab, hvor vi alle løfter. Vi er meget forskellige, og det er netop det, der gør os stærke. Vi arbejder dynamisk, og vi har et kontor med diversitet, sammenhold og respekt for hinanden. Der er en energi her, som man kan mærke, når man træder ind ad døren.«

Men væksten kommer ikke af sig selv. Den kræver, at man hele tiden er i bevægelse og følger markedet tæt.

»Man skal blive ved med at lave et konstant godt stykke arbejde. Vi har den laveste afslagsprocent i Fredericia, og vi sætter de mest realistiske priser. Det gør en forskel. Det handler om at forstå kundens situation, om at være fleksibel, lytte og skabe værdi. Hvis jeg skal sætte tre ord på, så er det ordentlighed, faglighed og værdiskabelse. Det er de tre ting, vi bygger alt på,« siger han og tilføjer, at aktiviteten altid er nøglen.

»Picasso sagde, at aktiviteten er nøglen til al succes, og det hænger vi os på. Hvis du ikke skaber værdi for dine kunder, så får du heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får du ingen vækst.«

Selvom hverdagen i mæglerbranchen ofte er travl, går det aldrig ud over kvaliteten, forsikrer han. For netop i de travle perioder viser det gode håndværk sig.

»Når man sælger folks bolig, skal man forstå, at det er en kæmpe beslutning for dem. Nogle gange kræver det, at vi er fleksible, tager flere fremvisninger end planlagt, eller hjælper købere videre i processen. Det handler om at være tæt på mennesker og kende deres behov. Den nærhed kan ikke erstattes af systemer eller automatiske løsninger.«

For Almedin Lukovic er det tydeligt, at kåringen som Gazelle ikke er et mål i sig selv, men en milepæl på en længere rejse.

»Jeg har også forretninger i Kolding og Middelfart, og jeg vil gerne vækste yderligere i Trekantområdet. Men det skal ske med samme fokus på kunderne som her i Fredericia. Det er kunderne, der afgør, om vi får mere at lave. Vores mål er at blive ved med at have de samme tilfredse kunder – bare flere af dem. Det går allerede nu godt i Middelfart, hvor Sofie Besser Wissmann virkelig har fået fat på markedet efter et år,« siger han.

Og tilfredse kunder er netop det, virksomheden har flest af.

»Hvis du går ind og læser på Google, Facebook eller Trustpilot, så finder du ikke en ejendomsmægler i området med flere anbefalinger. Det er det, vi lever af. Det er tilliden, der holder os i gang. Hvis man ikke skaber værdi for sine kunder, så får man heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får man ingen vækst,« gentager han.

Når han ser tilbage på rejsen, er det tydeligt, at virksomheden ikke har vokset sig stor ved tilfældigheder. Den har vokset sig stærk gennem tillid.

»Vi har aldrig jagtet væksten for vækstens skyld. Vi har bare arbejdet for at gøre det godt. Og det er jo det, der i sidste ende bliver lagt mærke til.«

For Almedin Lukovic og hans team er Børsens Gazelle ikke kun et diplom på væggen. Det er et symbol på alt det, der er bygget op gennem årene. Relationerne, kunderne, engagementet og troen på, at ordentlighed og vedholdenhed stadig kan vinde i en branche, hvor meget handler om hurtighed.

»Det vigtigste for os er ikke, hvor mange boliger vi sælger, men hvordan vi gør det. Det handler om mennesker, og det handler om tillid. Så længe vi holder fast i det, er vi på rette vej.«

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:06 - 19. oktober 2025

0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

Elisabeth Tejlmand vil have samtalen tilbage til virkeligheden

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:03 - 19. oktober 2025

0

Elisabeth Tejlmand vil have samtalen tilbage til virkeligheden

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Radikale Venstres spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand.

Hun lyder smilende i røret, da hun bliver spurgt, hvordan det går. »Jeg synes egentlig, der er en god stemning,« siger hun. »Både blandt kandidaterne og de frivillige. Folk tager godt imod os på gader og veje. Det er dejligt.«

For hende er valgkampen ikke startet i hektisk tempo endnu. Den bevæger sig stille og roligt frem, og Elisabeth Tejlmand tager det som et godt tegn. »Der er stadig fem uger til, og det er svært at sige, hvad der kommer til at fylde mest,« siger hun. »Men jeg synes, der er et overskud og en nysgerrighed derude. Folk har lyst til at snakke.«

Når snakken falder på temaerne, er der dog ingen tvivl om, hvad der står øverst på dagsordenen for Radikale Venstre. »For os fylder børn og unges vilkår, og så klimaet og den grønne omstilling,« siger hun. »Det hænger jo også sammen. Vi skal passe på vores børn, men vi skal også passe på den verden, de skal vokse op i.«

Hun mærker tydeligt, at de emner også optager vælgerne. »Helt sikkert,« siger hun med eftertryk. »Mange spørger til, hvordan vi får lokalområderne med i den grønne omstilling. For mange steder oplever man, at værdiskabelsen forsvinder ud af lokalsamfundet, når der opstilles solceller eller vindmøller. Det er noget, folk er optagede af.«

Hun tror, at netop spørgsmålet om solceller og grøn energi kan komme til at fylde meget i de næste uger. »Mange føler sig ikke inddraget. De vil gerne have, at vi laver den grønne omstilling sammen, i stedet for at beslutningerne bliver truffet langt væk. Det er jo helt fair,« siger hun.

Når hun taler om sine mærkesager, lyser engagementet igennem. »Vi mener, at vi kan bygge en grøn omstilling, hvor værdiskabelsen bliver i de lokale områder i højere grad end i dag. Vi har foreslået en grøn almen fond, og vi vil gerne have, at vi bruger energifællesskaber, hvor borgere, virksomheder og kommuner går sammen. Der er et kæmpe potentiale, som slet ikke er løftet endnu,« siger hun.

Men klimaet står ikke alene. Elisabeth Tejlmand vender hurtigt blikket mod børnene – og det, hun kalder »et historisk løft af børneområdet«.

»Vi skal have flere lærere og flere uddannede pædagoger omkring børnene,« siger hun. »Det handler om at styrke fællesskabet og gøre folkeskolen mere rummelig.«

Hun taler med en blanding af alvor og varme, når hun beskriver, hvorfor det er nødvendigt. »Mange børn mistrives, og det skal vi have vendt. Statistisk går det den forkerte vej – både med trivsel og med faglighed. Der er flere unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at tage en ungdomsuddannelse. Det er dybt bekymrende,« siger hun. »Mens vi taler om PISA og internationale tests, glemmer vi, at nogle 9.-klasseselever forlader skolen uden at kunne følge så meget som et ekstra fag. Det skal vi lave om på. Og det gør vi ved at have flere fagligt uddannede voksne omkring børnene.«

Hun ser den lokale valgkamp som en mulighed for at minde vælgerne om, hvad Radikale Venstre står for. »Vi skal ud og realisere de radikale vælgere,« siger hun med et grin. »Dem, der plejer at stemme radikalt, skal mindes om, at vi stadig findes – og at vi arbejder for et ordentligt, grønt og menneskeligt Middelfart.«

Når talen falder på samarbejde i det kommende byråd, er hendes svar klart. »Jeg vurderer mulighederne som gode,« siger hun. »Vi er et parti, der tror på det brede samarbejde hen over midten. Der, hvor vi kan finde løsninger sammen, uanset hvem der sidder på fløjene.«

Til sidst bliver hun spurgt, hvordan hun ser valgkampen udforme sig, når den for alvor ruller i gang. Her bliver hun lidt mere alvorlig i tonen. »Jeg kan godt have en bekymring for, at mange vælgere ikke rigtig har lyst til at snakke politik med os længere,« siger hun. »Nogle synes, at debatten på Facebook og de sociale medier er blevet for hård. Det kan jeg godt forstå. Men det betyder også, at vi mister noget vigtigt, hvis folk ikke længere orker at deltage.«

Hun holder en lille pause, inden hun fortsætter. »Til gengæld oplever jeg, at når vi står på gaden og møder folk ansigt til ansigt, så er stemningen rigtig god. Folk siger deres mening, og det er helt fint – de behøver ikke være enige med os i alt. Det vigtigste er, at vi taler sammen.«

Elisabeth Tejlmand smiler i stemmen, da hun slutter. »Jeg tror, det er vigtigt, at vi får samtalen om fremtidens Middelfart ud af Facebook og tilbage til virkeligheden. Vi skal tale med hinanden, ikke bare om hinanden.«

Om at lede efter metaforer

Af

Erik Schwensen

-

07:55 - 19. oktober 2025

0

Denne artikel handler om, hvordan lederen med fordel kan anvende fortællinger og metaforer i sin ledelse af andre og af sig selv. Rigtigt anvendt kan det narrative perspektiv være en kolossal styrke i formidlingen af budskaber. Det gælder både for virksomheden, medarbejderne og lederen selv i deres indbyrdes kommunikation og i kommunikationen med deres omverden. Metaforer kan skabe netop den forklaringskraft, der bringer afsenderens budskaber til modtagerne lige præcis på den måde, som man som afsender ønsker budskaberne modtaget og forstået på.

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr har en evne til at fange og fastholder vores opmærksomhed. Og da vi mennesker er forskellige, så vi fanges og fastholdes naturligvis af forskellige fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr. Vi sendes mentalt i forskellige retninger, hvis fortællingerne ikke tilpasses vores forskellige modtagefrekvenser. De bedste fortællinger og metaforer rammer derimod de fleste mennesker, ikke alene fordi fortællingerne og metaforerne giver mening, som de er. Det handler også i høj grad om den måde, de bliver fortalt på. Gode fortællinger, øjebliksbilleder, eventyr og metaforer bør derfor ramme alle menneskelige repræsentationssystemer (det visuelle, det auditive, det kinæstetiske, smags- og luftesanserne), fordi vi har alle hvert vores unikke sanseapparat og sansepræferencer. Konteksten i hvilken de bliver sat ind i og rammesat på spiller også en betydelig rolle. Kædes de sammen som metaforer for virksomhedens og lederens identitet, vision, værdier, ledelsesprincipper, strategier og adfærd kan de give en god forklaringskraft på virksomhedens eksistensberettigelse (raison D’être) og motivation for det daglige virke.

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr er en form for nudging. En måde hvorpå lederen og virksomheden frister os og får os til at ændre opfattelse og adfærd, fordi gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr giver sammenhængende mening. I det følgende giver jeg en række eksempler herpå, og du er velkommen til at finde dine egne.

Isbjergs-metaforen bruges som forklaringskraft i mange forskellige sammenhænge. ”Vi har kun set toppen af isbjerget” eller at den synlige del af isbjerget beskrives som metafor for det bevidste sind, og den usynlige del af isbjerget er det underbevidste sind (underbevidstheden).

Peter Plys & Æsel
En af de metaforer, som jeg anvender allermest, er min fortælling om Peter Plys og Æsel fra eventyret om dyrene i 100 meterskoven. Første gang jeg hørte den var vist nok under et foredrag med Thomas Mygind for mange år siden, Den indfangede mig. Uanset hvad der sker, så ser og fornemmer Peter Plys altid nye muligheder. Hvis det regner, så tager han bare sin regnfrakke og gummistøvler på. Går ned til Ninka Ninus og får noget honning og andet godt. Æsel derimod leder stadig efter sin mistede hale og fokuserer på alt det, der ikke virker.

Det handler altså om at tage udgangspunkt i det, der virker, uanset hvad der ellers sker omkring en. Det handler om at se, lytte til og håndtere nye og måske pludseligt opståede situationer. Se og lytte til dem som nye muligheder, også selv om der ikke er nogen god grund til det.

Jeg begyndte at anvende metaforen om Peter Plys og Æsel tilbage i 2009-10, da jeg var stabschef ved regimentet i Fredericia på Bülows Kaserne. Ja, jeg gjorde det så meget, at jeg fik to kæmpetøjdyr af Peter Plys og Æsel i afskedsgave fra staben. Dem har jeg flittigt brugt siden. Metaforen er blevet en integreret del af og symbol på min lederstil. Også senere som regimentschef, hvor gode medarbejdere på et tidspunkt lavede en hel billedserie med de to tøjdyr på mit kontor. Billederne forstillede, at Peter Plys og Æsel have overtaget mit kontor og magten over regimentet. Godmodig mobning af regimentschefen. Det var beviset for mig, at metaforen var blevet en del af virksomhedskulturen – vi tager udgangspunkt i det der virker og sætter vores mål derfra.

Gennem metaforen om Peter Plys og Æsel havde vores fælles mindset og adfærd skiftet fokus fra et negativt udgangspunkt i det, der ikke virker (problemet), til et positivt udgangspunkt i det, der virker (løsningen). Gennem metaforen satte vi – mere eller mindre ubevidst – vores hjerner i en neurologisk åben tilstand, der er forudsætning for kreativ tænkning, og bedst mulig udnyttelse af vores hjerner i jagten på de bedst mulige løsninger.

En anden metaforer som jeg anvender er den på billedet viste. Det illustrerer flere forhold blandt andet om – uanset hvad der sker omkring dig – ”at være åben overfor nye forandringer” og ”at skaffe sig tid til at reflektere over, om vi nu gør, det der er bedst i situationen”.

En tredje metafor, som jeg ofte anvender i forbindelse med forandringsledelse, er metaforen om, at ”Når forandringens vinde blæser og stormer, så er der nogen mennesker, der er tilbøjelige til at bygge læhegn, mens andre foretrækker at bygge vindmøller. En metafor i god samklang med Peter Plys-metaforen.

Flere af H. C. Andersens eventyr er anvendelige som metaforer for bestemte ledelseshandlinger og –principper. To af dem jeg ofte anvender er eventyrene om ”Den grimme ælling” og ”Kejserens nye klæder”.

I ”Kejserens nye klæder” er der særligt to episoder jeg anvender.

Den første er den måske mest citerede episode, hvor den lille dreng råber om kejserens påklædning: ”jamen han har jo ikke noget tøj på”. Citatet kan anvendes som metafor i mange forskellige sammenhænge. Lige nu kunne det være aktuelt at sammenkæde citatet med at ”man skal ikke altid tro på alt, hvad der bliver sagt og skrevet, når virkeligheden nu viser sig at være en anden”.

Den anden episode foregår umiddelbart efter den første, hvor H. C. Andersen fortæller om, hvordan kejserens hof og følge reagerer på drengens åbenlyse ”afsløring”. Hoffet og følgerne knejser blot med nakken og gå upåagtet videre. Også denne episode kan give forklaringskraft i flere sammenhænge. Metaforen kan bl.a. benyttes om de ledelseshandlinger, hvor den eksisterende magtelite handler imod bedre viden og indsigt i et desperat forsøg på at beholde magten.

Spejderlederen Baden Powells metafor om at leve livet set fra en kanon og kigge og spejde fremad ud i fremtiden frem for at leve livet som siddende i en robåd og kun have fokus bagud og kigge ind i fortiden. Det sidste ville være som at køre på motorvejen ved at se gennem bagspejlet frem for forruden. Dertil kommer de mange inspirerende citater fra Baden Powells bøger, hvor særligt et citat netop nu under den igangværende kommunal- og regionalvalgkamp kan mane til eftertanke: “If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk.” .

Der er mange andre metaforer, som giver en stærk forklaringskraft i vores kommunikation, og som vi med fordel kan blive ved med at lede efter. De her nævnte er blot eksempler til inspiration i denne søgning for at udvikle dine egne fortællinger og metaforer i netop den kontekst, hvor de giver mening for dig og dem du kommunikere med.

Ovenstående artikel er en del af artikelserien ”kunsten at lede”, som jeg skriver for at sætte fokus på vores evner til og muligheder for at lede andre og os selv endnu bedre gennem vores kommunikation. Du kan finde andre artikler i serien og andre artikler, som jeg har skrevet, ved at trykke på “Erik Schwensen“.

Linda Johnsen vil samle Middelfart om de store dagsordner

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

07:54 - 19. oktober 2025

0

Linda Johnsen vil samle Middelfart om de store dagsordner

POLITIK. Om lidt skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er SF’s spidskandidat i Middelfart Kommune, Linda Johnsen.

Hun lyder rolig og afklaret, da hun tager telefonen. »Jeg synes, det går godt,« siger hun. »Det begynder at tegne sig lidt, hvad det er for nogle temaer, der kommer til at blive centrale i valgkampen.«

Og for hende er der ingen tvivl om, hvilket område der for alvor fylder. »Ældreområdet bliver stort – ikke bare her i Middelfart, men i hele landet. Vi bliver flere ældre, og der er ikke nok ansatte. Det bliver svært at rekruttere, og det bliver en kæmpe udfordring,« siger hun.

Hun oplever dog endnu ikke, at vælgerne for alvor er gået i valgstemning. »Det er ikke helt gået i gang endnu. Der er selvfølgelig nogle, der går mere op i det end andre, men jeg kan mærke, at særligt ældreområdet engagerer mange. Det er noget, folk virkelig har en holdning til – og forståeligt nok.«

Når man spørger Linda Johnsen, hvordan årets valgkamp adskiller sig fra den, hun oplevede i 2021, stopper hun et øjeblik for at tænke sig om. »Jeg har jo kun været med i fire år, så jeg har kun den ene valgkamp at sammenligne med,« siger hun. »Men dengang var det meget konkret. Vi stod midt i et boom i børnetallet og manglede daginstitutionspladser. Det var et akut problem, som pressede sig på. I år handler det om noget større. Det er nogle mere komplekse temaer – ældreområdet, skoleområdet, og hvordan vi bedst inkluderer flere børn i folkeskolen. Det er store fælles opgaver, som vi alle må være med til at løse.«

Hun taler roligt, men med tydelig overbevisning, når hun beskriver SF’s vigtigste budskab i de kommende uger. »Selv om det er valgkamp, og man normalt står meget fast på sin egen sag, så tror jeg, det her valg handler om at stå sammen. Mange af de ting, vi skal løse som kommune, kan vi kun klare i fællesskab – både politisk, men også sammen med institutioner, familier, frivillige og pårørende. Det gælder både ældreområdet og skoleområdet,« siger hun.

Hun fremhæver især behovet for at styrke de lokale fællesskaber. »Vi skal finde ud af, hvordan vi bakker op om frisættelsen i daginstitutionerne, som vi tidligere har set på ældreområdet. Det handler om at give dem plads og tillid til at finde løsninger, der passer lokalt. Det er store dagsordener, men jeg tror på, at vi kan løfte dem sammen,« siger hun.

Selv om der allerede er positive takter, er hun ikke blind for de udfordringer, der venter. »Der er jo glæde over, at hjemmeplejen i Middelfart har fået en god placering. Men det ændrer ikke ved, at presset på området bliver enormt. Og det har ingen én-løsning. Vi skal have en ærlig dialog om, hvordan vi gør det bedre,« siger hun.

Når snakken falder på vælgerne, ser hun sig selv som en kandidat, der taler bredt, men med en naturlig forståelse for familielivet. »Jeg håber, jeg henvender mig til mange,« siger hun med et smil. »Men jeg er mor til børn i skolealderen, så selvfølgelig ligger skole- og institutionsområdet mig tæt på. Mange børn har det heldigvis godt, men der er også nogle, som kæmper – også her i Middelfart. Vi skal have hjulpet dem hurtigere. Vi kan ikke blive ved med at vente på systemet, hverken i skolen eller i psykiatrien. Børn med skoleværing og mistrivsel skal have hurtigere adgang til hjælp, så de kan komme tilbage i fællesskabet.«

Hun taler varmt om fællesskabet, men også om at være realistisk. For hende handler det ikke om at vinde på én sag, men om at vise, at man kan tage del i det fælles ansvar. »Hvis vi får et godt valg, så håber jeg, det er fordi både jeg og de andre kandidater har været gode til at vise, at vi har noget på hjertet. At vi har været oprigtige. Det handler jo ikke om at stå med en enkelt mærkesag og råbe højt om den. I byrådet handler 99 procent af arbejdet om alt muligt andet. Så man skal være villig til at sætte sig ind i mange forskellige ting, og man skal kunne samarbejde,« siger hun.

Hun stopper kort, som for at vælge ordene med omhu. »Jeg synes, vi i SF gør, hvad vi kan for at repræsentere en bredde og være ægte i vores tilgang. Vi kommer med forskellige baggrunde, men vi har det fælles mål at gøre Middelfart til et endnu bedre sted at leve. Og der hjælper vi hinanden, alt efter hvor vi kommer fra. Det er sådan, vi skaber resultater.«

Linda Johnsen lyder hverken kampklar eller konfronterende – snarere samlende og eftertænksom. For hende er valgkampen ikke en slagmark, men en anledning til at tale sammen om de store ting, der binder kommunen sammen. »Det her handler ikke om, hvem der får ret,« siger hun. »Det handler om, at vi sammen finder løsninger, der virker.«

Uheld på motorvejen ved Kolding skabte kø

Af

Mille Dyhrberg

-

07:52 - 19. oktober 2025

0

Uheld på motorvejen ved Kolding skabte kø

KRIMI. Trafikanter på den sønderjyske motorvej ved Kolding måtte lørdag eftermiddag sætte farten helt ned, da et færdselsuheld spærrede for fremkommeligheden i sydgående retning. Uheldet fandt sted omkring Christiansfeld, hvor en mand fra 64-årig mand kørte op i en anden bilist under tæt trafik.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at der er tale om et mindre sammenstød som følge af opbremsninger i den tætte trafik.

»En bilist kører ind i anden vognbane i forbindelse med opbremsninger foran, får vedkommende bremset for sent op og påkører derfor en bilist kørende i samme retning,« siger vagtchefen.

Ifølge politiet slap begge parter fra uheldet uden personskade, men der opstod mindre materiel skade på køretøjerne.
»Det er udelukkende materielskade. Ingen personer er kommet til skade,« oplyser Halfdan Kramer.

Den påkørende fører, en 64-årig mand, er ikke fra lokalområdet. Det samme gælder den 18-årige kvinde, som blev ramt.

Uheldet skete midt i eftermiddagstrafikken, og det gav hurtigt kødannelse på motorvejen i sydgående retning.
»Det giver i sagens natur lidt kø derude. Det er jo lørdag, sidst i efterårsferien, så vi har haft en del trafik i dag,« siger vagtchefen.

Rødt kort blev dyrt for Middelfart

Af

Patrick Viborg Andersen

-

18:41 - 18. oktober 2025

0

SPORT. Middelfart Boldklub spillede en fornuftig kamp mod AC Horsens indtil, at de blev reduceret til ti mand. Derefter gik det galt, og de tabte med 3-0.

Solen stod højt over Middelfart Stadion, da AC Horsens lørdag eftermiddag gæstede den fynske nyoprykker i 1. division. Rammerne var ideelle: godt vejr, over tusind tilskuere og en kulisse med både lokale fans, omkring 50 tilrejsende Horsens-tilhængere og et lille hold tyske groundhoppere, hvoraf én viste sin sympati for St. Pauli med en sweatshirt. Det hele emmede af fodboldstemning, men da kampen var slut, stod gæsterne tilbage med en fortjent 3-0-sejr.

Begge hold kom til kampen med klare målsætninger. AC Horsens, der efter amerikansk overtagelse fra Carlisle Capital satser på en hurtig tilbagevenden til Superligaen, lå før opgøret nummer fire i rækken og har stabiliseret sig i toppen. Middelfart kæmper derimod for at holde trit i bunden og søgte vigtige point i overlevelseskampen.

Middelfart-træner Kim Engstrøm stillede med et uændret udgangspunkt og håbede at bygge videre på den kompakte organisation, som både Lucas Jensen og Jacob Linnet havde fremhævet i optakten.

“Vores hjemmebane elsker vi at spille på. Man er sådan lidt en familie i Middelfart,” lød det fra Linnet før kampen.

Det var dog gæsterne, der satte sig på begivenhederne fra start. Horsens kom bedst ud af blokken og pressede Middelfart langt tilbage. Allerede efter få minutter afsluttede Kristian Kirkegaard en omstilling med et forsøg forbi mål, og kort efter måtte Casper Radza i Middelfart-målet diske op med en redning efter småspil tæt under mål. AC Horsens’ høje pres gav kampens første kvarter et klart billede: Middelfart havde svært ved at holde fast i bolden.

Efterhånden fik hjemmeholdet dog bedre fat og viste glimt af ro i opspillet. Aaron Akalé var millimeter fra at slippe alene igennem, men en Horsens-fod fik afværget i sidste øjeblik. Kort efter havde Middelfart et par hjørnespark, hvor de gule måtte rydde op foran Delac. Alligevel var det gæsterne, der fik udbytte af deres hurtighed i omstillingerne. Efter 34 minutter slog Horsens til: et hurtigt angreb i højre side endte med et indlæg til bagerste stolpe, hvor Alagie Saine dukkede op og prikkede bolden i tomt mål. Middelfart appellerede for frispark i opspillet, men dommeren lod spillet fortsætte – 1-0 til gæsterne.

Middelfart reagerede positivt og forsøgte at løfte spillet højere på banen. Der blev kæmpet om andenboldene, og intensiteten steg frem mod pausen, hvor både Mads Juul Greve og en Horsens-spiller blev noteret i dommerens bog. Ved pausen var stillingen 0-1, men Middelfart var fortsat i live.

Efter pausen fortsatte kampen i højt tempo. Ingen af holdene havde skiftet ud, og begge kom hurtigt i gang igen. Et kortvarigt spilstop efter en hovedskade til en Horsens-spiller brød rytmen, men snart var intensiteten tilbage. Mads Greve afværgede en mulig friløber med en vigtig aktion, inden Middelfart kort efter var tæt på at forære et mål væk efter en opspilsfejl.

Omkring timemærket begyndte Horsens at få bedre fat igen. De foretog en tripleudskiftning og skruede op for tempoet, mens Middelfart forsøgte at svare igen med et pres på gæsternes felt, hvor Delac måtte redde sikkert. Kampens balancepunkt tippede dog endegyldigt, da Mads Greve modtog sit andet gule kort og måtte forlade banen. Middelfart var reduceret til ti mand med mere end 20 minutter igen, og det blev dyrt.

Kort efter øgede Kristian Kirkegaard til 2-0 på en hurtig omstilling, hvor han udnyttede pladsen og sparkede sikkert forbi Radza. Stillingen blev fulgt op af flere udskiftninger fra begge sider, og frustrationen steg på Middelfart-bænken. Først fik en fra staben direkte rødt kort for protester, og siden blev Kim Engstrøm selv tildelt en advarsel.

Kort efter kom en kontroversiel situation, da Matej Delac kolliderede med en Middelfart-spiller uden for feltet. Hjemmeholdet appellerede for frispark og mulig udvisning, men dommeren dømte i stedet frispark til gæsterne, hvilket fik temperaturen til at stige yderligere på tribunerne.

I slutfasen satte Horsens punktum. Efter 83 minutter blev Kristian Kirkegaard igen spillet fri foran kassen og kunne sikkert gøre det til 3-0. Fra udebaneafsnittet rungede det taktfast “4, 4, 4, 4-0!” blandt de gulklædte fans, der fejrede sejren under solskinnet på Fyn.

Tilskuertallet blev opgjort til 1.012, og stemningen forblev god trods Middelfarts vanskelige eftermiddag. Hjemmeholdet forsøgte at reducere med friske kræfter i slutminutterne, men kampen ebbede ud uden yderligere scoringer.

Da dommeren fløjtede af efter syv minutters overtid, stod resultatet fast: AC Horsens vandt 3-0 efter en kontrolleret indsats. Middelfart kæmpede ærligt, men måtte igen sande forskellen på top og bund i rækken.

Med nederlaget er Middelfart fortsat på sidstepladsen med fem point op til HB Køge på den anden side af nedrykningsstregen. Næste opgave for Kim Engstrøms mandskab er på udebane mod Kolding fredag aften.

Aalborg knuste Fredericia i Gigantium – klasseforskel fra start til slut

Af

Andreas Andreassen

-

17:35 - 18. oktober 2025

0

Aalborg knuste Fredericia i Gigantium – klasseforskel fra start til slut

SPORT. Der var klasseforskel i Gigantium, da Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag besejrede Fredericia Håndboldklub med hele 38-20. Foran 5.220 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena blev kampen en lang nordjysk magtdemonstration, hvor hjemmeholdet var overlegent fra første fløjt til sidste sekund.

Fredericia kom til Aalborg med en hårdt ramt trup. Flere profiler er ude med skader, og det kunne mærkes fra start. Malthe Hejsel, William Andersson Moberg og Pelle Segertoft var blandt dem, der manglede, mens Mads Kjeldgaard måtte tage plads på bænken med en skade. Det betød, at FHK måtte rokere og improvisere i store dele af kampen, og allerede fra de første minutter stod det klart, at det ville blive en lang eftermiddag.

Kampen begyndte ellers med FHK i 7 mod 6 i angrebet – et taktisk forsøg på at skabe balance mod et stærkt Aalborg-forsvar. Jonas Kruse udlignede til 1-1, men herefter tog hjemmeholdet hurtigt styringen. Juri Knorr satte tempoet og viste sin internationale klasse med hårde skud fra distancen, mens Sander Sagosen og Mads Hoxer konstant truede i gennembruddene senere i kampen. Efter bare fire minutter stod det 5-2, og Aalborg satte sig tungt på spillet.

Fredericia forsøgte at svare igen, men Niklas Landin lukkede målet i. Martin Bisgaard og Kasper Young fik begge gode chancer, men Landin hev store redninger frem, og i den anden ende straffede Aalborg effektivt. Thomas Arnoldsen og Buster Juul førte an i offensiven, mens Felix Møller dominerede på stregen. Da Anders Kragh Martinusen blev udvist midtvejs i første halvleg, udnyttede Aalborg overtallet og trak yderligere fra.

Frederik Jægerum reducerede med et flot mål, men Aalborg svarede straks igen. Buster Juul scorede sikkert på straffekast, og Juri Knorr fortsatte sit målshow – fem scoringer i første halvleg fra den tyske stjerne. Martin Bisgaard kæmpede bravt og leverede flere stærke aktioner, men det var for lidt til at dæmme op for Aalborgs overlegenhed.

Efter 20 minutter førte hjemmeholdet 16-9, og Fredericia begyndte at se slidte ud. Houmark tog timeout, men intet kunne stoppe presset. Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer straffede enhver fejl, og mod slutningen af halvlegen viste Landin endda sit overskud ved at redde et forsøg fra Kruse Kristensen og selv sende bolden i det tomme Fredericia-mål.

Da de første 30 minutter var spillet, stod der 20-12 til Aalborg. Kalle Nissen Møller sluttede dog halvlegen med en flot redning, men pausen kom som en lettelse for et FHK-hold, der var blevet spillet ud af hallen.

Anden halvleg begyndte, som den første sluttede. Alexander Blonz scorede hurtigt fra fløjen, og kort efter udbyggede Felix Møller og Thomas Arnoldsen føringen. Martin Bisgaard forsøgte at holde Fredericia inde i kampen med et par scoringer, men Aalborg havde fuld kontrol. Juri Knorr og Sagosen styrede tempoet, og med Fabien Norsten på mål fortsatte hjemmeholdets dominans.

Kalle Møller leverede flere flotte redninger og blev et lyspunkt for FHK i kampen, selvom Aalborg scorede 38 mål. Han reddede blandt andet forsøg fra både Sagosen og Arnoldsen, men forsvaret foran ham kunne ikke følge med. Når Fredericia endelig fik fat, blev boldene smidt væk i opspillet, og Aalborg straffede med hurtige kontraer.

Midtvejs i anden halvleg førte Aalborg 30-17. Kristian Bjørnsen og René Antonsen viste skarphed i kontraløbene, og selv da Jesper Houmark tog timeout, var der ikke mere at hente. Fredericia forsøgte at holde sammen på spillet, men Aalborgs tempo og fysik var på et andet niveau. Kampen var solgt på forhånd, som Jesper Houmark sagde efter kampen. Derfor sparede han også til sidst flere spillere med henblik på de kommende vigtige kampe for FHK.

Fredericia fik dog et par scoringer mod slutningen. Jeffrey Asamoah-Larsen kom på tavlen efter et gennembrud, og Kasper Palmar scorede sikkert på straffekast. Det ændrede dog ikke på kampbilledet. Aalborg fortsatte med at løbe på alt, og i de sidste minutter faldt målene hurtigt. Lukas Nilsson og Patrick Helland Andersen satte punktum med hver deres scoring, mens Marinus Munk nåede at få en udvisning i de sidste sekunder.

Da kampen blev fløjtet af, stod der 38-20 på måltavlen. En forskel, der fortalte alt. Aalborg var ganske enkelt en klasse over Fredericia på dagen. De scorede fra alle positioner og viste, hvorfor de topper ligaen.

For Fredericia var Martin Bisgaard kampens mest markante spiller med seks mål, mens Kasper Palmar fulgte efter med fire. Jonas Kruse lavede tre, og flere af de unge spillere fik værdifuld spilletid trods de svære vilkår.

Hos Aalborg fordelte målene sig bredt. Juri Knorr, Buster Juul og Patrick Helland Andersen lavede hver fem mål, mens Sagosen, Arnoldsen, Blonz og Bjørnsen alle bidrog til den samlede overkørsel.

Kampen i Aalborg blev et billede på forskellen mellem top og bund i dansk håndbold. Fredericia kæmpede, men var oppe mod et hold, der havde tempo, fysik og bredde til at dominere. For FHK gælder det nu om at samle sig, få styr på skaderne og komme tilbage på sporet.

Efter nederlaget ligger Fredericia nummer 12 i Bambuni Herreligaen, mens Aalborg cementerer førstepladsen. Det blev en hård dag i det nordjyske – en dag, hvor Fredericia måtte erkende, at der er langt fra vilje til virkelighed, når modstanderen hedder Aalborg Håndbold.

LEDER: En måned før valget – og stadig ingen retning

Af

Andreas Andreassen

-

16:56 - 18. oktober 2025

0

LEDER: En måned før valget – og stadig ingen retning

Der er én måned til kommunalvalget. Men det føles ikke sådan. Der er ingen gnist, ingen idé, ingen fornemmelse af, at vi står foran et valg, der faktisk handler om noget. Vi kan mærke, at plakaterne venter på at komme op den 25. oktober, men vi mærker ikke, at nogen for alvor vil sætte noget på spil. Vi mærker energien fra, at mange gerne vil vælges, men budskaberne er uklare og for lette. Der mangler visioner, tanker og ideer.

Kommunalpolitikken er blevet et spejl af en tid, hvor alt måles i drift, og intet i drøm. Politikerne lover stabilitet, ansvarlighed og budgetdisciplin – og det lyder jo pænt, men det lyder også tomt. For hvad er det egentlig, de skal være ansvarlige for?

Kommunerne er ikke virksomheder. De er samfund i miniature, og vi vælger ikke revisorer, men repræsentanter. De skal ikke bare forvalte – de skal lede. Alligevel fyldes valgkampene i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle med henvisninger til, hvad forvaltningerne siger, hvad lovgivningen tillader, og hvad budgetloftet giver plads til. Politikere, der burde pege frem, peger i stedet ned i regnearkene.

Når man spørger dem om visioner, får man svar i punktopstilling: trivsel, tryghed, udvikling. Tre pæne ord, som ingen kan være uenige i – og som derfor heller ikke betyder noget. Vi savner politikere, der tør tænke. Der tør mene. Der tør fejle.

I dag styrer forvaltningerne det meste. Ikke fordi de vil – men fordi politikerne lader dem. Det er blevet normalen, at embedsværket udformer beslutningsgrundlaget, laver indstillingerne, skriver pressemeddelelserne – og i visse tilfælde endda formulerer politikernes egne ord.

Det betyder, at politikere i stigende grad forveksler ledelse med afvikling. De administrerer, hvor de burde formulere. De kommenterer, hvor de burde skabe. Derfor taler man så meget om økonomi og struktur – og så lidt om menneske, by og idé.

Forvaltningssproget har overtaget demokratiet. Der, hvor der burde være ild, står nu et regneark.

Fredericia er en by med historisk sjæl, men uden en tydelig fortælling om fremtiden. Borgmesteren styrer videre uden retning, drevet af ønsket om genvalg snarere end af vision. Han bærer gerne andres idéer ind, men aldrig sine egne.

På den borgerlige fløj er billedet ikke klarere. De blå partier kæmper stadig indbyrdes, og spørgsmålet om, hvem der egentlig er blokkens bud på en borgmester, står åbent. Der synes at være flere – og det kan i sig selv være fint – men det holder næppe til mål, når valgkampen for alvor begynder.

Det Konservative Folkeparti står uden for det borgerlige valgforbund og forbliver dermed den uberegnelige faktor. Forholdet mellem Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen er fortsat anspændt, og kemien synes ikke at have fået en ny begyndelse. Måske bliver løsningen slet ikke en af dem – men en tredje, som begge kan leve med for byens skyld.

De seneste år har stået i genopbygningens og tillidens tegn, og meget er lykkedes – men hvad er næste skridt? Skal Fredericia være industriby, havneby, bosætningsby eller kulturby? Ingen siger det højt. Alle siger “en blanding”.

Der er en risiko for, at Fredericia forbliver i en mellemzone – med planer, der ikke bliver til virkelighed, og en bymidte, der stadig venter på liv. Politikerne taler om samarbejde og inddragelse, men sjældent om mod. Det er ikke samarbejde, byen savner. Det er retning.

Kolding er et studie i balancekunst.

På havnen står fremtiden på spil, og i stedet for at vælge, har man besluttet sig for at vente. En havnekommission skal udrede, vurdere, beregne og analysere – alt det, man gør, når man ikke vil gøre noget. Man siger, det er klogt at tænke sig om. Det er det også. Men det er kun klogt, hvis man til sidst tør tænke færdig, og Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville har skuffet erhvervslivet med sit nye ægteskab i havnesagen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Kolding kalder sig en designby, hvor formgivning, idéer og visioner er en del af byens DNA. Men netop nu mangler byen det mest grundlæggende design af dem alle – et politisk.

Ved sidste kommunalvalg lykkedes det Det Konservative Folkeparti at overtage borgmesterposten i et samarbejde hen over midten, udenom de øvrige blå partier. Det så ud som en magtovertagelse med perspektiv, men i virkeligheden blev det begyndelsen på en periode præget af intern uro og manglende sammenhængskraft.

Borgmesteren, Knud Erik Langhoff, endte som en “lame duck” – en borgmester uden reel indflydelse. Han kunne klippe snore og holde taler, men måtte undervejs erkende, at han ikke genopstiller. Det er ikke altid lykken at blive borgmester på sine modstanderes stemmer. Det giver sjældent politisk ro – og i Kolding viste det sig hurtigt, at afstanden mellem samarbejdspartnerne var større, end det så ud til på valgnatten. Der er ingen skam i at vælge side. En havn kan ikke både være erhvervscentrum og boligidyl. En by kan ikke både bevare alt og forny alt. Kolding burde være stedet, hvor modet møder virkeligheden. Lige nu er det stedet, hvor modet venter på at blive målt i meningsmålinger.

I Middelfart ser alt ud til at fungere. Kommunen er veldrevet, velfærden kører, og tonen i byrådet er behagelig. Men ro kan også blive til stilstand.

Borgmester Johannes Lundsfryd anses af mange for at sidde mere sikkert end nogen anden socialdemokrat i landet. Ingen af modkandidaterne virker for alvor til at ønske jobbet som borgmester – og visionerne, ja, de lader vente på sig.

Det efterlader en lidt sær politisk situation, hvor nye partier og den usædvanlige alliance mellem Enhedslisten og Danmarksdemokraterne kun synes at være enige om én ting: de bryder sig ikke om Lundsfryd. Men spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig mener. For midt i stabiliteten gemmer der sig måske en voksende træthed over det forudsigelige.

Man taler varmt om tryghed, trivsel og nærdemokrati – og det er smukke værdier. Men hvor bliver perspektivet af? Hvordan ser Middelfart sig selv om ti år? Hvad er næste skridt for en kommune, der allerede kan sætte flueben ved så meget?

For der findes også en fare i velfungerende kommuner: De tror, at velfærd er et slutpunkt. Men velfærd er kun et fundament. Ovenpå skal der bygges. Middelfart har potentialet til at blive en grøn foregangskommune, et sted hvor trivsel og bæredygtighed ikke bare er slogans, men hverdagspraksis. Men det kræver, at nogen tør sige: Vi vil mere end at holde kursen.

Vejle er en succeshistorie, men byen er elendig til at fortælle den. Meget tages for givet, som om udvikling og vækst er en selvfølge.

Det bedste billede på byen er dens fodboldklub – traditionsrig, pengestærk og med stolte ambitioner, men stadig uden at finde den rette vej. Klubben spejler byen på forunderlig vis. For også Vejle leverer på tallene: vækst, erhverv og infrastruktur i konstant fremgang. Alt vokser, alt bevæger sig.

Men vækst uden fortælling er som et hus uden sjæl. Og det er måske netop dér, Vejles næste kapitel skal skrives – i evnen til ikke kun at skabe, men også at mærke og formidle, hvad man egentlig er.

Hvad er det, Vejle vil være? En regional metropol? En forstad til trekantamarbejdet? En selvstændig by med egen identitet?

Politikerne bruger store ord om fremdrift, men ofte uden retning. Der er brug for en ny politisk sprogdragt – én, der kan rumme både ambition og omtanke. Det handler ikke kun om flere kvadratmeter, men om liv mellem dem. Vejle er lige nu et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Det forpligter.

Vi savner visionerne. Men det vi i virkeligheden savner, er modet til at have dem. For visioner er ikke gratis. De deler vandene. De gør nogen uenige. De tvinger os til at vælge. Derfor vælger mange politikere at lade være.

Men når alle vil det samme, står vi stille. Politik skal ikke være en konsensusmaskine. Det skal være en kamp om idéer. Det skal være en samtale om, hvordan vi vil leve – ikke bare hvor mange penge, vi har til at gøre det for.

Kommunalpolitik burde være den mest nære form for demokrati, vi har. Her møder man virkeligheden direkte. Her kan man forandre. Men det kræver, at vi vælger folk, der tør noget mere end at passe på det, der allerede findes.

Når vi går til stemmeurnerne om en måned, skal vi ikke bare vælge de dygtigste. Vi skal vælge dem, der tør lede. Ikke bare de, der kan læse en dagsorden, men de, der tør skrive en ny.

Det er ikke nok at love stabilitet. Vi har brug for retning.
Det er ikke nok at rose samarbejde. Vi har brug for mening.

Kommunerne er ikke ministerier. De er vores fælles hjem. Og et hjem skal ikke kun vedligeholdes – det skal formes, elskes, forandres og forsvares.

Om en måned skal vi vælge dem, der forstår det.

En ting er sikkert: HUSK AT STEMME

LIVE fra Aalborg FHK jagter overraskelsen mod stjernespækkede Aalborg Håndbold

Af

Andreas Andreassen

-

15:44 - 18. oktober 2025

0

LIVE fra Aalborg FHK jagter overraskelsen mod stjernespækkede Aalborg Håndbold

LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub er klar til endnu en stor udfordring, når holdet i dag møder Aalborg Håndbold i Sparekassen Danmark Arena i Gigantium. Der venter et af sæsonens sværeste opgør mod de nordjyske mestre, men FHK kommer med tro, gejst og en stærk moral efter flere flotte præstationer i både ligaen og Europa.

Vi dækker kampen live fra første fløjt til sidste sekund – med øjeblikke, stemning og reaktioner direkte fra hallen. Følg med her, når FHK går efter at skabe en ny overraskelse i den danske liga. Kampen præsenteres af ADP.