På en dag, hvor tordenskyer truede udenfor, fyldtes gymnastiksalen på Fredericia Gymnasium med lys og magi, da årets afgangselever modtog deres eksamensbeviser. Det var en dag præget af følelsesmæssige taler, smukke sange og fælles oplevelser, som vil blive husket af både studenter, pårørende og ansatte.

Ceremonien begyndte med fællessangen “Danmark, nu blunder den lyse nat”, som skabte en stemningsfuld og højtidelig atmosfære. Efter denne smukke indledning, læste Sofie Toft Petersen sit elevdigt op, hvor hun poetisk beskrev følelsen af frihed, der følger med studentereksamen. “Jeg tror følelsen af frihed er at løbe gennem en kornmark, efter at man er blevet student. Mærke kornet stikke på benene, huen varme sit hoved. I hånden har man sine bedste kammerater, mens man løber afsted mod solnedgangen,” lød det smukt fra Sofie Toft Petersens digt, som blev fremført med stor indlevelse.

Derefter var det rektor Jørgen Lassens tur til at tale. Han indledte med at sammenligne de unge studenter med fugle, klar til at flyve ud i verden på deres vinger af viden og visdom. “Kære afgangselever/studenter, kære forældre, pårørende, kære jubilarer og kære ansatte! Det var så det, to eller tre år er gået, og I er nu klar til at flyve ud i verden på jeres vinger af viden og visdom, og vi skal her fra skolens side, som en sidste handling, uddele jer beviset på, at eksamen er i hus, og certifikatet til at drage videre er på plads,” begyndte Lassen.

Han understregede, at dimission betyder at sende væk på latin – en markering af overgangen fra lærerstedet til en ny fase i livet. “Der er mange andre måder at beskrive en overgang, et farvel, en dimission, som betyder at sende væk på latin, at sende væk fra lærerstedet.”

Rektorens tale var fyldt med referencer til skolens historie og fællesskab. Han fremhævede Sofie Toft Petersens digt og mindede de nybagte studenter om, at selvom de nu forlader Fredericia Gymnasium, vil de altid være en del af det stærke fællesskab, som skolen repræsenterer. “Det bliver så godt for jer studenter at komme videre – men jeg tror også, at I kommer til at savne Fredericia Gymnasium, og jeg håber, at I forhåbentlig vender tilbage indimellem. Hvis I lægger mærke til det, har vi en del hjemvendte – jubilarer – til stede. Jubilarer med 40 års jubilæum, 50 års jubilæum og endda med 60 års jubilæum. Faktisk har vi haft mere end 70 jubilarer på skolen i dag.”

Han nævnte, hvordan de tidligere studenter, som nu fejrer deres jubilæum, holder fast i fællesskabet og skolen. “Ikke bare er det rørende og livgivende at mærke, at jubilarerne holder fast i Fredericia Gymnasium, men også at I tidligere studenter holder fast i hinanden. Fællesskabet omkring Fredericia Gymnasium er stærkt, fællesskabet om at være student fra Fredericia Gymnasium er for altid, og det er I jubilarer gode eksempler på, for de unge mennesker i dag.”

Rektoren diskuterede også generationsforskelle og opfordrede til at se bort fra dem. “Der har altid været en generationskamp og en italesættelse af, at generationer har svært ved at forstå hinanden. Der er dog ikke videnskabelig evidens for en påstand om, at forskellene inden for en generation er mindre end forskellene mellem generationer,” sagde Lassen og refererede til den amerikanske historiker Louis Menand. Han opfordrede til at stoppe med at tale om generationsforskelle, da der simpelthen ikke er empirisk belæg for dem. “Ifølge Louis Menand er opkomsten af de allestedsnærværende generationsbetegnelser som generation Z og generation X osv. tæt knyttet til et forbrugersamfunds behov for at forstå en ny generations ungdom som ganske unik, med helt særlige præferencer for at kunne markedsføre specifikke nye produkter til den – og til alle andre, der også gerne vil signalere ungdom.”

Lassen nævnte også en samtale, han havde haft med en tidligere student, Helge Rørtoft-Madsen, som blev student fra Fredericia Gymnasium i 1964. Rørtoft-Madsen havde delt et billede af sin klasse og rektor Erik Lunds tale fra dengang. “Erik Lund skriver: ‘Det er i år tyvende gang, at jeg på embeds vegne skal tale til skolens afgangshold og dermed opleve den ejendommelige og rige blanding af glæde og vemod, som er karakteristisk for dimissionsdagens stemning: glæden over, at målet endnu en gang er nået og ferien atter vinker forude og også for at mærke og deltage i den store følelse af befrielse og glæde, der fylder jer – og vemoden over at skulle sige farvel til et kuld unge mennesker, hvis forhold længe har været i ens tanker, særligt her i eksamenstiden.'”

Lassen reflekterede over de tidløse følelser af glæde og vemod, der følger med dimissionen. “Det er et lidt andet sprog, og man aner et lidt andet menneskesyn i hans tale, men grundlæggende ens er, at Erik Lund giver udtryk for, at han mærker forventningens glæde hos studenterne ved tanken om friheden lige om hjørnet, og man mærker også en sorg i hans tale over, at skulle sige farvel – to forhold der overhovedet ikke har ændret sig.”

Rektoren understregede vigtigheden af at bevare sammenhængen mellem generationerne og opfordrede de unge til at lære af de ældre. “Der er ikke nogen grund til at fremmedgøre generationerne overfor hinanden, vi kan lære af hinanden, og det er synd og skam, hvis vi ikke gør det. Når dimissionen er overstået, vil jeg opfordre jer unge til at hilse på jeres ældre medstudenter, og måske spørge dem om, hvilken betydning studenterhuen har haft for dem.”

Lassen adresserede også den aktuelle debat om erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Han påpegede, at selvom der er behov for flere med praktiske uddannelser, er der også et stort behov for de kommende læger, ingeniører, pædagoger og sygeplejersker, som de nybagte studenter repræsenterer. “De senere år har diskursen været at tale erhvervsuddannelser op og gymnasiale uddannelser ned. Min intention med min tale i dag er ikke at sige noget nedgørende om erhvervsuddannelser, for vi kan alle se, at vi kommer til at mangle elektrikere, VVS’ere og andre med en praktisk uddannelse – men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sådan nogle som jer, kommende læger, ingeniører, pædagoger, sygeplejersker osv.”

Han advarede mod at hæve adgangskravene til gymnasiet, da det ville udelukke mange dygtige elever. “Tanken er at hæve adgangskravet til gymnasiet og på den måde tvinge flere unge til at tage en HPX eller en erhvervsuddannelse. Hvis karakterkravet bliver 6 ville ca. 23% af jer ikke være her i dag, og hvis karakterkravet bliver 7 vil 35% af jer ikke være her i dag – og faktisk ville en tredjedel af drengene ikke være her, hvis karakterkravet bliver 6. Og det er ærgerligt, fordi vores studenter, jer, I klarer jer flot, I får uddannelse, I får jobs og I får familie og karrierer. Og I udfylder vigtige funktioner i vores velfærdssamfund, som vi ikke kan undvære heller.”

Lassen citerede Politiken for at understrege vigtigheden af almen dannelse. “Og så er det, … værd at huske på, at der er forskningsmæssig evidens for, at den elev, der har gået i gymnasiet, under alle omstændigheder klarer sig bedre, end hvis vedkommende ikke havde gjort det. Almen dannelse til alle er guld værd.”

Han sluttede med at fremhæve vigtigheden af viden og faglighed for samfundet. “Vi har brug for viden, viden konstituerer vores dannelse og vores demokrati. Man kan se ude omkring i verden, hvordan nogle regimer holder deres befolkning i skak, blandt andet ved at nægte f.eks. piger uddannelser og holder på den måde befolkningen i uvidenhed og uden mulighed for selv at have indflydelse på eget og andres liv.”

Rektoren sluttede sin tale med et citat fra en afgangselev, der havde fundet en ny passion i et uventet fag. “En student her i salen sagde forleden, da vi interviewede afgangselever om, hvordan det har været at gå på Fredericia Gymnasium: ‘Jeg kunne ikke forestille mig, at old var noget for mig, men det blev jo mit allerbedste fag, og nu ser jeg old i alt!'”

Lassen understregede, at videnssamfundet er vigtigt, og at vi skal værne om det. “Vi kender alle myten om, at en humlebi ikke kan flyve, men den er ligeglad, den flyver alligevel. Men det er faktisk ikke sandt, at en humlebi ikke skal kunne flyve, det ER bare en myte. Lasse Foghsgaard skriver i Politiken den 5. juni 2024, at tre danske fysikere fra Roskilde Universitet har opdaget en ny konstant i dyrenes verden. De har regnet ud, at alle svømmende og flyvende dyr lever op til en simpel fysisk ligning. Forskerne er kommet frem til den konklusion ved først at udlede et teoretisk udtryk for vingefrekvensen hos flyvende dyr.”

Med denne pointe understregede Lassen, at vi har brug for både humanistisk og naturvidenskabelig viden for at forstå verden omkring os. “Kan I se min pointe, vi har brug for viden og faglighed. Danmark er et videnssamfund, og det må ikke blive udhulet. I den sammenhæng vil jeg sige tak til jeres lærere, for at bibringe jer al den viden I sidder med nu – uden deres lyst til at fordybe sig i deres fag, havde vi ikke et gymnasium i dag.”

Han afsluttede med at takke skolens personale, ledelse og bestyrelse for deres indsats og fejrede Anders Axø, der havde 50-års jubilæum som student fra skolen. “Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til skolens bestyrelsesformand, Anders Axø – han har nemlig også jubilæum i dag – 50 år – og er en af de hjemvendte.”

Efter rektorens tale spillede eleverne Håkon Tranberg, Rebekka Kjærgaard Jensen, Karl-Tristan Faaborg og August Hofman Bøegh Lars Hugs “Backwards” med stor elegance, hvilket skabte en uforglemmelig atmosfære i salen.

Vicerektor Peter Knudsen uddelte herefter legater til særligt fremtrædende elever, hvilket blev efterfulgt af fællessangen “Lyse Nætter” af Alberte, som endnu engang fyldte salen med fællesskab og glæde.

Efter sangen holdt Laura Stensgaard Brøgger fra 3e sin dimittendtale, hvor hun reflekterede over gymnasietiden som en periode med både hårdt arbejde og personlig udvikling. Hun understregede vigtigheden af at blive en god karakter – ikke kun at få gode karakterer. “Det vigtigste var ikke at få gode karakterer, men at blive en god karakter. Om alt eller intet, og det der venter,” sagde Laura med stor indlevelse.

Musikeleverne Luna Lærke Jul Jørgensen, Niels Christian Aarestrup, August Hofman Bøegh, Marie Bonde Bakkesen og Christian Wolff Lundholt og Jonas Sebastian Lærke fremførte derefter “High Road” af Sir Woman, hvilket endnu engang viste skolens talentfulde elever.

Dernæst blev eksamensbeviserne uddelt, hvor der blev givet hånd til rektor, og der blev klappet i salen op mod scenen, hvor eleverne stod klassevis. Personalet afsluttede ceremonien med et kulturelt indslag, inden der var forfriskninger i gymnasiets kantine.

Dagen sluttede med, at studenter, pårørende og ansatte kunne fejre den store dag sammen i kantinen. Med dimissionen blev endnu et kapitel afsluttet, og en ny generation af studenter sendt ud i verden med videnens og visdommens vinger. Tillykke til årgang 2024 – god vind fremover!