4.7 C
Copenhagen
fredag 24. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ugens Kurt: Daniella Bjørnsted Andersen

Af
Thomas Lægaard
-
0
Daniella Bjørnstrup Andersen
Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hver uge sætter Fredericia AVISEN spot på en aktuel fredericianer. Vi inviterer ham eller hende på Kurt’s Kaffebar i Jyllandsgade for at høre om alt mellem himmel og jord. I denne uge er det den 27-årige Daniella Bjørnsted Andersen.

Kurts Kaffebar tager sig ud med næsten international stemning denne fredag, hvor vi sætter den unge butikschef Daniella Bjørnsted Andersen stævne. Der snakkes engelsk i den ene krog, udebetjeningen er kommet i gang og ved højbordet sidder vi, jeg har Daniella Bjørnsted over for mig.

Daniella er butikschef i Fakta i Taulov, hun er en kvinde med ben i næsen, som har haft et stort ansvar i en ung alder. Vejen til det gode købmandsskab har allerede været en lang rejse. Daniella ville egentligt være noget andet, men omstændigheder gjorde, at hun sadlede om. Som ganske ung kom et stort bump på vejen, da Daniella i en alder af kun otte år mistede sin elskede far.

“Selvom, at jeg er den mellemste i en søskendeflok på tre, har jeg altid følt, at det var mig, der skulle holde familien sammen, være den stærke – den skulle holde humøret oppe”, siger Daniella.

Oplevelsen med tabet af sin far, har været med til at skabe den drivkraft, der hedder at komme videre og have ansvar for sit arbejde. “Da jeg kom til verden ville min far gerne have, at jeg var en dreng, så miljøet med fodbold og en far, der var fodboldtræner gjorde også, at jeg spillede med drenge. Det nød min lillebror godt af senere”, siger Daniella.

Fakta

Daniella ville egentlig havde været autolakerer. “Jeg har aldrig været sådan pige-pige. Jeg har altid taget fat, så det interesserede mig mere end de traditionelle pigefag”, siger hun. Hun startede på uddannelsen som autolakerer, men på grund af helbredsforstyrrelser kunne faget ikke forenes med hendes astma. “Jeg fik det fysisk dårligt, så det var med stor ærgrelse, at jeg skulle pakke mine ting og sige farvel til vennerne på skolen i Silkeborg”, siger Daniella.

I stedet blev det Fakta som fik glæde af Daniellas arbejdsiver og drivkraft. Hun startede som ungarbejder i Vendersgade. Allerede i Vendersgade blev hendes talent spottet. Selvom hun “kun” var ungarbejder følte hun hurtigt vigtigheden af at være en del af et team. Hun fik smag for det og kan godt se med sin viden i dag, at hun allerede dengang fik lidt flere opgaver end normalt.

Da hun blev 18 år gammel, var der ikke mere plads i Vendersgade, så derfor gik turen til Fakta Skansevejen. Det var Fakta som hjalp hende videre til Skansevejen og allerede som 18 årig stod Daniella som nøgleansvarlig. Da hun så afsluttede skolen, var der ingen tvivl om fremtiden og hun startede i lære i Fakta. Normalt efter et år kan man fortsætte i SuperBrugsen eller Kvickly, men hendes loyalitet til Fakta gjorde, at hun blev. Næste skridt lå lige efter, da hun allerede som 20 årig blev souschef i Fakta i Urhøj ved Vejle. Der gik ikke lang tid, før hun steg i graderne igen og blev en af de yngste butikschefer i Faktas historie. Som 21 årig bliver Daniella butikschef på Enghavevej i Vejle, i dag har hun allerede over 5 års erfaring som chef.

Taulov

Nu er den unge dame med fart på, butikschef i Taulov, et job hun har haft siden august 2017. Hun ved godt, hvad hun vil og spilder bestemt ikke tiden. Det er sjældent, at folk er mange år i Fakta-regi, men hun er på vej længere op ad stigen. Hun bruger nu sin erfaring til at være cheftræner. Det vil sige, at hun hjælper og træner andre. “Mit mål er, at jeg skal være salgschef. Vi arbejder henad at træne mig og give mig værktøjer til at blive endnu bedre, efter cheftræner bliver man salgschef, det er mit næste mål”, siger Daniella.

“Der var en kort periode i Fakta, hvor jeg ikke blev hørt selv. Det gjorde mig fokuseret og klar på, at jeg lytter og er en teamplayer, alle skal have lov til at komme med forslag, nogle kan have bedre forslag end mig”, siger Daniella om et af hendes mantraer, i sin egen ledelse, får hun alle med. Daniella snakker meget og dedikeret om hendes virke og kærligheden til Fakta. Jo mere hun fortæller om hendes ledelsesstil, kan man forstå, at hun er loyal og når hun har en plan, overholder hun den.

Privat

Daniella er ligeså loyal og trofast, når det kommer til kærligheden, hun mødte ligeledes hendes mand, da hun kun var 16 år gammel. De har sammen to børn en af hvert køn. Det var en fordel at nå at blive butikschef, før hun fik børn, husker hun. Den lille familie har hus i Erritsø og en lille chihuahua. “Da vi fik hunden boede vi i lejlighed, næste gang skal vi have en stor hund”, griner Daniella.

“Fritiden går med børnene og vi hygger meget, selvfølgelig skal de tidligt i seng, men vi er meget sammen”, siger Daniella. Hendes datter er meget kreativ, så det går der også tid med. I Fredericia er det mest Dinos Legeland ungerne er vilde med, og Madsbyparken vokser på den største, som tidligere var lidt bange for dyr.

Daniella tror ikke helt, at hun selv bliver pige-pige, et begreb hun har brugt et par gange i samtalen. Datteren vil gerne have neglelak og kjole på, men alligevel er hun også ude at skrue bil med hendes far. “Det bliver spændende at se, hvem hun kommer til at ligne”, griner Daniella.

Opråb til andre kvinder

“Jeg synes, det er vigtigt, at selvom man er butikschef som kvinde, kan man godt være mor, eller faktisk mor og butikschef ved siden”, siger Daniella. Hun tror, der er mange, der er skræmte af åbningstiderne, “det er ikke så umuligt som alle tror det er”, siger hun.

“Jeg synes personligt, det har været en fordel, at jeg blev butikschef inden jeg fik børn, jeg skabte et team og lærte at være butikschef”, siger Daniella. Da hun kom tilbage fra barsel, vidste hun, hvordan tingene fungerede og følte, at hun var blevet en bedre leder, efter hun fik børn.

Vi kunne snakke længe, men dagen kalder på den travle Fakta-kvinde. Det var sjovt nok endnu en Ugens Kurt, som ikke drikker kaffe. Men jeg nød min Latte.

Ugens Kurt: Per Breckling, formand for Fredericia Lærerforening

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Per Breckling
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN har hver uge en fredericiansk personlighed i den varme stol på Kurt’s Kaffebar. I denne uge er det formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, der i disse tider har særdeles travlt, men havde et hul i kalenderen til at mødes med os.

Per Breckling er en travl mand for tiden. Som formand for Fredericia Lærerkreds i disse konflikttider er der nok at se til for Breckling. Han har også taget sin kæmpe arbejdstaske med, da vi mødes på Kurt’s Kaffebar så han hurtigt kan komme videre i programmet, efter vores snak.

Vores snak skal dog ikke kun handle om den mulige lockout, som Per Breckling er en del af qua sit job. I stedet indleder vi snakken med at komme ind på Brecklings baggrund for at blive lærer.

“Der var et fodboldhold og min mor var dagplejer og passede børn. Det var sjovt at lære børn noget og passede godt til min interesse for børn og samtidig synes jeg, at det er sjovt at lære fra mig. Det var det, der gjorde, at jeg endte i branchen,” siger Breckling, der kommer ind på motivationen ved at være så længe i lærerbranchen:

“For det første ved at man ikke har de samme børn hele tiden og derfor kan flytte mange børn. Det i sig selv er motiverende. Og så er der det at prøve nye ting. Ikke at undervise i det samme.”

Hvilke fag underviste du i?

“Da jeg underviste havde jeg idræt, dansk og samfundsfag – og så havde jeg også lidt matematik,” lyder Pers svar inden jeg hurtigt spørger ind til, hvorfor det netop skulle være de fag:

“Idræt er mere og mere vigtigt, og skabe glæden ved at bevæge sig og være aktiv sammen med andre. Det synes jeg er rigtig spændende at give videre. Det med samfundsfag og dansk – det med at kunne læse en tekst og se ind bag ved og være god til det – det er en vigtig egenskab at have. Når vi nu sidder her – så fakenews osv. – altså at vi kan gennemskue det,” forklarer Per Breckling og fortsætter:

“Der er jo nogen krav man skal kunne i forhold til fagene. Det vigtigst er det man oplever, når man kommer gående ned igennem gågaden, at der er nogen af ens gamle elever, som lige skal fortælle, hvordan det går dem og hvad de laver osv. Så ved man, at man har betydet noget for dem, og man har flyttet dem i den rigtige retning.”

Per Brecklings privatliv

Alle kender Per Breckling som formanden for Fredericia Lærerkreds. Men hvad er han for en person privat? Det spørgsmål stillede jeg ham.

“Privat bor jeg med min kone og vi har fem børn – to af dem er flyttet hjemmefra. Jeg går en del op i fodbold, særligt engelsk fodbold og Arsenal. Jeg ser også FC Fredericia spille på stadion en gang i mellem. Ellers er det hus, have og venner meget af tiden går med,” forklarer Per, der også følger med i, hvordan det går Fredericia Håndboldklub og håber, at de kommer i ligaen.

Med en dåbsattest, der siger 54 år, forventede jeg ikke, at Pers børn er små mere, og ganske rigtigt blev det bekræftet.

“Børnene er jo gamle, så det er i forhold til deres skole, at jeg laver ting med dem. De går på gymnasiet. Den ene er 4.G’er. Så det er en slags vejlederrolle, hvor man gør dem klar til det videre liv. Og med 4.G’er mener jeg det som slangudtryk, hvor man er færdig med 3.G og så arbejder og skal ud at rejse – og det skal han også.”

Så gik den ikke længere uden OK18-snak

Nu er der gået længe nok uden at snakke om det oplagte emne, synes jeg. Det alle taler om – den store konflikt, der skal findes en løsning på inden det ender ud med en lockout.

Hvordan er det at besidde dit job lige nu, i forhold til den her sag?

“Alle har ligepludselig en holdning til det, og alle er ligepludselig opmærksomme på det. Det gør det faktisk mere interessant. Det gør det også spændende, at man kan bidrage til gode løsninger. Det hele bliver lidt mere intenst,” forklarer Per Breckling.

Som bekendt er det ikke første gang, at der er en konflikt. Det skete tilbage i 2013, og det har man lært noget af, fortæller Per Breckling.

“Sidst lærte vi, at overmagten kan blive for stor. Hvis tingene er aftalt på forhånd, har man ikke en chance, hvis man står alene. Dit tror jeg hele fagbevægelsen har lært, at sådan er det, og derfor er vi nødt til at stå sammen. Det synes jeg også vi demonstrerer rigtig godt.”

Hvor trættende er sådan en konflikt som denne?

“Jeg synes ikke, at det er så trættende. Jeg synes i den sidste konflikt vi havde, der var jeg helt vildt imponeret over min medlemmer med, hvor voldsomt de gik ind i det. Selvfølgelig husker jeg godt den fysiske træthed med nærmest at arbejde i døgndrift, men den er vi ikke nået til endnu. Jeg tror ikke det bliver på samme måde som sidst, fordi jeg tror ikke det tager så lang tid. Hvis man lukker landet på den måde, med den varslede lockout, så kommer det ikke til at tage lang tid

Præcis, Danmark går i stå bogstaveligt talt så…

“DSB stopper og så er der ufatteligt mange, der ikke kan komme på arbejde, selvom de ikke er lockoutede.”

Det lader vi blive afslutningsreplikken fra Per Breckling. Både Per og jeg skal videre i vores program, men i næste uge har vi endnu en person i den varme stol på Kurt’s Kaffebar.

Fakta Per Breckling
Civilstatus: Gift
Bosiddende: Fredeicia
Alder: 54 år
Børn: 5
Uddannelse: Uddannet lærer i 1986
Har tidligere arbejdet på Erritsø Centralskole, var med til at starte fælles 10. klasserne op i Fredericia. Har været formand for lærerkredsen i 10 år.

Ugens Kurt: Dorthe Runge, frivillig i FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Dorthe Runge
Foto: Fredericia AVISEN

Ugens Kurt er en personlighed, som Fredericia AVISEN sætter fokus på. I denne uge er det Dorthe Runge, der udøver et stort stykke frivilligt arbejde i Fredericia Håndboldklub.

Der er mange mennesker i Fredericia denne torsdag, hvor vi mødes med Dorthe på Kurt’s Kaffebar. Det er dog ikke fordi, at gågaden er overbefolket, men fordi der bliver afholdt OK18-stormøde i MesseC.

Selv har jeg derfor travlt, og lidt bekymret for om jeg egentlig nåede ind på Kurt’s til klokken 11:00. Heldigvis når jeg det. Jeg tager et bord til venstre for baren og venter på Dorthe kommer. Det er en lettelse for mig at kunne sætte mig ned og slappe helt af med en kop kaffe. Den hektiske dag bliver sat på stand-by for en stund, og en hyggelig snak over en kop kaffe skal til at i gang. Først skal vi dog lige have Dorthe på plads, og efter en kort gåtur er Dorthe også at finde på Kurt’s Kaffebar.

Frivilligt arbejde giver Dorthe Runge meget

Vi overser dem ofte. De frivillige. Frivillig har Dorthe været rigtig længe, og ikke kun i FHK-regi.

“Jeg har været frivillig i marinehjemmeværnet siden jeg var 18 år, og det stoppede jeg med, fordi jeg blev syg. Så startede jeg i FHK, hvor jeg har været lige siden 2011,” siger Dorthe og kommer ind på, hvad det giver til hende at være frivillig:

“Det er meget givende. Man får en masse bekendtskaber, et godt netværk ud af det og personligt giver det glæde at være sammen med børnene.”

Dorthe har tre børn. Anne-Mette, Matthias og Magnus. De to sidstnævnte spiller begge håndbold, og det var også det, der fik Dorthe i gang med at være frivillig i FHK.

“Ja, det havde meget at sige. Anne-Mette spiller dog ikke håndbold, men er gymnastikpige. Matthias spiller og det havde meget at sige. Jeg startede også ud med at være holdleder på Magnus’ U10-hold. Jeg startede faktisk med at hjælpe Karsten Bording, da han var formand, efter den nye bestyrelse havde konstitueret sig. Der startede jeg med at hjælpe på U8, og så havde vi dem sammen i nogen år. Min opgave udvidede sig til at hjælpe Karsten med andre ting i forhold til administrative opgaver. Så har det bare vokset med årene.”

I FHK er Dorthe ikke bare kendt som Dorthe. Hun bliver omtalt som Runge mor.

“Det er meget hyggeligt. Det jeg laver i klubben er den diametrale modsætning til det jeg laver arbejdsmæssigt, hvor jeg arbejder hos Fredericia Kommune. Her har jeg meget med tilbagebetalingssager at gøre, så der er ikke så mange, der ringer og ønsker mig en god dag. De her børn skaber en glæde, når man ser man gør deres dag nemmere,” forklarer Dorthe.

Det er meget forskelligt, hvor mange timer Dorthe bruger i FHK-regi. For tiden har der været rigtig meget at se til med påskestævnet i Skive, og i forbindelse med sommerens håndboldskole er der også meget arbejde, der skal gøres – særligt fordi FHK for første gang selv arrangerer det uden for DHF-regi. Læs mere om håndboldskolen her.

“Det er meget forskelligt. Jeg ser mange kampe, og det er bare fordi jeg synes det er hyggeligt at heppe på ungerne. Ungerne spørger på gangen om jeg ikke kommer og ser dem, og det vil jeg gerne. Når vi skal til stævner, som i påsken, hvor vi er oppe på 163 børn, så jeg har skulle planlægge meget. Jeg bestilte busser ved Egeskov Turistfart, har kontaktet stævnet og er derfor sikker på, at vi får vores egen fløj, hvor vi overnatter,” udtaler Dorthe og kommer ind på, hvordan det er at være til stævner med ungerne:

“Det er simpelthen så fedt at være til de her stævner. Man er nødt til at være der for at opleve den intense stemning, og den sammenholdsfølelse. Der er ingen tvivl om, at FHK er til stede, når det er. Alle hygger med alle. U16 leger med U10 osv.”

En hverdagsaften på udebane i Tønder. Hvordan er det at være med til sådan en som frivillig?

“Det er bagsiden af medaljen, men det er ikke kun som frivillig, at man gør det. Det gør forældrene også, og de er også en slags frivillige. De skal også bruge tid på at køre. Man gør den slags af interesse for sine børn, så det er forældredelen af at have et barn, der spiller håndbold. Så det må man tage med,” lyder svaret fra Dorthe.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

Dorthes liv, når hun ikke er frivillig og arbejder

Rigtig mange timer bliver lagt i FHK-regi, når hun ikke arbejder. Men hvad får Dorthe ellers tiden til at gå med, når den ikke står på de to nævnte ting, spurgte jeg hende om.

“Vi diskuterer meget politik i familien, men jeg løber meget. Min hund er også mit barn, jeg løber med hunden. Hun er en ældre dame på lige om lidt 11 år, og hun løber med mig hver dag. Hun er også en form for sikkerhed for mig, fordi jeg har i perioder faldet og slået mig – sådan er det, når man har sklerose. Så er det ikke altid, at bentøjet virker som det skal,” konstaterer Dorthe og kommer ind på, om familien så er enige politisk, når snakket i hjemmet drejer sig i den retning:

“Nej, det er vi absolut ikke. Vores datter Anne-Mette er i gang med at skrive speciale og er færdiguddannet erhvervsjurist om et par måneder. Når hun er hjemme med lillebror Matthias, der læser statskundskab, så går bølgerne højt på den front,” siger Dorthe.

Generelt er Anne-Mette og Matthias forskellige på flere parameter, men en ting de har til fælles er, at de begge er frivillige.

“Selvom Anne-Mette og Matthias er forskellige, er de også opdraget med at være frivillige. Anne-Mette er frivillig på retshjælpen i Aarhus en dag om ugen, hvor hun hjælper medborgere med juridisk vejledning. Matthias har altid været frivillig. Da han blev gammel nok, blev han håndboldtræner, så har han været i DSU, men også har været i Mentordanmark og hjulpet tidligere kollegaers børn med skolearbejde. Da han flyttede til Aarhus sagde jeg til ham, at enten finder du et arbejde, bliver frivillig på et modtagercenter for flytninge ellers skal du være håndboldtræner. Han blev så håndboldtræner i AGF, hvor han træner 1. divisions U14-drenge. Han spiller selv i Viby på et seriehold,” fortæller Dorthe.

Så snakken går vel også meget på håndbold derhjemme?

“Vi snakker meget håndbold derhjemme, og selvom Anne-Mette ikke er aktiv spiller, så går det også. En af hendes veninder har faktisk spillet på TTHs ligahold, og hun har sæsonkort til Århus Håndbold, og ser alle deres hjemmekampe. En af hendes veninder fra Fredericia er også flyttet til Aarhus, og er tidligere håndboldspiller i FHK. De tager afsted sammen og ser håndbold.”

Det er ikke kun håndboldsnak, der fylder i familien Runge. De får også set rigtig meget livehåndbold, og ikke kun, når de er ude som frivillige.

“Vi ser rigtig mange kampe. Min mand sidder ved dommerbordet, når herrerne og damerne spiller, så det er hans bidrag til at være frivillig. Vi har også været afsted, når herrelandsholdet har spillet slutrunde i Polen, vi har været flere steder,” lyder det fra Dorthe.

Jeg har drukket kaffen færdig, og skal retur til MesseC, hvor travlheden venter igen. Det har som altid været en fornøjelse at have en i den varme stol på Kurt’s Kaffebar. Følg med i næste uge, hvor vi har en ny Ugens Kurt i stolen.

Fakta Dorthe Runge
Alder: 41 år
Bosiddende: Fredericia
Civilstatus: Gift med Asger
Børn: 3

Ugens Kurt: Brian Løkkegaard fra Urbania Streetfood

Af
Andreas Andreassen
-
0
Brian Løkkegaard
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hver uge sætter Fredericia AVISEN spot på en aktuel fredericianer. Vi inviterer ham eller hende på Kurt’s Kaffebar i Jyllandsgade for at høre om alt mellem himmel og jord. I denne uge er det den 38-årige Brian Løkkegaard.

I sommeren 2018 åbner han sammen med den kreative konceptudvikler og kok, Andreas Brok-Hartvig, Urbania Streetfood i den gamle Centrumbiograf i Gothersgade ved siden af byens pulserende musikhus; Tøjhuset.

Brian Løkkegaard (tv) og Andreas Brok-Hartvig
Foto: Joan Barløse

Og snakken går i byen, imens jeg sidder og venter på Brian Løkkegaard taler et par gæster om netop det sted, Urbania Streetfood. Det bliver spændende. Der sker noget i byen, siger de.

Musikken er mild i dag, kaffen sort i min kop, da Brian træder ind af døren. Brian bestiller en chai te. ”Den dufter godt,” siger han. “Det er utroligt, hvad man kan få ud af nogle blade. Lækkert.”

”Jeg voksede op i et stille og roligt bysamfund. En kernesundopvækst med græs under fødderne og masser af rugbrød i madpakken. Kartofler til samtlige aftenrette – ja min farmor og farfar var bønder, så vi fik kartofler og gris samtlige dage om ugen. Lasagne var noget jeg fik på min fødselsdag. Det var stort,” griner Brian Løkkegaard og fortæller videre:

”Jeg valgte at gå på HTX, fordi jeg elskede fysik og kemi. Det var min vej. Jeg var en elektronikfan i de unge år, så det var det helt rigtige for mig. Da jeg gik på HTX mødte jeg samtidig en masse venner fra Erritsø-Fredericiaegnen, hvorefter min interesse for den anden side af broen voksede. Jeg gik i skole i Middelfart der.”

Brian Løkkegaard på Kurt’s Kaffebar.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvordan havnede du så i diskoteksbranchen?

”Siden jeg var 15 havde jeg turneret rundt med mobildiskotek på folkeskoler og gymnasier. Min far kautionerede for mit første diskoteksudstyrskøb, da jeg var 13 år,” fortæller Brian og drikker lidt af sin te.

Han søgte job på Hollywood Hardrock, da han blev 18 år for at få et fast sted at spille som DJ.

”Jeg skulle være 18 år gammel. Det var byens største in-sted. Jeg havde aldrig været på Hollywood Hardrock før, jeg søgte jobbet, og fik lov at spille en fredag eftermiddag. Der var gang i den – det var den vildeste fredagsbar. Seks måneder senere flyttede jeg til Fredericia, da muligheden for en lejlighed bød sig via Esben Larsen, der havde diskoteket, og så har jeg været her siden.”

Brian Løkkegaard læste en IBA i Kolding, og skrev en hovedopgave syd for London. Opgaven handlede om et stort århusiansk lysfirma. ”Interessen for musikmiljøet var stor for mig, og jeg læste markedsføring, så jeg kunne forene de to ting. Det var win-win”

Fra DJ til diskoteksejer

Da Brian Løkkegaard vender hjem fra London, blev han fuldtidsansat ved Flemming Nielsen på det gamle diskotek, Nelly O’Grady’s. Efter to år blev han kompagnon.

”Vi købte sammen House of Pool i 2003, senere åbnede vi Standard Bar i Jyllandsgade i 2007. Jeg levede pludselig af min hobby, jeg lavede det, som jeg har lavet på hobbyplan til fuld løn. Det var en drøm. Jeg troede ikke, at det var muligt at leve af den slags. Jeg troede, det krævede meget mere. Jeg var faktisk euforisk over det,” siger Brian.

”Året efter købte vi vores konkurrent, Diskotek ONE i Prinsessegade. Vi når også at åbne en frisørsalon i 2006 – Garn Klip og Styling, men vælger at sælge den, da vi kaster os over ONE. Jeg er på ONE i seks år, inden vi flytter ONE til Bjergegade, og åbner Zwei Grosse Bier Bar,” fortæller Brian. 1. april 2018 afleverer han nøglerne til Flemming Nielsen, og så starter et nyt kapitel, Urbania Streetfood.

”Street Food er lækkert, anderledes og in. I flere og flere byer blomstrer Street Food-markeder. Du får gastronomi fra forskellige kontinenter drevet af dybt og ærligt passionerede menneskers madkultur. Er I en gruppe, der ønsker at spise sammen, men har forskellige ønsker til menuen, får man i Street Food en unik mulighed for at ramme alles ønsker,” siger Brian Løkkegaard og fortsætter:

”Urbania Street Food Fredericia kommer samtidig til at ligge på en af byens mest attraktive placeringer mellem gågaden, Tøjhuset og den urbane nye bydel ”Kanalbyen”. De seks køkkener udlejes til passionerede Street Food-restauratører. Hertil kommer muligheden for byens bredeste ginsortiment, barista- og kvalitetskaffe fra hele verden og lækre specialøl, som gæsterne kan nyde i vores hyggelige lokaler eller to go.

Hvorfor har du valgt sådan et projekt?

”For det første, så er det meget spændende; selve konceptet og miljøet er interessant. Vi har god mulighed for at lave en velassorteret bar med en masse lækkert indhold, som er en passion fra mit liv. Det glæder jeg mig til. Så er det måske et af de mest spændende steder i byen, det vil jeg slå fast igen og igen. Tøjhuset er magisk sted, det er brandvarmt – det samler Kanalbyen og bymidten. Det bliver et veltrafikeret område, som giver os gode muligheder,” siger Brian og fortsætter:

”Personligt er det hårdt at køre nattelivsarbejde og at forene det med et familieliv er svært. Det er ikke holdbart på sigt, så jeg så mange nye muligheder i at flytte nattetimerne til dagstimer. Det er en sidegevinst på dette projekt.”

”Vi vil tilføre byen noget nyt, spændende og en anden kvalitet indenfor quik meal-genren. Vi er lige nu i startfasen, som er krævende, men det er også meget spændende. Det er her, hvor vi skaber rammer, smager, dufter, lugter, føler og rører. Det er nu, vi tager initiativ til, hvilken retning, vi skal i,” siger Brian.

Hvordan ser du Fredericia lige nu?

”Fredericia er utrolig spændende. De sidste par år er byen mærkbart blevet bedre. Der er en positiv udvikling i gang. Jeg både føler og mærker, at der er stor opbakning til de ting, der bliver udviklet på. Det er en stor forandring fra 1999, da jeg kom til byen og til nu.” Brian Løkkegaard må haste videre. Der er byggemøde om lidt – og der er mange detaljer at tage med i overvejelserne. Brians telefon har kimet flere gange i den time, vi har drukket chai te og kaffe, så der er nok at se til.

Fakta Brian Løkkegaard

Født i Båring 1979
Boet i Fredericia siden 1999
Båring Folkeskole
Fredericia Middelfart HTX
Har sønnen Nohr på 3 år
Kendt fra diskoteksmiljøet, som medejer af blandt andet ONE, Zwei Grosse BierBar, House of Pool, Q-tip, Skæve Thorvald
Har været med i EventC gennem en årrække
Elsker ost og rødvin
Elsker elektronisk 80’er pop.

Ugens Kurt: Klaus Zoffmann-Jensen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Klaus Zoffmann-Jensen
Klaus Zoffmann-Jensen, Restauratør. Foto: Andeas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

I sidste uge var det Venstres nye lokal formand, Frank Wichmann, der var i den varme stol, og i denne uge er det restauratør Klaus Zoffmann-Jensen fra Restaurant Hannerup Skov, der er kommet i den varme stol på Kurt’s Kaffebar.

Denne fredag, hvor Fredericia AVISEN mødes med Klaus Zoffmann-Jensen, er en særdeles kold en af slagsene. Temperaturen er på frysepunktet, men grundet vinden føles det som i omegnen af minus 10 grader. Med kulden udenfor var det nærliggende at bestille noget varmt at drikke. Undertegnede bestilte en sort kaffe, men den slags er Klaus ikke til, hvilket fik indehaver af Kurt’s, Ismail, til at fortælle Klaus, hvad der ellers var af muligheder på menukortet. Klaus var dog ikke tørstig, og længere henne i vores samtale fortalte Klaus, at han faktisk slet ikke er til varme drikke, hvorfor det var lettere komisk, at vi sad på en kaffebar.

Dagligdagen for Klaus Zoffmann-Jensen

Som restauratør med kone og børn er der for Klaus ikke tid til de store fritidsinteresser. Når han ikke arbejder gælder det familien.

“Restauranten tager weekenden, aftenen og natten, men i hverdagen har jeg tid til børnene. Jeg bruger vel 100-120 timer på restauranten, så det er en del. Det er en del af det at være selvstændig og drive en restaurant,” forklarer Klaus, der ikke vil presse børnene ind i kokkebranchen, men dog har børnene med i køkkenet derhjemme:

“Derhjemme har jeg børnene rigtig meget med i køkkenet. Så sidder de oppe på køkkenbordet derhjemme, når vi laver aftensmad og sådan nogen ting. Det er meget hyggeligt,” fortæller Klaus Zoffmann-Jensen.

Under samtalen bemærker undertegnede, at Klaus har et fitness-armbånd på, og snakken drejer sig derfor i den retning.

“Jeg har trænet rigtig meget førhen, men det bliver ikke til så meget mere. Jeg er medlem af IGYM og er derhenne, når jeg har tid til det,” siger Klaus.

Ville være politibetjent, men endte som kok 

I dag nyder Klaus Zoffmann-Jensen kokkefaget, men det lå ikke i kortene, at han skulle blive kok.

“Jeg blev vel nærmest tvunget ind i kokkefaget, ej det passer ikke. Jeg har altid ville være betjent, men da jeg blev færdig med skolen var jeg 15 år, og så går der lige nogle år før man kan søge ind på politiskolen. Min far sagde så, at jeg skulle foretage mig et eller andet konstruktivt indtil jeg kunne søge ind. Så fik jeg en læreplads som kok, og så har den ene dag taget den anden,” fortæller Klaus Zoffmann-Jensen om hans indgang til at blive kok.

Drømmene om at blive betjent forblev drømme for Klaus, der i stedet har haft en karriere i kokkebranchen.

“Der er sket så mange ting. Jeg har fået større og større ansvar. Jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til det, og så har den ene lederstilling taget den anden. Og fra at gå at tjene rigtig mange penge til ikke at tjene ret meget ved at læse – det ville blive svært,” forklarer Klaus.

Udviklingen er sund for restaurationsmiljø

Klaus er født og opvokset øst for Storebælt, men har efterhånden boet i Fredericia i mange år. Han føler sig stadig ikke helt som “rigtig” fredericianer, og netop det at være fredericianer har Klaus også hørt historier om i sin tid i postnummeret 7000.

“Jeg har vel boet i Fredericia i omkring 17 år. I den tid har jeg fundet ud af, at der tilsyneladende er forskel på, om man er født inde eller uden for voldene. Det er det der med, at man er rigtig fæstningsdreng, hvis man er født inden for voldene,” udtaler Klaus Zoffmann-Jensen, der har bemærket udviklingen i Fredericia igennem de seneste år og det er også noget, der har påvirket hans egen branche:

“Det er sundt for restaurationsmiljøet, at der bliver rusket lidt op i tingene. Sådan noget som Vivaldi har gjort, at folk er kommet mere ud på gaden og Ti Trin Ned har gjort meget for gastronomien. De har trukket folk til fra nær og fjern. Det smitter også af på resten af byen, og så har vi teatret, som har skabt god grobund for restaurationerne her i byen.”

Fremtidsplanerne på Restaurant Hannerup Skov

Klaus nævnte det selv. Fredericia Teaters store succes.. Det er dog ikke noget, der har påvirket Klaus’ gesjæft, men det er der planer om at lave om på.

“Vi har ikke rigtig selv mærket til teatrets succes, da vi er i et andet gastronomisk felt end en café og mindre restaurant. Til næste teatersæson vil vi dog prøve at ramme noget, der passer teatersegmentet og så skal vi nok også også justerer åbningstiderne. En forestilling starter klokken 20:00, så vi skal have åbent fra omkring klokken 17:00 for at tiltrække gæster,” siger Klaus, der efterhånden er ved at få sat sit præg på Restaurant Hannerup Skov, efter han overtog det i sommeren 2016:

“Stedet stod jo tomt, da jeg overtog det fra Ti Trin Ned, der forlod det i omkring 2012/13 stykker. Vi trækker stadig lidt rundt på arven fra Ti Trin Ned, og mange fredericianere tror stadigvæk, at man skal pantsætte sit hus for at spise hos os, men det er ikke tilfældet. Det er vi ved at arbejde os væk fra. Selvfølgelig koster det nogen penge at spise hos os, da det er et meget dyrt hus, og man betaler også for hele pakken med Hannerup og udsigten ud over vandet.”

Hvad fik dig egentlig til at overtage stedet?

“Når man ser Hannerup Skov er det totalt Morten Koch. Det er gammelt, klassisk og idylisk. Det ligger i skoven, og der er udsigt ud over vandet. Det kan ikke blive ret meget bedre, og jeg tænkte, at her kan jeg skabe noget unikt i forhold til, hvad der ellers er af muligheder. Jeg har også nået en alder nu, hvor hvis jeg ikke prøver det, så er det for sent,” lyder Klaus’ svar på ovenstående spørgsmål inden han kommer ind på, hvad han drømmer om med stedet:

“Vi drømmer om at få bygget nogen hotelværelser til stedet på et tidspunkt. Vi vil gerne oppe at ligge på det niveau Kongebrogården lå på inden det blev et Comwell hotel. Så er vi er ude i noget fem stjernet med morgenmad på sengen,” lyder ordene fra Klaus Zoffmann-Jensen.

Undertegnedes kaffe er blevet tom, og Klaus skal videre til møde. Vi siger derfor tak for sludren, og ser frem til at få endnu en i den varme stol til ugens Kurt i næste uge.

Fakta Klaus Zoffmann-Jensen

Alder: 38 år
Civilstatus: Kone
Børn: 3
Udlært kok på Tårnborg Parkhotel i 1999
Har været restauratør på Restaurant Hannerup Skov siden august 2016

Ugens Kurt: Venstres nye lokalformand, Frank Wichmann

Af
Redaktionen
-
0
Formand for Venstre i Fredericia, Frank Wichmann. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt er et kendt ansigt i Fredericia eller en, som har gjort en forskel i fæstningsbyen. Ugens Kurt i denne uge er Frank Wichmann, der for to uger siden blev valgt som formand for Venstre i Fredericia efter en duel med Michael Wognsen, der endte i et sandt kampvalgsdrama med cifrene 39 mod 33. Læs mere om Wichmann og rollen som formand for Venstre.

Frank Wichmann kommer fra en søskendeflok på fem. Han er født “volddreng”, som han siger, og er i dag gift med Vibeke, og i hjemmet mønstrer de fem børn. Erhvervsmæssigt er DSB arbejdspladsen, hvor han i over 30 år har været logomotivfører, oprindeligt er han uddannet maskinarbejder på Fredericia Skibsværft.

Hvordan var det at blive formand for Venstre? 

“For at være helt ærlig, så har det har været en tumlet tid, hvor jeg kom ind ad døren, hurtigt. Der var dog nogen, der henvendte sig tidligt og spurgte om det ikke var noget for mig at komme ind i organisationen. Det svarede jeg positivt på, jeg tænkte overhovedet ikke formand på det tidspunkt, men efter en række uenigheder blandt andet om et censurspørgsmål, mærkede jeg utilfredsheden mod den siddende formand, men jeg sagde først nej til at vælte Michael, men jeg kom til en anden overbevisning,” siger Frank Wichmann og fortsætter:

“Jeg ser optimistisk på opgaven nu. Vi arbejder fremad. Jeg tror på, at jeg havde ret i en ting, at den uro, der var i Venstre, var fordi, man ikke havde fået sat ord på den. Det var mere uvidenhed, end det var et reelt problem, så min første opgave var at samle alle parter og se på stridsspørgsmålene. Det viste sig, at jeg havde ramt noget rigtigt, da der først kom ord på, så gik det. Jeg agter at køre videre med den stil; åbenhed fremfor alt.”

Den 14. skal Venstre i Fredericia konstituere sig i bestyrelsen. En ting er sikkert, den tidligere næstformand Bo Lundgreen er ikke en option, men Frank Wichmann glæder sig – og han fortæller også stolt om det kommende arbejde med Europavalget 2019.

“Europavalget 2019 venter forude, og så skal vi også have fundet en en Folketingskandidat. Det er sådan lidt tilbage i det daglige partitrummerum,” fortæller Wichmann og fortsætter:

“Jeg har lagt en plan om, at byrådsmedlemmerne kommer til vores møder på skift og giver en briefing af deres arbejde. Det har de været meget positive omkring. Her kan vi vende, hvad de ønsker og tænker. I bestyrelsen får vi så mulighed at komme med vores ideer, og i sidste ende tegner det et fællesskab for Venstre. Det bliver godt.”

Fra Liberal Alliance til Venstre – et lille sidestep

“Ja, skiftet til Venstre var meget naturligt. Man kan kalde det et lille sidestep. Jeg betragter Venstre som et stort parti. Nogle er mere liberale end andre. Jeg er måske meget liberal i flokken, men jeg hører hjemme i Venstre. Hvis jeg skal sætte ord på, hvem jeg er ideologisk, så er jeg social-ansvarlig-borgerlig-liberal. Med det, mener jeg, at når man ser på det politiske spektrum så taler nogle om amerikanske tilstande i form af ultraliberalisme og ultrakonservatisme, men såden er det ikke i Danmark,” siger Wichmann og uddyber:

“Der er ikke noget parti i Danmark, der får noget at skulle have sagt, hvis man er ultraliberal eller ultrakonservativ, historisk set vil jeg ikke fratage Socialdemokraterne æren velfærdsstaten og det sikkerhedsnet, der er skabt til befolkningen. Det skal man starte med at anerkende i Danmark, ellers når man ingen vegne politisk. Der havde været en række begivenheder rent politisk og organisatorisk, der fik mig til at melde mig ind i Venstre. Jeg synes f.eks., at Kristian Thulesen Dahls Dansk Folkeparti fik for meget indflydelse og Liberal Alliance gav for nemt op, og lokalt trak jeg mig som folketingskandidat og senere som formand, da jeg mærkede, at der ikke var opbakning, men det er okay. Jeg føler mig faktisk mere Venstre.

Tidligere DSU’er

“Da jeg var helt ung, var politik noget andet. Jeg var talsmand for lærlingene på Skibsværftet og aktiv DSU’er. Det er 40 år siden,” griner Frank Wichmann og siger “man kan blive klogere med alderen. Det var jo en tid, hvor Ronald Reagan blev fremstillet som en revolverskydende tossepræsident. Sandheden var jo en helt anden, har historiebøgerne senere vist, og så var Reagan heldig med, at hans modpol i verden var Gorbatjov. Jeg husker også et godt citat fra Reagan: “Hvis en mand elsker et iskoldt bad om morgenen, så lyver han også på andre områder,”fortæller Wichmann.

Venstre skal være et alternativ til Socialdemokratiet 

“Men i Venstre er opgaven klar. Vi skal være et alternativ til Socialdemokratiet. Vi nåede at få et blåt bystyre efter mange år, men så røg det hele på jorden. Det er op ad bakke pt. Det blå bystyre skulle spare og spare, da det gik fremad økonomisk red Jacob Bjerregaard på en bølge. Venstre gik fra seks mandater til fem og til fire. Mit mål er, at vi går en frem igen, så håber jeg på seks-syv mandater. Men jeg ved, at der kan gå otte, 12 og 16 år. Vigtigst er dog, at vi er et klart alternative til det socialdemokratiske styre,” siger Wichmann.

Hvordan er det at være politisk aktiv i dag?

“Det er på mange måder blevet nemmere og på andre sværere. Det er f.eks. let at komme ud via internettet, men det kræver, at en masse læser, hvad man kommer ud med, modsat har jeg også set, at når man når frem til et valg, er det afgørende, om man er i medierne. Bliver man udpeget til TV – så er man på vej, ellers er det virkelig opad bakke. Plakater og sociale medier virker også, og jeg må også se sige, at det at møde folk i gågaden giver meget,” siger Wichmann

Og selve det politiske miljø? 

“Det er blevet mere barsk. Når jeg ser på mit liv i politik, både i sport og politik, så er det som om, at der hænger noget over hovedet på mig. Jeg har slukket ildebrande mellem to parter flere gange. Jeg husker tilbage, til hvor det hele lå i ruiner, og det er ofte der, at folk spørger mig, om jeg vil samle og slukke ildebranden, det er lykkedes nogle gange, andre gange delvist. Jeg har fået ro på nogle gange og så har andre taget over – det er også fair nok. Jeg føler selv, at jeg er kommet godt igennem i voldsom uro, når jeg går ind og gyder olie på vandene,” mener Wichmann.

Skal du selv stille op til et politisk valg igen? 

“Min situation er, at jeg mere skal koncentere mig om det organisatoriske. Jeg afskriver ikke, at jeg kunne dukke op i fremtiden, men jeg vil først arbejde med organisationen.”

Hvad drømmer om politisk?

“Jeg har stillet op til byrådet to gange, fordi jeg kunne tænke mig at komme ind. Jeg har været opstillet til Folketingsvalget, men  jeg vidste, at det handlede om partistemmer, så spidskandidaten blev valgt. Jeg har nok ikke drømme på den måde. Drømme bliver ofte set som ambitioner, folk forventer man lever op til. Jeg har nok nærmere fantasier. Jeg vil da gerne i Folketinget, men jeg er jordbunden og er klar over, at det kommer ikke til at ske,” siger Wichmann og drikker af sin sorte kaffe.

Judo og musik

 

Foruden politik bruger Frank Wichmann tiden på judo, men en skade har holdt ham udenfor, men så er det godt, at han har musikken:

“Jeg har spillet musik i 22 år i Jernbaneorkestret, som i dag hedder Postorkestret. Jeg spiller saxofon. Min far nåede 60 års jubilæum i orkestret – det bliver svært at slå,” siger Frank.

 

Hvad kan musik? 

 

“For mig er musik, at man indgår i “et hele”. Det er mange mennesker, hvor hver eneste lille stemme skal sidde lige i øjet for at helhedsbilledet er perfekt. Det er hvor hver enkel musiker gør sit optimale for at yde varen og nå det dirigenten gerne vil høre, for at det store billede, bliver perfekt. Der er et sammenhold i det her. Det nytter ikke noget, at en solostemme gør det fantastisk, hvis resten falder fra hinanden, men spiller alle perfekt, så er det magisk og fantastisk,” siger politikeren og fortæller musikalske anekdoter.

Frank Wichmann har mange minder med musik, judo og politik og det bliver uden tvivl interessant at følge hans og Venstres rejse i den kommende tid.

Næste uges Kurt

 

I er meget velkomne til at sende ideer til Ugens Kurt på info@fredericiaavisen.dk

Ugens Kurt: Ole Mortensen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Ugens Kurt Ole Mortensen
Ole Mortensen: Foto: AVISEN

I sidste uge introducerede Fredericia AVISEN “Ugens Kurt”, som var advokat Mads Thejl Hansen. Ugens Kurt er et kendt ansigt i Fredericia eller en, som har gjort en forskel i ugen, der gik.  I denne uge er det Ole Mortensen, indehaver af MIAMI TØJeksperten og formand i Fredericia Shopping, der er kommet i den varme stol på Kurt’s Kaffebar.

Det har været en hektisk tid på det senest for Ole Mortensen. MIAMI er som bekendt flyttet ind i TØJekspertens lokaler, og de to butikker er nu slået sammen. Han har dog, trods TØJeksperten som kæde, stadigvæk en form for frihed, understreger Ole under vores snak.

Meget kendetegnede for den travle tid kom Ole et par minutter for sent til vores aftale. Inden Ole Mortensen når at sætte sig til rette i stolen, modtager han flere lykønskninger fra kunderne på Kurt’s. Det et tydeligt, at Ole er et kendt ansigt i byen, og han har ikke noget mod at blive “genkendt” på gaden, fortæller han.

“Det er jeg glad for, det er med til, når de skal ud at handle, at de måske kigger forbi, fordi de kender mig. Så det er vi rigtig glade for. Jeg elsker at arbejde med mennesker, så det er også dejligt at snakke med folk på gaden,” siger Ole.

Ole er ikke født og opvokset i Fredericia, hvor vi kun kender ham som Ole MIAMI, men hvordan startede eventyret egentlig for Ole, da han besluttede sig at gå butiksvejen? Det spørgsmål svarede Ole følgende til:

“Jeg var ansat i en kiosk som 14-15 årig, og synes det var hyggeligt at snakke med mennesker. Jeg fandt siden ud af, at jeg var ret vild med tøj og ville så i lære i en tøjbutik. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg var på den rette hylde, og det var den karriervej vej jeg skulle gå,” forklarer Ole.

Da Ole kom til Fredericia i 1988, først som ansat, og sidenhen i 1995 som bosiddende, var byen slet ikke som den er i dag. Fra at være kendt som en industriby, er det nu gået til at være en attraktiv by med kulturelle tilbud og som generelt er attraktiv at flytte til.

“Det kan ikke beskrives. Jeg kom fra Horsens. Det var jo en fængselsby, som også var under transformation op igennem 00’erne, hvor de gik fra fængselsby til kulturby. Op igennem 10’erne er det den udvikling vi er i gang med her fra at være en arbejderby med den sorte industri osv., over til at blive den by vi er i dag, hvor folk gerne vil flytte til. Fredericia Teater har selvfølgelig spillet en rolle, men også kommunen og andre interessenter har været med til at ændre det med kanalbyen. Det er en vild rejse, og rejsen er speedet op de seneste år,” fortæller Ole.

Ole er født og opvokset i Horsens. Indtil 1995 boede han i Horsens, men siden har han slået sig ned i Skærbæk og føler sig som fuldblods fredericianer.

“Jeg føler, at jeg er fredericianer og kommer aldrig til at flytte fra byen igen. Det der er dejligt er, at de fredericianere, som er indfødte og har haft et negativt syn på byen, at de er vendt til at være positive og siger man bor i en dejlig by.”

Cykling og de lokale hold

Ole er kendt som den selvstændige forretningsmand, der også er formand for Fredericia Shopping, men hvad han han ellers af interesser?

“Det er familien, cykling og løb. Jeg prøver på at udsætte mig selv for lidt hårde ting inden for cykling. Jeg ser også fodbold, håndbold og går i teatret her i byen. Der sponsorer vi også hele vejen rundt, fordi vi synes det er vigtigt for byen,” udtaler Ole Mortensen

Hvilke hold følger du så i cykling?

“Jeg følger danskerne, men har ikke noget specifikt hold. Nu går det jo meget godt for Jakob Fuglsang og Michael Valgren, så det glæder mig, når går danskerne godt. Jeg holder mig løbende opdateret på, hvordan det går dem.”

Mange danskere går op i fodbold. Holder du så med et fodboldhold?

“Jeg kan bare godt lide at se en god fodboldkamp. Jeg kan godt lide at tage til England og se en fodboldkamp, fordi jeg synes det er fantastisk. Om det er det ene eller andet, det er jeg lidt ligeglad med.”

Men du hepper vel på de lokale?

“Jeg hepper altid på de lokale,” lyder afslutningsreplikken fra Ole Mortensen.

Kaffen er blevet tom, men det er Oles interesse for Fredericia ikke. Det har under hele samtalen været tydeligt at mærke på Ole, at han er stolt af at bo i Fredericia og drive forretning her, selvom han ikke er født og opvokset i byen.

Følg med i næste uge, hvor vi igen har en fredericiansk personlighed i den varme stol til “Ugens Kurt”.

Fakta Ole Mortensen

Alder: 50 år
Bosiddende: Skærbæk siden 1995
Født og opvokset i Horsens
Civilstatus: Gift, har to børn og to børnebørn
Udlært i Søren M. i Horsens i 1986
Var bestyrer i MIAMI fra 1988 – 1. marts 1990
Indehaver af MIAMI fra 1. marts 1990 – 1. marts 2018
Indehaver af MIAMI TØJeksperten fra 1. marts 2018
Formand i Fredericia Shopping

Ugens Kurt: Mads Thejl Hansen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Mads Thejl Hansen. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Døren på Kurt’s Kaffebar går op, klokken ringer og ind træder Advokat Mads Thejl Hansen. Han er ”Ugens Kurt”. Fredericia AVISEN inviterer byens borgere, fæstningsbørn fra nær og fjern til kaffe for at fortælle deres historier.

Vi bestiller to kopper sort kaffe og tager plads ved bordet før sofagruppen. Mads Thejl Hansen er efterhånden et kendt bysbarn. Han er blevet 35 år, danner par med sin forlovede Zandra Dons. Han elsker Fredericia og har været i advokatbranchen i 10 år, trods sin unge alder. Han arbejder for regionens største erhvervsadvokatfirma, Andersen Partners, hvor hans opgave er at servicere, rådgive og hjælpe store- og mellemstore virksomheder, heriblandt mange fredericianske virksomheder.

Når man taler med Mads Thejl er der ingen tvivl om, at han er erhvervsadvokat helt ind til benet og brænder for erhvervslivet generelt.

”Det er en stor ære at være advokat for fredericianske virksomheder. Vi har virkelig mange spændende kunder. Jeg tager oftest klientmøderne ude hos mine klienter. Jeg kan lide at komme hos virksomhederne, og mærke den puls, knowhow og dedikation der er, og så møder man også de ansatte og ikke kun direktøren eller ejeren. Det giver en helt anden forståelse for virksomheden”, siger advokaten og drikker af sin varme kaffe, inden han fortsætter.

”Jeg har altid haft det mantra, at man kan ikke rådgive forretning, hvis man ikke forstår forretning. Derfor er essensen i den gode rådgivning, at man forstår den konkrete virksomhed, dens medarbejdere, ledere og hvordan de arbejder. Det opnås kun ved at se deres omgivelser og møde dem på hjemmebanen. Ingen virksomheder er ens og det fede ved at være advokat, er, at man får mulighed for at sætte sig ind i så mange virksomheder, som jeg gør. Og så er det altså bare altafgørende, at være klar når virksomhederne har brug for det”.

Brænder for lokalsporten

En anden hjemmebane, hvor Mads Thejl Hansen har det godt, er på FC Fredericias grønsvær. Han sidder i bestyrelsen for FC Fredericia, og har selv en ungdomskarriere i benene for samme klub. I dag spiller han fodbold for sjov i barndomsklubben Fredericia fF, når bentøjet holder til det.

”Jeg elsker sport – og det har vi heldigvis meget af i Fredericia. Som firma støtter vi op omkring FC Fredericia og FHK samt teatret og EventC, og har gjort det i de seneste år. Det er en rigtig god mulighed for at kombinere forretning med privatliv. Jeg har oftest både min mor og min forlovede med til kampene og de kender folk omkring klubberne rigtig godt efterhånden. Jeg betragter det, som et godt forum, både forretningsmæssigt, men også en god anledning til at hygge med min familie i gode omgivelser.”

Det er ikke kun sporten, der fanger advokaten. Byens liv inspirerer ham generelt. ”Jeg kan lide at færdes i byen, og jeg kan lide at bo i byen. Jeg kan lide at bruge de faciliteter, der er i byen. Jeg synes det er vigtigt, at vi bruger de muligheder, byen har. Og der bliver kontinuerligt flere og flere. Det er uanset, om det er arrangementer af underholdningsmæssig værdi eller lokale restauranter. Derfor vælger jeg ofte frokostmøder på vores lokale restaurationer. Også med klienter, der ikke kommer fra Fredericia. Så får de mulighed for at se byen”

Jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvorfor valgte du at læse jura?

“Jeg valgte egentlig jura, fordi jeg stiftede bekendtskab med faget på mit tredje år på handelsskolen. Det var faktisk en anden fredericiaadvokat, Michael Sønderskov, der underviste os. Michael er stadig advokat i byen og jeg har et særdeles godt forhold til ham, selvom vi jo er konkurrenter, men det kan vi begge sagtens se bort fra”, siger Mads og fortsætter:

”Jeg synes, det er fantastisk at være med i et stort firma. Vi er altså mere end 100 mand og har også kontor i Hamborg. Det internationale snit er således også med. Alligevel er der en flad ledelsesstruktur og et godt sammenhold.”

”Den faglige inspiration er klart erhverv, og vi er et hardcore erhvervskontor. Det er fantastisk, at være omgivet af dygtige mennesker. Alle sidder med erhverv inden for hver deres specialistområde. Den måde at arbejde på meget interessant, udfordrende og inspirerende. Derfor jura. Derfor erhverv.”

Den 35-årige advokat skal giftes i 2019 med sin forlovede Zandra Dons, der er uddannet socialrådgiver. Derfor går der lige nu en del tid med at finde det helt rigtige sted, og Lillebæltområdet byder på et overflødighedshorn af muligheder. Men det glæder ham. Selve vielsen foregår naturligvis i Fredericia. Inden for Voldene.

”Det er da fantastisk, at vi har fået så mange muligheder. Jeg synes helt ærlig den transformation, som byen han gennemgået er unik. Hvor finder man ellers sådan en byudvikling? Det er gået stærkt, men en stor del af forklaringen ligger også i vores måde at se og omtale byen på som indfødte kombineret med ro i ledelsen i byrådet. Jeg har egentlig altid været stolt af min by – og stoltheden er vokset. Alt er muligt. Det er jeg glad for.”

Vi er ved at være igennem kaffen, og erhvervsadvokatens telefon har nu ringet flere gange. Der er travlhed i advokatforretningen, og næste møde i kalenderen kalder på ham. Vi takker Maria fra Kurt’s Kaffebar for kaffen og taler om håndbold den 4. marts, hvor FHK spiller hjemme. Klokken ringer igen, da vi forlader Kurts og siger farvel.

I næste uge taler vi med endnu en fredericianer til ”Ugens Kurt”.

Om Mads Thejl Hansen

Advokat i 10 år

Møderet for Landsretten

Ansat hos Andersen Partners Advokatfirma med mere end 100 medarbejdere

35 år

Bosat, født og opvokset i Fredericia

Søn af Kirsten og Michael Thejl Hansen

Forlovet med Zandra Dons

1...1.2031.2041.205Side 1.205 af 1.205
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER