Renten på boliglån i banken brager ned i juni

Af

-

7 juli, 2024

Bankernes priskrig på boliglån fortsatte i højeste gear i juni, der bød på det største rentefald i mange år. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,9 procentpoint i juni til 5,2 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019, og dobbelt så stort som den tidligere rekord fra maj måned.

”Det er en vild udvikling, vi har set de sidste to måneder, og særligt her i juni. Rentefaldet ligger langt over Nationalbankens rentenedsættelse i juni på 0,25 procentpoint, og det viser bankernes store appetit på at tiltrække nye kunder,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Nogle af de laveste renter, bankerne tilbyder Mybankers brugere, ligger endda under 4,5 pct. Dermed kan nogle boligkøbere opleve at betale en lavere rente på deres boliglån i banken end renten på realkreditlånet inkl. bidragssats, hvis de for eksempel optager et fastforrentet lån eller lån med kort rentebinding.

”Det er meget usædvanligt, at renten på de yderste 15 pct. af boligfinansieringen i nogle tilfælde er lavere end de 80 pct. realkreditfinansiering, for risikoen er størst på banklånet. Men bankerne er villige til at gå langt for at tiltrække de stærkeste kunder, for her er risikoen jo også mindst,” siger Jens Hjarsbech.

Andelsboligrenten er faldet siden november

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i juni, lå på 4,8 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint fra maj måned – også det største fald i rentestatistikkens historie.

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af bevægelserne. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg tror desuden ikke, vi har set den fulde effekt af bankernes priskrig og Nationalbankens rentenedsættelse endnu. Derfor forventer jeg yderligere rentefald i juli måned – både på andelsboliglån og boliglån,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.

”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned det seneste halve år, men samlet set mindre end det fald, vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt,” siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit var der en forskel på 1,7 procentpoint for boliglån og 0,4 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juni. For boliglån er det det højeste gennemsnitlige spænd i statistikkens historie.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derudover har nogle banker kun sænket renten for nye boligkøbere og ikke eksisterende boligejere. Derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i juni. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet,” siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,7 procentpoint en mulig besparelse på ca. 10.000 kr. årligt i lånets første år.

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til en af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.

Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.

Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.

Renten er opgjort som den effektive årlige rente.

Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).

Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.

Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Politigården i Svendborg — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg. Han er sidst set ved Kogtvedvej/Skovsbo Eng i retning mod Svendborg Sund. Oprindeligt blev det meldt ud, at han havde gummistøvler på og medbragte paraply og vandrestok. Niels blev sidst set fredag aften omkring kl. 18:00.

Vi efterlyser Niels, som ikke er mødt op til aftale. Søges i området omkring Skovsbo Eng i Svendborg, og skovområdet nord for. Søges af helbredsmæssig årsager. Har du set Niels, så ring 114. #politidk pic.twitter.com/wyqoEuYdWj
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 6, 2024

Efter en nærmere undersøgelse af fotos viser det sig imidlertid, at Niels faktisk havde shorts og kondisko på. Han var iført en grønlig regnjakke med hætte trukket over hovedet.

Niels, hvor han sidst er set (Svendborg). #politi.dk pic.twitter.com/b0f4ytx608
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 7, 2024

“Vi efterlyser Niels, da han ikke er mødt op til en aftale og søges nu i området omkring Skovsbo Eng i Svendborg samt skovområdet nord for,” skriver Fyns Politi. “Efterlysningen sker af helbredsmæssige årsager.”

Har du set Niels eller har oplysninger om hans opholdssted, bedes du ringe til 114.

Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.

Danmarks klima bliver varmere, og med varmen følger ændringer i det daglige vejr. Den nyeste opdatering af Klimaatlas viser ændringer i perioder med blandt andet risiko for brandfare.

Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark, i et scenarie med mellemhøj global CO2-udledning, opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi kan forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare’.

DMI’s Klimaatlas er et nøgleværktøj i myndighedernes bestræbelser på at tilpasse Danmark til et forandret klima, f.eks. hvor meget nedbør kloakkerne skal kunne håndtere, eller hvor hyppige og hvor høje stormfloder vi skal ruste os til.

– En højere temperatur og et nyt nedbørmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfaren i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu analyseret og indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden, siger klimaforsker Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.

Brandfare	Sommer	Reference (1981-2010)	Lav udledning (2071-2100)	Mellemhøj udledning (2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeks	7,0	7,3 Ændring +4 %	8 Ændring +8 %	8,9 Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare	8,1 døgn	9 døgn Ændring +12 %	10 døgn Ændring +10 %	13 døgn Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare	1,6 døgn	1,9 døgn Ændring +21 %	2,7 døgn Ændring +28 %	3,2 døgn Ændring +103 %

Billedtekst (tabel): Fremskrivning af risiko for brandfare i Danmark i slutningen af århundredet hentet fra Klimaatlas.

Fakta | Udvidelser i Klimaatlas

Første halvår 2024 udvides Klimaatlas med:

Gennemsnitlig brandfare.
Gennemsnit af brandfareindekset over sommerperioden (juni-juli-august).
Dage med ’meget høj’ brandfare. Antal af dage med ’meget højt’ brandfareindeks (> 18,5).
Dage med ’ekstrem’ brandfare. Antal af dage med ’ekstremt’ brandfareindeks (> 29,5).
Tørre perioder, bemærk væsentlig usikkerhed.
- Andel af år/årstider som er ’tørre’. Definitionen er, at den samlede nedbør i løbet af året/årstiden vil være blandt de fem laveste år/årstider for referenceperioden.
- Tørre perioder på minimum 5 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.
- Tørre perioder på minimum 10 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.

Læs mere om fare for brand i naturen på brandfare.dk

Fakta | DMI’s Klimaatlas

DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden, baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen i maj/juni 2024 tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Politi efterforsker dødsfald

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

En 21-årig kvinde blev fundet livløs søndag i Lustrup ved Ribe.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe. Den 21-årige kvinde deltog lørdag aften i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet.

Politiet er til stede i området og vil være det i mange timer endnu. Et område er afspærret, og politiet arbejder intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser. Politiet efterforsker bredt for at få klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling.

Efterforskningen er på et tidligt stadie, og politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket. De pårørende er underrettet.

Ferien er over os

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Børnene har fået sommerferie. Mange danskere er taget afsted mod andre himmelstrøg. Det er tid til refleksion, at samle kræfter og få fornyet energi.

Den 7. juli er Fredericias gader nærmest øde. Bortset fra at det er søndag, samt at man netop har afholdt en stor byfest, så er det symptomatisk for somrene i vores by. Dette på trods af de kulisser, som byen kan byde besøgende på. Det er helt sikkert, at det vil kræve en stor indsats fra rigtig mange kapaciteter, hvis vi skal ændre på denne kendsgerning.

Men vi kan begynde i det små. Der er ingen tvivl om, at man har lagt meget ind i at få afholdt et 175-års jubilæum, samt at det danske forsvar og støtterne her, har bidraget betragteligt til dette. Samarbejde med forskellige aktører er afgørende, hvis det skal lykkes med store projekter og planer. Ligesom man samarbejder med forsvaret, skal man begynde at samarbejde med iværksættere og erhvervsliv omkring nye initiativer, der kan fremme turismen og oplevelserne omkring Fredericia.

Vi kommer til at ramme jorden i fuld fart, når vi kommer til august, og fredericianerne vender tilbage fra ferie. Der er krise i den indre by, og handelslivet kæmper for hver en krone. Her ved man godt, at der er søsat et nyt museumsprojekt, og det hilser stort set alle velkomment med åbne arme og begejstring. Men vi kan ikke vente på, at det bliver færdigt. Allerede nu skal der investeres i Fredericias fortælling.

Vi skal kort sagt ud over stepperne.

På vej gennem Europa oplever vi, hvordan andre gør det. Bemærk hvorledes der mange steder er arbejdet på oplevelsen, indtrykket og hvad turisten tager med sig. Danmark og Fredericia kan sjældent konkurrere på vejret, men vi kan noget andet.

I første omgang skal vi rykke sammen. Det gør andre byer. De samler sig om den fælles anstrengelse, der kan skabe nye muligheder. Fredericia har tabt massivt til nabobyerne, og nu skal vi til at indhente det tabte. Vi skal finde ud af, hvad der adskiller os fra de andre. Og så skal vi gennemgå alt med en tættekam, så vi kan afluse tåbeligheder og spildte ressourcer. Mange ting er nævnt i tidligere skriverier. For feriestemningens skyld behøves de ikke at blive gentaget lige nu.

Men det handler om byens identitet, selvforståelse og selvrespekt. Den kroniske snak om byens demografi skal erstattes af de løsninger, der er. Herunder hvorledes rigtig mange yngre fredericianere bryder den sociale arv, får gode uddannelser eller på anden vis succes. Desværre forlader mange af dem også byen. Det er her, vi skal ændre på noget:

Den indre by skal summe af byliv med mange muligheder, også når det regner. Det skal være let tilgængeligt, moderne, rent og pænt. Det skal være let for iværksættere at komme i gang med deres ideer. Ligesom kommunen skal holde snitterne fra alverdens ejendomme og kommunale løsninger udenfor den kommunale kernevelfærd. Der skal gøres plads til nytænkning, og forvaltningen skal se det som sin fremmeste opgave at servicere dem, der kan igangsætte og etablere nye, spændende tilbud i centrum.

Men også politikerne skal deltage. De skal komme med ideer, holde forvaltningen op på den kurs, der kan give resultater. Der skal stilles krav om intern rekruttering, hvor medarbejdere i kommunen kan se, at de kan avancere, hvis de gør det godt. Og nej, der er ingen lovgivning, der kræver, at man ansætter folk fra andre byer. Og ja, mange stillinger kan besættes ud fra et kriterium om, at det kræver grundigt lokalkendskab at have jobbet.

Derfor bør refleksionen denne sommer være:

Hvordan kommer vi videre?

God sommer, og tillykke med det flotte 6. juli jubilæum.

Ny statue af General De Meza blev afsløret

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Det var en særlig markering af 175 års jubilæet for Slaget om Fredericia i 1849, da en helt ny statue af General De Meza kunne vises for offentligheden for første gang ved Kongens Portvagt.

Det skulle tage adskillige generationer og menneskealdre før at Christian Julius de Meza fik en statue i Fredericia. Han endte med at blive en af de mest omdiskuterede generaler i dansk historieskrivning. Det skyldtes især hans datid, hvor det nationalistiske klima og situationen efter 1864 kastede hans omdømme i grus. Men inden da havde de Meza en afgørende rolle i Slaget om Fredericia, der endte med den sejr, der siden er blevet fejret af fredericianerne år efter år.

Han afgik fra Als med 5.000 mand mod Fredericia. Under slaget den 6. juli førte han sine tropper ud gennem Kongens Port, hvor den nye statue også er placeret. Og den 6. juli 2024 kunne formanden for 6. juli komiteen, Erik Schwensen, sammen med bestyrelsesformand Christian Herskind stolt præsentere Fredericias nye mindesmærke. Kunstneren bag, Thor Larsen, havde forinden haft et tæt samarbejde med hovedkræfterne bag projektet, der på ganske kort tid fik samlet midlerne til at få mindesmærket etableret. Dermed blev historieskrivningen endeligt fulgt op med handling i spørgsmålet om general de Meza.

Borgmester Christian Bro (A) og Viceborgmester Susanne Eilersen (O) var meget imponerede over den nye statue, hvor de overværede afsløringen sammen med byrådet i Fredericia, grev Ingolf og repræsentanter for den militære ledelse i Danmark.

Også direktør for Museum Fredericia, Karsten Merrald Sørensen, har været involveret i arbejdet med at få statuen perfektioneret. Han var meget tilfreds med slutresultatet, der nu giver turisterne endnu et sted at besøge, når de skal rundt på volden for at indsuge Danmarkshistorien.

Når fredericianerne fremover kører fra Østerstrand ud af Kongens Port, vil de derfor kunne se den nye statue rage op. I anledning af projektet er der også udkommet en bog om General de Meza, skrevet af Rosa Engelbrecht. Overskuddet går til Landsindsamlingen. Busten er udfærdiget i Firenze, Italien, af Thor Larsen, der er uddannet stenhugger. Markeringen af 175 års juliæet for Slaget om Fredericia blev således kronet med denne afsløring.

Red Barnet sender rekordmange børn og forældre på ferielejr

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Den 28. juni 2023 var vi på besøg, da Vejen lokalforening var på ferielejr i Børkop. Der blev sejlet i en hjemmebygget katamaran, kajak, stand up paddleboards, tegnet på sten, bygget med lego og hygget.

Aldrig før er så mange børn og familier i udsatte positioner på ferielejr med Red Barnet, som forventer at sende 1.300 børn og forældre afsted i år. For første gang arrangerer Red Barnets frivillige også særlige lejre for børn og familier på flugt fra Ukraine.

Det er langtfra alle børn i Danmark, der har mulighed for at tage i sommerhus, på campingtur eller rejse sydpå med familien, når det er vinter-, sommer- eller efterårsferie. De har ingenting at fortælle deres venner, når de er tilbage i klasseværelset efter ferien. De føler sig anderledes og udenfor fællesskabet.

Derfor arrangerer Red Barnets frivillige i år ferielejre for 1.300 børn, unge og deres forældre på tværs af landet. Det er første gang nogensinde, at Red Barnet kan sende så mange børn og familier afsted på ferielejr.

– Det er bekymrende, at efterspørgslen på feriehjælp er så stor. For det viser jo, at der er alt for mange familier herhjemme, som har det så svært, at de ikke har mulighed for at holde ferie med deres børn. I år er vi allerede siden januar blevet kontaktet af både private og fagpersoner som f.eks. socialrådgivere. Familier ringer eller skriver til os direkte flere gange om ugen for at høre, om de kan få plads til deres børn på en ferielejr, og vi bliver også ringet op af alt fra asylcentre til plejeforældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Ferielejre kan give frirum fra krig

Red Barnet forventer i år at afholde 48 ferielejre på tværs af landet. Nogle af lejrene er kun for børn og unge, mens andre er for både børn og deres forældre. Fællesnævneren er, at alle får nogle unikke oplevelser, som de ellers ikke ville få.

Nærværet med trygge voksne og venskaberne mellem børnene er det, som det hele handler om. Børnene laver mad over bål, bader i havet, bygger drager, går på opdagelse i naturen osv. På den måde har de også noget at fortælle deres klassekammerater, når det igen ringer ind til skole efter ferien. Ferielejrene giver adgang til fællesskaberne og styrker børns udvikling og tro på sig selv. 86 procent af børnene fik nye venner på Red Barnets ferielejre sidste år, viser organisationens rundspørge fra 2023.

For første gang arrangerer Red Barnets frivillige i år også to ferielejre udelukkende for børn og familier på flugt fra Ukraine – og flere andre lejre har også børn og familier fra Ukraine med i år. Flere steder i landet afholder Red Barnet allerede både madklubber, udflugter og andre sociale aktiviteter for børn og familier på flugt. Og det er to af disse klubber, der i år tager på ferielejr.

Idéen er at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.

– Vi har rigtig mange børn og familier på flugt fra Ukraine i vores madklubber og familieklubber rundt i landet, som efterspørger at komme på ferielejr. Mange af familierne er mærket af den krig, de er flygtet fra, og har brug for et mentalt pusterum sammen med deres børn. Ferielejrene kan skabe et frirum, og familierne kommer for en stund væk fra en hverdag, som konstant minder dem om krigen, tabet og bekymringerne – og en hverdag, hvor de skal navigere i et sprog og et system, som er ukendt for dem, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som håber, at Red Barnet kan afholde endnu flere lejre for børn og familier på flugt til næste år.

FAKTABOKS:

Red Barnet arrangerer i år 48 ferielejre i hele landet for børn og familier i udsatte positioner. Langt de fleste lejre ligger i sommerferieperioden, mens flere afholdes i andre af skolernes ferier.
Red Barnet forventer at sende i alt 1.300 børn, unge og forældre på årets ferielejre. Det er rekordmange deltagere. Omkring 400 frivillige er med.
Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets ferielejre. Børnene får bl.a. tilbuddet via kommunens socialfaglige personale (socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv.). Det er fagpersonerne, der inviterer børnene med på ferielejr, og Red Barnets frivillige overtager herefter kontakten og aktiviteterne.
Det velfærdsgode, som flest børn manglede i 2021, var at komme på en uges ferie (29 procent). Andelen er steget siden 2017, hvor 10 procent måtte undvære at komme på en uges ferie, viser den seneste rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Siden 1949 har Dronningen fejret jubilæum i Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

4 1974 B706786 — Foto: Museum Fredericia

I 1949 blev 100 års jubilæet for Slaget om Fredericia fejret i byen, og det var med deltagelse af Dronning Margrethe som barn. I 1974 skulle der igen holdes jubilæum, nu 125 år, og Dronningen var helt ny regent for Danmark. 25 år senere, i 1999, nåede vi til 150 års jubilæet, og Dronningen var atter tilstede. Nytårsaften 2023 meddelte hun, at hun ville træde tilbage, hvorfor Danmark skulle have en ny konge. Men ved sommertid i 2024 fik hun sluttet en ring ved at deltage i 175 års jubilæet.

På billedet ovenover ses Kong Frederik d. 9 sammen med den kommende Dronning Margrethe i 1949. På dette tidspunkt var hun ikke tronfølger. Først i 1953 blev det en realitet, da en folkeafstemning og en ny grundlov gjorde det muligt for piger at arve den danske trone. I 1972 døde hendes far, Kongen, og dermed kunne hun blive Danmarks Dronning.

Således besøgte hun som Dronning Fredericia i 1974, hvor Slaget om Fredericia atter blev markeret under 6. juli festlighederne og med et jubilæums styrke og energi. På billedet nedenunder ses hun sammen med Prins Henrik, stående på Meldahls Rådhus for at vinke til de fremmødte Fredericianere.

Fredericia har i generationer haft traditionsrige fester i anledning af Slaget om Fredericia, og kongehuset har bakket op om byens nationale fejring, samt ikke mindst den betydning sejren havde for den danske nationalfølelse. I 2024 var dette ingen undtagelse. På billedet nedenunder ses også Danmarks ny konge, Frederik d. 10., der vinker til fredericianerne under fejringen i 1974.

Også fredericianerne har trofast holdt fast i 6. juli festen, der også er en byfest i sig selv. Fredericia Kommune har løbende støttet aktiviteterne omkring fejringen, i samarbejde med det danske forsvar, hvilket giver en helt særlig kombination af nationalisme, lokalpatriotisme og historie.

I 1999, året før årtusindeskiftet, havde Dronning Margrethe forlængst indskrevet sig i historiebøgerne som en meget populær regent. Fredericia lagde alt ind på at give Dronningen en smuk fremvisning af byen.

Det sidste jubilæum i Dronning Margrethes levetid blev så 6. juli 2024, hvor hun markerede de 175 år for Slaget om Fredericia. Dermed sluttede hun en ring fra 1949 og frem til 2024.

Dødsfald Fredericia den 7. juli 2024

Af

Andreas Andreassen

-

7 juli, 2024

0

Sanne Nygaard Madsen, 1960 – 2024

Lars Rahbek Hansen, 1950 – 2024

Galleri: 175 års jubilæum for Slaget ved Fredericia

Af

Patrick Viborg Andersen

-

6 juli, 2024

0

På trods af dårligt vejr lykkedes det at gennemføre 6. juli festlighederne, der dog var præget af den manglende sommer. Hurtige skift mellem sol, kulde og regn påvirkede lysten til at tage ind til centrum af Fredericia eller blive der, men der var rigeligt at se på, hvis man først var der.