Ugens Kurt er et kendt ansigt i Fredericia eller en, som har gjort en forskel i fæstningsbyen. Ugens Kurt i denne uge er Frank Wichmann, der for to uger siden blev valgt som formand for Venstre i Fredericia efter en duel med Michael Wognsen, der endte i et sandt kampvalgsdrama med cifrene 39 mod 33. Læs mere om Wichmann og rollen som formand for Venstre.

Frank Wichmann kommer fra en søskendeflok på fem. Han er født “volddreng”, som han siger, og er i dag gift med Vibeke, og i hjemmet mønstrer de fem børn. Erhvervsmæssigt er DSB arbejdspladsen, hvor han i over 30 år har været logomotivfører, oprindeligt er han uddannet maskinarbejder på Fredericia Skibsværft.

Hvordan var det at blive formand for Venstre? 

“For at være helt ærlig, så har det har været en tumlet tid, hvor jeg kom ind ad døren, hurtigt. Der var dog nogen, der henvendte sig tidligt og spurgte om det ikke var noget for mig at komme ind i organisationen. Det svarede jeg positivt på, jeg tænkte overhovedet ikke formand på det tidspunkt, men efter en række uenigheder blandt andet om et censurspørgsmål, mærkede jeg utilfredsheden mod den siddende formand, men jeg sagde først nej til at vælte Michael, men jeg kom til en anden overbevisning,” siger Frank Wichmann og fortsætter:

“Jeg ser optimistisk på opgaven nu. Vi arbejder fremad. Jeg tror på, at jeg havde ret i en ting, at den uro, der var i Venstre, var fordi, man ikke havde fået sat ord på den. Det var mere uvidenhed, end det var et reelt problem, så min første opgave var at samle alle parter og se på stridsspørgsmålene. Det viste sig, at jeg havde ramt noget rigtigt, da der først kom ord på, så gik det. Jeg agter at køre videre med den stil; åbenhed fremfor alt.”

Den 14. skal Venstre i Fredericia konstituere sig i bestyrelsen. En ting er sikkert, den tidligere næstformand Bo Lundgreen er ikke en option, men Frank Wichmann glæder sig – og han fortæller også stolt om det kommende arbejde med Europavalget 2019.

“Europavalget 2019 venter forude, og så skal vi også have fundet en en Folketingskandidat. Det er sådan lidt tilbage i det daglige partitrummerum,” fortæller Wichmann og fortsætter:

“Jeg har lagt en plan om, at byrådsmedlemmerne kommer til vores møder på skift og giver en briefing af deres arbejde. Det har de været meget positive omkring. Her kan vi vende, hvad de ønsker og tænker. I bestyrelsen får vi så mulighed at komme med vores ideer, og i sidste ende tegner det et fællesskab for Venstre. Det bliver godt.”

Fra Liberal Alliance til Venstre – et lille sidestep

“Ja, skiftet til Venstre var meget naturligt. Man kan kalde det et lille sidestep. Jeg betragter Venstre som et stort parti. Nogle er mere liberale end andre. Jeg er måske meget liberal i flokken, men jeg hører hjemme i Venstre. Hvis jeg skal sætte ord på, hvem jeg er ideologisk, så er jeg social-ansvarlig-borgerlig-liberal. Med det, mener jeg, at når man ser på det politiske spektrum så taler nogle om amerikanske tilstande i form af ultraliberalisme og ultrakonservatisme, men såden er det ikke i Danmark,” siger Wichmann og uddyber:

“Der er ikke noget parti i Danmark, der får noget at skulle have sagt, hvis man er ultraliberal eller ultrakonservativ, historisk set vil jeg ikke fratage Socialdemokraterne æren velfærdsstaten og det sikkerhedsnet, der er skabt til befolkningen. Det skal man starte med at anerkende i Danmark, ellers når man ingen vegne politisk. Der havde været en række begivenheder rent politisk og organisatorisk, der fik mig til at melde mig ind i Venstre. Jeg synes f.eks., at Kristian Thulesen Dahls Dansk Folkeparti fik for meget indflydelse og Liberal Alliance gav for nemt op, og lokalt trak jeg mig som folketingskandidat og senere som formand, da jeg mærkede, at der ikke var opbakning, men det er okay. Jeg føler mig faktisk mere Venstre.

Tidligere DSU’er

“Da jeg var helt ung, var politik noget andet. Jeg var talsmand for lærlingene på Skibsværftet og aktiv DSU’er. Det er 40 år siden,” griner Frank Wichmann og siger “man kan blive klogere med alderen. Det var jo en tid, hvor Ronald Reagan blev fremstillet som en revolverskydende tossepræsident. Sandheden var jo en helt anden, har historiebøgerne senere vist, og så var Reagan heldig med, at hans modpol i verden var Gorbatjov. Jeg husker også et godt citat fra Reagan: “Hvis en mand elsker et iskoldt bad om morgenen, så lyver han også på andre områder,”fortæller Wichmann.

Venstre skal være et alternativ til Socialdemokratiet 

“Men i Venstre er opgaven klar. Vi skal være et alternativ til Socialdemokratiet. Vi nåede at få et blåt bystyre efter mange år, men så røg det hele på jorden. Det er op ad bakke pt. Det blå bystyre skulle spare og spare, da det gik fremad økonomisk red Jacob Bjerregaard på en bølge. Venstre gik fra seks mandater til fem og til fire. Mit mål er, at vi går en frem igen, så håber jeg på seks-syv mandater. Men jeg ved, at der kan gå otte, 12 og 16 år. Vigtigst er dog, at vi er et klart alternative til det socialdemokratiske styre,” siger Wichmann.

Hvordan er det at være politisk aktiv i dag?

“Det er på mange måder blevet nemmere og på andre sværere. Det er f.eks. let at komme ud via internettet, men det kræver, at en masse læser, hvad man kommer ud med, modsat har jeg også set, at når man når frem til et valg, er det afgørende, om man er i medierne. Bliver man udpeget til TV – så er man på vej, ellers er det virkelig opad bakke. Plakater og sociale medier virker også, og jeg må også se sige, at det at møde folk i gågaden giver meget,” siger Wichmann

Og selve det politiske miljø? 

“Det er blevet mere barsk. Når jeg ser på mit liv i politik, både i sport og politik, så er det som om, at der hænger noget over hovedet på mig. Jeg har slukket ildebrande mellem to parter flere gange. Jeg husker tilbage, til hvor det hele lå i ruiner, og det er ofte der, at folk spørger mig, om jeg vil samle og slukke ildebranden, det er lykkedes nogle gange, andre gange delvist. Jeg har fået ro på nogle gange og så har andre taget over – det er også fair nok. Jeg føler selv, at jeg er kommet godt igennem i voldsom uro, når jeg går ind og gyder olie på vandene,” mener Wichmann.

Skal du selv stille op til et politisk valg igen? 

“Min situation er, at jeg mere skal koncentere mig om det organisatoriske. Jeg afskriver ikke, at jeg kunne dukke op i fremtiden, men jeg vil først arbejde med organisationen.”

Hvad drømmer om politisk?

“Jeg har stillet op til byrådet to gange, fordi jeg kunne tænke mig at komme ind. Jeg har været opstillet til Folketingsvalget, men  jeg vidste, at det handlede om partistemmer, så spidskandidaten blev valgt. Jeg har nok ikke drømme på den måde. Drømme bliver ofte set som ambitioner, folk forventer man lever op til. Jeg har nok nærmere fantasier. Jeg vil da gerne i Folketinget, men jeg er jordbunden og er klar over, at det kommer ikke til at ske,” siger Wichmann og drikker af sin sorte kaffe.

Judo og musik

Foruden politik bruger Frank Wichmann tiden på judo, men en skade har holdt ham udenfor, men så er det godt, at han har musikken:

“Jeg har spillet musik i 22 år i Jernbaneorkestret, som i dag hedder Postorkestret. Jeg spiller saxofon. Min far nåede 60 års jubilæum i orkestret – det bliver svært at slå,” siger Frank.

Hvad kan musik? 

“For mig er musik, at man indgår i “et hele”. Det er mange mennesker, hvor hver eneste lille stemme skal sidde lige i øjet for at helhedsbilledet er perfekt. Det er hvor hver enkel musiker gør sit optimale for at yde varen og nå det dirigenten gerne vil høre, for at det store billede, bliver perfekt. Der er et sammenhold i det her. Det nytter ikke noget, at en solostemme gør det fantastisk, hvis resten falder fra hinanden, men spiller alle perfekt, så er det magisk og fantastisk,” siger politikeren og fortæller musikalske anekdoter.

Frank Wichmann har mange minder med musik, judo og politik og det bliver uden tvivl interessant at følge hans og Venstres rejse i den kommende tid.

Næste uges Kurt

I er meget velkomne til at sende ideer til Ugens Kurt på info@fredericiaavisen.dk