Onsdag blev der anmeldt et indbrud i en villa på Lundingsvej i Fredericia.
Indbruddet fandt sted omkring klokken 9 om morgenen, hvor gerningsmændene knuste en rude i terrassedøren for at få adgang til boligen. Ved indbruddet blev der stjålet en lampe fra huset. Den forurettede, en 50-årig person, opdagede tyveriet og kontaktede dernæst politiet, fortæller politikommissær Martin Frandsen.
Mellem søndag middag og onsdag klokken 12 blev der begået indbrud i en bolig på Erik Glippings Vej i Kolding.
Gerningsmændene brød et vindue op for at få adgang til huset. Ved indbruddet blev der stjålet højtalere og diverse smykker. Den forurettede, en 34-årig person, meldte indbruddet til politiet onsdag, fortæller politikommisær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.
Gode råd er dyre. Uanset hvad det har kostet at fremstille en strategi for bymidten i Fredericia til 2024, så er der alvorlige problemer med strategien. Det største problem er, at den ikke tænker ud i fremtiden men behandler byen som en stationær og stillestående enhed.
Man kan med fordel læse strategien her, hvis man vil finde de mange manglende ideer til en reel byudvikling. Planens primære omdrejningspunkt er hadet til biler, kærligheden til cykler og fodgængere og alt andet må læseren udfylde selv. Der mangler konkrete planer. Den er forfattet af forvaltningen, og det ses tydeligt ved denne sætning:
“Tag ansvar for bymidten og indtag bordenden”!
Udråbstegnet er også forvaltningens. Men indholdet tegner et billede af en rendyrket Pladderballe-strategi. En “plan” der på ingen måde vil give vækst, flere tilflyttere eller mere handelsliv. Udover at være smækfyldt med et sprog, der siger en masse uden at sige noget konkret, eksempelvis ved de vanlige fraser som “synergier”, “fællesskaber”, “optimale” og “potentiale”. Kort sagt totalt intetsigende pladder, hvor man ligeså godt kunne have beskrevet effekten af regnvand på havet.
Det nytter nemlig ikke noget. Som det mest naturlige kan man mistænke en længere række af embedsfolk og politikere for at have drukket for meget kaffe og fået for meget frokost til lidt for dyrt betalte sessioner med “eksperter”, hvorefter de tror, pokalerne er hjemme. Sådan kommer det næppe til at gå. Den indre by er længe afgået ved døden, før kommunens Pladderballe-strategi nogensinde fører til en eneste konkret beslutning af betydning, udover at sende en mand rundt for at vande blomster, mens det styrter ned med regn. Og ja, det er faktisk sket i den virkelige verden, her i Fredericia.
Planen er en gentagelse af alle halvdumme byers plan. “Vi skal være den bedste by”! Ja, sørme ja da. “Vi skal have den bedste skov”! Naturligvis. “Vi skal have det største springvand”! Det virker fint til generel lokalpatriotisme, men der kommer ingen nye tilflyttere eller turister ud af det. Der kommer heller ikke penge i kasseapparatet hos de handelsdrivende.
Nu kan det godt være, at forvaltningen og de forskellige ansvarlige (ansat til jobbet, pendlende ind til Fredericia) selv tror på, de har lavet en genial plan. Men blandt mange erhvervsfolk griner man hyggeligt i kulisserne. Det er jo Kejserens Nye Klæder. De har ikke noget tøj på. For dygtige forretningsfolk ved godt, at der skal mere end ønsketænkning til, hvis man vil øge omsætning og indtjening. Planen mener i øvrigt – we kid you not – at det er svært at finde rundt i Fredericia.
Du læste rigtigt.
“Det skal gøres nemt at finde rundt og spildtid og -kørsel skal minimeres.”
For det er nemlig svært at finde rundt i Fredericia? Man kan nærmest ikke tænke sig til en mere simpel bymidte end en flok lige streger, tegnet på et skrivebord med en lineal. Det tyder på, at forfatterne kommer ude fra og faktisk ikke kender Fredericia særlig godt. Det må være en del af forklaringen. Hvis man ville reducere spildtid på kørsel, så skulle man sikre ordentlige parkeringsforhold i alle fire ender af byen. Man kunne også passende gøre brug af færdselsreglerne, således at bunker af lastbiler ikke blokerer trafikken, når de læsser varer af ulovligt. Ligesom man kunne fjerne de ikke-anvendte gågader, i hvert fald i forskellige tidsrum, for det er der nem adgang til at kunne.
Her er de “greb”, som forfatterne hos kommunen mener, der skal til for at hjælpe Fredericias bymidte:
Bemærk, at ingen af disse “greb” har turisme som målsætning, selvom turismen er den vigtigste nyskabelse og indtægtskilde i fremtiden. Samtidig er det naturligvis ikke kommunen, der “udvælger” hvilke handelsgader der er. Med mindre man har tænkt sig at smadre de eksisterende med nogle af gravemaskinerne fra Henning Have A/S. Det er tværtimod de handelsdrivende, der i samspil med udlejerne, definerer handelslivet og de aktive handelsgader. Erfaringer viser, at man ikke bare kan bestemme sig for, hvor der skal være handel. Folk handler der, hvor de vil. Hvilket er en af grundene til, at størstedelen af Fredericias handel endte i Kolding Storcenter.
Lad os ikke gentage fejltagelserne. Erhvervslivet og de handelsdrivende må slå i bordet og kræve gevaldig udlugning på rådhuset, samt ikke mindst invitere de ansvarlige politikere til at stå skoleret. For det utopiske makværk, man har skabt, er en afgrund for Fredericias videre udvikling.
Der er heldigvis handelsdrivende, der kæmper massivt for egen overlevelse, men også for byen. Et eksempel herpå er Experience Fredericia, der gik sammen om at skabe noget for et helt område, og ikke bare for den enkelte aktør. Succesen er ikke til at tage fejl af. Her tænker man rigtigt, så gå til de gode folk der, kære politikere, hvis I vil have råd til, hvad I skal sætte forvaltningen til, og ikke hvad forvaltningen kalder pokaler. En tur rundt i byen afslører også, at Sommer i Fredericia igen i år er en fattig og bestemt ikke kreativ sommerby. Med lidt brædder og et par mooncars tror man, at man har reddet handlen. Det har man ikke! Selv det med is, bobler, sol og glade børn ligner en succes på en hyggelig dag, så har det ikke fyldt kasserne hos byens butikker. Amen, det er jo regnen – nej, det er ikke vejret, det er gennemgående dårlig startegi med dårlige løsninger.
Og stop med at skabe falske historier om de ildsjæle, der vil Fredericias bedste. Gør i stedet en forskel for de turister, der besøger Fredericia. Vis dem en by, hvor man gerne vil komme igen; eller endnu bedre: bosætte sig.
Desuden: Der er intet gjort for at indtænke turismen og det kommende museum.
OM igen, tak.
Der er tusindvis af ulovlige skilte, bomme, hegn, kæder og låger, som forhindrer vores adgang til naturen. Nogle er lovlige – mange er det ikke. Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje har fået mere end tusind danskere til at indberette barrierer, de møder i naturen. Skræmmeskilte er hovedproblemet i de 870 adgangssager, som Friluftsrådet har sendt videre til behandling i kommunerne.
– Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig? Send det til Friluftsrådet og få hjælp til at vurdere sagen.
Sådan står der på kampagnesiden gaanyeveje.dk, og den opfordring har mere end 1000 danskere fulgt.
Friluftsrådets kampagne “Gå Nye Veje – stop skilteskoven” er sat i værk for at få nedbragt det høje antal af ulovlige barrierer, der er i den danske natur. Derfor indeholder kampagnen muligheden for, at alle danskere kan registrere de barrierer, man møder derude – fra låger og hegn til skilte.
Der er ifølge forskere fra Københavns Universitet op til 80.000 barrierer i vores natur, nogle er lovlige, men mange er det ikke. Den største gruppe er de såkaldte skræmmeskilte med tekster som “hunden bider”, “privat – ingen adgang”, “privat strand” eller adgang forbudt”.
– Folk skal kunne komme ud i naturen og kunne færdes, for eksempel langs stranden, uden at føle de gør noget forkert. Det er et stort problem, at folk bliver skræmt væk af blandt andet kæder, bomme og skilte, som ikke er lovlige, Annette Eigaard, politisk konsulent i Friluftsrådet.
Det er de kommunale myndigheder, der afgør, om en barriere er ulovlig eller ej. Når Friluftsådet modtager en indberetning fra en borger, bliver der foretaget en vurdering af, om sagen er relevant, og dem der er, bliver sendt videre til behandling og afgørelse hos den pågældende kommune.
I denne uge rundede Friluftsrådet den milepæl, der hedder 870 sager sendt videre til myndighederne.
– Vi vil gerne have mange flere sager, så jeg vil gerne opfordre alle til at blive ved med at registrere skræmmeskilte og -barrier i naturen. Vores mål er at naturen skal være åben og tilgængelig i hele landet, så vi er tilfredse hver gang en ulovlige barrierer bliver fjernet fra naturen, siger Annette Eigaard.
Skiltesager fylder mest
De 870 sager, der er sendt videre til myndighederne er fordelt rundt om i hele landet. 44% er i det åbne land, 22,6% er i privat skov, 11,1% er på strande. 82% af sagerne omhandler skilte.
“Det er ikke overraskende, at så mange af de sager, vi har fået ind, er om skilte. Det er den type barriere, der er suverænt flest af i vores natur, og også den, der oftest skaber tvivl om, hvorvidt man egentlig må færdes der. Kampagnen her skal gerne på lang sigt munde ud i et større kendskab til, hvad man må i naturen og hvordan man som borger kan håndtere ulovlige barrierer” forklarer Annette Eigaard.
Friluftsrådets kampagne fortsætter ufortrødent, så du kan stadig nå at hjælpe os med at stoppe skilteskoven ved at registrere de barrierer, du er i tvivl om. Husk at vis hensyn i naturen – både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i. Du kan læse mere om reglerne for adgang til naturen og finde gode råd til, hvordan du viser hensyn på www.gaanyeveje.dk.
Til faktaboks
De fire huskere, før du registrerer en barriere på gaanyeveje.dk
Hos Liberal Alliance ønsker vi et mere smidigt og effektivt kommunalt system, hvor fokus er på at hjælpe borgerne, ikke på at opretholde et komplekst bureaukratisk system. Det handler om at bruge ressourcerne bedst muligt og sikre, at borgerne og virksomheder får den bedst mulige service, uden at skatteyderne føler sig snydt. Derfor ser vi positivt på, hvad der tilsyneladende er en organisatorisk slankekur i den kommunale organisation i Fredericia.
Men, sker det for at smidiggøre organisationen? eller placeres egne folk? Afskediges ansatte under tidligere kommunaledirektører?
Er det en visionær kommunaldirektør? Eller fordi Martin Damm (V), KL-formand, Jacob Bundsgaard (S), KL-næstformand, finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigsminister Sophie Løhde (V) d. 26. maj 2023 præsenterede spareaftalen for kommunernes økonomi i 2024? En aftale, der indebærer en besparelse på 700 millioner kroner på administration på tværs af landets 98 kommuner, svarende til 7,1 millioner kroner i gennemsnit per kommune.
Staten, regioner og kommuner vokser konstant. Liberal Alliance påpeger ofte både lokalt og nationalt, at en herskende klasse af projektmagere og bureaukrater komplicerer det danske velfærdssamfund til et beskæftigelsesprojekt for dem selv, baseret på en ofte meningsløs lovgivning, resulterende i, at systemet ikke hjælper de mennesker, det oprindeligt var designet til at hjælpe.
Skatteborgerne narres og et misforhold skabes, ofte med had til det offentliges tunge beslutningsprocesser og bureaukraterne i forvaltningerne.
Liberal Alliance støtter ikke ’djøf-bashing’, men en fornuftig organisering og optimal udnyttelse af de offentligt ansattes udmærkede kompetencer, med mindre politisk indblanding fra lokalpolitikere, der pludselig mener, at tingene er for galt. Politiker der ofte sidder i udvalg, hvor de burde have fulgt med og handlet tidligere, derfor ser Jeg personligt også gerne et opgør med de mange ligegyldige udvalg der er i Fredericia, det er kun ussel ekstra mammon til politikkerne.
Kommunalpolitikere er ofte privilegieblinde og klageparat. De skaber ofte flere problemer, end de løser, når de blander sig, derfor er det vigtigt med en balance, hvor kompetente medarbejdere kan arbejde effektivt uden unødig politisk indblanding.
Kommunaldirektør, fremlæg din spareplan i fuld åbenhed, så borgerne kan følge med.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, KV 25 kandidat.
Det kan til tider føles som at køre i en labyrint, når man skal finde ud af, hvordan man kommer frem i Fredericia. Den 8. juli blev dette forstærket med endnu en spærring, denne gang er det nederste del af Prangervej i retning med Sjællandsgade og centrum.
Vi kender det i forvejen godt, de mange orange gravemaskiner og lastbiler, der bumber rundt overalt i Fredericia med grus, affald og andre ting. Et skilt her, et skilt der. Netop nu er endnu en rute ud af centrum påvirket. På trods af informationerne er der, som i tilfældet med Nørrebrogade, ingen garanti for, at man faktisk overholder tidsplanerne. Fredericia Kommune orienterer således om den konkrete afspærring:
“Mandag den 8. juli 2024 påbegynder ramning af prøvepæle og i den forbindelse lukkes Sjællandsgade og Vester Voldgade for al trafik frem til og med uge 34. I uge 34 rammes produktionspælene. Herefter åbens igen, som minimum for bløde trafikanter”.
Årsagen til denne situation er ændringer omkring voldanlægget:
“Der skal i forbindelse med voldprojektet ”kyst til kyst”, skabes mere sammenhæng for voldanlægget. Derfor skal der bygges to nye stibroer fra over Prangervej, således at Slesvigs Bastion forbindes med Holstens Bastion. Stibroerne vil blive udført i cortenstål”.
Der skal naturligvis forventes kørsel med tung maskinel gennem Fredericia på alle tider, også i myldertiden, for at tilgodese dette projekt, ligesom at Fredericia Spildevand A/S i ualmindeligt lange tider har besat byen med hæren af maskiner fra Henning Have A/S.
Om det konkrete projekt er færdig i uge 34, kan læserne gætte på. Vi følger naturligvis op på sagen i uge 34.
En 54-årig mand er idømt 11 år og seks måneders fængsel for drabet på Hanne With, der blev dræbt den 1. januar 1990.
34 år efter drabet på den 23-årige Hanne With blev en 54-årig mand i dag i Københavns Byret kendt skyldig i drabet. Han blev idømt 11 år og seks måneders fængsel.
Hanne With blev nytårsnat 1990 fundet dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed på Fensmarkgade på Nørrebro. Selvom drabet løbende er blevet efterforsket, var det først i februar i år, at politiet fik et afgørende gennembrud i sagen.
Her påviste en analyse foretaget af Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, at det DNA-materiale, der blev fundet på den dræbtes bukser, stammede fra et nært familiemedlem til en konkret person, hvis DNA allerede fandtes i politiets DNA-register – såkaldt slægtskabssøgning.
På den baggrund kunne Københavns Politi den 6. februar anholde den nu 54-årige mand og sigte ham for drabet på Hanne With. Efterfølgende analyser af hans DNA viste, at han med meget stor sandsynlighed er ophavsmand til DNA-materialet på offerets tøj.
Den 54-årige blev varetægtsfængslet den 7. februar og har siddet fængslet frem til dagens dom.
En del af beviserne i sagen var også et fodaftryk, som var blevet afsat i lejligheden i forbindelse med drabet. Her har undersøgelser vist, at fodaftrykket matcher den tiltaltes fodaftryk.
”Det er en meget speciel sag, som der nu efter mere end 34 år er sat et foreløbigt strafferetligt punktum for, og jeg håber, at dommen kan give Hanne Withs efterladte en form for ro. Der er tale om meget vedholdende efterforskningsarbejde, som har givet nogle stærke tekniske beviser, og de har vejet tungt i sagen,” siger specialanklager Søren Harbo fra Københavns Politis anklagemyndighed.
Onsdag viste Jonas Vingegaard en imponerende præstation på 11. etape af Tour de France. Han kæmpede sig tilbage efter at være sat, men slog til sidst Pogacar.
Selvom konkurrenten Tadej Pogacar kørte aggressivt og på et tidspunkt havde et forspring på over 30 sekunder til Vingegaard og de andre favoritter, fandt den dobbelte danske Tour-vinder en god rytme og indhentede manden i den gule førertrøje. De to rivaler fulgtes ad til mål, hvor Vingegaard var stærkest i den afsluttende spurt og sikrede sig sejren på 11. etape lige foran Pogacar.
Med etapesejren er Vingegaard fortsat på tredjepladsen, men har nu et minut og 14 sekunder op til netop Pogacar.
Der er stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner bruger på de ældre. Det kan mærkes på kvaliteten af pleje og omsorg, mener FOA. I Middelfart Kommune har man oplevet et fald i udgifterne pr. borger over 67 år på 5,5% fra 2020 til 2024.
Tallene i Middelfart svarer til en reduktion på 2.457 kr. pr. borger, hvilket er højere end landsgennemsnittet, hvor udgifterne pr. borger over 67 år er faldet med 2,8%, svarende til 1.439 kr. I 2024 ligger Middelfart Kommunes udgifter til ældreområdet på 42.232 kr. pr. borger over 67 år. Dette er en reduktion sammenlignet med 2020, hvor udgifterne lå på 44.689 kr. pr. borger. Sammenlignet med landsgennemsnittet, hvor udgifterne i 2024 er 50.876 kr. pr. borger, ligger Middelfart Kommune således under gennemsnittet.
Den hjælp, man får som ældre, er helt afhængig af, hvor man bor. I hvert fald hvis man gør det op i kommunernes udgifter til ældrepleje med mere til borgere over 67 år. Assens kommune, som afsætter mindst til de ældre på Fyn i 2024, budgetterer med 41.799 kroner per ældre, mens Langeland Kommune er oppe på 52.719 kroner. Det er en forskel på mere end 10.000 kr. per ældre. Det viser en gennemgang af kommuners ældreudgifter, som FOA har lavet.
Den forskel er svær at ignorere, mener formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.
”Der kan være mange grunde til, at kommunerne har forskellige udgifter. God ældrepleje handler om mange ting, men det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre borgere for en hel femtedel mindre. Jeg synes, at vi har brug for at se nærmere på, hvordan så store forskelle kan opstå.”
Tanja Nielsen peger på, at mange kommuner lige nu laver såkaldte budgettilpasninger, som dækker over yderligere beskæringer på ældreområdet.
Der er også stor forskel i udviklingen i ældreudgifterne over tid. På Fyn er udgifterne per ældre borger over 67 år i gennemsnit faldet med lige over 4 procent siden 2020, men det dækker over forskelle fra et fald på over 18 procent i Langeland Kommune til en stigning på over 4 procent i samme periode i Nordfyn.
”Vi ved, at kommuners økonomi er hårdt presset, men udviklingen i ældreudgifterne skal ses i lyset af, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen. Så virker det mærkeligt, at visse kommuner ligefrem skærer ned på området,” mener Tanja Nielsen.
Fra 2020 til 2024 er ældreudgifterne pr. borger over 67 år steget i 32 kommuner, mens udgifterne er faldet i 66 kommuner.
Beregningerne bygger på Indenrigs- og Boligministeriets opgørelser af kommunernes budgetter og regnskaber over udgifterne pr. ældre over 67 år. Tallene er pris- og lønfremskrevet (PL) til 2024-niveau, hvilket vil sige, at de er direkte sammenlignelige imellem årene. Derudover er tallene for 2024 budgettal, mens tal for de tidligere år er regnskabstal.
Middelfart Boldklub har ansat den 46-årige Lars Spinner Hansen som assistenttræner og fuldender dermed trænerteamet, som består af cheftræner Kristoffer Johansen, assistenttræner Brian Kastling og målmandstræner Danny Carlsen.
Lars Spinner Hansen kommer fra et job som cheftræner i Danmarksserieklubben Marienlyst, hvor han har haft ansvaret som cheftræner. Tidligere har Spinner haft trænerjobs i Bogense, Næsby BK, Sædding/Guldager m.fl.
Lars Spinner Hansen har første arbejdsdag på søndag, hvor Middelfart møder tyske Eintracht Norderstedt i en træningskamp i Skærbæk.
Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Lars Spinner Hansen løber i første omgang frem til juni 2025.
