4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Fik stjålet el-løbehjul under indkøb i butik

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I Odense er en borger blevet udsat for et tyveri af et el-løbehjul.

Episoden er sket mandag omkring klokken 14:45 på Skomagerstræde i Odense C. Her havde offeret efterladt sit ulåste el-løbehjul lige indenfor en butiks skydedør, mens de handlede.

Efter at have betalt for sine varer opdagede offeret, at el-løbehjulet var forsvundet.

Dansede på diskotek og fik stjålet taske

0

Den 22. januar 2024 rapporterede en borger i Odense et tyveri, der fandt sted den 19. januar 2024 omkring kl. 23:30.

Hændelsen skete på et ukendt diskotek i Odense. Offeret, som ikke kunne huske navnet på diskoteket ifølge Fyns Politi, rapporterede at have mistet sin taske, mens vedkommende kortvarigt havde lagt den bag sig for at danse.

Tasken indeholdt diverse kort, kontanter, cigaretter og parfume. Offeret formoder, at tyveriet kan være sket i det øjeblik, de vendte ryggen til tasken for at danse. Der er ingen yderligere oplysninger om gerningsmanden, da hændelsen ikke blev observeret direkte.

48-årig fodgænger påkørt

0

Et færdselsuheld indtraf tidligt mandag morgen kl. 6:44 på krydset mellem Indre Ringvej og Vesterbrogade i Fredericia.

En 48-årig mandlig fodgænger fra Fredericia blev ramt af en personbil, ført af en 42-årig bilist, under et venstresving. Bilisten, der kørte med lav hastighed, overså angiveligt fodgængeren, der væltede omkuld i sammenstødet.

Heldigvis resulterede uheldet ikke i alvorlige personskader. Fodgængeren blev undersøgt på stedet af en ambulance og efterfølgende tjekket på skadestuen. Det var mørkt på uheldstidspunktet, hvilket muligvis kan have bidraget til uheldet. Politi og redningstjenester var hurtigt på stedet for at yde assistance og sikre området.

Det brænder ikke

0

Flere læsere har skrevet til AVISEN om en mulig brand i Fredericia, men det er raffinaderiet, der udfører et vedligeholdelsesarbejde. Det medfører, at flammen fra flaren hos raffinaderiet endnu engang vil være større end normalt.

– Flammen fra flaren hos Crossbridge Energy raffinaderiet vil de næste par dage være større og dermed mere synlig fra afstand end normalt. Det skyldes et nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på en pumpe, oplyser Torben Øllegaard Sørensen fra raffinaderiet i en e-mail.

– For at kunne vedligeholde pumpen må forskellige anlæg, i tilknytning til, driftes anderledes end normalt. Vedligeholdelsesarbejdet forventes færdiggjort i løbet af et par dage, tilføjer han.

Fakta

Når et raffinaderi lukker mere gas ud i sin flare, hvilket resulterer i en større flamme, øges udledningen af CO2. Flaring er processen, hvor overskydende gas, primært bestående af metan og andre hydrokarboner, afbrændes.

Når hydrokarboner afbrændes, reagerer de med ilt og producerer primært kuldioxid (CO2) og vanddamp. Så en større flamme indikerer en større mængde afbrænding, hvilket resulterer i mere CO2.

Flaring kan ske af forskellige årsager. I nødsituationer, som en sikkerhedsforanstaltning, kan flaring være nødvendig for at forhindre opbygning af potentielt farlige gasser. I andre tilfælde, som under vedligeholdelsesarbejde, kan det være en planlagt proces. Mens nødflaring er afgørende for sikkerheden, søger mange faciliteter at minimere planlagt flaring for at reducere miljøpåvirkningen.

Færdselsuheld i morgentrafikken

0

Mandag, midt i morgentrafikken, var der et uheld nær EUC Lillebælt på Teknikervej i Fredericia. Uheldet skete på Snaremosevej i krydset ved Teknikervej.

En 22-årig kvindelig fodgænger fra Fredericia blev ramt af bilen, ført af en 52-årig kvinde, også fra Fredericia. Bilen, der var i færd med at køre ligeud, ramte fodgængeren ved lav hastighed.

Fodgængeren væltede i uheldet, men ligesom i det første tilfælde, resulterede sammenstødet heldigvis ikke i alvorlige personskader. Den 22-årige kvinde blev også transporteret til skadestuen for et tjek, men umiddelbart var der ingen tegn på alvorlig skade.

To rumænere fremstilles efter tyveri i Føtex

0
(Foto: Avisen)

To mænd, en 45-årig og en 53-årig, begge fra Rumænien, er blevet anholdt i forbindelse med et tyveri af spiritus fra Føtex på Venusvej i Fredericia. De bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding i dag kl. 12.

Episoden fandt sted mandag omkring kl. 12:36, hvor mændene stjal omkring 13 flasker spiritus fra forretningen. Efter tyveriet blev de konfronteret og anholdt på stedet. Det rapporteres, at de forsøgte at skjule tyvekosterne på sig.

Ifølge Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fremstilles de to rumænere med henblik på udvisning af landet.

Stort fjernvarmeprojekt vil påvirke trafikken frem til sommer

0

En ny stor forsyningsledning skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg. Anlægsarbejdet kommer til at påvirke trafikken på flere af Koldings mest befærdede veje – bl.a. Fynsvej og Lyshøj Alle – frem til sommer.

Det er TVIS – Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – der etablerer den nye transmissionsledning ud til Kokbjerg, hvorfra TREFOR Varme kommer til at sende fjernvarme ud til forbrugerne. I alt ventes op imod 1.900 boliger og virksomheder at blive tilsluttet fjernvarmen.

– Med den nye transmissionsledning – fjernvarmens hovedvej – styrker vi forsyningssikkerheden, og samtidig bidrager vi til den grønne omstilling, da udledningen af C02 vil blive reduceret med hele 93 pct., oplyser projektleder Jens Fink, TVIS.

Går i gang i begyndelsen af februar

Forberedelserne af første etape af det store anlægsprojekt går i gang i begyndelsen af februar på Nørreskovgårdsvej. Nærmere information om, hvordan arbejdet vil påvirke trafikken, følger cirka en uge, før gravearbejdet går i gang. Der bliver informeret bredt via bl.a. Kolding Kommunes hjemmeside og facebook.

Ændret linjeføring letter presset på trafikken

Oprindeligt var der lagt op til, at den nye forsyningsledning skulle løbe langs Fynsvej fra Sjællandsvej ud til Kokbjerg. TVIS har imidlertid ønsket at ændre linjeføringen, så der ikke graves på den sydlige del af strækningen, hvor trafikken ville blive voldsomt udfordret. I stedet tilkobles den nye ledning til TVIS’ eksisterende forsyningsledning ved Lyshøj Alle/Petersbjerggård. Herfra føres den ud på Fynsvej lige nord for krydset Lyshøj Alle/Bramdrupskovvej og videre ud til Kokbjerg.

Ændringen betyder en markant mindre belastning af trafikken. Antallet af bilister på Lyshøj Alle er kun en tredjedel af trafikken på den kritiske del af Fynsvej syd for krydset Lyshøj Alle/Bramdrupskovvej, som nu undgår af blive berørt. Samtidig kan der anvises omkørsler til trafikanterne på Lyshøj Alle.

– Vi er opmærksom på, at beboerne i den nordlige del af Lyshøj Alle vil blive berørt af anlægsarbejdet i nogle uger. Sammen med vores entreprenør vil vi gøre vores bedste for at mindske generne og holde folk godt orienteret i de perioder, hvor vi arbejder på Lyshøj Alle, siger Jens Fink.

Kolding Kommune er vokset med 509 borgere

0

Der er vækst i befolkningen i Kolding Kommune. I 2023 blev indbyggertallet øget med 509 personer, hvilket opfylder byrådets ambition om bæredygtig vækst

Bæredygtig vækst er et nøgleord for byrådet i Kolding i denne valgperiode. Det er også grundlaget i kommunens bosætningsstrategi, der har en målsætning om en årlig vækst i indbyggertallet på 500 personer. Den ambition er altså indfriet i 2023, hvor væksten nåede op på 509 flere borgere.

– Jeg er godt tilfreds med, at årets vækst endte med et plus på 509 borgere. Vi har sat målsætningen efter de potentialer, vi har i Kolding Kommune for vækst i befolkningen, og i overensstemmelse med vores ønsker om bæredygtig vækst. Vi skal vokse stødt og roligt og ikke hurtigere, end vi kan følge med til det med vores velfærdsydelser, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast.

International arbejdskraft og udenlandske studerende
Det primære bidrag til befolkningsvæksten er et overskud på den såkaldte vandringsbalance. Det vil sige, at der er flere, der er flyttet til Kolding fra udlandet, end der er folk fra Kolding, der er flyttet til udlandet.

– Det er en generel tendens på landsplan, at andelen af international arbejdskraft i arbejdsstyrken stiger. Det er også det, vi kan aflæse i vores indvandringstal. Folk kommer hertil for at arbejde eller for at uddanne sig. Det skal vi glæde os over, for undersøgelser bl.a. fra Dansk Erhverv viser, at vi kommer til at mangle rigtig meget arbejdskraft i årene fremover, og den skal bl.a. komme fra udlandet, påpeger Knud Erik Langhoff.

Dansk Erhverv har gjort op, at udenlandske lønmodtagere i Danmark i 2022 løftede Danmarks BNP med 255 mia. kroner.

De, der flytter til Kolding Kommune fra udlandet, kommer fortrinsvis fra Indien, Ukraine, Tyskland, Rumænien og Polen og er typisk i alderen 18 til 49 år, når de kommer hertil. Det indikerer, at de kommer for at arbejde eller studere, for Kolding er både en kommune med rigtigt mange arbejdspladser og en uddannelsesby bl.a. med mange internationale uddannelser.

Positiv fødselsbalance
Fødselsbalancen er også positiv i Kolding Kommune. Her viser kurven også samme tendens som udviklingen på landsplan, hvor der er færre fødsler og flere dødsfald. For hele landet var fødselsbalancen i 2022 negativ for første gang i mange år. I Kolding Kommune ender balancen for 2023 med et plus på 9 personer.

Flere vil bo i lokalsamfund
Når man kigger ned i tallene, viser det sig, at Vonsild det seneste år er vokset med 280 indbyggere, og at Sdr. Bjert og Agtrup er blevet 177 personer flere. Det er forholdsvis mange. I Sdr. Bjert og Agtrup er det endda ca. en tredjedel af de nye borgere, der er flyttet dertil fra andre kommuner.

– Det viser, at det nytter noget at udvikle nye byområder på attraktive lokationer. Vonsild er blevet meget større det seneste års tid både i kraft af private investeringer i nye boliger, og fordi kommunen og private investorer har udbudt et nyt område med byggegrunde. På samme måde er der sket en stor udvikling i Sdr. Bjert og Agtrup. Det er virkelig dejligt at se, at der rent faktisk også er mange, der vil bo dér, understreger borgmesteren.

Brug for flere investeringer i turismen

0

De seneste år har dansk turisme leveret rekord efter rekord. Men det er vigtigt, at der fortsat investeres i erhvervet, så det gode udgangspunkt udnyttes.

Dansk turisme står på et solidt fundament, hvor de seneste år har budt på rekordhøje overnatningstal og stigning i udenlandske turister, der vælger Danmark som feriedestination. Turismeerhvervet i Danmark er i fremgang, f.eks. når det kommer til tyske og nederlandske gæster samt overnatninger på de danske hoteller. Derudover melder feriehusbureauerne om rekordmange bookede feriehuse i 2024.

Hvis erhvervet fortsat skal vokse og bidrage med lokale arbejdspladser og være en dansk styrkeposition skal der investeres i turismen i Danmark. Særligt uden for de store byer, hvor investeringerne i bl.a. ny overnatningskapacitet ifølge data fra VisitDenmark ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel de seneste år.

– Vi har taget temperaturen på dansk turisme, og her er det tydeligt, at Danmark allerede er et attraktivt rejsemål med en åben og imødekommende befolkning og spændende fritidsaktiviteter. Grundlaget er i hus – nu skal vi bygge ovenpå og investere målrettet. For endnu flere skal vælge Danmark til uden for højsæsonen, de nordiske gæster og erhvervsturisterne skal tilbage, og så skal vi helt generelt sikre kvalitetsstærke og tidssvarende oplevelser til vores mange gæster. Vi må ikke sove i timen, når det kommer til at udnytte det potentiale og momentum, der er for dansk turisme, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Regeringen har bl.a. derfor afsat 100 mio. kr. i alt over fire år til en styrket turismeindsats på finansloven for 2024, der skal styrke den bæredygtige turisme i hele landet. Yderligere har regeringen lige inden årsskiftet afsat ca. 40 millioner til bl.a. at udnytte potentialet i hele kalenderåret.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derudover i november 2023 udmøntet 110 mio. kr. til fire store turismeinfrastrukturprojekter på tværs af landet, der skal bidrage til at sikre flere private investeringer i turismen uden for de store byer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at åbne for ansøgninger til næste runde i løbet af foråret.

Tidligere anbragte børn indleder retsag mod Erritsøhus

0

I skyggen af Danmarks velfærdsstat ligger en fortælling om svigt og smerte, der nu kommer til overfladen. Centralt i denne fortælling står Erritsøhus Børnehjem ved Fredericia, hvor tidligere anbragte børn har indledt en historisk retssag mod den danske stat. Det skriver Weekendavisen.

Erritsøhus blev oprindeligt portrætteret som et omsorgsfuldt hjem for børn i behov. Men dette billede er blevet vendt på hovedet af syv voksne, der boede på hjemmet mellem 1953 og 1977. Disse tidligere børnehjemsbørn har anlagt sag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og fremsætter dybe og rystende beskyldninger om en barndom præget af vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt.

En af sagsøgerne beskriver den traumatiske oplevelse således i Weekendavisen:

– De mennesker, der skulle passe på os, gjorde det ikke. Det var et lukket system, og der var aldrig nogen kontrol.

Disse ord illustrerer en dyb følelse af svigt og hjælpeløshed, som har præget mange af børnenes liv.

Sagen om Erritsøhus er ikke isoleret, men en del af en større bevægelse i Danmark, hvor tidligere børnehjemsbørn kræver retfærdighed for fortidens overgreb. En anden sagsøger reflekterer over livets udfordringer efter Erritsøhus:

– De tog min barndom, men faktisk hele mit liv. For en ting var volden. Men noget andet er, at jeg ikke fik en recept med ud i verden på, hvordan man skal leve.

Med Erritsøhus-sagen åbnes dørene til en fortid, der har været skjult for offentlighedens øjne. Det er en fortælling, der udfordrer vores forståelse af velfærdsstatens rolle og ansvar. Gennem denne retssag søger de tidligere børnehjemsbørn ikke kun økonomisk godtgørelse, men også en offentlig anerkendelse og retfærdighed for de uretfærdigheder, de led som børn.

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

0
SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori....
FHK jagter overraskelsen mod GOG

FHK jagter overraskelsen mod GOG