21-årig mand får fire måneders fængsel for graffiti og andre lovovertrædelser

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Manden, der er fra Vejle, er i dag blevet idømt fire måneders fængsel for blandt andet gentagne tilfælde af hærværk.

En 21-årig vejlensisk mand er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for blandt andet hærværk i form af graffiti-tags på bygninger og andet materiel.

Hærværket er sket flere steder i Danmark, primært i Vejle, men også i Jelling, Middelfart og Assens. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til to tidligere domme, som den 21-årige blev idømt sidste år.

Den nu dømte 21-årige var tiltalt for i perioden februar 2019 til oktober 2021 at have udøvet hærværk cirka 72 gange.

Derudover var den 21-årige også tiltalt for andre forhold, blandt andet besiddelse af euforiserende stoffer, tyveri og forstyrrelse af den offentlige orden. Den 21-årige erkendte forholdene vedrørende tyveri og besiddelse af euforiserende stoffer, der ifølge ham selv var til eget brug.

Udover fængselsstraffen fremgår det også af dommen, at den 21-årige skal betale i alt cirka 38.000 kroner til en række virksomheder og privatpersoner.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Karina Skovdal.

Fredericia Kommune forbereder sig på 100-års hændelse

0

DMI har udsendt et kategori 2 varsel for Fredericia Kommune, som varsler store mængder regn. Mellem kl. 20 i aften og det næste døgn forventes der flere steder op til 50-80 mm regn, lokalt kan der falde endnu mere. Med så store mængder vand lægger vi os tæt op ad en 100-års hændelse.

Fredericia Kommune opfordrer borgere i lavtliggende områder til at forberede sig på mulige oversvømmelser. Områder som kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan blive påvirket. Det er vigtigt at tjekke tagrender, nedløbsrør og riste omkring boligen for at minimere risikoen for vandproblemer.

Som en forebyggende foranstaltning har kommunen placeret sandsække på JB Nielsens Plads og udenfor hegnet ved Industrivej 8.

De store mængder vand kan også påvirke trafikken, så det er vigtigt at sætte hastigheden ned og køre forsigtigt. Vær særligt opmærksom på lavninger og viadukter, hvor der kan samle sig store mængder vand.

Fredericia Kommune opfordrer alle borgere til at tage de nødvendige forholdsregler og følge med i vejrudsigterne for at være bedst muligt forberedt på de kommende dages udfordringer.

Eventfirma under konkursbegæring

0

Ved dekret af 10. juli 2024 har Retten i Kolding taget D*Event ApS under konkursbehandling.

Selskabet, med har hjemsted i Fredericia kommune og har drevet virksomhed fra adressen Ryttergrøftvejen 46, 7000 Fredericia. Selskabets ejer Sanne Døssing har blandt andet stået for julehytterne i Fredericia.

Konkursbegæringen blev modtaget den 24. juni 2024, og kurator er advokat Bjarne Lindrum Petersen, med adresse Dandyvej 3B, 7100 Vejle.

Eventuelle anmodninger om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse. Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter denne bekendtgørelse, opgjort pr. 10. juli 2024. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet, skriver Retten i Kolding, den 10. juli 2024.

To personer anholdt og fremstilles efter indbrud i nat

0

I dag klokken 13.00 fremstilles to udenlandske statsborgere i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De blev natten til fredag anholdt og sigtet for at stå bag et indbrud i Bredsten.

En hundepatrulje anholdt klokken 03.20 i nat to personer i forbindelse med et indbrud på Skovvej i Bredsten vest for Vejle.

Knap en time forinden modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, som havde opdaget, at der var knust en rude i naboens villa.

Da patruljen ankom til stedet, begyndte de at søge efter mulige gerningspersoner, og med hjælp fra en politihund lykkedes det at finde frem til de to personer, som gemte sig i et krat cirka to kilometer fra indbrudsstedet. I nærheden af de anholdte blev der fundet tyvekoster, som stammede fra indbruddet.

De to personer blev anholdt og sigtet for indbrud. Der er tale om to udenlandske statsborgere på henholdsvis 43 og 47 år.

De anholdte bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding klokken 13.00.

25-årig mand anholdt for spirituskørsel

0

Natten til fredag klokken 02.30 blev en 25-årig mand anholdt på Holstensvej i Fredericia for at have kørt bil under påvirkning af spiritus.

Den unge mand blev kortvarigt taget med ind til en blodprøve for at fastslå alkoholpromillen, oplyser vagtchef Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud på Johannevej: DNA-spor er fundet

0

Mellem onsdag den 10. juli klokken 16.00 og torsdag klokken 06.45 fandt der et indbrud sted på Johannevej i Fredericia.

Gerningsmændene fjernede en træplade foran et midlertidigt vindue for at få adgang til boligen. Det er endnu ukendt, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet. Politiet arbejder stadig på at få et fuldt overblik over, hvad der mangler. Vagtchef Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at politiet har været på stedet og fundet DNA-spor.

Flere kørt på sygehuset efter grimt uheld på E20

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi har her til morgen meldt, at flere personer er blevet kørt på sygehuset efter et grimt uheld på E20 Fynske Motorvej i vestlig retning, lige før afkørsel <57> Nørre Åby. Uheldet fandt sted den 11-07-2024.

Ifølge politiets rapport overså part 1, at part 2 og 3, der kørte foran part 1 i henholdsvis 1. og 2. vognbane, havde sænket farten. Part 1 ramte først part 2 på højre side bagved og fortsatte derefter frem i part 3. Både part 1 og part 3 blev totalskadet og endte i 1. og 2. vognbane. Part 2 var i stand til selv at køre videre fra stedet.

Part 3 blev kørt til kontrol på sygehus sammen med fire andre personer, der også blev sendt til kontrol efter uheldet.

Læs også

Varsling om kraftig regn og lokale skybrud

0
Skybrud, regn,
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en varsel om kraftig regn og skybrud for det meste af landet, med undtagelse af den nordligste del af Jylland.

Fra fredag aften til lørdag aften forventes mellem 25-35 mm regn at falde over en periode på seks timer eller i løbet af hele varslingsperioden i den syd- og sydvestlige del af landet. I resten af landet, eksklusiv den nordligste del af Jylland, forventes op til 50-80 mm regn, med lokalt endnu større mængder, i løbet af hele varslingsperioden.

For den nordligste del af Jylland er situationen endnu usikker (torsdag aften), og derfor er der her opsat en DMI-risiko, som kan opgraderes til et egentligt varsel, hvis nødvendigt.

Udover kraftig regn, er der risiko for lokale skybrud i hele landet, hvor der kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter.

De store mængder regn kan føre til lokale oversvømmelser. Lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter samt områder nær søer, åer og vandløb er særligt udsatte for oversvømmelser.

Årsagen til DMI’s varsel skyldes dannelsen af et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien, som opstår på grænsen mellem varm og fugtig luft fra den øst- og centrale del af Europa og køligere luft fra Vesteuropa. Dette lavtryk forventes at bevæge sig nordpå mod Danmark fra fredag aften til lørdag aften, hvilket kan medføre store mængder regn over store dele af landet.

Bekymrende at mange unge står udenfor arbejdsmarkedet

0

Næsten 43.000 unge stod i september 2023 udenfor arbejdsmarkedet på landsplan. Stærkt bekymrende, at antallet af disse unge ikke har udviklet sig mere i positiv retning, og det er tvingende nødvendigt med mere handling. Ligeså bekymrende er det, at nyeste tal viser, at mange af de unge der ufrivilligt er udenfor arbejdsmarkedet er i væsentlig risiko for et dårligere mentalt helbred.

Vi skal lykkes langt bedre med at få de unge i job eller uddannelse, som ufrivilligt er havnet udenfor arbejdsmarkedet. 

I Fredericia blev Ungeenheden etableret i 2023 med det vigtigeformål at styrke unges tilknytning til job eller uddannelse. Desværre er Ungeenheden ikke en del af Beskæftigelses- og sundhedsudvalget, og med de mange unge, der lige nu står uden for arbejdsmarkedet, er det vigtigt med et stort fokus netop på, hvordan vi lykkes bedst muligt med at flere unge kommer hurtigt i job eller uddannelse. 

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der kigges på flere løsninger samtidigt, og at det er en opgave, der løses mellem kommune, folkeskole, uddannelsesinstitutioner, virksomheder ogde unge selv. 

Det er helt afgørende, at vi gør mere for at forebygge, at de unge overhovedet havner i en situation, hvor de står uden hverken job eller uddannelse. Målet er, at de unge så tidligt som muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet og får en succesoplevelse med det at arbejde og være en del af en arbejdsplads. Derfor skal vi satse langt mere på virksomhedspraktik og det tætte samarbejde med de lokale virksomheder om både fritidsjob og tidligt fokus på jobmuligheder i folkeskolen. 

Der findes gode tilbud i Fredericia, der bidrager til at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet, og der er igangsat tiltag, som vi ved virker. Det skal vi fremhæve og gøre endnu mere af. Et eksempel på det er FGU (den forberedende grunduddannelse), som netop kan være en mulighed for de unge, som ikke nødvendigvis er parat til en gymnasieuddannelse efter folkeskolen. 

Synliggørelse af de mange tilbud for de unge allerede i folkeskolen er væsentligt, og det er vigtigt, at vi også får favnet og lyttet til de mange unge, som er skoletrætte, og hvor uddannelsesvejen ikke nødvendigvis er det rette, men hvor et job på enten fuldtid eller deltid er en mulighed. Målet skal være tilknytning til arbejdsmarkedet, og ikke at de unge overføres til andre offentlige ydelser. 

Vigtigheden af, at unge kommer hurtigt i job eller uddannelse taler for sig selv, og de unges fremtid er et fælles ansvar, som vi bør samles om politisk og på tværs af civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Kolding ser ud til at slippe for de værste tilfælde

0

På landsplan varsler DMI voldsomme skybrud og store mængder regn, men i Kolding Kommune ser det ud til, at borgerne slipper forholdsvis nådigt. Lige nu giver det ikke anledning til at igangsætte beredskabet.

– Medierne omtaler regnen som endnu en 100-årshændelse, men heldigvis ser det ikke ud til, at Kolding Kommune bliver ramt af dette. Vi slipper med skrækken, selvom der stadig vil falde en stor mængde regn, skriver Kolding Kommune.

Tag dine forholdsregler

Selvom det ikke ser ud til, at Kolding Kommune bliver voldsomt ramt, opfordres alle til at tage deres forholdsregler. Luk vinduer og døre, og tjek at tagrender, nedløbsrør og afløb i kælderskakte er rengjorte og funktionsdygtige.

Hjælp også gerne kommunen

Hvis der er en stoppet rist på vejen ud for din grund, kan du hjælpe ved at feje blade og grene væk med en kost eller rive. Dette sikrer, at risten kan trække den nedbør, der måtte komme.

Mulighed for at hente tomme sandsække

Selvom prognosen siger, at regnen ikke bliver ekstraordinær voldsom i Kolding Kommune, er der mulighed for at hente tomme sandsække på Smedegade 10, 6000 Kolding, som du selv kan fylde med sand.

Holder øje med vejrudsigten

– Vi holder øje med prognoser og vejrudsigter og vil melde noget officielt ud, hvis situationen ændrer sig og prognoserne over Kolding Kommune forværres, slår kommunen fast.

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

0
Sejr på 33-30 i tredje og afgørende kvalifikationskamp i Ølstykke-hallerne sender koldingenserne tilbage i Bambuni Herreligaen efter et år i 1. division. Klokken 16.40 søndag...