Ugens Kurt: Kristoffer L. Riddersholm

Af

-

07:00 - 22. oktober 2018

Kristoffer L. Riddersholm, Ugens Kurt — Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Kristoffer L. Riddersholm, der er idrætskonsulent i Fredericia Kommune, er på farten for tiden. Han er at se mange steder i bybilledet, men han har en ledig stund, og vi har sat ham i den varme stol på Kurt’s Kaffebar, hvor vi blandt andet hører om hans baggrund, dagligdag, samt taler om e-sport.

Kristoffer, tak fordi, du ville drikke en kop kaffe med os, lad os starte med at høre om din uddannelse.

“Jeg er uddannet Folkeskolelærer, og har samtidig en bachelor i Idræt og sundhed,” siger Kristoffer og fortsætter:

”Jeg synes, at jeg har fundet min rette hylde. Idræt har altid fyldt meget i mit liv og det er noget, der vel nærmest kan betegnes som en livsstil for mig”

Kristoffer har fundet et job, som han elsker på alle måder, han udlever en stor passion.

”Det er et drømmejob at arbejde med idræt på de forskellige niveauer, der er med foreninger og events, samt at udføre politiske målsætninger. Det er rigtig spændende og givende,” fortæller Kristoffer.

Hvor længe kan du se dig selve fortsætte som idrætskonsulent?

”Umiddelbart kan jeg ikke se, at jeg ikke skal kunne være i jobbet i mange år endnu. Det er jo ikke noget med, at jeg skal kunne løbe ti km og alt sådan noget. Jeg kender dog mig selv godt nok til at vide, at jeg vil have udfordringer, men jeg har det rigtig fint med jobbet, hvor vi sætter idræt på dagsordenen

Pt. har Kristoffer meget at se til med feriesjov, men derudover er der også andre projekter i støbeskeen.

”Lige på den korte bane er det den populære skøjtebane på Gasværksgrunden, jeg arbejder med, men i det nye år skal vi arbejde med etableringen af et idrætsråd. Et råd, hvis arbejde, vi skal understøtte administrativt, forklarer Kristoffer.

Hvad har været det fedeste, du har været med til som idrætskonsulent?

”Der har været en del ting, men blandt andet feriesjov, som er en fed oplevelse på mange måder. Det er vigtigt for idrætsforeningerne, at de får kontakt til nye medlemmer på den måde og som idrætskonsulent skal man iscenesætte idrætslivet, og det er feriesjov med til. Det er også spændende at arbejde med events, løb, triatlon og hvad det nu må være. Vi har netop taget hul på fodboldfitness, og det passer også med konceptet til Fredericia Kommune, som gør sig tanker med aktivt liv. Sidste år lavede jeg et fodboldstævne for udsatte og hjemløse, det var fedt. Historien med, at jeg tidligere har arbejdet med udsatte grupper i andre funktioner, gør det specielt.”

Kristoffers fritid

Kristoffer har altid været passioneret, inden for sport, men hvor stammer interessen fra sport henne?

”Det er pudsigt. Min far var musiker og min mor pædagog. Det var ikke kondiskoene, som vi fik snøret som det første, men min mor havde dog en forståelse for, at vi skulle røre os. Jeg spillede håndbold i mange år som ung. Vi var en god gruppe fra Odense, der begyndte til volley og havde mange gode år, hvor vi blandt andet blev Danmarksmester i Fredericia Idrætscenter. Qua studier har jeg også været aktiv der i forbindelse med blandt andet skiløb, og så dyrker jeg meget cykling. I min studietid fik min far præget mig lidt, så jeg spillede musik, men så faldt jeg tilbage til sport. Det fylder også meget den dag i dag i min hustrus og børns liv,” siger Kristoffer.

Hvad går du egentlig mest op i?

”Cykling går jeg mest op i kombineret med ski og en smule triatlon. Jeg har pt. en skulderskade, der holdt mig lidt tilbage med svømning, men ellers har jeg været meget aktiv med triatlon og håber at vende tilbage,” forklarer Kristoffer, som også er sportsfanatiker foran tv’et:

”Jeg ser alt, virkelig alt. Lige fra fodbold, håndbold og så selvfølgelig til cykling. Er der sport, så er det der fjernbetjeningen stopper. Når er er OL ser jeg alt det, som jeg kan slippe afsted med.”

Hvad går din fritid ellers med?

”Jeg er meget aktiv selv, som jeg har nævnt med blandt andet cykling. Familien bruger jeg tid med, og de er også alle aktive. Når vi er afsted sammen, så har vi typisk cykler på taget af bilen. Vi har også hund og hus, der skal passes. Vi prioriterer familielivet og vennerne rigtig meget generelt. Jeg har selv en stor omgangskreds qua mine forskellige studier, og vi har venner i hele landet, som også skal ses,” siger Kristoffer.

Som en der er aktiv, ser Kristoffer også Fredericia som den perfekte base med de forskellige muligheder, der er i byen.

”Jeg er virkelig begejstret for de muligheder, vi har. Vi går ved stranden, i skove, tager til Trelde og alt det der. Vi bruger også naturen til at løbe og cykle, mens vi bruger byen ufattelig generelt også,” fortæller Kristoffer, der også bruger naturen arbejdsmæssigt:

”Det er interessant i mit arbejde at bruge naturens faciliteter, og det bliver der endnu mere af. Naturen er den største arena har en kåring fra naturstyrelsen slået først, og der har Fredericia et stort potentiale.”

Hvilke muligheder ser du i Fredericia på den front?

”Vi har Madsby, Hannerup og hele kyststrækningen. Vi har aktiv crossfit, som bruger faciliteterne udenfor, så der er bestemt mange muligheder”

Fredericiansk sport

Med en idrætskonsulent siddende foran mig, kan jeg ikke undlade at spørge Kristoffer ind til den moderniserede thansen Arena, som han siger følgende om:

”Det er virkelig blevet en indgangsportal, som på bedste vis præsenterer Fredericia Idrætscenter, når man kører forbi. Det ser stort og flot ud. Jeg så selv åbningskampen i arenaen, som forhåbentligt kommer til at rumme mange gode fremtidige oplevelser,” fortæller Kristoffer, der også i ny og næ er på Monjasa Park for at se FC Fredericia:

”Jeg er ikke fast derude, da det ikke er altid søndagen passer til det. Jeg har været forbi en del gange, og har også sæsonkort derud til pga. mit trænerarbejde i Fredericia KFUM. Når jeg har tid kommer jeg gerne, og jeg følger generelt fredericiansk sport tæt. Det er noget, vi vender, hver mandag på vores kontor, og en del af mit job er også at følge med, hvordan det går de lokale aktører.”

Både FHK og FC Fredericia er med i toppen af 1. division, og det er noget Kristoffer også hæfter sig ved.

”Jeg er godt opmærksom på ambitionerne, og det er vigtigt at kigge på det i en proces. Jeg tænker ikke, at der varer længe før håndbold er i ligaen – de spiller godt, synes jeg. Fodbold spiller også godt, og er med i toppen. I rugby gør man et godt stykke arbejde i EGIF, og eksempelvis er svømning også på vej frem på ungdomssiden, og triatleterne gør det fremragende på verdensplan. Der er også godt gang i den med BMX og i cykelklubben, og vi er også dygtige i skydning, så vi har mange idrætsgrene, hvor vi er dygtige. Og hvem ved, hvor man er med e-sport,” fortæller Kristoffer

Som idrætskonsulent, kan du så sige lidt e-sport som en sportsgren?

”Jeg håber, at vi kan få det placeret som en sport på den måde, at den rummer mange elementer, som ikke kan stå alene. Det skal kombineres med fysisk udfoldelse. Jeg håber, at man i Fredericia vil lave det med tanke på, at man laver det for at holde sig i gang. Andre projekter i Trekantsområdet har også fysisk træning som en del af elementet, så det er rigtigt spændende at arbejde med. Det kunne være fint, hvis man kunne bringe det ind i en foreningssammenhæng, og man skal anerkende, at mange har interesse for e-sport,” lyder den afsluttende replik fra Kristoffer, der denne onsdag, apropos e-sport, skulle i Bøgeskovhallen til netop E-sport, der var på programmet for Feriesjov i efterårsferien.

Fakta Kristoffer L. Riddersholm:

40 år
Født i Aarhus og opvokset i Odense
Er gift
Har to børn
Har en hvid hund, der hedder batmand
Har boet i Fredericia siden 2008
Har været ansat som idrætskonsulent i Fredericia Kommune i knap to år
Er uddannet folkeskolelærer, bachelor i idræt og sundhed, medievidenskab, master i børne- og ungdomskultur

Ugens Kurt: David Gulløv

Af

Patrick Viborg Andersen

-

07:00 - 15. oktober 2018

0

David Gulløv, Ugens Kurt — Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

41-årig David Gulløv er folkeskolelærer, men han var spidskandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i 2017, og så er han også formand i Fredericia KFUM samt i bestyrelsen hos FC Fredericia. Lær i denne udgave af Ugens Kurt David Gulløv endnu bedre at kende, og læs blandt andet om hans rumænske eventyr.

David og jeg har lige været ude i Super Brugsen på Nymarksvej, hvor David sagde tak til to frivillige, der havde uddelt OK-kort til fordel for KFUM.

Vi tager efterfølgende ind på Kurt’s Kaffebar. David sidder allerede klar på bænken ude foran, og sammen går vi ind og bestiller. Selv tager jeg en klassisk sort kaffe, mens David er på cola-vognen i dag. Der er godt fyldt på Kurt’s denne fredag eftermiddag, men vi finder et ledigt bord og sætter os for at tale med David.

Vi starter helt fra basis, og hører om Davids livsforløb fra skoletiden og frem til den dag i dag.

”Jeg startede på Lillebæltsskolen, hvor vi havde det rigtig sjovt. Det var dengang skolen lå i Slesviggade. Jeg gik på skolen med en af mine bedste venner, og vi fulgtes ad igennem skoletiden. Jeg skiftede til Sct. Knuds Skole, og det gjorde hun også. Vi lavede alt muligt sammen dengang. Da vi gik ud af skolen, skiltes vores veje. Det sjove er så, at efterfølgende er min kone blevet gode veninder med hende, så vi ses stadig den dag i dag,” siger David, der efter endt skoletid tog en HF på Fredericia Gymnasium:

”Det var en sjov tid. Når man kommer i klasse med folk, hvor man går i spind, er det altid sjovt. Man kunne også finde alle “typer” i klassen. Lige fra de sjove unge, der skulle lave fis og ballade til de mere modne, der koncentrerede sig om uddannelsen. På HF kunne der godt være lidt forskel aldersmæssigt, det ved jeg ikke om der er i dag, men den ældste var 35 år og havde børn. De fleste af os andre var omkring de 20 år,” forklarer David.

Det rumænske eventyr

Som nævnt har David haft et rumænsk eventyr, og det startede netop efter HF. Eventyret har haft stor betydning for David, der fandt sin kone Cristina under eventyret i det rumænske.

”Efter jeg havde afsluttet HF, tog jeg et halvt år til Rumænien og var frivillig i en børnehave. Det var tilfældigheder, der gjorde, at det blev sådan. Jeg havde egentlig mest lyst til at tjene penge. Jeg arbejdede på Shells tankstation på Vejlevej. Jeg ville tjene penge til at tage ud at rejse og opleve Europa. Min far og mor havde en idé om, at jeg kunne tage til Rumænien for at være frivillig. Vi kendte nogen, der koordinerede nødhjælp i landet. Det var i midt 90’erne, så det var ikke lang tid efter murens fald. Dem vi kendte arrangerede det, og jeg mødte ham den ene, der sagde, at det ikke kunne blive et børnehjem, da det var for hårde vilkår. Han sagde, at han godt kunne få mig ind i en børnehave. Fra da jeg mødte ham, og til jeg var i Rumænien, gik der vel 14 dage,” fortæller David og kommer ind på de lykkelige omstændigheder, der skete i Rumænien:

”I min tid dernede mødte jeg min kone, så da jeg kom hjem, tog jeg tilbage for at arbejde og tjene penge til at få råd til flere ture i Rumænien. I to år arbejdede jeg som pædagogmedhjælper på Skjoldborgvejens Skole. Det var startskuddet til at læse til lærer, som jeg gjorde i 1999. Efter jeg blev færdig i 2003 blev jeg ansat på netop Skjoldborgvejens Skole, så noget må jeg have gjort godt i min tid som pædagogmedhjælper,” siger David, der den i dag er ansat på Ullerup Bæk Skolen Afd. Nørre Allé:

”Jeg startede med at have 1., 2. og 3. klasse. Efter nogle år åbnede en mulighed sig ved udskolingen, som jeg greb”, fortæller David.

David Gulløv og Fredericia KFUM

David er formand i Fredericia KFUM, men hvordan startede hans store kærlighed til klubben egentlig? Det spurgte jeg ham om.

”Da jeg var en lille dreng, spillede jeg bold i KFUM, og da min egen søn blev stor nok til bold, blev han også meldt ind, det var før jeg blev formand,” udtaler David og fortsætter:

”Jeg har den opfattelse, at man skal hjælpe, hvor man kan, så jeg har givet en hånd med,” forklarer David og kommer ind på, hvordan han blev formand for Fredericia KFUM:

”Gennem mit engagement blev jeg valgt ind. Da den gamle formand valgte at stoppe, blev jeg spurgt, om jeg ville træde til, og så blev jeg valgt. Jeg har altid elsket en udfordring. Det at træde ind som formand var en udfordring. Det var en spændende mulighed for at finde ud af noget om mig selv og lære nogen ting. Jeg har blandt andet lært en del om det at drive en lokal fodboldklub.”

Hvad har været den sjoveste oplevelse som formand?

”Der har været mange, men det var blandt andet sjovt at arrangere 100års fødselsdag i 2016 med koncert, festmiddag og alt det, der hører til. Det er også sjovt, når vi har en stor turnering. Her tidligere på året prøvede vi at arrangere en ny udendørsturnering. Der var 100 tilmeldte hold. Jeg var ude at dirigere trafikken, og vi havde ikke plads til alle bilerne, men det gik heldigvis alligevel,” fortæller David, der ikke kan spå om, hvor længe han fortsætter som formand:

”Man skal ikke holde fast i en taburet. Så længe jeg har noget at byde ind med, vil jeg gerne fortsætte.”

Vil fortsætte som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Udover at være aktiv i KFUM er David også politisk aktiv, men det lå ikke i kortene fra barndomshjemmet, at han skulle blive det.

”Min familie har ikke engageret sig dybt i politik, men jeg har altid i mine fag som lærer med samfundsfag osv. interesseret mig for det og fulgt med i medierne. Gentagende gange har elever opfordret mig til at stille op. Det var ikke dem, der fik mig til det i sidste ende, men jeg tænkte over det efterfølgdende. Da jeg stillede op første gang, havde jeg tænkt over det i noget tid. Jeg undrede mig blandt andet over, hvor politikerne med integritet blev af, den del står for mig som noget af det vigtigste. Lokalpolitik handler for mig at se om borgerne og byen har de bedste faciliteter til at udvikle sig,” siger David.

Hvordan endte du med at blive Konservativ?

”Jeg har faktisk stemt lidt af hvert gennem tiden. Da jeg valgte at stille op, havde jeg sat mig ned og kigget på forskellene. Der er mange gode ting i alle partierne. Det værdisæt, der passede bedst på mig, var hos Det Konservative Folkeparti,” forklarer David.

Ved det seneste Kommunalvalg i 2017 var David Gulløv spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, men den politiske karriere er ikke forbi endnu.

”Jeg tror det ikke, at det er slut. Valgkamp er enormt spændende. Det er hårdt, efter man ikke har fået det ønskede valg, men det er fedt at snakke med folk i gaderne. Det er så spændende, at jeg sagtens kunne se mig selv stå i gaderne igen,” fortæller David.

Vil du også fortsætte som spidskandidat?

”Også som spidskandidat. Igen, man skal ikke holde fast i at være det, hvis der er en bedre. Det er op til partiet at afgøre. Jeg håber at få titlen igen,” siger David, der har ting han vil gøre anerledes til næste valg:

”En ting som vi kunne gøre anderledes, er at være flere på gaden og flere sammen. Jeg stod meget alene med det. Det er opslidende at stå med en pavilion som den eneste. Det har været det værd, men det koster. Jeg fortryder intet, jeg fortryder ikke min valgkamp. Jeg førte en god, sober valgkamp og jeg kan se folk i øjnene stadigvæk og jeg kan se mig selv i øjnene.”

Drømmer om teaterbygning a la Sydneys operahus

David har bortset fra den lille afstikker til Rumænien altid boet i Fredericia. Derfor er han at betragte som en rigtig fæstningsdreng. Derfor spørger jeg ham til sidst, hvordan det er at se udviklingen i byen.

”Det er fantastisk fedt. Det er kun gået den rigtige vej, men vi har lang vej endnu. Jeg drømmer om et fæstnings- og kulturcenter. Jeg kunne også godt tænke mig et nyt, flot teater nede ved havnen. Jeg havde gæster på besøg for noget tid siden, hvor vi kørte over Den Nye Lillebæltsbro. Jeg sage til dem, at da jeg var barn kunne man se store, sorte skorstene med røg. Jeg drømmer om, at man i horisonten kan skimte et flot teater,” siger David.

Selv spørger jeg, om vi er ude i noget arkitektur a la operahuset i Sydney. David nikker.

”Det skal være sådan, at man tænker: Der skal vi ned. Hvis man laver en bygning, der ligner rådhuset, så skal vi selv bygge og betale det. Vi skal lave noget kvalitet a la operahuset i Sydney, og det kan også gøre, at man kan få fonde indover til at støtte det, så det ikke er os, der skal betale det hele selv,” lyder det fra David Gulløv.

Fakta David Gulløv:

41 år
Stort set altid boet i Fredericia
Gift med Cristina
Har to børn
Gik på Lillebæltsskolen og Sct. Knuds Skole
Har en HF taget på Fredericia Gymnasium
Uddannet lærer
Lærer på Ullerup Bæk Skolen, Afd. Nørre Allé
Formand i Fredericia KFUM
Bestyrelsesmedlem i FC Fredericia

Ugens Kurt: Nicole Møller Christiansen

Af

Thomas Lægaard

-

07:00 - 8. oktober 2018

0

Nicole Møller Christiansen er indehaver af Hårværk i Dalegade, hun er Ugens Kurt på en dag, hvor solen skinner. Fredericia AVISEN sætter hende stævne på kaffebaren, som konceptet er opkaldt efter.

Nicole er kun 27 år, men hun er allerede en erfaren forretningskvinde. Solen følger med ind i kaffebaren, hendes lange, pinke hår lyser op. Bortset fra en afstikker til Strib, har Nicole altid boet i Fredericia. “De to år i Strib, de tæller ikke, der var jeg meget lille”, siger Nicole, der er glad for Fredericia.

Nicole gik først på Skjoldborgvejens Skole og afsluttede folkeskolen på Skt. Knuds Skole. Nicole havde allerede besluttet, hun ville være frisør, så efter 10. klasse startede hun på frisørskolen, og endte med at komme i praktik hos PILI i Vendersgade. Det blev startskuddet til det, der i dag er hendes egen salon. Hun var til svendeprøve i 2011, og blev udlært i 2012.

Efter læretiden afprøvede Nicole faget både i Fredericia og i Vejle. “Jeg fandt ud af, at jeg ikke befandt mig særligt godt med at skulle arbejde for nogen. Samtidigt kunne jeg også mærke, at jeg allerede savnede at arbejde i Fredericia efter kun et halvt år i Vejle.” Da Nicole klippede i Vejle undersøgte, hun allerede mulighederne for at få sin egen salon i Fredericia, det endte med at blive i Danmarksgade og Hårværk blev en realitet.

Hårværk

Hårværk blev etableret i december 2013 i Danmarksgade 35, dengang var profileringen brun og hvid. Senere skulle Hårværk dog nærmest eksplodere i farver, som er Nicoles store passion.

“Det var monster angstprovokerende at starte sit eget, men jeg ville hellere bruge timerne på mit eget, end at arbejde for andre”, siger Nicole.

Nicole startede med at være alene i Hårværk, men butikken voksede og pladsen blev for trang i Danmarksgade. De var pludselig fem frisører i de små lokaler i Danmarksgade, og det var svært at finde plads rent logistisk, så hverdagen kunne gå op i en højere enhed.

Nicole var allerede i gang med at lede efter en ny lokation til Hårværk. Det blev til Dalegade, hvor Hårværk er i dag i en moderne frisørsalon. Det var vigtigt for udviklingen af Hårværk, at de flyttede så de kunne vækste. Nicole drømmer dog ikke om en salon nummer to, hun kan godt lide at have fingeren på pulsen både med personale og butikken. Hun vil gerne udvikle sit artistiske talent for farver og være en salon i fremdrift.

Farverne i Nicoles liv

Nicole er en farverig person, og hun er ikke selv bange for at farve sit eget hår i alle regnbuens farver, i dag er det lys pink. Da hun var i lære og ansat, kunne hun mærke, hun ville mere med farvninger.

“Det med farver har altid ligget til mig, det var mere mig end alt andet i faget, og da jeg blev selvstændig, kunne jeg selv bestemme, hvor lang tid jeg kunne bruge på det. Så startede det for alvor, da jeg var i Las Vegas sammen med et firma til en farvekonference, hvor jeg blev stærkt inspireret. Her blev der tænkt farver på en anden måde. Der var nogen, som blev inspireret af naturen, diskotekslys og meget andet. Det var noget andet end at lave striber”, siger Nicole.

Det har udmundet sig i, at hun i dag er Artistic Educator for Pravana. Hårfarvning er en stor del af salonen i dag.

“Vi laver meget farvning. Vi viser, at vi tør og kan nogle forskellige ting. Det er tilgangen med at være med til at gøre folk smukke, være med til at skabe en identitet, der giver mig inspiration. For et menneske er håret en del af påklædningen”, siger Nicole om kærligheden til hendes fag.

Personale og kunderne

“Jeg synes, at vi har nogle fantastiske kunder som tør ligge deres hår i vores hænder. Vi har mange store behandlinger, der kræver, at man har fuld tillid til frisøren. Det er jeg stolt over og sætter pris på at vores kunder tør”, siger Nicole.

For Nicole er det vigtigt, at personalet selv har en god følelse med at arbejde i Hårværk. Det skal føle sig tilpas, og ikke skrues ned i et koncept. Vi ligner ikke hinanden i vores team, det er jeg tilfreds med.

Fritiden

Det meste af Nicoles fritid går med hendes interesse omkring farverne, “Men engang var jeg hestepige og stoppede efter et voldsomt styrt”, griner Nicole og fortsætter, “ej det ved jeg altså ikke, om du skal tage med.”

Ellers går hun og overvejer om golf kan blive en mulig fritidsinteresse, hun har spillet med sin far og øver tålmodigheden. “Jeg er ved at få clearet til mit handicap, så jeg er stadig på et lavt stadie”, siger Nicole.

Fritiden eller den, der er tilbage som selvstændig, viser også hendes dedikation til faget. Hun nørder meget Instagram, Pinterest og Youtube for både at blive inspireret og se nye tendenser.

Vi takker for en hyggelig skak med Nicole på kaffebaren.

Ugens Kurt: Aliihsan Okutan

Af

Thomas Lægaard

-

07:00 - 1. oktober 2018

0

marmeris — Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Det er måske en af de sidste solskinsdage, hvor temperaturen stadig minder lidt om sommer, vi er på Kurts Kaffebar og ind af døren kommer Ugens Kurt – Aliihsan Okutan.

Aliihsan Okutan er særdeles velklædt og det er altid en fornøjelse at sidde over for et menneske, man ikke kender og få en del af deres livshistorie. Aliihsan med det tyrkiskklingende navn er 27 år gammel. Han er født og opvokset i Fredericia.

Aliihsan gik på Egumvejens Skole (I dag Kirstinebjergskolen Afd. Høgevej) og valgte senere at tage på Fællestiende i Erritsø.

“Jeg ville gerne lave brobygning og blive mere moden, for at finde den rigtige retning”, siger Aliihsan. I en tidlig alder vidste Aliihsan at han ville noget med salg, service og markedsføring. Planen og drømmen var at blive revisor, så tiendeklasse var en også en overgang til at finde ud af, at det var det rigtige at blive revisor.

Vejen mod at blive revisor

Det første skridt blev herefter en HG som tog 1 år, og så fortsatte han med en HHX, der tog tre år på IBC, drømmen om at blive revisor var intakt.

Midt i uddannelsen bliver Aliihsan også gift med Sultan, som også kommer til at bære efternavnet Okutan. Han tog et sabbatår, inden uddannelsen kaldte igen, denne gang gik turen til Kolding for at ikke komme for langt fra Fredericia. Aliihsan læste HA i Kolding en uddannelse, der tager 3,5 år, han troede stadig, at han skulle være revisor.

Aliihsan begyndte på jobsøgningen og havde svært ved at få hul til arbejdsmarkedet, men han havde altid haft et fritidsjob ved siden af uddannelsen, kæresten – der blev konen og sport. Fritidsjobbet var nærmest kommet ind med modermælken, da hans mor er medindehaver af Marmaris i Erritsø. Siden Aliihsan var 15 har han sideløbende arbejdet i mors og onkels pizzaira Marmeris og har været med til at være en del af hvor de er i dag.

Tallene og uddannelsen begyndte at fylde meget for den unge driftige mand, han søgte stadig job som revisor men det blev stille og roligt lagt på hylden. Det havde aldrig ligget i kortene at han skulle lave et generationsskifte , men han kendte Marmaris ud og ind, samtidig havde han taget en uddannelse, som kunne føre virksomheden ud i nye tider.

“Det kom lidt ind af bagvejen og jeg har bestemt ikke fortrudt de år, jeg læste for at kunne blive revisor, alle de ting, jeg har lært, kan bruges. Min kuffert er fyldt med virksomhedsøkonomi, markedsføring, ledelse, og koordinering. Det er alle ting, jeg kan bruge sammen med min onkel fremadrettet på Marmaris”, siger Aliihsan.

“Havde jeg vist for 10 år siden, at vi skulle lave et generationsskifte, havde jeg måske ikke taget den uddannelse, så det er jeg taknemmelig for”

Marmaris og samarbejdet med Tugay Okotan

“Min onkel hedder Tugay Okotan, han har 18 års erfaring, koncentrationen går på skiftet med min mor og de nye ambitioner og mål, som vi sætter os. Jeg har altid kunne lide mit fritidsjob, den feedback, man får fra kunderne er enestående, det er det hele værd”, siger Aliihsan.

“Selvom onkel har meget erfaring, har han altid lyttet til mine ideer, vi har brugt de sidste tre år på at sætte vores hjerner sammen. Vi skulle finde ud af, om vi kunne lede sammen, han er jo både min onkel og kommende partner”, siger Aliihsan.

Kan man ikke tænke, hvorfor Marmaris, når du har læst så længe?

“I mine øjne handler det om værdien af ens arbejde, der er ikke nogen, der kan beskrive den værdi, Marmaris har for mig. Det at overtage mors flotte arbejde, viderebringe succesen. Hun sagde altid læs, læs læs, men vigtigst af alt hav dit hjerte med i det du vil lave. Jeg har valgt den her retning for at være glad hver dag”, siger Aliihsan. Han lægger ikke skjul på, at han fornemmer at de skal optimere og vækste i fremtiden.

Fritiden

Ellers har sporten fyldt meget i Aliihsans liv, som alle andre raske drenge dengang spillede han fodbold i FfF’erne. Han har altid haft fokus på sin sundhed og kommer under vores hyggesnak i tanke om, at han faktisk også spillede badminton tre år i Erritsø. Men efter, at han fik mere travlt, passede fitness træning bedre, “Man kunne træne, når man vil uden faste tider”, siger Aliihsan. Udover Fitness så svømmer han to-tre gange om ugen og elsker saunaen og fordybelsen deri.

Det har været en spændene snak på kaffebaren og det bliver spændende at følge Marmaris som nu snart har en ny meget belæst generation klar i kulissen.

Ugens Kurt: Henrik Eriksen

Af

Patrick Viborg Andersen

-

07:00 - 24. september 2018

0

Henrik Eriksen er ny købmand hos Meny, der åbner i Fredericia medio februar 2019. Vi har mødt den nye købmand til en snak om opvæksten, tiden som selvstændig vinhandler, det nye job hos Meny og den politiske karriere, som Eriksen også har haft.

Vi starter med at ønske den nye købmand tillykke med jobbet. Selve snakken med Henrik Eriksen starter dog i en helt anden boldgade. Vi spoler tiden tilbage til skoletiden, hvor Eriksen gik på Købmagergadeskole.

”Det var en dejlig folkeskole. Vi var en differentieret klasse, men vi var ikke ramt af voldsomt mange nydanskere, som de andre på skolen, var. Det var en fin og homogen klasse, som jeg gik i. Der var de udfordringer, der hører sig til i en klasse, men det var en god klasse. Jeg synes, at det er ærgerligt Købmagergadeskole nu er lukket, og det var en fejl, at det skete,” siger Henrik Eriksen, der mindes specielt én tidligere lærer på skolen:

”Der var Jack Jakobsen. Han er gammel fodboldspiller, og jeg havde ham som gymnastiklærer. Vi talte rigtig meget fodbold, og han var altid efter mig til idræt,” griner Eriksen.

Som ung var Eriksen meget aktiv, og nåede også at spille fodbold på Jyllandsserieniveau. Generelt er han meget sportsinteresseret. Han elsker sport.

”Det har altid været fodbold, og også cykling. Jeg havde den berømte Bjarne Riis Dannebrogstrøje, og det var fedt at følge med dengang. Alt omkring fodbold og sport har altid interesseret mig,” fortæller Henrik og uddyber interessen for sport:

”Der er den her intensitet i sporten. Man skal være dygtig til sine ting, og hvis man vil være den bedste, er det godt sted at gøre det.”

Du har også altid sat høje mål, så på den måde hænger det vel også sammen?

”Jeg har altid sat høje mål. Det gjorde jeg også med fodbold, om end jeg ikke nåede divisionen, jeg nåede til Jyllandsserien, der er den femte højeste række. Men ellers ja, så har jeg en taget en snorlige uddannelse igennem det hele. Handelsskolen, og i lære som salgsassistent i Føtex Vest. Jeg startede i Gothersgade, hvor jeg arbejdede i Føtex, fra jeg gik i 9. klasse. Jeg avancerede ret hurtigt fra at være i varemodtagelsen til at være flaskedreng, og endte i kolonialafdelingen. Jeg blev headhuntet til Føtex på Venusvej. Der endte jeg med at gå fra at være i lære, til at blive salgsleder igennem Dansk Supermarkeds uddannelse. Jeg har på den måde arbejdet mig op til, hvor jeg er i dag,” fortæller Henrik Eriksen.

Hvad skete der i tiden efter Føtex?

”Jeg gik fra Føtex til at være kørende sælger, og prøvede også andre forskellige ting. Fra 2007-09 var jeg hos Sonofon som erhvervskonsulent. Derfra ramte vi krisen, og jeg tog kursus som bartender i London. Herefter arbejdede jeg i nattelivet, og bestyrede blandt andet Fru Nielsens Dansebar. Efterfølgende blev jeg selvstændig vinhandler. Vi (kæresten Gitte og Henrik selv, red.) åbnede HAPS. Siden solgte vi vinhandlen og HAPS, og nu sidder jeg her. Imellem tiden har vi fået Laura, og det var også det der gjorde, at vi solgte vinhandlen og HAPS så vi har tid til at være forældre.”

Eriksens vineventyr

Allerede i læretiden i Føtex tog vininteressen fart for Henrik Eriksen. Her endte Eriksen med at blive udlært i vinafdelingen, og det er der en speciel årsag til.

”Afdelingschefen Tanja skulle på barsel, og så skulle der laves lidt om. Det passede derfor med, at jeg kom i vinafdelingen. Med rollen som Trainee fik jeg salgslederrolle uden, at jeg egentlig var det. Jeg fik at vide, at jeg skulle have vinafdelingen. På det tidspunkt, ved jeg faktisk ikke særlig meget om vin, så jeg siger, at jeg skal smage på det, læse litteratur og på vinskole. Det accepterer ledelsen. Jeg startede fra en prop til den næste prop, og smagte mig igennem. Det gjorde det til en passion. Jeg tror, at jeg er en af de få elever, der kun er udlært i vin, og derfor fik mere viden om det, som gjorde, at jeg kastede mig ud som selvstændig i det,” forklarer Henrik Eriksen.

Hvordan var det at blive selvstændig?

”Det er den fedeste følelse. Man bestemmer alt selv og du styrer alt selv. De muligheder, der ligger i det, er fedt,” fortæller Eriksen, der igennem tiden har opbygget et stort netværk:

”Det blev også udnyttet, og jeg valgte aktivt til og satte mål. Jeg valgte, hvem der var i mit netværk. Man fastsætter sig nogen mål for det netværk, man vil have og retningen. Man lever afdd segmentering og det gode udvalg,” forklarer han.

Til at starte med var Eriksens Vinhandel en del af Skjold Burne, men siden blev Eriksen sin ”egen” uden at være en del af kæden.

”Det gjorde, at man kunne give personlighed Man kunne købe en palle af, hvad man ville. For eksempel købe 600 flasker af en speciel vin, og sige, at der ikke kommer flere end dem. Det var fedt. Når nogen spurgte efter noget, så havde man næsten altid mulighed for at skaffe det, og jeg gjorde alt for det hver gang,” siger Henrik Eriksen, der solgte vinhandlen i september 2017.

”Da jeg kan ikke få det hele til at gå op i en højere enhed, solgte jeg vinhandlen. Jeg havde en køber, og i forhold til HAPS, som vi også solgte, kunne det ikke lade sig gøre, at vi begge to var selvstændige,” udtaler Eriksen.

Jobbet i Meny

Meget apropos jobbet i Meny. Da Eriksen åbnede vinhandlen, florerede rygterne allerede om, at Meny var på vej til Fredericia.

”Tilbage i 2015 annoncerede man første gang, at der var noget på vej. Jeg tænkte, at det var noget pis, fordi jeg lige havde åbnet vinhandlen, og så Meny som en konkurrent med deres flotte vinsortiment. Der gik så noget tid, før man hørte om det igen. I 2016 hørte jeg noget til det igen. I forbindelse med jeg afhænder vinhandlen, og Meny snart ville åbne, blev det mere konkret. Efter lidt tid lavede de et stillingsopslag, og der søgte jeg igen for at være sikker på, at jeg var med i puljen. Efter samtaler endte jeg så med at få stillingen,” siger Henrik Eriksen, der regner med at få en stab på 40 medarbejdere.

Inden butikken åbner, skal Eriksen dog forberedes på starten i Meny.

”D. 15. november skal jeg i ”lære” og kende konceptet. Fra januar begynder vi nok at gøre butikken klar og medio februar åbner vi. Der venter hårdt arbejde. Jeg har før prøvet at bygge butik op. Det er en følelse af eufori, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Det er lidt en drengedrøm, der går i opfyldelse for mig,” udtaler Henrik Eriksen.

Eriksen og politik

Har man sagt Henrik Eriksen, har man også sagt politik.

”Det er slut nu,” indskyder Eriksen med det samme, da vi nævner det.

”Det startede i handelsskolen med min gode ven Thomas Banke. Han jagtede mig og overtalte mig til at blive medlem af Venstre Ungdom. Det var egentlig det igen med mulighed for ambitioner. Hurtigt var jeg formand for lokalafdelingen af VU. Jeg kan huske, at jeg markerede mig i lokalpressen med læserbreve, fordi man ville lukke politigården, og jeg var uenig, da der var en stor indbrudsbølge i byen. I mange år var jeg med i bestyrelses- og baggrundsarbejdet, altså inde i motoren bagved. I 2013 var det på tide at stille op, og se hvad det kunne bringe. Jeg manglede så vidt, jeg husker 83 stemmer for en at få en plads i Byrådet.,” siger Henrik Eriksen, der ved seneste kommunalvalg var spidskandidat for Liberal Alliance:

”Jeg havde meldt mig ud af Venstre, og så blev jeg spurgt om jeg ikke ville være spidskandidat for Liberal Alliance, fordi jeg havde de rigtige værdier. Jeg tænkte over det, og meldte retur, at det så fornuftigt ud. Da valget så var overstået, gjorde jeg op med mig selv, at det at være spidskandidat trak for mange tænder ud i en lille organisation. Det var jeg ikke klar til igen med en lille på vej. Jeg tænkte, at vi trak en streg i sandet, og så er det dét. I bund og grund gider jeg ikke engang snakke politik mere, det hænger mig langt ud af halsen,” lyder afslutningsreplikken fra Henrik Eriksen.

Fakta Henrik Eriksen
34 år
Født og opvokset indenfor voldene i Fredericia
Gik i børnehaven ved sygehuset
Gik på Købmagergadeskole
10. klasse i Erritsø
Har en bror
Kærester med Gitte, sammen har de datteren Laura, der er født d. 24. marts 2018

Ugens Kurt: Tina Charlotte Blomstergren

Af

Patrick Viborg Andersen

-

07:00 - 17. september 2018

0

Tina Charlotte Blomstergren driver tinablomstergren.dk, og er i særdeleshed kendt for yoga. Vi møder Tina til en snak, hvor vi blandt andet får hendes baggrund, og hvor Tina fortæller, at hun, selvom hun er yogafanatiker, har en indre vildbasse og blandt andet boksetræner.

Regnen siler ned, men på Kurt’s Kaffebar er der tørvejr. Flere kommer til kaffebaren og søger ly, imens vi taler med Tina. Vi har taget plads i sofaen og kan observere den regnfulde Jyllandsgade, mens vi snakker.

Vi starter ud med at spørge ind til, hvad Tina egentlig er uddannet som. Hun har en meget bred uddannelsesmæssig baggrund, der spænder fra en handelsskoleuddannelse, diverse yogauddannelser og så til grafisk designer.

“Jeg malede rigtigt meget og arbejdede med en kunster, hvor vi malede ting til hele verden. Jeg ville gerne kunne udtrykke mig på skærmen for at være fremtidssigtet på den front. Jeg sidder stadigvæk med Adobe den dag i dag, hvor jeg bruger det til blandt andet markedsføring,” siger Tina.

Efterfølgende drejer snakken sig hen på Tinas gesjæft, tinablomstergren.dk, hvor hun har sin base i styrehuset i Oldenborggade 1C. Styrehuset er et stærkt fællesskab bestående af forskellige virksomheder, bosat ved siden af DFDS.

Men hvor stammer interessen for yoga egentlig fra? Det spørgsmål stillede vi til Tina.

“Min veninde tog mig med til Grækenland, hvor vi lavede yoga i et par sæsoner på Lesbos. Vi var kursister og hyggede os,” forklarer Tina Blomstergren.

Hvordan endte du med at blive terapeut / yogalærer?

“En af dem jeg var til yoga hos spurgte, om jeg ville hjælpe med at undervise, for at hun kunne holde ferie. Jeg tænkte, at jeg måtte hjælpe, for at hun kunne holde ferie. Sådan startede det hele og så tog det fart med, at jeg tog mange uddannelser indenfor yoga. Jeg har blandt andet en MBSR (Mindfulness-baseret stress reduktion, red.). Jeg kan bruge det i den måde, jeg guider på, og den er meget mindfull og inviterende,” udtaler Tina.

Tina har som nævnt en bred vifte af uddannelser. Hun vil hele tiden lære, og nu hænger hun fast i yoga, hvor der hele tiden er noget nyt at lære.

“Det er et fedt univers, hvor jeg kan blive ved med at lære og have med mennesker at gøre. Jeg har min egen praksis udover undervisning. Jeg holder meget af forandringer, og kan blive ved med at finde forandringer i yoga. Lige nu bruger jeg en narativ teknik, som har meget med fortællinger at gøre. Dem kan jeg kan bruge i yogaen og den personlige undervisning. Det oppe i tiden, at flere skal have personlig åndedrætstræning og lignende. Sådan ændrer det sig hele tiden med nye ting,” forklarer Tina og kommer ind på sine fremtidsplaner:

“Mine fremtidsplaner omhandler både tiden om lidt og i morgen, udover tankerne om næste år. Pt. er jeg ved at designe et læringsværksted som handler om letheden i meditation. Jeg har mange som gerne vil lære at meditere,” fortæller hun.

Derudover er jeg i gang med en uddannelse hos Dispuk. I fremtiden kommer jeg til at arbejde dybere med de narrative teknikker, idet jeg er overbevist om, at disse teknikker for mange vil kunne skabe nye perspektiver. Jeg bruger allerede teknikkerne i de personlige undervisninger og samtaler jeg har”.

Tina har tidligere afholdt en yogafestival, og det kommer også til at gentage sig.

“Den kommer den 3. november i Fredericia Idrætscenter. Programmet er klar. Der er plads til mange deltagere, og vi bliver minimum 100 personer. “Mindfull Yogadag hedder den, og det bliver en helt særlig dag med gæster både fra Fredericia og fra mange andre steder” forklarer hun og kommer ind på, at hun også laver forskellige ting for virksomheder. Bla. Workshops, læringsværksteder og yogaklasser.

“Det handler om at møde folk hvor de er. Jeg har lavet forskellige management workshops. Jeg er bekendt med, at mænd søger en anden udfordring; stilhed kan sagtens være udfordringen for mange. Jeg finder til tider på, at mixe en yogasession med fitness eller mindfulness i naturen. Den gode udfordring kan være at finde balancen mellem lethed og ihærdighed, og at give denne fornemmelse videre.

Tina Blomstergren privat

Privat er Tina gift med Tim. Faktisk blev hun gift i forrige uge.

“Det var en meget fin dag. Jeg blev gift i kærlighed. Det er det jeg tænker, når man skal vies, så skal det være på grund af kærlighed. Vi blev gift på en vinmark hos Modavi, mellem Kolding og Fredericia. Det var tæt på jorden, så det var efter højeste ønske, tæt naturen og med højt til himlen,” siger Tina og fortsætter:

“Mogens Bak Hansen (Vækstdirektør ved Fredericia Kommune)foretog vielsen. Han er en rigtig god ven, og det betød meget at Mogens stod for vielsen. Vi var 19 til et intimt bryllup, som rakte udover alle drømme i forhold til, hvor let og ligetil det gerne må være, at fejre kærligheden,” fortæller Tina, der drager på bryllupsrejse på lørdag:

Vi skal til Færøerne på lørdag. Jeg kan godt lide at rejse hen, hvor vi ikke har været før. Vi skal være væk i en uge og sejler derop.

Fakta Tina Charlotte Blomstergren
45 år
Gift med Tim Erling Halvorsen
Født i Fredericia udenfor voldene, har tidligere boet i Spanien
Folkeskole på Treldevejens Skole
Gik på handelsskolen og er også uddannet indenfor salg hos Bestseller, materialist og grafisk designer

Ugens Kurt: Kristian Lykkebo

Af

Patrick Viborg Andersen

-

07:00 - 10. september 2018

0

Kristian Lykkebo er kulturkonsulent i Fredericia Kommune, og spillede en hovedrolle i Trekantens Festuge. Lykkebo har nu været en tur i den varme stol på Kurt’s Kaffebar, hvor han fortæller om blandt andet festugen, men også sin baggrund som gymnasielærer.

Lykkebo er opvokset og født i Vestjylland, men har siden boet i Aarhus og Kolding, hvor han har boet i en del år.

Vi starter med at spole tiden tilbage til Lykkebos ungdomstid, og spørger ind til, hvad han har lavet.

“Jeg har siksakket og kom sent i gang med at læse. Jeg droppede ud af gymnasiet og arbejdede på børneteater, folkemusik og spillede klassisk guitar. Jeg lavede alle mulige ting indenfor kunst,” indleder Kristian Lykkebo, der efter tiden i forskellige vestjyske byer drog til Aarhus:

“Jeg flyttede til Aarhus, hvor alle mine venner flyttede op, så kom jeg ind på et lager og da jeg så mennesker på lageret, der havde altid har været der, så skulle jeg i gang med at læse, da jeg ikke ville ende som dem. Jeg tog en HF og kom så på universitet, hvor jeg tog en kandidat i musik og engelsk,” fortæller Lykkebo, som både blev gift og fik sit første barn, da han gik på universitet.

“Min kone læste samtidig medicin på Aarhus Universitet. Det er tit man ser par, hvor man laver det samme, men sådan er vi ikke. Efter vi blev færdige med at læse, flyttede vi til Kolding. Vi så Kolding som en god base for os jobmæssigt. Vi vidste, at vi ville komme til at skifte job de første par år, og vi ville ikke flytte rundt efter jobbet, og derfor var Kolding smart. Inden for en overskuelig afstand er der 30 gymnasier, og også mange sygehuse. Vi har boet i det samme hus siden 1997, og bor her stadig,” forklarer Kristian Lykkebo.

Hvad begyndte du at lave, da I flyttede til Kolding?

“Først blev jeg lærer på Tørring Gymnasium og siden to år på Rosberg Gymnasium. I 2001 blev jeg fastansat på Fredericia Gymnasium, hvor jeg var med til at sætte flere musicals op,” siger Lykkebo og kommer ind på, hvad han tænkte om Fredericia, da han blev ansat på gymnasiet:

“Jeg tænkte ikke ret meget om Fredericia. Jeg tænkte ikke meget om byen. Jeg var optaget af arbejdet og så at komme hjem til familien. Jeg vidste godt, der var noget med 6. juli og alt det der. Jeg oplevede mange elever på gymnasiet, der havde en tilknytning til religøse samfund. Det hæftede jeg mig ved. Ellers havde jeg ikke noget indtryk af byen,” fortæller Kristian Lykkebo.

Hvad skete der efter tiden på Fredericia Gymnasium?

“Jeg havde været der i nogle år – jeg havde været gymnasielærer i 10 år, så ville jeg prøve noget nyt. Der åbnede et kulturcenter i Kolding, der hedder Nicolai. Jeg blev leder der. Jeg sprang væk fra at være gymnasielærer og kom ud i kulturen. De fleste bliver i den branche, men jeg ville noget nyt. Så kom jeg i kulturbranchen og arrangerede klassiske koncerter, designaktivteter, kunstudstilinger og lignende,” fortæller kulturkonsulenten, som efter tiden på Nicolai kom til Fredericia i den stilling, som han har den dag i dag:

“Jeg skulle lære byen at kende og komme ind under huden på byen. Nogen gange forestiller man sig, at provinsbyer er de samme, bare med andre navne, men man finder ud af hver by har så meget kultur. D. 1. marts 2016 startede jeg her. Det har været sundt at finde ud af, at man gør tingene anerledes og man taler anerledes. Det er andre ting, der virker, og andre ting som skal til,” forklarer Kristian Lykkebo.

Netop det leder os hen på det aktuelle emne, Trekantens Festuge. Det er en stor del af Lykkebos jobbeskrivelse.

“Det der fylder mest er trekantsområdets festuge og kulturnatten. Jeg er også i koordinationsgruppen med de andre byer i kommunen. Jeg er enormt optaget af samarbejdet mellem kommunerne,” fortæller Kristian Lykkebo og kommer ind på arbejdsbyrden i forbindelse med festugen:

“Det er hårdt, fordi der er mange bolde i luften og hvem der er hvor og hvornår. Det er sjovt, fordi man kommer i kontakt med mange mennesker, som er begejstret for hvad vi de laver. Lige fra foreninger til kunstnere. Hr. Skæg havde jeg ikke dialog med, men der er andre, hvor vi udvikler tingene sammen som Iris Bakker med hendes tegninger.”

Hvordan synes du festugen gik?

“Jeg synes, at det gik fantastisk, vi har haft en fed festuge. Den her gang har vi virkelig fået hele ugen til at være en kulturuge. Der var koncerter hele tiden og lignende. Det var ikke bare lige på kulturnatten, at den fik et ordentligt skrald. Jeg var også glad for kulturnatten, fordi vi fandt et fint leje, hvor kulturen var i fokus. Andre steder var der mange DJ’s og scener. Lidt som Sommerrock. Det er mere byfest. Det er svært at få øje på det kulturelle på der. Her lykkedes vi med at få kulturen i fokus i mere afdæmpede rammer, synes jeg. Det er jeg glad for. I år lykkedes vi med at have noget for alle. Der var noget fra børn, til de unge, ja alle. Det håber vi at gentage til næste år,” siger Lykkebo og slutter af med, hvad der kan forbedres på kulturelle plan i Fredericia:

“Der er meget at gøre i Fredericia endnu, synes jeg. Der er ting, hvor jeg tænker, at vi har brug for at tage næste skridt. Det har jeg det fint med at være en del af. Der er flere kulturelle punkter, hvor man kan hæve ambitionerne og niveauet. Der er områder, som man kan udforske. Blandt andet kunstområdet, det er spændende om man kan gøre en indsats der,” lyder det fra Kristian Lykkebo.

Fakta Kristian Lykkebo

51 år
Havde Sølvbryllup sidste år
Har to børn på 20 og 24 år
Født i Vestjylland, nord for Varde
Kulturkonsulent i Fredericia Kommune

Ugens Kurt: Lars Landry Lynge

Af

Andreas Andreassen

-

07:00 - 3. september 2018

0

Ugens Kurt: Lars Landry Lynge. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt er Lars Landry Lynge. I dag er Lars Landry Lynge Leder af Sport og Leg i Fredericia Idrætscenter, men for mange er han det kendte ansigt, der i mange år var en del af det handlende liv i Fredericias midtby, som medarbejder og senere indehaver af Sportmaster i Fredericia.

Lars Landry Lynge er født i 1974 på Farsø Sygehus. Opvæksten på Aarskanten, var dog meget kort. Han var kun tre måneder gammel, da faderens arbejde sendte familien til Fæstningsbyen, så Lars husker kun Fredericia. Han er sidste skud på stammen i en søskendeflok på fire brødre.

Opvæksten var tryg og rar. Mor Lis var hjemmegående og far Steen passede sit arbejde som ingeniør for ER Elektrik i Fredericia.

“Jeg havde en god barndom fuld af gode oplevelser. Vi boede på Kildebakken i Erritsø, og herfra var der ikke langt til Bakkeskolen, hvor jeg gik fra 0-9.klasse. Min skoletid var sjov. Jeg var nok lidt for meget på skoleinspektør, Richard Uldbjergs kontor. Jeg har altid været ham knægten, der rakte hånden op, når jeg vidste, hvad jeg skulle svare, og måske var stille, når jeg ikke lige havde svaret. Men jeg fulgte med i timerne, så det var nok lidt for meget snak, der sendte mig på kontoret. Til gengæld lavede jeg næsten aldrig lektier, for jeg var godt med i timerne. Det kom let til mig”, siger Lars og nyder lidt af sin Cafe Latte.

Nu siger du Erritsø – var det så sodavandsdiskoteket i hallen, der kaldte i de unge år?

“Jada, det var jeg også en del af. Vi gik nogle runder derude, så på pigerne og hørte musik. Det var sådan, det var. Det var en sjov tid.”

Efter niende klasse tog Lars på Aagaard Ungdomsskole, og det var det helt rigtige valg.

“Det var en skole med fokus på idræt. Det har altid været mig. Jeg gik jo til spring hos Arne Kragelund i Erritsø. Dengang var jeg i god form. Jeg husker også, at vores gymnastiklærer lavede en konkurrence om, at alle dem der kunne gå en tur igennem hallen på hænderne fik en 1,5 liter sodavand. Den var i høj kurs dengang. Men i forhold til skolen, så var Aagaard Ungdomsskole det rigtige. Jeg var en lille lort på alle leder og kanter, og skolen gav mig meget, og fik mig til at vokse, som menneske. Jeg kørte i øvrigt frem og tilbage på min gule Ciao. Det må have været et kønt syn”, siger Lars og smiler.

Det blev også til et kort ophold på HG på Fredericia-Middelfart Handelsskole.

“Jeg var faktisk tilmeldt HG2 – altså den to-årige-løsning, men det var ikke mig alligevel. Jeg fik en mulighed for at trække stikket, og det gjorde jeg. Jeg kom med gode karakter, men jeg brændte for at komme ud til et rigtigt arbejde. Jeg havde ikke en fed handelskoletid, som alle taler om. Men så er det godt, at jeg kunne lave noget andet. Jeg havde nok altid set lidt op til min storebror Jørn, der altid har arbejdet indenfor salg, så jeg havde en ide om, at jeg skulle lave noget med salg,” siger Lars og fortsætter:

“Jeg havde været i praktik i Sport og Fritid. Det var en lille sportsforrentning, der lå, hvor der dddi dag er Pigernes Verden i Gothersgade. Jeg afleverede en ansøgning dernede senere, og det lykkedes. Jeg fik læreplads hos Olaf Christiensen, som indehaveren hed. Det var stort.”

Hvordan gik din læretid så?

“Det var en fin læretid, fordi det var en lille forretning, så jeg var en del af det meste. Jeg var med til indkøb, salg og Olaf fandt hurtigt ud af, at jeg var meget interesseret i al ting, så jeg fik også lov til rigtig meget. 1993-1995. Der var en butik i Børkop og en i Fredericia, men de fik nok på et tidspunkt af at drive forretning, så de lukkede”, siger Lars og fortsætter:

“Olaf lærte mig om pli, livet og det at være vedholdende og ikke give op. Butikken lukkede tre måneder før min læretid var slut. Men Olaf var sej. Han gik ned til Poul Erik Østergaard og spurgte om, han vil tage mig ind. Der var jeg så i tre måneder til min læretid var slut. Der var ikke plads til mig bagefter, så jeg gik ledig i en halv dag, indtil jeg fik et vikariat i Vejle Sport. Der var jeg i seks måneder, hvorefter Oscar, der var butikschef i Østergaard Sport ringede for at tilbyde mig et arbejde der. Det kunne jeg godt tænke mig, så det takkede jeg ja til. Det var dengang, hvor der var en butikschef, en førstemand og så os andre almindelig ansatte. Vi var syv mand på det tidspunkt. Jeg arbejdede mig gradvist op og blev førstemand, så butikschef og medejer.”

Hvordan var det at blive selvstændig?

“Det var fedt! Jeg nåede dertil i livet, hvor jeg ville mere. jeg ville være en del af ledelsen og ejerskabet. Det tog noget tid, men det lykkedes så i 2006, hvor jeg købte 50 procent af Sportmaster Fredericia og Middelfart. Det var mega fedt. Det var samtidig hårdt. Der var fart på og det kørte af sted. Vi havde de bedste år nogensinde i butikkens historie. Jeg fik mig købt ind på et fornuftigt tidspunkt, og vi knoklede simpelthen af sted,” siger Lars.

“MATAS blev solgt kort tid efter inden finanskrisen, og lige inden krisen rigtig bankede på, var vi også tæt på at skrive under på en aftale med nogle islændinge, men det skete ikke. Heldigvis. Vi arbejdede videre på fuld blæs. Poul Erik Østergaard blev desværre pludselig meget syg, og døde efter kort tid,” fortæller Lars.

Hvad gjorde du så?

“Ja, der stod jeg så igen. Jeg skulle enten købe det hele eller drive forretningen videre med Poul Eriks arvinger. Jeg købte hans halvdel og ejede så butikkerne 100 procent i medio 2012. Under et år senere kom en ny fond og bankede på, og i marts 2012 stod Nordic Capital klar til at købe. Det gik stærkt, og 30/6 2012 var der overdragelse” fortæller Lars.

Det må have været vildt?

“Det var en sindssyg tid – for seks måneder siden havde jeg besluttet at købe det hele og bruge mit liv der – og skulle bruge lang tid der – og så sluttede det, men jeg så det som en mulighed til at prøve noget nyt. Jeg havde set nogle tendenser i markedet, som ikke så lyse ud, og jeg ville prøve noget andet, når alt kom til alt. Jeg underskrev en kontrakt på at jeg skulle være butikschef her, men tre uger før overdragelsen, ringer Hans Peter Rasmussen, der var direktør i Sportmaster, og spurgte om jeg ville være regionschef, men jeg var tilbage i butikken et år efter,” fortæller Lars og uddyber:

“Det var en nedskæring. jeg var ikke en bulderbasse.. Man ønskede, at jeg skulle trykke de nye procedure ned blandt medarbejderne, men jeg havde nok en anden tro på ledelse. Jeg ville løse det anderledes. Jeg ville egentligt helst forsøge at overføre den succes vi havde haft til de andre butikker, men det var ikke opgaven, så jeg blev igen butikschef i min gamle butik i Fredericia i ca. to år, indtil jeg blev leder af Sport og Event i Fredericia Idrætscenter.”

Hvorfor skiftede du job igen?

“Jeg synes, at det var en spændende stilling. Jeg læste de forskellige bullets på jobopslaget. Jeg så et nærmest perfekt match. Nu har jeg været her i tre år, og været en del af den store transformation. Vi har sagt farvel til en god leder i Bent, thansen ARENA er næsten bygget op, og vi arbejder ad nye veje. Vi har et super godt team, mange gode samarbejdspartnere og jeg ser stadig masser af potentiale i området. Samtidig arbejder vi med forbedringer af vores nuværende faciliteter, og ja så har jeg også fået ansvar forsalg og service Madsby Legepark, så Sport og Event-stillingen hedder nu Sport og Leg.”

Privat er Lars Landry Lynge gift med Merete. Sammen har de Christian fra 08, og Lykke fra 2012. Og her banker hjertet, så fritiden bruges med familien, golf, båd, sommerhus, subsurfing med sønnen Christian.

Ugens Kurt: Liselotte Honoré Andresen

Af

Matthias Runge Madsen

-

07:00 - 27. august 2018

0

For mange er Liselotte, bedre kendt som Lotte, et kendt ansigt i Fredericia. Med en fortid som ansat i Fredericia Shopping har hun også sin andel i den udvikling der har været i Fredericia. Fredericia AVISEN satte Lotte i stævne til en snak om et liv med mange oplevelser.

Regnen siler ned over Fredericia på denne formiddag. Vi havde aftalt at mødes med Lotte på Kurts Kaffebar klokken elleve, og meget præcist kom en regnvåd Lotte ind af døren. Vi får bestilt en Café Latte til Lotte inden vi sætter os ned.

Vores historisk interesserede chefredaktør spurgte hurtigt hvor Lotte har hendes mellemnavn Honoré fra. “Det kommer fra min mand” svarer hun kort, men fortsætter: “Hans familie går langt tilbage her i Fredericia. Hans oldefar, Emil Honoré, startede for længe siden sit eget vognmandsfirma med hestevogne. Siden har de drevet J. Honoré vognmandsfirma i hans familie også”.

Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvor er du født og opvokset?

“Jamen jeg er jo herfra Fredericia. Jeg er født på Skt. Marie Hospitalet i Kolding, fordi mine forældre boede der. Men de flyttede her til Fredericia da jeg kun var et halvt år gammel, og jeg har boet her lige siden” fortæller Lotte.

Hvad med skole? Hvad var det for en tid for dig?

“Jeg har gået på Bakkeskolen, eller rettere startede jeg på Erritsø Centralskole fordi Bakkeskolen ikke var åbnet endnu. Jeg husker tydeligt da vi gik fra Centralskolen med flag i hånden ned til Bakkeskolen. Vi følte os meget specielle fordi vi kunne bruge skolen som de første” siger hun og fortsætter:

“Men skoletiden husker jeg som rigtig god. Der var en helt anden ro end man oplever idag. Mine forældre har altid arbejdet, så når vi fik fri fra skole brugte jeg meget tid med mine legekammerater. Men jeg har altid været meget engageret, jeg var også elevrådsformand på skolen”

“Udover at være sammen med legekammeraterne efter skole spillede jeg meget håndbold i EGIF. Da jeg så skiftede til gymnastik i EGIF var det gymnastikken der fik alt mit fokus” fortæller Lotte.

“Ja, det var også ungdomsklub. Der gik jeg også, men det helt store var halfester. Vi gik til halfest så snart vi kunne, og der blev slået deltagerrekorder hver eneste gang. Det var virkelig månedens højdepunkt” lyder det videre fra Lotte.

Hvordan var det at bo i Erritsø?

“Det var en anden tid end i dag. Vi boede på Dalsvinget ved Røde Banke, men da vi flyttede ind hed det Erritsø Engvej. Hele Erritsø så meget anderledes ud dengang. Ned langs strandvejen var der strand hele vejen, og vi stoppede ude på Strandvejen og løb ind til iskiosken. De havde de bedste is” siger Lotte.

Kan du fortælle om tiden efter skolen?

“Jeg kom i tjenerlære på Hybylund. Jeg var kun 17 år, så det var et stort spring. Man kunne ikke tage læretiden andre steder end i Aalborg, så alle skoleforløb foregik deroppe. Jeg var ikke engang gammel nok til at få udgangstilladelse, men det var ikke noget problem for mig at komme ud, hvis bare jeg fandt nogen over 18 at følges med” lyder det fra Lotte med et grin.

“Da jeg var færdig ville jeg gerne på gymnasiet. Det var ikke tradition i min familie at gå gymnasievejen, men jeg valgte at komme på SU og tage en HHX. Det var en hård tid, men jeg arbejdede om aftenen som tjener – og som faglært tjener man fint på det, så det kunne sagtens løbe rundt” fortæller Lotte.

“Efter det skulle jeg bruge min gymnasieuddannelse til noget. Derfor valgte jeg at læse til akademiøkonom i Kolding, og her var jeg i praktik i det der nu hedder Comwell Kolding. En sjov sideting er, at jeg tog min uddannelse sammen med ham der nu er koncerndirektør for Comwell Kolding, så man kan ende meget forskellige steder med samme uddannelse. Men uddannelsen var mit første møde med HR. Det var i en tid hvor HR og personaleudvikling var noget man begyndte at tale om, så jeg har været med fra personaleudviklingens spæde start” fortsætter hun.

Hvad med arbejdslivet?

“Det var svært at finde et job, men det lykkedes mig at få i stilling hos Wurtz i Kolding. Her var fokus på udvikling af medarbejdere. Det var også i denne tid jeg fik to børn, Mathias og Emil” fortæller Lotte.

Hvad med en mand – hvornår kommer han ind i ligningen?

“Ja, det gør han jo allerede da jeg er 18 år gammel. Jeg mødte ham til en fest i Erritsø, vi kommer jo ikke ud for bygrænsen” siger Lotte grinende.

“Men fra det første job søgte jeg videre til HK, og endte med at få et job i HK Uddannelse Vejle Amt, som det hed dengang. Opgaven her var meget lig mit tidligere job, bare i større skala. Jeg var med til at sikre en bedre uddannelse for HK’erne i området. Det var en periode hvor de var ved at tabe terræn og miste jobs til højere uddannede, her spiller efteruddannelse og udvikling meget. Jeg endte faktisk med at have min stilling i ni år inden jeg søgte videre” siger hun.

“Så havde jeg en kort tid på Sygehus Lillebælt, det var ikke en god oplevelse. Derfra gik turen til TV2 i en HR-stilling også. jeg mødtes med de forskellige afdelinger og var med til at planlægge hvordan de skulle have fokus på medarbejderudvikling. Det var meget spændende, for journalister er en helt anden verden end jeg var vant til” fortsætter Lotte.

“Efter en tur tilbage til HK blev jeg ringet op af Ole MIAMI, der også dengang var formand for Fredericia Shopping. Han ville gerne have mig med på vognen i Shopping. Her lavede vi blandt andet et ‘prøv en gravko’ arrangement midt i gågaden da den var gravet helt op. Det var en stor succes. Men det var også en svær tid. Shopping havde lige brudt samarbejdet med Fredericia Kommune, så vi stod helt alene. Vi havde den ene jul hvor vi ikke havde økonomi til julebelysningen, og så måtte vi jo melde det ud som det var. Men så sprang Monjasa heldigvis til og stillede økonomisk garanti” fortæller hun.

“Ja, og så er vi ved mit nuværende job hos EUC Lillebælt. Her har jeg været i fem år nu, og jeg er meget glad for det. Jeg arbejder med uddannelser og besøger mange virksomheder som virksomhedskonsulent. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og jeg mener ikke man kan gøre nok for uddannelse, det er den eneste måde at udvikle Danmark på” fortsætter Lotte.

Hvordan ser du på Fredericia i dag?

“Da jeg selv var i Fredericia Shopping synes jeg byen var død. Der var en negativ stemning om byen, og folk var meget hurtigere til at tale Fredericia ned. Men jeg har altid elsket Fredericia, det er jo en by der rummer alt. Kort til alt og en masse forskellig natur” siger Lotte.

“Men det har heldigvis ændret sig nu. Der er en meget større positivitet omkring byen, og politikerne gør også meget for at gøre Fredericia til en fed by at bo i” fortsætter hun.

Hvad drømmer du om?

“Det var da et svært spørgsmål. Man drømmer selvfølgelig altid om at det går ens børn godt. Men jeg tror jeg drømmer om fortsat at kunne hjælpe mennesker på vej” slutter Lotte.

Fakta:
– Alder: 52
– Gift med Lars
– To børn: Mathias og Emil

Ugens Kurt: Kurt Egebro

Af

Andreas Andreassen

-

07:00 - 20. august 2018

0

Kurt Egebro, Ugens Kurt — Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt er den oprindelige Kurt. Kurt Egebro, manden der grundlagde Kurt’s Kaffebar. Han er født i 1958, endda hjemmefødt på Indre Ringvej. For en uge siden fyldte han 60 år. En alder, som han tager til efterretning, men ikke har tænkt nærmere over, alligevel som interviewet med denne Ugens Kurt skred frem, er der ændringer at spore.

Kurt Egebro voksede op i højhusene ved Indre Ringvej og Jernbanegade. Han kunne gå gennem Volden og passe skolegangen på Slesviggades Skole, hvor han gik indtil femte klasse, hvorefter han kom på Købmagergade Skole. Der endte han med tre år i Realen, inden han blev arbejdsdreng og senere kom i lære hos Linnemann Radio på Johs. Jensens Allé. Herefter gik turen til miltæret, fortæller Kurt og drikker lidt af sin kaffe.

Kaffen er sort, helt sort, men snakken er fuld af farver, smil, grin og minder.

“Det er ikke lang tid siden, at jeg så et opslag på Facebook, hvor der var billeder af os fra dengang. Det er godt nok mange år siden,” siger Kurt Egebro og fortsætter:

“Jeg havde ikke nogen stor karriere i militæret. Jeg fik dog flere radiofærdigheder, og åbnede et radioværksted hos tandlæge Gren i kælderen på Lillebælts Allé. Senere åbnede jeg Egebro Radio på 6. julivej. Fra radio gik turen til skadeservicesverdenen. Der var pludselig ingen penge i radiobranchen – meget blev faktisk solgt billigt ved grænsen, så alle var ved at lukke og i dag er alle jo lukket. Jeg kom ud af det i god tid og uden underskud, så det var godt nok. Jeg begyndte at tilbyde skadesservice på radio, rengøring af elektronikartikler og så videre. Efter 15 år startede jeg K2-rengøring sammen med Klaus Poulsen.”

Det var noget af et skifte?

“Ja, men jeg har altid kunnet lide at arbejde og bruge kroppen, og rengøringsbranchen var fin. Vi havde on and off 25 medarbejdere, og i 16 år arbejdede vi under K2-rengøring, hvor vi brugte mange timer og lavede meget af vores arbejde på Fredericia Skibsværft.”

Kurt Egebro har sammen med ekskonen Mette to børn. Mia og Peter på henholdvis 28 og 21 år. Kurt er blevet morfar, og snart bliver han det igen, da Mia venter barn nummer to. Men det er noget andet at være morfar på langdistancen

“Det er dejligt at være morfar, men det er noget andet, end da Mia og Peter var små. De havde bedsteforældrene i byen og de hjalp meget, når arbejdet kaldte. I dag er der et stykke vej, når jeg skal til Aarhus, hvor Mia bor. Men jeg elsker at komme på besøg”, fortæller Kurt.

Flere gange undervejs bliver vi afbrudt på kaffebaren. Alle vil hilse på Kurt og mange ved også, at han fyldte år dagen før. Kurt er et kendt ansigt. Jeg spørger til alderen.

“Jo, jeg har da nået en milepæl. Men ellers er det ikke noget, jeg har tænkt over. Jeg har altid arbejdet, og jeg har haft gode og sjove arbejdspladser. Jeg har samtidig set Fredericia gå fra at være en industriby til at være en normal provinsby med alle muligheder foran sig,” siger Kurt.

Hvis vi springer tilbage til tiden på Skibsværftet, hvordan var det?

“Det var en god tid. Mange vi kendte arbejdede på værftet – og vi havde mange mand i gang dernede. Jeg tog ofte derned kl.4.00 om morgenen, tog hjem om eftermiddagen, løb en tur, spiste og arbejdede igen om aftenen, men i forhold til dit spørgsmål, så var Fredericia en arbejderby, som jeg har nævnt før – og det bar alt præg af. Vi arbejdede bare, og når vi havde fri, så havde vi fri. Sådan var det,” fortæller Kurt Egebro.

Igen bliver Kurt spurgt til alder og fødselsdag, ikke af mig, men af nogle af de andre kaffegæster.

“Jeg bliver nok aldrig voksen, griner han. Men hvad gør det. Jeg ser ikke så meget på alderen. Jeg synes da også, at det er sjovt, at mine børns venner kan tale med mig og ikke mindst, at de har kunnet lide at komme i hjemmet altid. Når Peter skulle holde fest, vidste vi jo, hvor de var, når det foregik hos os – og vi kendte hans venner. Det var rart”, siger Kurt.

Efter en årrække med K2-rengøring ville Kurt prøve noget andet. Værftet flyttede også, men her flyttede han ikke med.

“Jeg lavede in stedet nogle småting, og solgte mig selv ind som arbejdsmand. Det er også det, som jeg laver i dag, og det har jeg det fint med.”

Men undervejs åbnede du en kaffebar?

“Ja, der manglede en kaffebar i byen, så den måtte jeg åbne. Vi manglede et sted med en god beliggenhed, og jeg vidste, at en kaffebar kunne noget. Jeg fandt stedet her og gik i gang. Det var ikke som sådan planen, at jeg skulle have den i mange år, men det tog fart, hurtigere end jeg havde ventet. Det var som om, at Fredericia råbte efter sådan et sted,” siger Kurt og fortsætter:

“Det gik fra kaffe til, at vi bagte selv – det havde jeg jo ikke forstand på, men jeg havde nogle gode piger, der hjalp. Men vi så rigtigt. En kaffebar giver liv, hygge og stemning til folk. Det er samtaler – det er et samlingsted med kaffe og mennesker i centrum. Den har givet folk meget – og den har givet folk, det jeg håbede. Det var også rigtigt for mig at sælge den videre. Jeg var blevet for gammel til at bygge noget op på den måde. Så vil jeg hellere hjælpe andre.”

Udover arbejde og kaffe, så er du glad for løb?

“Løb er dejlig nemt, man kan altid have et par løbesko i bilen og så er det af sted. 30 minutters motion går hurtigt, og det er godt til at koble hjernen lidt af med. Men det bliver ikke til nok lige nu. Jeg vil gerne løbe mere, men nu er jeg over 60 år, så jeg kommer i kanon form – det kan jeg se, når jeg ser på nogle af mine venner. Lige nu bliver det kun til et par gange om ugen, men der er mere på vej,” fortæller den smilende Egebro.

Det er blevet til 29 maratons rundt om i Verden. Højdepunkter er Berlin og New York.

“I New York løb jeg sammen med min far, som dengang var 71 år. Vi havde også Mia med. Det var en stor oplevelse. Det er altid en stor oplevelse at løbe de løb. Der er mange tilskuere, der er en god stemning, og man møder mange mennesker. Det kan jeg godt lide”, fortæller den løbeglade Kurt.

Kurt Egebros telefon ringer og flere hilser på, så vi bliver enige om at slutte kaffemødet, men jeg får et spørgsmål på faldrebet – når du mærker efter, hvordan har dine 60 leveår så været?

“De har været gode. Der har været op- og nedture, som det er med livet, men jeg har mødt mange glade mennesker. Vi har haft det skægt, og jeg tænker som sagt ikke så meget over min alder – kun med den dimension, at jeg ikke føler, at jeg skal nå så meget mere, jeg føler ikke presset på samme måde, som før, hvor man kunne nå alt på ingen tid. Jeg har ikke noget imod at slappe lidt mere af og tage det roligt, når jeg først er hjemme igen,” slutter Kurt Egebro.

Endnu engang tillykke med de 60 år, Kurt – og tak fordi, du mente, at Fredericia skulle beriges med en kaffebar.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Vejen mod at blive revisor

“Havde jeg vist for 10 år siden, at vi skulle lave et generationsskifte, havde jeg måske ikke taget den uddannelse, så det er jeg taknemmelig for”

Marmaris og samarbejdet med Tugay Okotan

Fritiden

Fakta Kristian Lykkebo