En 18-årig mand fra Nordfyns Kommune blev lørdag aften sigtet for at køre bil uden kørekort, samtidig med at han var påvirket af euforiserende stoffer. Hændelsen fandt sted på Carlshøjvej i Brenderup Fyn, hvor manden blev standset af politiet klokken 21.27.
Ifølge oplysninger fra Fyns Politi blev den unge mand observeret køre i østlig retning ad Carlshøjvej, da han blev stoppet af en patrulje. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at manden ikke havde erhvervet et kørekort, og han blev desuden fundet påvirket af stoffer.
Den 18-årige blev derfor sigtet for både at føre et køretøj uden lovpligtigt kørekort og for at køre under indflydelse af euforiserende stoffer.
I Middelfart er en unik form for bæredygtig madproduktion blomstret op i Lillebælt. Fredag eftermiddag, på en regnfuld augustdag, var Middelfart AVISEN på besøg i Bælthaven i Middelfart.
Bælthaven, en af Danmarks maritime nyttehaver, har i flere år nu dyrket, plejet og høstet blåmuslinger – og de mange muslinger bliver både til mad på fællesspisninger og til måltider i de 200 husstande, der er medlemmer af havhaven. Trods det våde vejr blev vi mødt af en engageret formand, Erik Yde.
Bælthaven i Middelfart er en af de omkring 30 havhaver, der er etableret i Danmark inden for de seneste år. Foreningen har været i gang siden 2020, og det primære formål er ikke blot at producere fødevarer, men også at fremme forståelsen for bæredygtig madproduktion fra havet. Formanden for foreningen, Erik Yde, forklarer dets intiativ:
– Vi ønsker især at sprede budskabet om vores havhave, fordi vi gerne vil øge bevidstheden omkring maritime fødevarer. Det er en vigtig del af vores mission at vise, hvordan bæredygtig madproduktion fra havet kan være en del af fremtidens fødevareløsninger.
Formand for Bælthaven Erik Yde.
Derudover er et af foreningens primære mål i øjeblikket at støtte op om nye initiativer, især fordi de selv har måttet starte helt fra bunden.
– Vi har været ude og tale om vores tiltag i byer som Føns, Horsens, Strib og Kolding. Det er vigtigt for os at støtte nye initiativer og dele vores erfaringer, så andre kan få glæde af en havhave, ligesom vi har her i Middelfart, siger Erik Yde.
En vigtig rolle for havmiljøet
Muslingerne i Bælthaven spiller også en rolle i at forbedre vandkvaliteten i Lillebælt. De filtrerer havvandet og optager næringsstoffer, der ellers kunne bidrage til forurening. Dette har ikke kun en positiv effekt på havmiljøet, men også på biodiversiteten i området.
– Vi ser, at hver enkelt musling gør en forskel ved at fjerne alger og bidrage til et klarere og sundere havmiljø. Selvom vi i øjeblikket ikke må spise alle de muslinger, vi høster, har deres tilstedeværelse i havet stadig en positiv indvirkning, siger Erik.
Fællesskab i Bælthaven
Foreningens 200 medlemmer nyder også godt af både det sociale samvær og de friske muslinger, der bliver delt ud.
– Fællesskabet i Bælthaven er noget helt særligt. Vi samles hver lørdag, hvor medlemmerne melder ind, om de kan hjælpe til. Der er ingen forpligtelser, men alle har ret til at deltage, fortæller Erik Yde.
– Sidste år delte vi 3.700 kilo muslinger ud til vores familier, og de fik alle en god oplevelse med at spise friske blåmuslinger og dele historien med deres børn, venner og familie.
Foreningen planlægger ikke at udvide medlemsskaren i øjeblikket, men der vil blive åbnet for tilmelding igen i januar, hvis nogle medlemmer skulle vælge at forlade foreningen. Deres primære mål for nu er ikke en udvidelse, men det at vise de maritime fødevarer frem og dele viden ud omkring dem.
Foreningen er nemlig meget aktiv i at formidle viden om de maritime fødevarer, blandt andet ved at deltage i klimadage og andre offentlige arrangementer.
– Vi har deltaget i klimadagene siden 2020 med vores egen stand, hvor vi gerne vil have, at folk smager på muslingerne. Mange har fordomme om, hvordan de smager, men vi håber at ændre det ved at give dem en chance for at smage selv, forklarer Erik.
Derudover fortæller Erik Yde os også om naturvejlederen, Anette Weiss, som er knyttet til Bælthaven i Middelfart, og som spiller en central rolle i projektet, hvor hun fokuserer på at dele viden og ressourcer med både unge og ældre.
– Det gør jo nok en forskel, at vi kan tage folk med herud og vise dem, hvordan vi dyrker muslinger og tang. Det er sikkert noget helt andet end at sidde i et klasseværelse og lære om det, bemærker Erik.
Bælthavens opbevaringsrum, hvor blandt andet store gryder står klar til at tilberede muslinger til de store fællesmiddage.
Nye initiativer og fremtiden
Bælthaven stopper dog ikke ved muslingerne. Foreningen har flere nye initiativer på vej, herunder et projekt med at dyrke muslinger under brædderne på molen.
– Vi er i gang med at implementere nye løsninger, så vi kan dyrke muslinger under broens brædder, fortæller Erik.
Imens vi taler med Erik kan vi kigge med på sidelinjen, hvor deres ældste medlem, alderspræsidenten på 90 år, er i fuld gang med at bygge på den nye løsning.
Bælthaven i Middelfart er altså et levende eksempel på, hvordan de lokale initiativer særligt kan kombinere bæredygtighed, fællesskab og videnformidling. Med støtte fra engagerede medlemmer og naturvejledere som Anette Weiss, fortsætter Bælthaven med at udvikle nye måder at dyrke og nyde havets ressourcer på.
Fredag står Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune over for vigtige beslutninger, når de skal drøfte forvaltningens forslag til både besparelser og en enkelt potentiel investering i 2025-budgettet. Det omfattende spare- og udvidelseskatalog, som udvalget skal tage stilling til, indeholder en række forslag, der kan få betydning for kommunens kultur- og idrætsliv i de kommende år.
Et af de foreslåede sparetiltag er at ophøre med tilskuddet til Radio Mælkebøtten, en lokal radiostation i Fredericia. Tilskuddet på 112.000 kroner årligt vil blive fjernet, hvis forslaget vedtages. Dette kan få konsekvenser for radiostationens fortsatte drift.
Derudover foreslås en reduktion af tilskuddet til Fredericia-Middelfart Teaterforening. Forslaget indebærer en halvering af tilskuddet fra kommunen, hvilket kan påvirke teaterforeningens evne til at arrangere forestillinger og kulturelle aktiviteter, der har været en del af byens kulturelle tilbud i mange år.
Kulturpuljen, som har støttet forskellige kulturelle projekter og initiativer i Fredericia, står også over for en reduktion på 250.000 kroner årligt. Denne besparelse kan føre til færre muligheder for at realisere kulturelle projekter i byen.
Madsbyparken, der et populært område med Fredericia Idrætscenter, badeland, Madsby Legepark mm., er også en del af sparekataloget. Tilskuddet til Madsbyparken foreslås reduceret med 500.000 kroner i 2025 og yderligere 1 million kroner i de efterfølgende år. Dette vil sandsynligvis resultere i et lavere serviceniveau og færre aktiviteter.
Fredericia Bibliotek står også til en besparelse på 400.000 kroner om året fra 2026. Dette kan føre til reducerede åbningstider og en ændring i visse tjenester, hvilket vil påvirke bibliotekets rolle som et kulturelt og videnscenter i byen.
Derudover foreslås der besparelser på tilskud til Idræt i Dagtimerne, Teater Malstrøm, og vedligeholdelsen af udendørs idrætsanlæg. Disse besparelser vil påvirke flere områder inden for kultur- og idrætslivet i Fredericia.
En potentiel investering i en ny kampsportsarena
På trods af de nødvendige besparelser er der også et enkelt forslag om en potentiel investering, som kan gavne byens sports- og kulturliv. Forslaget handler om at ombygge det tidligere bowlingcenter i Fredericia Idrætscenter til en moderne kampsportsarena. Hvis dette projekt vedtages, vil det skabe en ny facilitet, der kan rumme flere forskellige kampsportsgrene som vægtløftning, boksning samt aktiviteter fra Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub. Klubben, som har næsten 300 medlemmer, hvoraf størstedelen er unge under 25 år, ser denne mulighed som en styrkelse af deres aktiviteter.
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), udtaler om projektet:
– Man skal kigge på, hvor man skærer budgetterne til, men det er vigtigt at sikre udviklingen af vores by. Her kan vi for få midler opføre en kampsportsarena, der vil gavne mange borgere i Fredericia, forklarer Tind.
Den foreslåede flytning af Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub til de nye faciliteter i Fredericia Idrætscenter vil ikke kun gavne klubbens medlemmer, men også skabe en mere sammenhængende idrætsstruktur i byen. De nye lokaler vil kunne bruges af andre grupper og foreninger, herunder Idræt i Dagtimerne, skoler, daginstitutioner og øvrige foreninger.
Afventende holdning til beslutningerne
Peder Tind.
Peder Tind understreger, at udvalget endnu ikke har truffet nogen endelige beslutninger om hverken besparelser eller investeringer.
– Vi skal på fredag forholde os til de forslag, forvaltningen er kommet med. Jeg vil ikke konkludere noget på forhånd. Vi skal drøfte kataloget grundigt, før vi træffer beslutninger, siger Tind.
Han pointerer, at selvom budgettet for kultur- og idrætsområdet måske ikke er lige så stort som i andre udvalg, kan besparelserne stadig have betydelige konsekvenser.
– Selv mindre besparelser på nogle hundrede tusinde kroner kan betyde noget. Derfor er det vigtigt at holde fokus på de forskellige områder og sikre, at vi tager de rigtige beslutninger, siger Tind.
En balancering af besparelser og investeringer
Fredagens møde i Kultur- og Idrætsudvalget vil være afgørende for, hvordan Fredericia Kommune balancerer behovet for besparelser med ønsket om at investere i en ny facilitet, der kan gavne byens borgere i mange år fremover. Beslutningerne vil ikke kun påvirke kultur- og idrætslivet i Fredericia, men også være med til at forme byens fremtidige udvikling og tilbud til borgerne.
Det er sjældent, at skatteborgerne har nogen indflydelse på, hvordan deres skattekroner bliver brugt. Fordelingspolitikken lever i bedste velgående, men i det nye årtusinde er det især den ledende klasse i det offentlige, der har fået magt til at bestemme, hvad pengene skal gå til. Det er nødvendighedens politik.
Få kilometer kan gøre en stor forskel. I Middelfart Kommune fremlagde kommunaldirektøren forrige uge kommunens budget. Det går godt i Middelfart. Med stor åbenhed og dialog kunne borgerne i Middelfart glæde sig over, at der er kommet endnu flere penge i kommunekassen. Men på den anden side af vandet åbnede fredericianerne den årlige cirkusfestival, hvor alverdens ting og sager er truede af lukning og besparelser. Medarbejdere i kommunen og frivillige aktører skal på den årlige klovnetur, hvor politikerne sendes i byen for at fortælle om, hvad de “kæmper for.” Eller som flere lokalpolitikere i Fredericia allerede har sagt til citat: “Vi gider ikke, at det skal være en gavebod”. De er nemlig også utilfredse med måden, der drives budgetter på.
Det kan undre, at vi i denne moderne tidsalder ikke kan levere stabile budgetter for de udgifter, vi i god tid beslutter os for er nødvendige. Er der tale om et strukturelt problem i den kommunale drift? Hvilken rolle spiller politikerne i kommunen, der trods alle forklaringer er de hovedansvarlige for økonomien i Fredericia Kommune? Dette er det tredje budget, siden de blev valgt, og det er hver gang et spørgsmål om besparelser på eksisterende aftaler og rammer, hvor man kan læse forvaltningens vurdering af, om man er “in” eller “out”.
Sidste år måtte ældreområdet bespares. Det blev præsenteret som et ultimatum, der stod uden for forhandling. Kommunaldirektionen sad med til forhandlingerne. Det er et sært spil. De forskellige partier har mærkesager, bløde eller hårde områder, de agerer for eller imod. Samtidig er der stoleleg. For hvem skal sendes udenfor døren denne gang? Det har været et klassisk trick i dette årti, at et parti ender med at stå udenfor budgetforliget. Men valget nærmer sig med lynets hast, og lige om lidt skal man atter til at forklare, hvorfor man skal sidde i byrådssalen med et mandat fra vælgerne.
Alt imens Fredericias veje lukkes af for den evige, nødvendige renovering af kloaker og andet, så kommer turisterne udefra for at se byens flotte voldanlæg, der ganske vist henstår i vildtvoksende tilstand, men som trods alt har klaret århundreders politiske manifestationer. Volden er endnu ikke blevet sparet væk.
Nu skal der så spares. Kommunaldirektionen startede selv med at afskedige en topleder til over en million kroner om året. Det var et fint signal om at se indad. Nu kigges der ud på byens aktiviteter. I midtbyen er der brug for engagement og investering, hvis det skal lykkes at redde den indre bys handelsliv. ADP har forlængst sikret havneaktiviteterne og logistikvirksomhederne omkring motorvejsanlæggene, der kendetegner Fredericia. Så det drejer sig om, hvordan byudviklingen kan rammes ind i en samlet fortælling. For det er her, der kan komme øget vækst og initiativ. Det er ved at kunne tiltrække nye mennesker til byen, der har en god økonomi og interesse i at lægge pengene her, om det er tilflyttere eller tilflyttende virksomheder. For mange er udseende, velfærdstilbud og simpel logistik afgørende. Hvordan man kan få passet sine børn, komme til og fra arbejde, blive gammel og så videre.
Derfor er besparelserne en trist påmindelse om, at planlægningen burde være langtidsholdbar. Det kunne skabe tryghed for borgerne, de forskellige aktører, kommunens leverandører og de kommunale medarbejdere. Vi taler om en nødvendig stabilitet, der kan få væksten tilbage i Fredericia Kommune. Vi skal af med den årlige cirkustur med sparekatalog, tårer og klovne.
Kolding Bibliotek overtager Nanna Ditzels børnebibliotek, som det seneste år har været udstillet på Trapholt. Dermed kan byens børn fortsat nyde en læsestund i det farverige trappemiljø. Det genanvendte læseområde står allerede nu klar på Kolding Bibliotek.
Søndag den 11. august lukkede kunst- og designmuseet Trapholt for den anmelderroste Nanna Ditzel-udstilling, der har kunnet opleves på museet siden september sidste år. Men borgerne i Kolding får fortsat mulighed for at boltre sig i et af udstillingens legebarns-fremkaldende trappemiljøer med skumgummipuder; endda på ubestemt tid.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Glæde over, at udstillingen kan leve videre
Kolding Bibliotek overtager nemlig Nanna Ditzels farverige børnebibliotek, der oprindeligt var designet til Lyngby Bibliotek – og som det seneste år har været udstillet på Trapholt.
“Det er en klar strategi for Trapholt at arbejde bæredygtigt, hvor elementer fra udstillingerne får et nyt liv et andet sted efter udstillingsperioden. Vi er begejstrede for, at Nanna Ditzel-udstillingen på den måde kan leve videre og kommer alle Koldings børn til gavn,” udtaler Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.
Biblioteksmiljøet er en genskabt version af børnebiblioteket i Lyngby fra 1968, bygget efter Nanna Ditzels originaltegninger i samarbejde med virksomheden Nanna Ditzel Design. Ditzels design skal invitere børnefamilier til samvær om læsning.
Ditzels design skal invitere børnefamilier til samvær om læsning
Koldingbibliotekerne arbejder målrettet på at gøre læsning sjovere for børn og samtidig styrke læsning som en familieaktivitet. Da børnebiblioteket netop stod over for en nyindretning, var det oplagt at tænke Ditzels farverige møbel ind.
“I vores nyindretning af Kolding Bibliotek er vi meget optagede af at tænke bæredygtigt og genbruge møbler. Og hvad kunne være mere smukt end at slutte ringen ved at overtage Nanna Ditzels børnebibliotek, der oprindeligt stammer fra Lyngby-Taarbæk Stadsbibliotek. Det er et helt oplagt match,” siger Pia Henriette Friis, bibliotekschef fra Kolding Bibliotek, der også overtager en række træer fra udstillingen på Trapholt.
Det genanvendte børneområde stod klar på Kolding Bibliotek fredag den 16. august.
Øvrige to områder fra udstillingen, henholdsvis Eventyrrummet, der også var på Lyngby Bibliotek, og Interspace overtages af Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.
Danmark oplever en massiv vækst i både antallet af elbiler og tilgængelige ladepunkter. I 2. kvartal af 2024 blev der registreret 23.750 nye elbiler, hvilket markerer den hidtil største vækst i elbiler. Denne stigning har bragt antallet af elbiler i Danmark op på 261.500, hvilket svarer til ni procent af den samlede bilpark.
Parallelt med denne vækst i elbiler er udrulningen af offentligt tilgængelige ladepunkter også sket i et højt tempo, skriver Dansk e-Mobilitet. I løbet af 2. kvartal 2024 blev der opsat 2.825 nye offentlige ladepunkter, hvilket gør det til den næsthøjeste tilgang af ladepunkter nogensinde, kun overgået af 1. kvartal 2024. Dette betyder, at forholdet mellem antallet af elbiler og ladepunkter forbliver stabilt med cirka 11 elbiler per offentligt tilgængeligt ladepunkt.
Den nye opgørelse fra Dansk e-Mobilitet viser, at antallet af offentligt tilgængelige ladestandere nu er oppe på 28.883, hvilket er 17 procent højere end tidligere antaget. Den markante stigning i ladeinfrastruktur er sket i stort set alle kommuner, med særligt store fremskridt i hovedstadsområdet samt i jyske kommuner som Vejen og Ikast-Brande.
Danske elbilister kan nu vælge mellem næsten 29.000 ladestationer på tankstationer, ved supermarkeder og langs gader og stræder over hele landet. Ifølge Dansk e-Mobilitet er denne vækst afgørende for at sikre, at udviklingen af ladeinfrastrukturen kan holde trit med det stigende antal elbiler og dermed sikre en god ladeoplevelse for både nye og eksisterende elbilister.
Opgørelsen viser også, at de største ladeoperatører i Danmark, såsom Clever, Spirii, Norlys, E.ON og Ewii, tilsammen dækker 84 procent af de offentligt tilgængelige ladepunkter i landet. Det er dog ikke kun mængden af ladepunkter, der er vigtig; typen af ladepunkter spiller også en rolle. Af de knap 29.000 ladepunkter er 12 procent lynladere, som kan oplade en elbil på kort tid, mens 83 procent er normalladere, og fem procent er hurtigladere.
Med den hastige udvikling inden for både elbilsalg og ladeinfrastruktur ser det altså ud til, at Danmark er godt på vej til at skabe en større bæredygtig transportsektor, hvor elbiler bliver et stadig mere attraktivt valg for bilisterne.
En mand blev natten til søndag den 18. august slået ned på Søndergade i Gelsted, efter en voldsom konfrontation med tre mænd. Hændelsen fandt sted omkring klokken 02.48, da anmelderen og forurettede blev angrebet af tre mænd, der steg ud af en bil.
Ifølge oplysninger fra Fyns Politi opstod episoden, da de tre mænd mente, at anmelderen var kommet for tæt på bilens sidespejl. Denne påståede provokation førte til, at mændene valgte at tage sagen i egen hånd og fysisk konfrontere anmelderen.
De tre mænd steg ud af bilen og gik direkte til angreb, hvilket resulterede i, at anmelderen blev slået ned. Politiet blev hurtigt tilkaldt til stedet, hvor de kunne konstatere, at den forurettede var blevet udsat for vold.
Anmelderen blev efterfølgende tilset for sine skader, men politiet har ikke oplyst yderligere om hans tilstand.
Politiet efterforsker nu hændelsen og arbejder på at identificere de tre mænd, der stod bag overfaldet.
Fredericia Kommune står over for en række nødvendige besparelser, der også rammer Unge- og Uddannelsesudvalget. Formanden for udvalget, Pernelle Jensen fra Venstre, forklarer de beslutninger, der ligger bag nedskæringerne, og hvilke konsekvenser de vil få for aktiviteter som F**Weeks, uddannelsesvejledningen for unge og antallet af FGU-pladser.
En af de aktiviteter, der bliver ramt, er FWeeks, som er en række ferieaktiviteter for unge i alderen 13-25 år i Fredericia.
– Det er en justering, fordi det var meget højt sat, da det blev oprettet. Det er så justeret til af flere omgange, forklarer Pernelle Jensen.
Besparelserne på F**Weeks er en del af de generelle nedskæringer, som udvalget er blevet pålagt at gennemføre for at nå et sparemål på 1,6 millioner kroner i 2025.
– Det er med, fordi vi skal nå 1,6 millioner kroner i 2025. Det er det, vi har fået at vide, at vi skal nå. Det er fordelt ud på udvalgene, og vores del af fordelingen er de beløb, man kan se, så vi skal levere noget, siger Jensen.
Hun udtrykker dog bekymring over nedskæringerne, især fordi F**Weeks har været en vigtig aktivitet for mange unge.
– Det gør ondt på mig at spare på F**Weeks, men der er altså stadig aktiviteter; det er bare for et mindre budget. Der er bare ikke så mange eksterne, der hives ind, siger Jensen.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
Udover nedskæringerne på F**Weeks bliver der også skåret i budgettet til uddannelsesvejledningen for unge. Pernelle Jensen erkender, at det er en udfordrende beslutning, men understreger, at de mest sårbare unge stadig vil få den nødvendige støtte.
– Jeg er heller ikke så glad for, at vi sparer på uddannelsesvejledningen til unge, men det vigtige er ikke at berøre den individuelle vejledning til de unge. I de andre byer gør man det kun til dem, der ikke er uddannelsesparate, siger Jensen.
En anden betydelig besparelse rammer FGU-pladserne i kommunen, hvor antallet af pladser reduceres. Dette kan få konsekvenser for de unge, der har brug for ekstra støtte til at komme videre i uddannelsessystemet eller finde varig beskæftigelse. Dog understreger Pernelle Jensen, at FGU’en i forvejen har budgetteret med et antal højere elever, end der er.
– Derfor er den besparelse ikke noget, der gør så ondt, siger Jensen.
Trods de nødvendige besparelser har udvalget forsøgt at vælge de tiltag, der vil gøre mindst ondt på de unge og uddannelsessystemet.
– Når vi nu skal spare noget, så er det dét, der gør mindst ondt, som vi har sendt videre, siger Pernelle Jensen.
Samlet set står Unge- og Uddannelsesudvalget over for en svær balancegang mellem at opfylde de økonomiske krav fra kommunen og samtidig sikre, at de unge i Fredericia stadig får adgang til vigtige aktiviteter og vejledning. Besparelserne er nødvendige, men de efterlader samtidig spørgsmål om, hvordan man bedst kan opretholde kvaliteten i ungdomstilbuddene i en tid med stramme budgetter.
Da Middelfart Kommune i 2025 skulle have repareret, bygget og vedligeholdt, endte næsten alle pengene hos en lille kreds af leverandører. Et dataudtræk fra...
-kolding-bibliotek-3-696x456.jpg "Nanna Ditzel-bibliotek i Kolding Biblioteks børneafdeling_Foto © Kolding Bibliotek (3)")
-kenneth-stjernegaard_trapholt-5-1024x683.jpg)
