En marmorsten med teksten “elsker jer” er blevet stjålet fra et gravsted på Hannerup Kirkegård i Fredericia.
Tyveriet er sket mellem den 17. juli klokken 12:00 og frem til søndag klokken 16:00, hvor anmelderen opdagede tyveriet.
Der er ikke tale om selve gravstenen, men en mindre sten, der er til pynt med en indgraveret tekst.
Vi er vant til at se de lokale politikere pudse pokaler, når de stiller sig frem for at tage æren for det ene eller det andet. Men sandheden er, at langt de fleste succeser i Fredericia er skabt af frivillige kræfter, erhvervslivet eller store fonde.
Det er ikke Fredericia Kommune, der skaber ideerne og iværksætter nye initiativer. Tværtimod er det ofte lokale ildsjæle, der skal kæmpe mod forvaltningens rigide indstilling til forandring, der bør få æren for de tiltag, der skaber vækst og forandring i Fredericia. I bedste fald lykkes det efter store sværdslag at overbevise kommunalapparatet om ikke længere at skabe forhindringer. Årsagen er den ideologi, der gennemsyrer den gamle arbejderkommune:
Kommunen skal eje, kontrollere og styre alt.
Alt for mange bygninger, alt for mange opgaver uden for velfærdsområdet og alt for mange eksempler på misforstået lederskab. Det er stort set historikken, når amatørpolitikerne og embedsfolkene fra Kolding, Vejle, Aarhus, Middelfart eller Odense bestemmer, hvad der er bedst for fredericianerne.
Under forrige valgkamp havde vi flere samtaler med blandt andre statsminister Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og daværende formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Et af temaerne i valgkampen blev borgernes træthed over regelrytteriet alle vegne i det offentlige. Besøg efter besøg havde det omdrejningspunktet, at kontrol, kontrol og kontrol var blevet et kæmpe problem for livet i det lykkelige lille land. Og vi kender det alle sammen. Der oprettes konstant ny lovgivning og nye regler for alverdens bagateller og ligegyldigheder. Ideen bag dette er oftest, at embedsfolkene inden for hver deres område ønsker magt. Politik burde være borgernes mulighed for at reducere forvaltningsmagt, men da politik og embedsførelse siden årtusindskiftet stort set er smeltet sammen, er denne mulighed for en bedre balance blevet udvandet gevaldigt. Resultatet er vanvittigt dyre lønninger til offentlige chefer og mellemledere, der sidder i nærmest uopsigelige stillinger, og i værste fald giver det dem mulighed for at søge nye og dyrere jobs andre steder, selv hvis de har lavet grove fejl.
Det er en samfundsmæssig udfordring, der vil kræve en markant ændring i vælgernes engagement. For lokalpolitikken er det katastrofalt. Fredericia er en provinsby i Danmark, der er blevet hårdt ramt af denne udvikling, hvor vi i dag har en dyr chef til et sted mellem 750.000,- til en million kroner i løn per 1.000 indbyggere. Dette vel at mærke selvom en stor del af de 1.000 indbyggere klarer sig helt uden behov for hverken ledelse eller medarbejdere. Det er folk, der passer deres egne huse, jobs og børn.
Der er biltyve i alle byer. Derfor holder vi ikke op med at retsforfølge biltyve. Ingen vil bruge den undskyldning, at fordi der stjæles biler i Middelfart, skal man ikke gøre noget i Fredericia, eller omvendt. Så undskyldningen med, at noget dårligt sker i andre byer end Fredericia, er ikke meget bevendt. Derfor bør vi i alle henseender gøre alt for at reducere problemer i Fredericia, fremfor konstant at lade embedsværket slippe af sted med hvad som helst under påskud af KL, Folketinget eller de andre byer.
Det er jer, vi taler til. I er valgt for forskellige partier, men I er usynlige. Hvor er jeres politik? Hvor er jeres holdninger? Hvornår ser vi jer yde noget for de midler, der er tildelt jer for jeres politiske aktivitet? Hvor er de alternative dagsordener? Hvor er jeres uenigheder? Hvor skiller I jer ud fra embedsapparatet? Hvor er jeres støtte til de lokale ildsjæle? Hvor er I henne, når de store erhvervsvirksomheder opnår resultater til Fredericia? Hvem af jer står frem og takker de frivillige, der kæmper for Fredericia hver dag?
6.Juli-festlighederne blev skabt på baggrund af en enorm frivillig indsats. Der er tale om utallige årsværk, der ikke har kostet kommunen en krone. Hvem af jer står frem og roser de frivillige og takker for, at de år efter år gør Fredericia til en folkefest, der hylder militærfolkene og deres store indsats for Danmark og Fredericia?
Vi vil gerne hylde de frivillige. Derfor kaster vi et blik på de mange frivillige i Fredericia, der får byen til at hænge sammen. Byens spillesteder er også drevet af utallige frivillige, så selvom kommunen i sin ideologiske iver for at eje alt selv tror, at de ejer det hele, så ville det stoppe samme dag, som alle frivillige blev hjemme og vandede blomster fremfor at møde op til den frivillige indsats. Det er afgørende, at man analyserer de kommunale projekter ud fra graden af frivillig indsats, for det afslører den reelle omkostning og dermed risiko. Det gør man naturligvis ikke, for hvem skal så tage æren og pudse pokaler?
Der findes naturligvis politikere, der forbereder sig grundigt, stiller op hos kritiske borgere og forsøger at gøre en forskel, men selv for de mest flittige i Fredericias byråd drukner det ofte i denne sætning: “Forvaltningen siger.” Det holder ikke. Det burde være: Vi siger, I forvalter. Det handler på ingen måde om at udstille en forvaltning, for der er MANGE dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, og der er MANGE, der gør en forskel for byen og borgerne hver eneste dag, men det er vores politikere, vi vælger til at lede, og det skal I vise.
Vi bør takke alle fredericianere, der gør en indsats. Og frem mod det kommende kommunalvalg bør vi forlange, at samtlige 21 byrådsmedlemmer svarer på, hvad de har udrettet for Fredericia selv, siden november 2021, udover at fylde deres maver og tage til kaffemøder.
I Odense opstod der søndag nat tumult i Overgade. En person slog en anden i hovedet med en flaske.
Episoden skete klokken 04:28 søndag nat, oplyser Fyns Politi. Den nu sigtede person var impliceret i tumulten og endte med at slå en anden person i hovedet med en flaske.
I Middelfart har der været indbrud på Falstersvej.
Det er sket mellem den 19. juli klokken 12:00 og frem til søndag, hvor man har brudt et vindue op og stjålet møbler og lamper.
Fredericia Kommune står over for en betydelig stigning i antallet af ældre borgere over 80 år frem mod 2035. For at imødegå denne udfordring har formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (A), præsenteret flere initiativer og planer for at sikre tilstrækkelig pleje og støtte til kommunens ældre.
Danmarks befolkning over 80 år forventes at stige med 45 procent inden for de næste 10 år, svarende til 144.000 flere ældre personer. Mange af disse vil have brug for hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. Dette skaber betydelige udfordringer for flere kommuner, herunder Fredericia. For Fredericia specifikt forventes en stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år, hvilket betyder, at kommunen i 2035 vil have 4.395 ældre borgere, en stigning fra de nuværende 3.101.
– Vi følger området meget tæt, især hvad angår borgere over 80 år. Vi garanterer en plejehjemsplads inden for to måneder, og vi har ingen problemer med at opfylde dette løfte. Vi er bevidste om behovet for at bygge et nyt plejehjem og har en prognose for antallet af borgere. De tal skal vi følge op på, siger Søren Larsen.
I takt med den stigende ældrebefolkning står Fredericia Kommune over for udfordringen med at sikre tilstrækkelig pleje og støtte. For at håndtere denne udvikling fremhæver formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen, et afgørende fokusområde: nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte.
– Det vigtigste skridt, vi skal tage, er at nedbringe sygefraværet. Vi skal ned under landsgennemsnittet, hvilket vil frigive hænder og spare vikarudgifter, forklarer Larsen.
Når det kommer til driftformen for det nye plejehjem, er der endnu ingen beslutning truffet af Fredericia Kommune. Der er flere muligheder, der skal overvejes nøje, før en endelig beslutning kan tages.
– Vi har ikke besluttet, om kommunen skal drive det nye plejehjem, eller om vi skal involvere fonde. Det er noget, vi skal undersøge nærmere. Men som det er nu, så er det svært for kommunen at finansiere, så det er noget vi skal se nærmere på, siger Søren Larsen
Udvalgsformanden peger også på vigtigheden af at undersøge nye muligheder og teknologiske løsninger for at forbedre plejen af de ældre borgere i Fredericia. Han understreger, at der er mange innovative tilgange, der kan overvejes for at optimere plejeindsatsen og frigøre ressourcer til mere personlig omsorg. Dette er nødvendigt for at kunne håndtere den stigende ældrebefolkning og sikre, at alle borgere får den bedst mulige pleje:
– Vi har ikke taget hul på det endnu. Vi skal se, hvad der er af muligheder på området. Hjemmeplejen fører tilsyn med dem, der ligger derhjemme. Man kunne med fordel bruge teknologi til at give alarmer, når man bevæger sig ud af sengen, eksempelvis ligesom vi bruger robotstøvsugere. Vi skal nemlig frigive hænder til personlig pleje, da vi ikke har nok ressourcer, fortæller Larsen.
Søren Larsen understreger også vigtigheden af efteruddannelse og medarbejderinddragelse som centrale elementer i at forbedre ældreplejen i Fredericia. Han har taget initiativ til at undersøge forskellige uddannelsesmuligheder for at sikre, at personalet er bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer:
– Jeg har bedt vores medarbejdere undersøge mulighederne for efteruddannelse. Vi kigger blandt andet på EDEN-alternative, som vi i øjeblikket er ved at implementere, på plejehjemmene, og ser om vi kan bruge noget af det i forbindelse med efteruddannelse af hjemmeplejen. Det er vigtigt at følge op på sygefraværet og tilbyde relevant efteruddannelse samt give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne, siger Søren Larsen.
Søren Larsen fremhæver også behovet for at fokusere på medarbejdernes trivsel og inddragelse i beslutningsprocesser for at styrke ældreplejen i Fredericia. Han understreger, at en afbalanceret tilgang er nødvendig for at opnå de bedste resultater:
– Det er blandt andet med at følge op på sygefraværet og hvad man tilbyder af efteruddannelse og give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne. Det er noget jeg selv tror meget på, da vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan håndtere det, slutter Søren Larsen.
Ifølge FOA kræver de store kommunale forskelle i stigningen af antallet af ældre en målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Det er nødvendigt at reducere unødigt bureaukrati og frigøre personalets faglighed for at kunne levere den nødvendige hjælp og pleje til det stigende antal ældre borgere. Hvis politikerne ikke handler nu, risikerer det danske velfærdssamfund at stå i en situation, hvor man ikke kan leve op til de velfærdsforpligtelser over for de ældre, som skolebørnene flaskes op med.
Fredericia Kommune står derfor over for en stor udfordring, men med de rette strategier og initiativer kan kommunen sikre, at fremtidens ældrepleje bliver bæredygtig og effektiv. Ved at fokusere på sygefravær, efteruddannelse, teknologiske løsninger og inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesserne kan Fredericia skabe en robust ældrepleje, der imødekommer de kommende års stigende behov.
Fra en villa på Egeskov Bygade i Fredericia er der stjålet en del ting.
Indbruddet er sket i perioden fra fredag klokken 13:50 til søndag klokken 18:20, hvor et vindue er blevet opbrudt med et koben. Der er tegn på færden i hele huset, og skabe og skuffer er blevet gennemrodet og efterladt åbne.
Fra villaen er der stjålet en designlampe, flere designstole, træfigurer, der forestiller dyr, og et fladskærms-tv.
Fra Netto på Hans Mules Gade i Odense har en person forsøgt at stjæle 16 dåseøl i lørdags.
Det var en vagt i Netto, der opdagede forholdet og eftersatte butikstyven, der var løbet af cykelstien mod Odeon.
Den sigtede stjal en kasse grøn Tuborg indeholdende 16 dåseøl på 0,33 liter.
Sparekniven hvæsser, kommunekasserne knirker og spørgsmål rejser sig. Hvad er den egentlige værdi af de millioner, der bliver pumpet ind i Fredericias spillesteder? Lokale populistiske politiker i kultur og idrætsudvalget opfører sig som udviklingsministre, deler gavmildt penge ud og får taget flatterende billeder hvor de poserer smilende og nyder et øjebliks opmærksomhed. De glemmer den væsentligste del. Projektstyring, tal dokumenteret opfølgning og evaluering, det der modvirker et projekt bliver til en ”white elephant”.
Fredericia har investeret store summer i byens spillesteder, med forhåbninger om at skabe et kulturelt og kunstnerisk mekka. Bliver disse investeringer byens første hvide elefant, en dyr byrde for en elite, uden reel værdi for Borgerne. Manglen på solide efterkalkulationer og gennemsigtige vurderinger af den kunstneriske og kulturelle gevinst vækker bekymring.
Har Fredericia råd til populistiske fråse projekter, imens almindelige borgere kæmper med de økonomiske konsekvenser af spareplaner?
Udtrykket “white elephant” (hvid elefant) dækker over noget, der er kostbart at anskaffe eller vedligeholde, men som i sidste ende ikke har nogen reel værdi eller nytte. Det er en ting eller et projekt, der ender med at være en økonomisk byrde fremfor en fordel.
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti var de eneste partier, der stemte imod den nyligt indgåede 10-årige aftale om Tøjhuset. Hvilket Jeg personligt anser for yderst fornuftigt, da spillestedernes største opmærksomhed til dato er der har undgået en politianmeldelse grundet manglende ressourcer hos Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.
Det er ikke nok at afholde store åbningsarrangementer og klippe røde snore. Vi har brug for klare mål og systematiske evalueringer af, hvordan disse spillesteder bidrager til byens kulturelle og kunstneriske liv. Uden opfølgning risikerer vi, at disse spillesteder bliver Fredericias første hvide elefant, en kostbar byrde uden reel værdi.
Det burde være en pligt før diverse politiske udvalg nedsættes at sikre der er faglig vægt nok hos de udvalgt nok til at bestride posterne forsvarligt, skatteborgernes penge skal ikke bruges som kammeratlig belønning og hold kæft bolsjer.
Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.
Af Karsten Byrgesen, medlem af Kultur- og Idrætsudvalget og byrådsmedlem i Fredericia. Regionsrådsmedlem Region Syddanmark
Fredericia er en by, hvor kulturen trives og, hvor der er et aktivt medspil fra borgerne i Fredericia og de rigtige mange gæster, der besøger Fredericia året rundt. Vores by har noget at byde på og vores kulturelle tilbud nyder godt af en meget stor frivillighed fra enkeltpersoner og foreninger, der altid står klar, når vi skal skabe noget sammen.
Det er et aktivt medejerskab der også får mig til – som kultur politiker – at yde en ekstra indsats og sikre den nødvendige økonomi.
Kultur kan let blive forvekslet med frås med skattekronerne, hvor pengene bruges på smalle profil projekter til glæde for den ”kulturelle elite”.
Sådan hænger det ikke sammen i Fredericia. Vi er kulturbyen for alle, hvor intet er for småt og at Royal Run som årets top arrangement, sætter retningen for vores ambitioner.
Vi er og byen der kendes for vores Musical teater, der gennem tider har leveret stribevis af store forestillinger. Mindst lige så kendte er vi for Madsby Legepark, Vores historiske Voldanlæg, håndbold og fodbold, MesseC og meget mere.
Kultur til folket kan noget i Fredericia. Kulturen er båret af visioner og et kommunalt engagement, der investerer i fællesskabet. Vi står overfor et komplekst arbejde med at lave et solidt budget for 2025. Budgettet kommer til at stå i skyggen af sparekrav, der kan vise sig at være ganske alvorlige.
Set i det lys, er en investering i kultur også noget der skal prioriteres. Succes i kulturlivet smitter af på erhvervslivet i Fredericia. Det gælder hele vejen rundt fra hoteller, restauranter og butikker med flere, der direkte kan måle en effekt på antallet af gæster i Fredericia. Jeg taler om et femcifret millionbeløb, der er et meget synligt bevis på effekten af at have et varieret og et kvalitetsmæssigt kulturelt udbud, som jeg kæmper hårdt for.
Fredericia Kommune står over for en markant stigning i antallet af ældre borgere over 80 år, med en forventet stigning på 42 procent frem mod 2035. Denne udvikling kræver en omfattende og målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), deler sine tanker og strategier for at håndtere denne demografiske udfordring gennem en række initiativer og planer.
Kirsten Hassing understreger vigtigheden af forebyggende tiltag for at sikre, at de ældre borgere kan forblive sunde og selvhjulpne så længe som muligt. Hun mener, at en proaktiv tilgang til ældreplejen ikke kun forbedrer livskvaliteten for de ældre, men også reducerer behovet for mere intensiv og kostbar pleje på længere sigt. Hassing fremhæver, at forebyggende tiltag kan omfatte regelmæssige sundhedstjek, tidlige interventioner ved tegn på sundhedsproblemer, og generel rådgivning om en sund livsstil.
– Vi gør klogt i at møde de ældre og sørge for at have forebyggende tiltag. Samtaler på forhånd er godt. Det er billigere, hvis man forebygger, at ældre bliver alvorligt syge og har brug for hjælp. Hvis vi skal rumme det hele, så skal vi fokusere mere på de forebyggende tiltag, så vi kan håndtere de flere ældre. Vi skal møde dem så hurtigt som muligt, så de afhjælpes. Vi skal ikke gøre det samme som for år tilbage, men vi skal se, hvordan vi kan sikre, at folk har det bedst muligt, længst muligt. Det vil betyde, at vi skal øge vores tidlige indsats og lave tiltag, så folk kan være friske og raske og klare sig selv længst muligt med så lidt hjælp fra kommunen som muligt,” forklarer hun.
Etableringen af nye plejehjem er en vigtig del af planlægningen i Fredericia, især i lyset af den forventede stigning i antallet af ældre borgere. Kirsten Hassing påpeger nødvendigheden af at finde nye måder at drive plejehjem på for at kunne imødekomme fremtidens krav og sikre, at de ældre får den bedst mulige pleje. Hun fremhæver, at det er essentielt at tænke innovativt og overveje forskellige driftsmodeller, der kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af plejen.
– Vi ser gerne, at når man kigger ind i et nyt plejehjem, at det er privat eller nogen bygger det og drifter bygningen, og kommunen kan leje sig ind. Der er lange udsigter til, at vi kan bygge et kommunalt plejehjem, så vi skal i gang med at tale med nogle fonde og se, hvad der er muligt, for at nogen bygger for os. Det koster selvfølgelig i drift, men nogle af de plejehjem, der ikke er tidssvarende, kan man måske nedlægge for at få et andet og bedre. Store plejehjem kan dog også blive for store, så man skal kigge på mange pladser, men det skal bygges, så det for den enkelte borger virker, siger hun.
Selvom teknologi kan spille en væsentlig rolle i fremtidens ældrepleje, advarer Kirsten Hassing mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Hun understreger, at selvom teknologiske løsninger som robotstøvsugere, alarmer og overvågningssystemer kan lette arbejdsbyrden og øge effektiviteten i visse opgaver, kan de aldrig helt erstatte den menneskelige kontakt og omsorg, som er afgørende for de ældres trivsel og velbefindende.
– Teknologien kommer og buldrer derudaf. Det vil være naivt at tro, at teknologien kan løse alt. Der er også menneskelig kontakt, der gør, at man kan sige til andre i byrådet, at dette budget skal indføre støvsugere, og så kommer man færre gange ud til de ældre. Ved at komme færre gange, så smuldrer det forebyggende, hvor man ser, om den ældre bliver dårlig eller dehydreret, når det bliver varmt. Så kan den ældre blive meget syg. Det er til gene for den ældre, men det koster også kommunen i den sidste ende. Det bliver sværere at forebygge og sværere at se, hvad man kan gøre. Det er en skrue uden ende. Et serviceniveau handler også om det sociale, og det er dem, der kommer hos de ældre, med til også. Det med at tro, at teknologi kan afløse, at man også er der fysisk, tror jeg ikke på, men vi skal gøre noget andet med tiden, og med tiden kommer der generationer, som også har vænnet sig til teknologien, forklarer Hassing.
For at sikre en effektiv pleje fremhæver Hassing behovet for gode arbejdsforhold og ansvar til medarbejderne. Hun understreger, at det er afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og støttede, da dette i høj grad påvirker deres evne til at levere pleje af høj kvalitet.
– Der kører en proces i øjeblikket. Der er nogen, der har henvendt sig om, at de mangler hænder og bliver stresset af det. Man skal ikke spare for meget på medarbejderne, så det bliver stressende for dem, der er der, så vi skal sørge for at have gode teams, så folk når det, de skal. Folk skal have mere ansvar, for eksempel selvkørende teams. Vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan finde ud af selv at gøre noget, de vil, så de optimerer selv, siger Hassing.
Hassing understreger også vigtigheden af løbende opfølgning og tilpasning af budgetterne for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Hun mener, at en dynamisk tilgang til budgettering er nødvendig for at kunne reagere hurtigt og effektivt på de ændrede behov og udfordringer, som ældreplejen står over for.
– Vi får løbende præsenteret prognoserne i Senior- og Socialudvalget. Så vi ser behovet, og vi taler om et nyt plejehjem. Det er på dagsordenen. Vi har et kraftigt ønske om et friplejehjem, og det har vi altid haft i Det Konservative Folkeparti. Det skal besluttes politisk, men vores tilgang er, at vi skal have et friplejehjem. Vi skal se på finansieringen, men jeg har siddet som formand for Fremtidens Skole og har lukket ned for det kommissorium, og det kan også være noget af det fysiske, vi kigger på med plejehjem efter sommerferien. Jeg har et ønske, ud fra de tal der er kommet nu, om en opfølgning på det efter sommerferien, siger Kirsten Hassing.
Næstformanden påpeger også vigtigheden af at finde en balance mellem teknologi og menneskelig kontakt i plejen. Hassing mener, at mens teknologiske hjælpemidler kan øge effektiviteten og lette arbejdsbyrden, er det afgørende, at de ikke erstatter den personlige interaktion, som er så vigtig for de ældres trivsel.
– Én ting er at følge udviklingen, men vi skal se behovet. Vi skal se, hvad de har brug for hjælp til. Jeg har set det overordnede, men jeg vil være klogere udover bare antallet. Jeg vil se, hvad de ældre har brug for. Vi taler rehabilitering tit, og det er fint at have på dagsordenen, at vi vil have de ældre skal klare sig længst muligt. Det er relevant at forholde sig til, hvilket behov de ældre får og efterspørger i øvrigt. Det er mindst lige så vigtigt, når man taler antallet af boliger, forklarer hun.
Kirsten Hassing Nielsen adresserer også udfordringerne med vikarforbruget og betydningen af stabile teams i ældreplejen. Hun fremhæver, hvordan faste teams kan skabe en mere stabil og effektiv arbejdsstruktur, hvilket i sidste ende gavner både medarbejderne og de ældre borgere:
– Sandheden om vikarforbruget er, at vi ikke er faldet synderligt. Der er stadigvæk noget at hente, har jeg en forventning om. Der er nogle steder i kommunen, som er meget gode til det, men der er andre, som stadig har udfordringer. Jeg har været ude at rose det med, at vi har faste teams, da vi på den lange bane kan få gevinst. Det gavner både den ældre og arbejdsmiljøet. Det giver faste kollegaer, og desto bedre bliver arbejdsmiljøet, og dermed minimerer man formentlig sygefraværet og højner arbejdsmiljøet. Det skal vi virkelig satse på, men det er en ledelsesopgave, afslutter Hassing.
Med disse indsatser og en kombination af forebyggelse, innovative plejehjemsløsninger, teknologisk integration og forbedrede arbejdsforhold håber Kirsten Hassing at kunne imødekomme de kommende års udfordringer og sikre, at de ældre borgere får den pleje og omsorg, de skal have ifølge hende.
