Af Jan Filbært, formand Retssikkerhed for alle

Ja det er et spørgsmål mange har hørt stillet, når og hvis de har været i teatret for at se Jeppe På Bjerget.

I Jeppe På Bjerget er det fordi hans kone er ham utro og hun slår ham, men hvis vi ser ind i nutidens verden hvor rigtigt mange mennesker er ramt af livet, det være sig fysisk eller psykisk, så er drikkeriet måske ikke en overskrift, så er det måske depression, en masse umenneskelige krav fra samfundet og ikke mindst fra alt det der omkranser os, vi skal være elite mennesker alle sammen og vi skal alle være omstillingsparate, innovative og digitale brugere.

En ny undersøgelse viser at der pr 1 januar 2024 er 22.925 unge mennesker mellem 20-34 år der er på førtidspension, går vi 5 år tilbage er det en stigning på 38% – i rene tal 6340.

Ser vi det samlede tal ved udgangen af 2023 så var der 242.000 mennesker i Danmark der var på førtidspension, dette tal er helt sikkert blevet større her ind i år 2024.

Men tilbage til hvorfor.

Vi kan ikke generalisere, men der tegner sig et billede af et samfund der ikke formår at samle rigtigt mange af de her mennesker op der bliver ramt i livet og som ender på pension.

Vi ser en tendens der går på, at vi er mere interesseret i at alle skal tilbage på arbejdsmarkedet, for vi mangler hænder, vi beskærer ydelserne og forsøger at tvinge mennesker til at præstere også selv om vi godt ved de ikke kan.

Vi hører ikke spørgsmålet blive stillet ”hvorfor” hvad kan vi gøre for at hjælpe disse her mennesker og hvordan få vi skabt et fundament, hvor de stille og roligt kan komme tilbage til livet igen.

Vi har i foreningen Retssikkerhed For Alle forsøgt gennem længere tid, at få overskriften ”pause pension” i spil også kaldet tidsbegrænset førtidspension, men hvis vi bruger denne term, så stivner de fleste politikere, for nej det kan der ikke være tale om, vi mangler jo arbejdskraft.

Også selv om det er beviseligt at giver vi en tidsbegrænset førtidspension, så ser vi flere og flere der vender tilbage til arbejdsmarkedet igen, det kan være efter en tidsbegrænset pension på 1-2 eller 3 ja måske 5 år.

I det tidsrum, får den enkelte mulighed for at få styr på sit liv igen, få talt med nogle fagpersoner der kan hjælpe dem gennem de mange uforløste spørgsmål der måtte være.

Den enkelte får mulighed for at finde kræfter igen og måske vælge at sadle helt om i livet, til glæde ikke kun for dem selv men også for det samfund de er en del af.

Mange vil sikkert sige, det er der ikke råd til.?

Ser vi ind på hvor mange penge vi bruger på forskellig forløb, det være sig praktik og resurseforløb, så er det efter vores opfattelse en mulighed at spare penge hvis vi gør det helt rigtigt.

De mange møder, der mange indkaldelser, de mange undersøgelser, de mange skift af sagsbehandlere osv osv. vil vi kunne spare væk.

Går vi dybere ind i den enkeltes sag og tager fat et helt andet sted, frem for at stille 8-10 spørgsmål om, hvad kan du bidrage med og hvordan ser du dig selv på en arbejdsplads, så vil vi efter vores opfattelse se et helt andet billede af sagen.

Forestil jer hvor svært det må være at svare på spørgsmål om hvad man kan bidrage med eller tilfører en arbejdsplads hvis man dårligt kan stå ud sengen om morgen.

Måske alvoren i de kommende budgetforhandlinger kan være med til, at politikerne tvinger sig selv til at tænke anderledes og dermed bevæge sig ud af en anden vej, med helt andre tilgange til hvordan vi kan løse de mange store problemstillinger vi står med i vores samfund.

Et er sikkert, tvang giver ikke de resultater vi håber på.