4.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Syddanskerne ryger mindre men drikker lidt mere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hvordan står det til med syddanskernes sundhed? En spørgeskemaundersøgelse sendt til 5.000 syddanskere viser, at syddanskerne ryger mindre, end de gjorde i 2021. Til gengæld drikker de lidt mere alkohol. Undersøgelsen viser også, at udviklingen i syddanskernes sundhed og trivsel stort set fortsætter i samme spor som før og under COVID-19-pandemien.

Hvordan har du det? Det spørgsmål bliver cirka 300.000 danskere fra 16 år og op stillet hvert fjerde år i Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og de fem regioner står bag.

Sidste store undersøgelse fandt sted i 2021, og den næste finder sted i 2025. Undtagelsesvis har Statens Institut for Folkesundhed dog gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023, hvor 25.000 danskere – heraf 5.000 bosiddende i Region Syddanmark – fik tilsendt et spørgeskema.

Nu er resultaterne af midtvejsundersøgelsen offentliggjort.

Se rapporten med alle resultaterne på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside.

Se også resultater fra tidligere undersøgelser på hjemmesiden Danskernes Sundhed.

Midtvejsresultater bekræfter de seneste års udvikling

Midtvejsundersøgelsen er gennemført, fordi 2021-undersøgelsen fandt sted under COVID-19-pandemien, hvor landet var præget af en række restriktioner og en massiv nedlukning. Statens Institut for Folkesundhed har ønsket at få en pejling på, hvordan det går med befolkningens sundhed, trivsel og sygdom, nu hvor pandemien er ovre.

På langt de fleste områder bekræfter resultaterne af midtvejsundersøgelsen de udviklingstendenser, der viste sig både før og under COVID-19-pandemien. For eksempel er andelen af syddanskere, der ryger dagligt, fortsat faldende. I 2021 svarede 15 procent af syddanskerne, at de røg dagligt, hvorimod tallet er faldet til knap 13 procent i 2023.

Den negative udvikling fra tidligere undersøgelser fortsætter desværre også på en del områder. For eksempel er andelen af syddanskere, der har et dårligt mentalt helbred, stadig stigende. I 2021 lå 17 procent af syddanskerne lavt på den mentale helbredsskala, mens tallet er steget til 18 procent i 2023. Også i forhold til svær overvægt fortsætter udviklingen i den forkerte retning. Her er andelen af syddanskere med svær overvægt steget fra 20 procent i 2021 til 22 procent i 2023.

Færre ensomme og lidt mere alkohol

På få områder afviger resultaterne fra de seneste års udvikling. Blandt andet viser midtvejsundersøgelsen, at færre føler sig ensomme i 2023 (9 procent) sammenlignet med 2021 (11 procent). Det er en positiv udvikling sammenlignet med tidligere år, og forklaringen kan være, at mange følte sig ensomme under COVID-19-pandemien.

Når det drejer sig om syddanskernes alkoholforbrug, afviger resultaterne sig også fra de seneste års udvikling. Forbruget er nemlig steget en anelse fra 2021 til 2023 efter at være faldet hvert år siden 2010. I 2021 drak 14 procent af syddanskerne mere end 10 genstande om ugen, mens tallet er steget til 16 procent i 2023. COVID-19-pandemien er igen en mulig forklaring, da syddanskernes alkoholforbrug formodentlig fik et ekstra dyk nedad i 2021 på grund af restriktionerne i forbindelse med pandemien.  

Resultaterne bruges i det forebyggende arbejde

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:   

– Selvom nogle af resultaterne er bekymrende, er det rart at få bekræftet, at resultaterne fra 2021 overordnet set ikke var unaturligt høje eller lave på grund af den usædvanlige situation med corona og nedlukning i hele landet. Vi bruger løbende resultaterne fra sundhedsundersøgelserne til at vurdere, hvor vi i samarbejde med kommunerne skal sætte ind med forebyggende arbejde, når det gælder borgernes fysiske og mentale helbred. Resultaterne fra midtvejsundersøgelsen bekræfter, at det er de rigtige områder, vi har fokus på.

Et eksempel på en indsats, som regionen samarbejder med kommunerne om, er ”ABC for mental trivsel på ungdomsuddannelserne”, som går ud på at give ungdomsuddannelserne redskaber til at forebygge mental mistrivsel. Et andet eksempel er sygehusenes systematiske spørgsmål til patienterne om rygning og deres tilbud om henvisning til rygestoprådgivning i kommunerne.

Fakta om undersøgelsen

”Hvordan har du det?” er Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som gennemføres hvert fjerde år på samme tid i samtlige regioner og kommuner.

Den seneste store undersøgelse er gennemført i 2021 under COVID-19-pandemien, hvor store dele af samfundet var lukket ned.

Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023 for at få en pejling på udviklingstendenserne i befolkningens sundhed, trivsel og sygdom på den anden side af COVID-19-pandemien.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. februar til 12. maj 2023, og spørgeskemaet er på landsplan sendt til 25.000 borgere på 16 år eller derover, heraf cirka 5000 i Region Syddanmark.

Midtvejsundersøgelsen havde en samlet svarprocent på 40,8, og resultaterne opgøres på nationalt og regionalt niveau. Undersøgelsen er for lille til at kunne opgøres på kommune-niveau.

Næste gang, den ”store” spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed bliver gennemført, er i februar 2025. 

Cykel faldt af holder og forårsagede kollision

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Arkivfoto

I en bemærkelsesværdig hændelse den 5. februar 2024 i Odense C, skete der et trafikuheld, der involverede flere parter og et usædvanligt forløb, men som heldigvis ikke resulterede i personskader.

Hændelsen fandt sted på Kløvermosevej, et nordgående stræk i byen, hvor en cykel spændt fast på en cykelholder bag på et køretøj, Part 1, pludselig slap fri og faldt af midt på vejen. Dette uventede uheld skete lige efter passagen af den blå bro.

Part 2, et andet køretøj, der fulgte efter, blev tvunget til at forsøge at undvige den faldne cykel. Dette manøvre resulterede i, at de påkørte cyklen, som lå spredt på vejen. I et forsøg på at undgå yderligere ulykker bremser Part 3 ned, men deres forsigtighed fører til en uforudset konsekvens. En bus, identificeret som Part 4, som fulgte tæt bagved, var ikke i stand til at stoppe i tide og kolliderede med Part 3.

Rumænsk mand mistede herredømmet i uvejret

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag aften klokken 19:58 skete der et solouheld på den Østjyske Motorvej i sydgående retning. 

En 23-årig mand fra Rumænien mistede kontrol over sit køretøj på grund af aquaplaning og kolliderede med autoværnet. 

Trods de potentielt farlige omstændigheder, skete der ikke personskade ved uheldet.

76-mand overholdt ikke vigepligten

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et færdselsuheld fandt sted på Vestre Ringvej ved Egumvej i Fredericia mandag eftermiddag klokken 15:38. 

En personbil, der kørte mod nord i retning mod Egumvej, var involveret i en kollision med en lastbil, der kørte mod øst på Vestre Ringvej. Uheldet skyldtes, at føreren af personbilen ikke overholdt vigepligten i krydset mellem de to veje. 

Føreren af personbilen, en 76-årig mand, og føreren af lastbilen, en 43-årig mand, var de implicerede i hændelsen.

Stadig for mange på sommerdæk i vinterføre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Hver tiende personbil – svarende til 283.000 af den totale personbilsvognpark, kørte i uge 4 på sommerdæk. Det betyder, at selvom vi har haft en lang vinter med sne og is, så har det stadig ikke fået de sidste 10 procent til udskifte sommerdækkene. Regeringen har igangsat en analyse, som skal afdække, om der er er behov for lovkrav om vinterdæk, som man har det i vores nabolande.


Rådet for Større Dæksikkerhed, repræsentanter fra Dækimportørforeningen og FDM har kontrolleret dæk på parkerede personbiler på en række offentlige parkeringspladser rundt om i Danmark, og det landsdækkende resultat er rimelig entydigt. Flest biler på vinterdæk, fulgt af næstflest på helårsdæk og på trods af vintervejret en stadig for stor andel på sommerdæk.

Ikke som forventet

– Inden dæktællingen havde vi en klar forventning om at finde færre biler på sommerdæk end de foregående år, netop fordi denne vinter begyndte tidligt. Vi må dog konstatere, at det, på trods af at det især denne vinter har været direkte uansvarligt, er den samme andel personbiler på sommerdæk, som i de ”grønne” vintre. Vi kan kun undre os over, at man som bilist sætter egen og andres sikkerhed på spil, siger Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed.

Bedst i Vestdanmark og på Bornholm

Andelen af biler på vinterdæk er fortsat størst i det jyske, hvor helårsdæk i øst i forhold til 2023 vinder frem på bekostning af vinterdæk og sommerdæk. Det er dog fortsat anbefalingen at køre med sæsonbestemte dæk, hvilket de fleste heldigvis stadig gør. Men til de bilister, som fortrinsvis kan køre på ryddede og saltede veje kan snefnugmærkede helårsdæk anvendes som et kompromis. Denne vinter har dog vist, at rigtige vinterdæk – og især også på de tunge køretøjer, havde været at foretrække i længere perioder rigtig mange steder i Danmark.

Grundlag for lovgivning skal undersøges

Det er bebudet, at det skal undersøges om der er grundlag for et lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark. Det er et uomtvisteligt faktum, at sommerdæk er utilstrækkelige i vinterføre, og at samme dæktype også giver længere bremselængde på kolde og våde veje. ”Når størsteparten af de danske personbilsbilister år efter år er ansvarsbevidste og dømmer sommerdæk ude i vinterhalvåret, så kan det undre os meget, at modstanden i relation til et lovkrav er så stor fra beslutningstagernes side. Det burde ud fra en sikkerheds- og mobilitetsmæssig betragtning være i alles interesse, at det bedst mulige vejgreb opnås på alle køretøjer,” konkluderer Volker Nitz.

Fakta om dæktællingen i januar 2024 (tallene er afrundet):
Personbiler med vinterdæk: Øst 74 % – Vest 79 % – Hele landet 77 % = ca. 2.178.000 biler.
Personbiler med helårsdæk: Øst 15 % – Vest 13 % – Hele landet 13 % = ca. 368.000 biler.
Personbiler med sommerdæk: Øst 11 % – Vest 8 % – Hele landet 10 % = ca. 283.000 biler.

Voldsomme regnskyl og vinterligt vejr

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark er i øjeblikket omsluttet af et regnfuldt døgn, med særlige vinterlige forhold i Nordjylland, hvor nedbør i form af slud og tøsne berører regionen. 

DMI har udsendt et varsel om betydelige regnmængder for den sydvestlige del af landet, med forventninger om vedvarende regn indtil sent tirsdag aften. De prognosticerede regnmængder varierer mellem 30 og 50 millimeter fra mandag kl. 13 til sent tirsdag, hvilket nærmer sig det månedlige gennemsnit for februar på 50,3 millimeter.

DMI har også identificeret risiko for lignende regnmængder nord og øst for det sydvestlige område. Den primære årsag til denne massive nedbør er en frontzone, der forventes at forblive stationær over Danmark i løbet af det kommende døgn. Disse usædvanligt høje nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser i åer og vandløb, især i områder, hvor vandstanden allerede er høj.

Kobbelgaarden igen

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0
Foto: AVISEN

Siden sagen om Kobbelgården 3 begyndte at få mediernes opmærksomhed, har jeg fulgt udviklingen med stor bekymring. Som politisk repræsentant for Dansk Folkeparti, er jeg blevet kontaktet, og er i løbende dialog med både nuværende og tidligere ansatte på Kobbelgården 3, ligesom vi er i dialog med pårørende til beboere på stedet. Jeg må ærligt indrømme, at de fortællinger, som vi har lyttet til den seneste tid, er mildest talt hjerteskærende og henleder associationer til dengang, man kaldte området for åndsvageforsorgen. Historierne omfatter omsorgssvigt, forråelse, dårligt arbejdsmiljø, brud på lovgivning og ikke mindst groft ledelses-svigt.

Kobbelgårdens kerneopgave er at varetage støtte, pleje og omsorg for de af vores medborgere, som har allermest brug for det i vores samfund. De får i stedet deres rettigheder krænket, bliver isolerede og låst inde, talt devaluerende om i plenum, udsættes for ulovlig tvang og mister færdigheder, som de har brugt mange år på at tilegne sig. Det forlyder også, at mange medarbejdere har sager hos Arbejdsskadestyrelsen, der har kørt i mange år og er kørt fast på grund af grove hændelser, der ikke er blevet anmeldt korrekt, og hvor dokumentationen ikke kan findes. Lederen vender ikke tilbage på deres henvendelser, og dem, der er medlemmer af fagforeningen SL, oplever, at sagerne bliver tilsidesat af kreds-kontoret, hvor lederen sidder i hovedbestyrelsen og er formand for leder-netværket. Ansatte trues med fyringer, de kaldes stikkere, hvis de åbner munden omkring alle problemerne på Kobbelgården 3.

Al dokumentation skal godkendes af lederne, før det dokumenteres i Nexus. Beskeden til de ansatte er, at virkeligheden skal fremstå pæn, så de undgår brok fra de besværlige pårørende. Anklagerne er ikke enkeltpersoners beretninger og rejser alvorlige bekymringer om en ledelses-stil, der er dybt forpestet og fordærvet. Anklager som vidner om, at der stadig findes fragmenter af den syge ledelse og forvaltnings kultur, der var under den tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard. Jeg noterer mig også, at formanden for Senior og Socialudvalget, Søren Larsen, sammen med et par embedsfolk, har besøgt Kobbelgården 3 med et klassisk kejtet forsøg på krise-håndtering og tomme floskler, som at nu skal uvejret lige gå over, og så bliver alt godt igen.

Det ville klæde formanden, hvis han i stedet involverede resten af udvalget og handlede konstruktivt i stedet for at gå socialdemokratisk enegang. Hvis alt sammen står til troende, står vi i Fredericia kommune med en skandale på et niveau, som bør få konsekvenser for ledelse og dele af personalet. Alle relevante tilsyn bør inddrages, medicinhåndtering og økonomi kulegraves, alle sten skal løftes i sagen. Nu vil jeg afvente resultatet af udvalgs mødet på tirsdag d. 6/2. Hvis udvalget ikke tager ansvar og igangsætter en tilbundsgående undersøgelse af Kobbelgården 3, vil vi i Dansk Folkeparti bringe sagen om Kobbelgården 3 videre til Christiansborg.

Minister hentede inspiration til fremtidens sundhedsvæsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag gæstede Sophie Løhde (V) Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Målet var, at hun skulle have inspiration med hjem til fremtidens sundhedsvæsen.

Mandag mellem klokken 11.15 og 12.15, udspillede der sig et bemærkelsesværdigt besøg ved døgnrehabiliteringen på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Sundhedsminister Sophie Løhde, flankeret af Jesper Fisker, formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, samt kommissionsmedlemmerne Mogens Vestergaard og Dorthe Gylling Crüger, tog sig tid til at dykke ned i de daglige operationer og udfordringer ved frontlinjen i dansk ældre- og sundhedspleje. Dette initiativ var ikke blot et rutinebesøg; det var en strategisk og inspirerende mission med øje for at høste værdifulde indsigter til arbejdet med en forestående sundhedsreform.

Besøget var nøje planlagt for at omfatte personlige møder med både borgere og medarbejdere på plejehjemmet, hvilket gav ministeren og kommissionsmedlemmerne en unik mulighed for at erfare de praktiske aspekter af ældrepleje. Derudover blev de præsenteret for Middelfart Kommunes innovative tilgang til frisættelse af ældre- og sundhedsområdet, en model der har potentiale til at forme fremtidens sundhedsvæsen i Danmark.

En særligt berigende del af besøget var indslaget af eksterne eksperter, herunder en praktiserende læge og ansatte fra Kolding Sygehus, som cheflæge Anne Friesgaard Christensen. Disse fagfolk bidrog med deres perspektiver på tværsektorielt samarbejde, et centralt tema i diskussionen om sundhedsreformen. De delte erfaringer og indsigt i projekter, der spænder fra brugen af teknologi, såsom armbånd ved indlæggelser, til forbedret samarbejde mellem sygeplejen og plejehjem, samt forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Disse initiativer understreger betydningen af integration mellem forskellige sundhedssektorer for at opnå en mere sammenhængende og effektiv patientpleje.

Sophie Løhdes besøg på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at forstå og adressere de nuværende udfordringer i sundhedssektoren, med det ultimative mål at skabe en reform, der er både inkluderende og innovativ. Det er et eksempel på, hvordan direkte engagement og dialog med de involverede parter kan danne grundlag for meningsfulde og langsigtede forbedringer i dansk sundhedspleje.

Ministeren fik hentet inspiration med hjem

I kølvandet på besøget på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby, delte Sundhedsminister Sophie Løhde indsigtfulde refleksioner, der kaster lys over regeringens vision for en revolutioneret sundhedssektor.

– Jeg fik hentet inspiration til fremtidens sundhedsvæsen, og ikke mindst hvordan vi kan skabe en langt højere grad af sammenhæng mellem det, der sker i kommunerne, de praktiserende læger, og det der foregår inde på sygehuset, siger Løhde, der understreger en central ambition om at reformere sundhedssystemet til at prioritere borgerne fremfor systemet selv. Denne vision bærer i sig et løfte om at kulløse de barrierer, der traditionelt har segmenteret sundhedsplejen, og istedet fremme en mere integreret tilgang.

Løhdes observationer under besøget blev yderligere forstærket af de tiltag, der er blevet igangsat i Middelfart Kommune, som hun citerer som en væsentlig inspirationskilde for den nyligt præsenterede ældre reform.

– Middelfart Kommune har været med til at danne inspiration for den ældre reform, som vi præsenterede i sidste uge, siger Løhde, og fremhæver kommunens innovative praksisser som at blive fritaget for kvalitetsstandarder og værdighedspolitikken, som nu bliver et landsdækkende initiativ. Dette skridt mod decentralisering og lokalt fagligt ansvar markerer en signifikant bevægelse væk fra den centrale detailstyring, til fordel for en mere fleksibel og borgercentreret tilgang.

Løhde understreger vigtigheden af personligt engagement og direkte dialog med de involverede parter som grundlag for effektive reformer.

– Jeg er meget ude på landevejene i det, som du kalder virkeligheden, fordi det lægger jeg vægt på som menneske og sundhedsminister, siger hun, og påpeger, at det er i disse møder med hverdagens helte og udfordringer, at de mest værdifulde indsigter opstår. Hendes proaktive tilgang til at inddrage lokalsamfundet og regionale ledere i diskussioner om sundhedspleje er et vidnesbyrd om et ønske om at skabe politikker, der afspejler de reelle behov og forhold på jorden.

Hård uge bekymrer ikke FHK-profil

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK vandt søndag 26-23 mod SønderjyskE. Det var starten på en periode, hvor FHK onsdag møder TMS Ringsted, og lørdag skal i kamp igen mod GOG.

Det endte med at holde lidt hårdt, selvom det længe lignede en sikker sejr til FHK. Hvis det ikke var blevet lidt tæt til sidst, kunne det have givet FHK muligheden for at benytte sig endnu mere af bredden. Da det spidsede til, efter et par mislykkede indskiftninger af både Sebastian Henneberg og Kristian Stoklund, måtte Gudmundur Gudmundsson ty til den sikre løsning med at sende Reinier Taboada og Jonas Kruse tilbage på banen. Det gjorde, at FHK holdt stand i slutminutterne og vandt uden at sejren for alvor kom i fare.

En af de helt store profiler for FHK var Anders Martinusen, der kanonerede bolden i mål otte gange og leverede fire assists.

– Det var dejligt at kunne ride videre på bølgen fra efteråret og ligesom fortsætte der, hvor vi slap, inden vi gik til EM-pause, siger Martinusen.

adp-as.dk

FHK var undervejs i opgøret foran med 22-15. Det var med 16 minutter igen af opgøret, men i den sidste del af kampen lavede FHK kun fire mål, og derfor endte det med at blive lidt tæt i slutfasen.

– Vi har haft en dum tendens til ikke at lukke kampen, selvom vi har haft muligheden for det. Vores angrebsspil var rigtig godt, og vores forsvar var også på højt niveau, men alligevel lukkede vi dem lidt ind i kampen, siger Martinusen.

Et af de træk, som FHK forsøgte sig med undervejs, var at gå i syv mod seks, men det lykkedes ikke. Der var en usikkerhed at spore over det, og derfor gik Gudmundur Gudmundsson hurtigt væk fra det.

– Der var ikke det rum, som vi havde håbet på, tror jeg, men vi skal også huske på, at SønderjyskE har Lasse Folkmann som assistent, og det var ham, der styrede vores syv mod seks i sidste sæson, hvor vi var rigtig gode til det. Så han ved, hvordan man kan forsvare sig imod det. Det kan også være, at hvis vi var fortsat længere tid i det, at vi var blevet bedre, siger Anders Martinusen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Med sejren er FHK seks point foran Bjerringbro-Silkeborg. Med syv kampe tilbage af grundspillet ser det derfor godt ud for FHK i forhold til at beholde andenpladsen.

– Vi går ind til alle kampe, som vi altid gør, og det ændrer ikke på noget for os. Der er 14 point at spille om, og selvom jeg er fortrøstningsfuld, så kommer der en kamp igen på onsdag og lørdag. Vi skal ikke fokusere så meget på det og gøre det, som vi er gode til, forklarer Martinusen.

Netop det, at der er kamp både onsdag og lørdag, kan komme til at slide ekstra på FHK’erne. Det er dog ikke noget, der bekymrer Martinusen.

– Det bliver selvfølgelig lidt hårdt, men det er også derfor, vi spiller håndbold. Det er sjovt at spille kampe, så vi skal bare være glade for, at der er mange kampe, slutter han.

Person overfaldet af en mand og kvinde i Odense

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Et voldeligt overfald fandt sted foran Emils Hothouse på Vestergade i Odense, hvor en anmelder blev angrebet af en mand og en kvinde.

Hændelsen, der skete omkring klokken 02:00 den 3. februar 2024, resulterede i, at anmelderen blev tildelt flere slag i maven og i ansigtet.

Det faktum, at anmelderen ikke havde set angriberne før, peger på en tilfældig natur af overfaldet.

1...1.1821.1831.184...1.789Side 1.183 af 1.789
Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

Andreas Andreassen - 0
Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende...
Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

Autohuset Vestergaard får flere muskler at spille med i Fredericia

Autohuset Vestergaard får flere muskler at spille med i Fredericia

CEPOS-rapporten skal bruges som værktøj – ikke sparekniv

CEPOS-rapporten skal bruges som værktøj – ikke sparekniv

Nye rammer, nye kræfter og et boligmarked i bevægelse

Nye rammer, nye kræfter og et boligmarked i bevægelse

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER